Bekendtgørelse om særlig støtte til personer, hvis økonomiske forhold er vanskelige på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde
BEK nr 824 af 13/10/1993
§ 1
Der ydes støtte til personer, som har været ude for en ændring af deres forhold, og som er særligt vanskeligt stillede på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Støtten ydes særskilt eller som supplement til udbetaling af kontanthjælp efter § 37 i lov om social bistand.
§ 2
Støtte kan ikke ydes til unge, der får hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 3, til personer, der modtager orlovsydelse efter lov om orlov, eller til personer, der efter §§ 32 eller 34, stk. 2, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik har afstået fra tilbud efter denne lovs kapitel 5-10 eller § 28 i et år. II. Grænsebeløb for den boligudgift, der berettiger til støtte
§ 3
Der kan ydes støtte, når nettoboligudgiften, som opgjort efter § 4,:
- for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, overstiger 1.800 kr. pr. måned, jf. dog stk. 3,
- for personer, der har forsørgelsespligt over for et hjemmeboende barn, overstiger 2.500 kr. pr. måned eller
- for personer, der har forsørgelsespligt over for et ikke hjemmeboende barn, overstiger 2.600 kr. pr. måned.
For personer, der har forsørgelsespligt over for mere end et barn, fradrages i grænsebeløbet efter stk. 1, nr. 2, 500 kr. pr. måned. pr. hjemmeboende barn ud over det første barn, og 400 kr. pr. måned. pr. udeboende barn ud over det første barn.
Grænsebeløbet efter stk. 1, nr 1, udgør indtil 1. januar 1995 1.200 kr. pr. måned.
Reduktionen i grænsebeløbet efter stk. 2 foretages for et barn, der opholder sig i udlandet, kun, såfremt det kan dokumenteres, at den forsørgelsespligtige yder bidrag til barnets forsørgelse.
§ 4
Til nettoboligudgiften medregnes for lejere huslejeudgiften efter fradrag af tilskud efter boliglovgivningen og for ejere beskatningen af overskuddet af egen bolig samt terminsudgiften fratrukket værdien af skattefradraget.
Endvidere medregnes udgiften til vand, varme, gas, elektricitet, ydelser vedrørende boligindskudslån og andre løbende udgifter, der er knyttet til boligen, idet udgifter til fællesantenneanlæg m.v. dog kun medregnes i det omfang, der til boligen er knyttet en ufravigelig pligt til at afholde sådanne udgifter.
Indtægter fra sælgerpantebreve, der som led i et fast arrangement er brugt til at nedbringe boligudgiften, samt fremleje og lejeindtægter fradrages i nettoboligudgiften.
For ejerboliger beregnes de månedlige terminsudgifter og de skattemæssige virkninger på baggrund af den senest forudgående terminsbetaling.
De beregnede månedlige udgifter efter stk. 4 benyttes ved beregning af den særlige støtte efter § 5 for den resterende del af kalenderåret. Ved begyndelsen af et nyt kalenderår foretages en ny beregning efter stk. 4. Såfremt et lån bliver færdigbetalt i løbet af et kalenderår, foretages en ny beregning efter stk. 4 gældende fra måneden efter, at lånet er færdigbetalt.
For personer, der har fælles husførelse med andre, beregnes nettoboligudgiften som udgangspunkt med lige andele til hver af parterne. For beboere i kollektive bofællesskaber, jf. kapitel 12 a i lov om boligbyggeri, beregnes boligudgiften dog som den enkelte beboers faktiske andel af den samlede boligudgift. III. Beregning af den særlige støtte
§ 5
Støtten ydes som et skattefrit beløb, jf. ligningslovens § 7 j, og svarer som udgangspunkt til det beløb, hvormed den pågældendes nettoboligudgift overstiger det grænsebeløb, der kan fastsættes efter § 3, jf. dog § 6.
Hvis der kan skaffes en rimelig, billigere bolig, jf. bistandslovens § 37 a, stk. 2, er det nettoudgiften til denne, der lægges til grund ved beregning af støtten efter stk. 1.
Hvis en støtteberettiget, der har en rimelig bolig, på eget initiativ forøger sine boligudgifter, f.eks. ved at flytte til en anden bolig, medtages den forøgede boligudgift ikke ved beregning af støtten efter stk. 1.
For personer, der ikke får udbetalt kontanthjælp efter bistandslovens § 37, reduceres støtten efter stk. 1-3 med det beløb, hvormed den pågældendes indtægter efter skat overstiger den hjælp efter skat, den pågældende ville kunne få, såfremt der alene blev ydet hjælp efter reglerne i bistandslovens § 37. For et ægtepar reduceres støtten med det beløb, hvormed ægteparrets samlede indtægter efter skat overstiger den hjælp efter skat, ægteparret ville kunne opnå efter reglerne i bistandslovens § 37. Ved opgørelse af indtægterne finder reglerne i bistandslovens § 38 tilsvarende anvendelse.
§ 6
Den beregnede støtte efter § 5 nedsættes, i det omfang støtten sammenlagt med den pågældendes øvrige indtægter, herunder kontanthjælp efter bistandslovens § 37, efter skat overstiger 90 pct. af den hidtidige indtægt efter skat. Ved den hidtidige indtægt forstås indtægten i den seneste kalendermåned, før den ændring, der førte til behov for hjælp, indtrådte. Hvis dette beløb ikke i det enkelte tilfælde er et rimeligt udtryk for ansøgerens indtjeningsevne, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtægt i de seneste tre kalendermåneder.
For ægtepar foretages nedsættelsen af støtten efter stk. 1 ved at sammenholde summen af de samlede indtægter efter skat og den samlede udmålte støtte til ægteparret med 90 pct. af ægteparrets hidtidige indtægter efter skat.
Personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, er dog uafhængig af tidligere indtægt berettiget til at modtage den støtte, der kan beregnes efter § 5, i det omfang denne støtte indtil 1. januar 1995 ikke overstiger forskellen efter skat mellem 80 pct. og 50 pct. af højeste dagpengebeløb og efter 1. januar 1995 ikke overstiger forskellen efter skat mellem 80 pct. og 60 pct. af højeste dagpengebeløb. Højeste dagpengebeløb opgøres efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Forskellen efter skat i stk. 3 beregnes som forskellen mellem bruttobeløbene fratrukket en beskatning heraf med den laveste skatteprocent i pågældende kommune. IV. Fælles bestemmelser
§ 7
Ved beregning af skattevirkningen i § 4 og af ansøgerens og denne ægtefælles aktuelle indtægter efter skat i § 5, stk. 4 og § 6, stk. 1-2, anvendes de fradrag og trækprocenter, som fremgår af ansøgerens og ægtefællens skattekort. V. Ikrafttrædelse
§ 8
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.
pre_paragraph Efter § 37 a, stk. 3, i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992, som ændret bl.a. ved lov nr. 496 af 30. juni 1993 og senest ved lov nr. 501 af 30. juni 1993 fastsættes følgende: I. Personkreds
Socialministeriet, den 13. oktober 1993, den 13. oktober 1993
/Karen Jespersen Birthe Frederiksen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1993
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1993