Bekendtgørelse om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling på havanlæg (* 1) (Ioniserende stråling)
BEK nr 839 af 21/10/1993
§ 1
Bekendtgørelsen finder anvendelse på havanlæg, som omhandlet i havanlægslovens § 1.
§ 2
Bekendtgørelsen omfatter ethvert arbejde med ioniserende stråling.
Arbejde med ioniserende stråling må kun udføres af personer, hvis helbredstilstand ikke derved udsættes for forringelse.
§ 3
Enhver, der skal udføre arbejde under forhold, som normalt kan udsætte vedkommende for ioniserende stråling i doser, der overstiger 15mSv pr. år, skal gennemgå en lægeundersøgelse med henblik på at bestemme vedkommendes egnethed til det pågældende arbejde. Lægeundersøgelsen skal finde sted, så vidt muligt inden arbejdet påbegyndes og senest 1 uge efter dette tidspunkt. Hvor særlige forhold taler herfor, kan Energistyrelsen efter forhandling med Sundhedsstyrelsen forlænge tidsfristen for undersøgelsen med indtil 4 måneder. Energistyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fritagelse for undersøgelse af personer, som tidligere er undersøgt i medfør af denne bestemmelse.
§ 4
Enhver, der udfører arbejde som anført i § 3, skal gennemgå en rutinemæssig kontrol af helbredstilstanden med henblik på en vurdering af, om vedkommende fortsat er egnet til at udføre det pågældende arbejde. Kontrollen fastlægges og udføres under hensyn til arten og omfanget af udsættelsen for ioniserende stråling samt til den pågældendes helbredstilstand. Helbredstilstanden skal dog vurderes mindst een gang årligt og hyppigere, hvis bestrålingsforholdene eller helbredstilstanden kræver det.
Helbredkontrollen skal suppleres med de yderligere undersøgelser, dekontamineringer og øjeblikkelige medicinske behandlinger, som lægen anser for nødvendige.
Arbejdsgiveren skal meddele lægen alle nødvendige oplysninger til brug for kontrollen m.v. af ansatte.
§ 5
Såfremt en person på grund af uregelmæssigheder som følge af uheld, fejlbetjening eller af andre årsager er blevet eller må formodes at være blevet udsat for ioniserende stråling i mere end det tilladelige omfang, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 838 af 10. december 1986, skal arbejdsgiveren omgående træffe de fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Arbejdsgiveren skal endvidere underrette den i § 6, stk. 1, nævnte læge eller, hvis en sådan ikke er foreskrevet, pågældende arbejdslæge, Energistyrelsen og Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Strålehygiejne, samt virksomhedens sikkerhedsorganisation.
Lægen skal snarest muligt foretage de fornødne undersøgelser af den pågældende.
§ 6
Til ethvert arbejdssted, hvor beskæftigelse af den i § 3 nævnte art forekommer, skal der være knyttet en uden for denne beskæftigelse stående læge, som til stadighed skal holde sig underrettet om det pågældende arbejde og de dermed forbundne sundhedsmæssige problemer.
Denne læge foretager de i §§ 3-5 omhandlede undersøgelser. Den i § 3 omhandlede undersøgelse kan dog foretages af den af den ansatte sædvanligt benyttede læge.
§ 7
Udgifterne til lægeundersøgelser m.v. af ansatte efter denne bekendtgørelse afholdes af arbejdsgiveren.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at lægeundersøgelser m.v. kan foregå uden tab af indtægt for de ansatte og normalt i arbejdstiden.
§ 8
Energistyrelsen kan efter forhandling med Sundhedsstyrelsen fastsætte nærmere regler om de i §§ 3-5 nævnte lægeundersøgelser m.v.
Den læge, der foretager undersøgelse i henhold til § 3, indsender erklæring om undersøgelsen til Energistyrelsen og orienterer de undersøgte om resultatet. Energistyrelsen meddeler den pågældende arbejdsgiver om arbejdet kan påbegyndes.
Den læge, der foretager kontrol m.v. i henhold til §§ 4 og 5, indsender erklæring om kontrollen m.v. til Energistyrelsen og orienterer de undersøgte om resultatet. Resultatet af kontrollen m.v. af ansatte må ikke overlades til arbejdsgiveren. Energistyrelsen træffer beslutning om eventuelt nødvendige foranstaltninger, om fornødent efter forhandling med Sundhedsstyrelsen.
Energistyrelsen træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at resultaterne af lægeundersøgelserne m.v. opbevares mindst 30 år efter den pågældendes ophør med arbejde, der medfører udsættelse for ioniserende stråling.
§ 9
Med bøde eller hæfte straffes den, der
- overtræder § 2, stk. 2, §§ 3-6 og § 8, stk. 2 og 3, eller
- ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen.
For overtrædelse af § 2, stk. 2, §§ 3-6 og § 8, stk. 2 og 3 kan der pålægges rettighedshaverne og operatøren bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes dem som forsætlig eller uagtsom. Overtrædes de i 1. punktum nævnte bestemmelser under samme omstændigheder indenfor andre arbejdsgiveres respektive arbejdsområder, pålægges vedkommende arbejdsgiver bødeansvar som nævnt i 1. punktum. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 10
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1993.
Samtidig ophæves § 4A, nr. 20 i Energiministeriets bekendtgørelse nr. 592 af 30. december 1981 om hidtil gældende regler om sikkerhedsmæssige forhold på havanlæg, som med visse ændringer forbliver i kraft efter lov om visse havanlægs ikrafttræden.
pre_paragraph (Ioniserende stråling) I medfør af § 5, stk. 1, § 21, stk. 2 og efter bemyndigelse i henhold til § 9, stk. 2 i lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg, samt efter samråd med Søfartsstyrelsen fastsættes:
Energistyrelsen, den 21. oktober 1993, den 21. oktober 1993
/Ib Larsen Frank Bill/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1993
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1993