Bekendtgørelse om uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen)

En uddannelsessøgende, der før den 1. juli 1992 har fået godkendt, at en uddannelse i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte efter § 3, stk. 3, stk. 4, 3. pkt., eller stk. 4, 5. pkt., i bekendtgørelse nr. 512 af 4. juli 1990 om uddannelsesstøtte eller tilsvarende tidligere regler, kan fortsat få uddannelsesstøtte i den godkendte støtteperiode, selvom uddannelsen ikke giver ret til uddannelsesstøtte efter den 30. juni 1992.

I perioden på 3 år i § 41, stk. 1 og 2, fratrækkes perioder med uddannelsesstøtte, der er brugt til uddannelser i udlandet efter § 3, stk. 3 og 4, 3. og 4. pkt., i bekendtgørelse nr. 512 af 4. juli 1990 om uddannelsesstøtte eller tilsvarende tidligere regler.

En uddannelsessøgende, der før den 1. januar 1993 har fået uddannelsesstøtte til en erhvervsrettet uddannelse i udlandet, som er nævnt i § 41, stk. 1 - 3, efter reglerne om uddannelsesstøtte inden for klippekortet til ungdomsuddannelse, får efter 1. januar 1993 uddannelsesstøtte til uddannelsen:

1. Inden for klippekortet i resten af den periode, hvor det er godkendt, at uddannelsen giver ret til uddannelsesstøtte, hvis den uddannelsessøgende også har fået uddannelsesstøtte til en afsluttet ungdomsuddannelse i udlandet eller i Danmark.

1. Uden for klippekortet, hvis den uddannelsessøgende ikke også har fået uddannelsesstøtte til en afsluttet ungdomsuddannelse i udlandet eller i Danmark.

En uddannelsesøgende, der før den 1. januar 1993 har fået uddannelsesstøtte til de uddannelser i udlandet, der er nævnt i § 41, stk. 4 og 5, inden for klippekortet til ungdomsuddannelser, får efter den 1. januar 1993 uddannelsesstøtte til uddannelsen i udlandet uden for klippekortet, dog højst i alt i 2 år.

Bestemmelserne i §§ 18, 21, 22 og 26, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 512 af 4. juli 1990, der ophævedes ved § 75, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 554 af 22. juni 1992, finder dog anvendelse ved beregning af støttetiden til en pr. 1. januar 1993 igangværende støtteberettigende uddannelse i forbindelse med indplacering i klippekortet, jf. lovens § 3, af uddannelsessøgende, der er begyndt på en støtteberettigende videregående uddannelse før den 1. august 1989, og som ikke er blevet indplaceret i det fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 gældende klippekortsystem for videregående uddannelser, hvis de efter Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes skøn ikke har kunnet indplaceres, fordi de har modtaget anden offentlig støtte, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 5, eller fordi de af andre særlige grunde har været afskåret herfra.

De i stk. 1 nævnte bestemmelser finder endvidere anvendelse ved beregningen af støttetiden ved indplacering i klippekortet, jf. lovens § 3, af uddannelsessøgende, der i perioden fra den 1. juli 1991 til den 31. december 1992 har været optaget på en støtteberettigende videregående uddannelse uden at være blevet indplaceret i det for denne periode gældende klippekortsystem, og som har afbrudt uddannelsen inden den 1. januar 1993, men som genoptager den afbrudte uddannelse i tiden fra den 1. januar 1993 til den 31. december 1994.

Bestemmelserne i § 2, stk. 14 og 15, i lov nr. 412 af 6. juni 1991 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte finder tilsvarende anvendelse på uddannelsessøgende, der er begyndt en støtteberettigende videregående uddannelse før den 15. marts 1988, og som indplaceres i klippekortet, jf. lovens § 3, efter stk. 1 eller 2.

En uddannelsessøgende, der før den 1. januar 1993 har fået uddannelsesstøtte til en igangværende enkeltfagsundervisning efter reglerne om uddannelsesstøtte inden for klippekortet til ungdomsuddannelser, kan fortsat få uddannelsesstøtte til denne enkeltfagsundervisning, selv om den ikke giver ret til uddannelsesstøtte efter § 6. Uddannelsesstøtten gives uden for klippekortet.

En uddannelsessøgende, der før den 1. januar 1993 har fået uddannelsesstøtte til igangværende uddannelsessupplering efter reglerne om uddannelsesstøtte inden for klippekortet til ungdomsuddannelser, kan fortsat få uddannelsesstøtte til denne uddannelsessupplering, selv om den ikke giver ret til uddannelsesstøtte efter § 15. Uddannelsesstøtten gives uden for klippekortet.

En uddannelse eller en uddannelsesinstitution kan i uddannelsesårene 1993 - 1994 og 1994 - 1995 fritages for kravet i § 10, stk. 2, 2. pkt. om kontrol af studieaktivitet senest 6 måneder efter uddannelsens begyndelse.

Uddannelser, der giver ret til uddannelsesstøtte

Uddannelser, der giver ret til uddannelsesstøtte

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) godkender, at en uddannelse i Danmark giver ret til uddannelsesstøtte, når uddannelsen

1. er en offentligt anerkendt ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse eller undervisning på folkeskoleniveau,

1. foregår ved en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution,

1. er tilrettelagt som heltidsundervisning og af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og

1. er ulønnet.

Det kan i særlige tilfælde godkendes, at en uddannelse i Danmark, der ikke er omfattet af § 1, nr. 1 og 2 (privat uddannelse), og som foregår ved en bestemt uddannelsesinstitution, giver ret til uddannelsesstøtte. En uddannelse kan ikke godkendes, medmindre uddannelsen

1. er tilrettelagt som heltidsundervisning og af mindst 3 måneders sammenhængende varighed,

1. er ulønnet,

1. er en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, der giver en erhvervskompetence, der umiddelbart og påviseligt kan finde almindelig anvendelse i Danmark,

1. har et indhold og en kvalitet, der står mål med dansk undervisningsstandard, og ikke har et snævert erhvervssigte, og

1. har en uddannelsestid, der er fastlagt i måneder, og denne uddannelsestid maksimalt svarer til varigheden af offentligt anerkendte uddannelser i Danmark, der kan sammenlignes med denne. Hvis der indgår lønnet praktik i uddannelsen, skal perioderne med lønnet praktik samlet have mindst samme varighed som ved de sammenlignelige offentligt anerkendte uddannelser.

Uddannelsesinstitutionen indsender ansøgning om godkendelse til Undervisningsministeriet. Samtidig med ansøgningen indsendes forslag om censorer.

Godkendelsen kan betinges af, at der kun optages et bestemt antal studerende hvert år. Godkendelsen kan begrænses til en bestemt periode. Godkendelsen kan betinges af, at eventuelle praktikperioder, der indgår i uddannelsen, er lønnede.

Godkendelsen omfatter ret til stipendium som tilskud til dækning af undervisningsafgift, hvis det er bestemt i godkendelsen.

Uddannelsesinstitutionen betaler for og anvender de censorer, der er godkendt af Undervisningsministeriet, af Kulturministeriet, hvis det er kunstneriske eller kulturelle uddannelser, eller af det ministerium i øvrigt, uddannnelsen hører under. Censorerne udarbejder een gang om året en redegørelse til uddannelsesinstitutionen og til Undervisningsministeriet eller det ministerium, uddannelsen hører under, om uddannelsernes kvalitet og andre forhold af betydning for godkendelsen.

Godkendelsen kan tilbagekaldes, hvis

1. betingelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldte,

1. der ikke længere skønnes at være grundlag for at opretholde godkendelsen, eller

1. uddannelsesinstitutionen ikke længere opfylder de krav, der i øvrigt stilles til uddannelsesinstitutioner om administrationen af uddannnelsesstøtten.

Uddannelsessøgende, der optages på en uddannelse efter tilbagekaldelse af godkendelsen efter stk. 6 eller efter udløbet af den periode, godkendelsen er givet for, jf. stk. 3, har ikke ret til uddannelsesstøtte.

Styrelsen kan godkende, at en uddannelse, der efter reglerne for uddannelsen omfatter lønnet praktik, giver ret til uddannelsesstøtte, hvis der indgår mindst 1 sammenhængende ulønnet måned i uddannelsen.

Styrelsen kan dog kun godkende, at uddannelsen giver ret til uddannelsesstøtte i undervisningsperioderne. Disse perioder fastsættes i hele måneder og afrundes eventuelt opad til det nærmeste antal hele måneder.

Styrelsen kan bestemme, hvordan ferieperioder fordeles mellem undervisning og lønnet praktik.

Uddannelsesstøtte uden for klippekortet

Uddannelsesstøtte uden for klippekortet

En uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte uden for klippekortet, er studieaktiv, når den uddannelsessøgende deltager i obligatorisk undervisning og foreskrevne prøver, afleverer opgaver m.v.

Uddannelsesinstitutionen kontrollerer løbende den uddannelsessøgendes studieaktivitet og træffer afgørelse om studieaktiviteten. Uddannelsesinstitutionen skal hurtigst muligt sørge for at standse udbetalingen af uddannelsesstøtte, hvis det konstateres, at den uddannelsessøgende ikke er studieaktiv.

Styrelsen kan bestemme, at kravet om studieaktivitet fraviges på grund af sygdom, fødsel eller andre særlige forhold.

Styrelsen udarbejder en fortegnelse over uddannelser, der kan gives uddannelsesstøtte til uden for klippekortet. Fortegnelsen er optaget i bilaget til bekendtgørelsen under litra A.

Styrelsen godkender enkeltfagsundervisning som en samlet støtteberettigende uddannelse, når undervisningen

1. kan afsluttes inden for 23 måneder og

1. omfatter mindst 23 ugentlige undervisningstimer, normalt på samme kursus.

Styrelsen godkender endvidere enkeltfagsundervisning som en samlet støtteberettigende uddannelse for uddannelsessøgende, der ved undervisningens begyndelse har eller senere får et barn, der bor hos den uddannelsessøgende, og barnet er under 7 år ved undervisningens begyndelse. Enkeltfagsundervisningen skal

1. kunne afsluttes inden for 35 måneder og

1. omfatte mindst 17 ugentlige undervisningstimer, normalt på samme kursus.

Enkeltfagsundervisning omfatter almen voksenuddannelse, prøveforberedende enkeltfagsundervisning til folkeskolens afgangsprøver og udvidede afgangsprøver, studieforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen, studentereksamen og lignende undervisning på tilsvarende niveau.

Uddannelsen betragtes som folkeskoleundervisning, hvis der indgår undervisning på folkeskoleniveau i mindst

1. 16 ugentlige undervisningstimer, når det er en uddannelse, der er godkendt efter stk. 1, eller

1. 10 ugentlige undervisningstimer, når det er en uddannelse, der er godkendt efter stk. 2.

En uddannelsessøgende kan kun få uddannelsesstøtte til enkeltfagsundervisning, når undervisningen ikke omfatter fag, den uddannelsessøgende tidligere har gennemført på samme niveau, medmindre det er fag på folkeskoleniveau.

Uddannelsesstøtte inden for klippekortet

Uddannelsesstøtte inden for klippekortet

Støttetiden til uddannelser, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, fastsættes i måneder (klip).

Styrelsen kan fastsætte støttetiden for uddannelser, hvor der indgår deluddannelser, når uddannelserne giver ret til uddannelsesstøtte.

Styrelsen kan herunder bestemme, at støttetiden for en overbygningsuddannelse udvides med et antal klip, der svarer til støttetiden for den adgangsgivende uddannelse. Den adgangsgivende uddannelse skal være nødvendig for at gennemføre overbygningsuddannelsen.

Styrelsen kan herunder bestemme, at støttetiden for en bacheloruddannelse udvides, hvis den uddannelsessøgende i forvejen har en bacheloruddannelse, der giver ret til uddannelsestøtte. Støttetiden kan udvides, hvis den afsluttede bacheloruddannelse giver fritagelse for perioder i den kandidatuddannelse, den nye bacheloruddannelse giver adgang til. Støttetiden i den nye bacheloruddannelse udvides med en periode, der svarer til perioden for fritagelsen.

Perioder, der efter lovens § 3, stk. 2, trækkes fra i støttetiden ved en uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med, omfatter ikke perioder, som støttetiden til tidligere afsluttet eller afbrudt uddannelse eller uddannelsessupplering er forlænget med efter § 12 og efter lovens § 3, stk. 4, nr. 1 og 2. De perioder, støttetiden er forlænget med efter lovens § 3, stk. 4, nr. 1 og 2, er fortsat omfattet af lovens § 3, stk. 5.

En uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte inden for klippekortet, er studieaktiv, når den uddannelsessøgendes studiemæssige fremgang målt i måneder svarer til det antal klip, der bruges til uddannelsen (er i takt). Ved opgørelsen af antallet af brugte klip medregnes ikke klip, som støttetiden er forlænget med efter § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1-3. Den studiemæssige indsats måles i forhold til de regler, der gælder for uddannelsen, herunder gymnasial uddannelse og supplering efter lovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, ved den uddannelsessøgendes deltagelse i foreskrevne prøver, obligatorisk undervisning, aflevering af opgaver m.v. Når støttetiden forlænges med en periode efter § 11, stk 1, skal den uddannelsessøgende yde en studiemæssig indsats, der svarer til det antal klip, der bruges i denne periode.

Uddannelsesinstitutionen varetager studieaktivitetskontrollen og træffer afgørelse om studieaktiviteten. Ved uddannelsens begyndelse skal uddannelsesinstitutionen hurtigst muligt og senest inden 6 måneder kontrollere studieaktiviteten. Herefter skal studieaktiviteten kontrolleres mindst en gang om året. Den uddannelsessøgende anses for at være studieaktiv, indtil andet konstateres. Uddannelsesinstitutionen skal hurtigst muligt sørge for at standse udbetalingen af uddannelsesstøtte, hvis det konstateres, at den uddannelsessøgende ikke er studieaktiv.

En uddannelsessøgende, der før den 15. marts 1988 er begyndt på en videregående uddannelse, der gav ret til uddannelsesstøtte, er studieaktiv, indtil uddannelsesinstitutionen ved prøver eller på anden måde konstaterer, at den uddannelsessøgende ikke yder en studiemæssig indsats, der gør det muligt at gennemføre uddannelsen uden væsentlig overskridelse af den sædvanlige studietid. Den uddannelsessøgende skal være indplaceret i klippekortet for videregående uddannelser før den 1. januar 1993, jf. dog § 77, stk. 1 og 2.

Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte nærmere regler om studieaktivitet.

Ved forsinkelse i forbindelse med prøver, der ikke er beståede, eller lignende forsinkelse i uddannelsen, der medfører, at den uddannelsessøgende ikke længere er i takt, jf. § 10, stk. 1, kan uddannelsesinstitutionen forlænge støttetiden med de klip, der er nødvendige for at indhente forsinkelsen. Forsinkelsen skal indtræde i en periode med uddannelsesstøtte, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelse til uddannelse, fast revalideringsydelse eller uddannelsesydelse.

Ved forsinkelse i forbindelse med prøver, der ikke er beståede, kan støttetiden højst forlænges med perioden indtil næste ordinære prøvetermin.

En uddannelsessøgende kan efter lovens § 3, stk. 5, sammenlagt højst få 12 klip til forsinkelse, studieskift og uddannelsessupplering, selv om den uddannelsessøgende skifter uddannelse.

Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte nærmere regler om forlængelse af støttetiden som følge af forsinkelsen.

Styrelsen kan bestemme, at støttetiden forlænges med indtil 12 måneder, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af arbejde, som er pålagt den uddannelsessøgende efter styrelseslovgivningen, rådsarbejde eller arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold, og arbejdet hindrer den uddannelsessøgende i at være studieaktiv. Forsinkelsen skal indtræde i en periode med uddannelsesstøtte, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelse til uddannelse, fast revalideringsydelse eller uddannelsesydelse. Styrelsen bestemmer, hvor mange klip det er nødvendigt at forlænge støttetiden med.

Styrelsen kan bestemme, at støttetiden forlænges, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af sygdom eller andre særlige forhold, der hindrer den uddannelsessøgende i at være studieaktiv. Forsinkelsen skal indtræde i en periode med uddannelsesstøtte, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelse til uddannelse, fast revalideringsydelse eller uddannelsesydelse. Styrelsen bestemmer, hvor mange klip det er nødvendigt at forlænge støttetiden med.

Ved fødsel forlænges støttetiden med 6 måneder (heraf højst 2 måneder før fødslen) for en uddannelsessøgende moder, der har ret til uddannelsesstøtte. Moderen kan bestemme, at den ekstra støttetid helt eller delvist tildeles faderen efter fødslen, hvis han har ret til uddannelsesstøtte. Ved ansøgning herom skal faderens navn, adresse, personnummer, uddannelse og uddannelsessted oplyses.

En uddannelsessøgende, der har afsluttet en videregående uddannelse, der er nævnt i bilaget til bekendtgørelsen under litra B, kan få uddannelsesstøtte til en ny videregående uddannelse, der er nævnt i bilaget til bekendtgørelsen under litra B, efter reglerne i stk. 2, hvis

1. den afsluttede uddannelse er adgangsvej til den nye uddannelse, jf lovens § 3, stk. 8, og

1. den uddannelsessøgende ikke i forvejen har en gymnasial uddannelse, der er adgangsvej til den nye uddannelse.

Den uddannelsessøgende får klip til den nye uddannelse i støttetiden. Der trækkes dog klip fra, der svarer til perioder, den afsluttede uddannelse giver fritagelse for i den nye uddannelse.

Uddannelsesøgende, der har afsluttet visse videregående uddannelser, der ikke er adgangsvej til en kandidatuddannelse, kan få uddannelsesstøtte til en bacheloruddannelse, der er adgangsvej til en kandidatuddannelse, efter reglerne i stk. 3.

Styrelsen bestemmer, hvilke videregående uddannelser de uddannelsessøgende skal have afsluttet for at få uddannelsesstøtte efter stk. 3.

Der gives klip under eet til bachelor- og kandidatuddannelsen, når der søges om uddannelsesstøtte til bacheloruddannelsen. Fra dette samlede antal klip trækkes tidligere brugte klip.

Styrelsen udarbejder fortegnelser over uddannelser og uddannelsessupplering, der er omfattet af lovens § 3, stk. 1, nr. 1-3. Fortegnelserne er optaget i bilaget til bekendtgørelsen under litra C.

Støttetiden for gymnasial uddannelse efter lovens § 3, stk. 1, nr. 2, er højst 23 måneder og skal omfatte mindst 20 ugentlige undervisningstimer for at give ret til uddannelsesstøtte.

Uddannelsessupplering efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3, omfatter kun fag, der ikke tidligere er gennemført på tilsvarende niveau, og som indgår i adgangsgrundlaget eller studiestartbetingelserne for en videregående uddannelse.

Uddannelsessupplering efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3, før optagelsen skal omfatte mindst 20 ugentlige undervisningstimer og være af mindst 1 måneds sammenhængende varighed for at give ret til uddannelsesstøtte. Uddannelsessuppleringen skal i øvrigt opfylde betingelserne i § 1, nr. 1, 2 og 4.

Styrelsen giver uddannelsesstøtte i indtil 7 måneder til uddannelsessupplering efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3, i to eller flere fag efter optagelsen. Styrelsen kan i særlige tilfælde godkende, at der gives uddannelsesstøtte til uddannelsessupplering i et fag.

Styrelsen kan bestemme, at perioder, hvor uddannelsessøgende har fået uddannelsesstøtte efter færøske og grønlandske regler, trækker fra i støttetiden.

Fravalg af uddannelsesstøtte

Fravalg af uddannelsesstøtte

En uddannelsessøgende kan efter lovens § 3 a, stk. 1, fravælge et eller flere månedlige klip. Undladelse af at søge om uddannelsesstøtte sidestilles med fravalg.

Ansøgning om fravalg af uddannelsesstøtte skal være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den 15. i måneden før den første måned, fravalget omfatter.

Hvis den uddannelsessøgende har fravalgt uddannelsesstøtte i en periode på 6 måneder eller derunder, genoptager styrelsen udbetalingen på det foreliggende grundlag.

Hvis den uddannelsessøgende har fravalgt uddannelsesstøtte i en periode på 7 måneder eller derover og ønsker støtteudbetalingen genoptaget, sender den uddannelsessøgende ny ansøgning om uddannelsesstøtte til udannelsesinstitutionen. Ansøgningen skal være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den sidste dag i den måned, udbetalingen ønskes genoptaget fra. Ansøgning, der vedrører uddannelsesstøtte i støtteåret, skal dog være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den 1. november i støtteåret.

En uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte til en erhvervsrettet uddannelse inden for klippekortet, kan inden for de sidste 12 måneder af uddannelsen få uddannelsesstøtte, der er opsparet, udbetalt månedsvis sammen med sædvanlige klip. Uddannelsesstøtten udbetales med dobbeltsats (dobbeltklip). Ved opgørelsen af, hvornår den uddannelsessøgende begynder på de sidste 12 måneder af uddannelsen, ses der bort fra perioder med lønnet praktik. Dobbeltklip kan udbetales, hvis

1. den uddannelsessøgende i alt har et antal klip, der ikke er brugt, og dette antal klip er større end det antal måneder, der er tilbage af uddannelsen, og

1. uddannelsesstøtten er konstateret sparet op efter den 1. august 1989

a) inden for det klippekort for videregående uddannelser, der var gældende fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992, eller

b) inden for det klippekort, der er gældende fra den 1. januar 1993.

En uddannelsessøgende, der er indplaceret i klippekortsystemet efter reglerne for uddannelsessøgende, der den 15. marts 1988 eller senere er begyndt på en videregående uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, kan kun få dobbeltklip, hvis det samlede antal klip incl. dobbeltklip, der bruges til den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med, ikke derved overstiger det antal klip, der er fastsat for uddannelsen, med tillæg af eventuelle ekstra klip efter § 12 og lovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3.

Ansøgning om udbetaling af dobbeltklip skal være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den sidste dag i den måned, den uddannelsessøgende ønsker udbetaling af dobbeltklip fra. Ansøgning om dobbeltklip i et støtteår skal dog være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den 1. november i støtteåret. Uddannelsesinstitutionen skal over for styrelsen afgive en erklæring om, at uddannelsen kan afsluttes inden for 12 måneder.

Hvis den uddannelsessøgende ønsker udbetaling af dobbeltklip standset, skal ansøgning herom være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den 15. i måneden før den første måned, hvor udbetalingen ønskes standset.

Hvis den uddannelsessøgende ikke har dobbeltklip til alle 12 måneder af afslutningsperioden, skal dobbeltklippene udbetales i en sammenhængende periode i afslutningsperioden.

Opgørelse af fribeløb og forældres indkomstgrundlag

Opgørelse af fribeløb og forældres indkomstgrundlag

Styrelsen kan efter ansøgning fra den uddannelsessøgende forhøje fribeløbet, hvis den uddannelsessøgende har modtaget legater, stipendier eller lignende, der er givet med uddannelsesformål for øje, og som indgår i den uddannelsessøgendes egenindkomst. Fribeløbet forhøjes med et beløb, der svarer til det beløb, som legatet, stipendiet eller lignende indgår med i den uddannelsessøgendes egenindkomst.

Styrelsen kan efter ansøgning fra den uddannelsessøgende forhøje fribeløbet, hvis den uddannelsessøgende efter lov om arbejdsskadeforsikring eller lov om erstatningsansvar har fået udbetalinger, der indgår i den uddannelsessøgendes indkomst, jf. lovens § 8. Fribeløbet forhøjes med det beløb, som disse udbetalinger indgår med i den uddannelsessøgendes egenindkomst.

Når den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret er højere end fribeløbet, jf. lovens § 8 og § 8 a, stk. 1-4, nedsættes først stipendium, herunder stipendium efter lovens § 5, og dernæst studielån krone for krone med det overskydende beløb.

Supplerende studielån efter lovens § 9, stk. 4, nedsættes altid først krone for krone med det beløb, egenindkomsten overstiger fribeløbet. Når der ikke er mere supplerende studielån, sker nedsættelsen efter reglerne i stk. 1.

Nedsættelse efter stk. 1 og 2 sker altid, som om der er søgt størst muligt stipendium og studielån.

Indtil udgangen af den måned, hvor en uddannelsessøgende, der har ret til uddannelsesstøtte uden for klippekortet, fylder 19 år, beregnes stipendiet på grundlag af den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret og på grundlag af forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. lovens § 9 og § 9 a. Forældrenes indkomstgrundlag opgøres på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår før støtteåret.

Styrelsen kan efter ansøgning fastsætte et andet beregningsgrundlag end forældrenes indkomstgrundlag, hvis forældrenes indkomst på grund af længerevarende arbejdsløshed efter afskedigelse, langvarig sygdom, konkurs, betalingsstandsning eller overgang til pension eller efterløn er faldet væsentligt i forhold til den bruttoindkomst, der indgår i indkomstgrundlaget. Beregningsgrundlaget fastsættes for den del af støtteperioden, der ligger efter tidspunktet for indkomstnedgangen. Beregningsgrundlaget fastsættes på grundlag af forældrenes forventede bruttoindkomst i perioden. I beregningsgrundlaget indgår efter styrelsens bestemmelse

1. de fradrag i den personlige indkomst, der fremgår af indkomstgrundlaget,

1. positiv kapitalindkomst, der fremgår af indkomstgrundlaget, og

1. et beregnet formueafkast, der fremgår af indkomstgrundlaget.

Der gives fradrag for søskende efter lovens § 9, stk. 2, i hele støtteåret, selvom betingelserne for fradraget kun er opfyldt i en del af støtteperioden.

Forældrenes indkomstgrundlag lægges sammen.

Forældrenes indkomstgrundlag lægges ikke sammen, hvis de ikke var gift med hinanden eller var separerede, og de ikke havde fælles folkeregisteradresse eller bopæl den 1. oktober i kalenderåret før støtteårets begyndelse. Ved beregningen afuddannelsesstøtten bruges kun indkomstgrundlaget for

1. den af forældrene, der senest har haft forældremyndigheden alene, eller

1. den af forældrene, den uddannelsessøgende er nærmest knyttet til ved støtteårets begyndelse, hvis ingen af forældrene har haft forældremyndigheden alene.

Indkomstgrundlaget for den længstlevende af forældrene lægges til grund ved dødsfald. Styrelsen kan se bort fra den efterlevendes indkomstgrundlag, hvis den uddannelsessøgende gennem en meget lang årrække ikke har haft kontakt med denne, og uddannelsesstøtte har været eller ville være blevet tildelt på grundlag af afdødes indkomstgrundlag.

Styrelsen fastsætter beregningsgrundlaget for uddannelsesstøtten, hvis forældrene i det andet indkomstår før støtteåret havde indtægter på Færøerne eller i Grønland. Beregningsgrundlaget fastsættes på grundlag af forældrenes indkomst på Færøerne eller i Grønland i dette indkomstår.

Styrelsen fastsætter beregningsgrundlaget for uddannelsesstøtten, hvis forældrene det andet indkomstår før støtteåret havde indtægter i udlandet, der ikke var skattepligtige i Danmark. Det samme gælder, hvis forældrene i det andet indkomstår før støtteåret, havde skattefri indtægter i Danmark.

Beregningsgrundlaget fastsættes på grundlag af oplysninger om forældrenes økonomiske forhold efter principperne for dannelsen af indkomstgrundlaget, jf. lovens 9 a, stk. 1.

Den uddannelsessøgende skal give de oplysninger om forældrenes indkomst og formue, der er nødvendige for fastsættelsen af indkomstgrundlaget.

Indtægter m.v. i udenlandsk valuta omregnes til danske kroner på grundlag af et gennemsnit af de valutakurser, der er noterede i København i indkomståret.

Bopælsstatus og satserne for uddannelsesstøtte

Bopælsstatus og satserne for uddannelsesstøtte

Uddannelsessøgende får stipendium efter satsen i lovens § 1, stk. 1, nr. 1, litra a, (hjemmeboendesats) eller efter satsen i lovens § 1, stk. 1, nr. 1, litra b, (udeboendesats). En uddannelsessøgende får stipendium efter hjemmeboendesatsen, medmindre den uddannelsessøgende

1. får uddannelsesstøtte inden for klippekortet og er udeboende eller

1. får uddannelsesstøtte uden for klippekortet, er udeboende og

a) fyldt 20 år eller

b) opfylder betingelserne for at få udeboendesats i § 25.

En uddannelsessøgende er ikke udeboende, men hjemmeboende, hvis den uddannelsessøgende ud over ferier og søn- og helligdage jævnligt bor hos forældrene eller den ene af dem. Hvis en uddannelsessøgende i folkeregistret står tilmeldt den ene eller begge forældres adresse, betragtes vedkommende som hjemmeboende.

En uddannelsessøgende skal ved huslejekvittering eller på anden måde kunne dokumentere at være udeboende i perioder, hvor den uddannelsessøgende modtager eller har modtaget stipendium efter udeboendesats.

En uddannelsessøgende, der bor på kostskole, skolehjem eller lignende, er udeboende, uanset folkeregisteradresse. En uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte til uddannelse eller studieophold i udlandet, er udeboende, hvis den uddannelsessøgende ikke bor hos forældrene eller den ene af forældrene i udlandet.

Den uddannelsessøgendes bopælsstatus den 1. i hver måned er afgørende for, om den uddannelsessøgende er hjemmeboende eller udeboende i den pågældende måned.

Særregler om hjemmeboendesats for uddannelsessøgende, der får

Særregler om hjemmeboendesats for uddannelsessøgende, der får

En uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte uden for klippekortet, og som er udeboende og under 20 år, får uddannelsesstøtte efter udeboendesatsen, hvis

1. den normale transportvej er 20 km eller derover mellem uddannelsesinstitutionen og forældrenes bopæl eller bopælen for den af forældrene, der bor nærmest uddannelsesinstitutionen,

1. befordringstiden med offentlige befordringsmidler overstiger 75 minutter mellem uddannelsesinstitutionen og forældrenes bopæl eller bopælen for den af forældrene, der bor nærmest uddannelsesinstitutionen,

1. den uddannelsessøgende har et barn, der bor hos denne, eller

1. den uddannelsessøgende dokumenterer, jf. § 24, at have været uafbrudt udeboende i mindst 12 måneder før det tidspunkt, da den uddannelsessøgende fik ret til uddannelsesstøtte til den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med.

Uddannelsesinstitutionen kan give den uddannelsessøgende stipendium efter udeboendesats, hvis det på grund af ganske særlige forhold i hjemmet, fx meget trange boligforhold eller langvarig sygdom, ikke med rimelighed kan kræves, at den uddannelsessøgende bor i hjemmet, indtil uddannelsen er afsluttet, eller den uddannelsessøgende fylder 20 år.

Uddannelsesinstitutionen kan kræve, at den uddannelsessøgende dokumenterer, at de betingelser, der er nævnt i stk. 1 og 2, er opfyldte.

Uddannelsesinstitutionens afgørelse efter stk. 1 og 2 om tildeling af stipendium efter udeboendesats ændres til tildeling efter hjemmeboendesats, hvis den uddannelsessøgende bliver hjemmeboende. Afgørelsen kan i øvrigt kun ændres til tildeling af stipendium efter hjemmeboendesats, hvis

1. den uddannelsessøgende skifter til en anden uddannelsesinstitution, og

1. betingelserne i stk 1, nr. 1 og 2, ikke længere er opfyldt.

Hvis forældrene ikke har fælles folkeregisteradresse og de enten ikke er gift med hinanden eller er separerede, er det kun forholdene for den ene af forældrene, der lægges til grund ved afgørelsen i stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2. Forholdene for den af forældrene, der senest har haft forældremyndigheden lægges til grund ved afgørelsen. Hvis ingen af forældrene har haft forældremyndigheden alene, lægges forholdene hos den af forældrene, den uddannelsessøgende er nærmest knyttet til, til grund ved afgørelsen.

Ved dødsfald lægges kun forholdene for den længstlevende til grund ved afgørelsen efter stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2. Der kan gives stipendium efter udeboendesats, hvis uddannelsesstøtte efter stk. 5 har været eller ville være blevet tildelt på grundlag af afdødes forhold.

Uddannelsesinstitutionen kan til brug for sin afgørelse efter stk. 2 indhente en udtalelse fra de sociale myndigheder om de sociale forhold for støtteansøgers forældre.

Uddannelsesinstitutionens træffer den endelige administrative afgørelse, om betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt.

Beregning og udbetaling af samt ansøgning om uddannelsesstøtte

Beregning og udbetaling af samt ansøgning om uddannelsesstøtte

Støtteperioden er de måneder af støtteåret, hvor den uddannelsessøgende har ret til uddannelsesstøtte, jf. lovens § 7 og § 7 a. Uddannelsesstøtte kan ikke gives for mindre end 1 måned.

Uddannelsesstøtte gives tidligst fra begyndelsen af den måned, hvor uddannelsen begynder. Uddannelsesstøtten gives dog først fra begyndelsen af den følgende måned, hvis uddannelsen begynder senere end den 20. i måneden.

Styrelsen bestemmer, i hvilke måneder der ikke udbetales uddannelsesstøtte på grund af lønnet praktik.

Uddannelsessøgende i uddannelse, hvor der indgår måneder med lønnet praktik, og hvor lønnen udbetales sidst i måneden, kan efter ansøgning få udbetalt uddannelsesstøtte med to klip i måneden før den første praktikmåned. Den uddannelsessøgende skal have mindst to klip tilbage ved begyndelsen af denne måned. Ansøgningen skal være uddannelsesinstitutionen i hænde senest i den måned, hvor udbetaling med de to klip kan finde sted. Ansøgningen skal dog være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den 1. november i et støtteår, når den vedrører dette støtteår.

Stipendier og studielån udbetales forud i månedlige rater til støttemodtagerens konto i et pengeinstitut i Danmark. Første rate af studielån udbetales dog tidligst, når gældsbrevet (lånebeviset) er underskrevet og modtaget i styrelsen.

Et lånetilsagn bortfalder normalt, hvis gældsbrevet ikke er styrelsen i hænde senest den 15. december i støtteåret.

Stipendium, der udgør mindre end 300 kr. pr. støttemåned, udbetales ikke. Det samme gælder studielån.

En uddannelsessøgende ansøger styrelsen om uddannelsesstøtte. Styrelsen bestemmer, i hvilke tilfælde der skal indgives en ansøgning. Ansøgning afleveres til uddannelsesinstitutionen. Ansøgning, der vedrører uddannelsesstøtte i støtteåret, skal være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den 1. november i støtteåret. Der kan ses bort fra denne frist for uddannelsessøgende, der efter den 1. november optages på en uddannelse, der begynder i perioden 1. november til 31. december.

Uddannelsesstøtte tildeles tidligst fra støtteperiodens begyndelse og tidligst fra begyndelsen af den måned, hvor ansøgning om uddannelsesstøtte er uddannelsesinstitutionen i hænde.

En uddannelsessøgende kan søge om ændring af tildelt uddannelsesstøtte. Ansøgning afleveres til uddannelsesinstitutionen. Ansøgning, der vedrører uddannelsesstøtte i støtteåret, skal være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den 1. november i støtteåret. Der kan ses bort fra denne frist for uddannelsessøgende, der fra den 1. november til den 31. december opfylder betingelserne for at få uddannelsesstøtte efter udeboendesats, jf. §§ 24 og 25.

Ændring kan søges, hvis

1. den uddannelsessøgende opfylder betingelserne for at få uddannelsesstøtte efter udeboendesats,

1. der sker en væsentlig ændring af forholdene for forældrene til en uddannelsessøgende, jf. § 21, stk. 2, og § 22, stk. 3,

1. skattemyndighederne ændrer forældrenes indkomstgrundlag,

1. der er sket en ændring i antallet af den uddannelsessøgendes søskende, eller

1. den uddannelsessøgende ønsker at supplere tidligere tildelt stipendium med studielån.

I det tilfælde, der er nævnt i stk. 2, nr. 1, sker reguleringen tidligst fra begyndelsen af den måned, hvor ansøgning er uddannelsesinstitutionen i hænde, og tidligst fra begyndelsen af den måned, der følger efter den måned, hvor ændringen er sket. Ændringen regnes dog fra den 1. i en måned, hvis den uddannelsessøgende flytter den 1. i måneden.

I det tilfælde, der er nævnt i stk. 2. nr. 2, sker reguleringen tidligst fra begyndelsen af den måned, hvor ansøgningen er uddannelsesinstitutionen i hænde, og tidligst fra begyndelsen af den måned, der følger efter den måned, hvor ændringen er sket.

I de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, nr. 3 og 4, sker regulering fra støtteperiodens begyndelse.

I det tilfælde, der er nævnt i stk. 2, nr. 5, sker reguleringen tidligst fra begyndelsen af den måned, hvor ansøgning er uddannelsesinstitutionen i hænde.

Regulering af uddannelsesstøtte og tilbagebetaling af for meget

Regulering af uddannelsesstøtte og tilbagebetaling af for meget

Styrelsen regulerer uddannelsesstøtten, når den uddannelsessøgende i støtteperioden

1. fylder 19 år eller

1. bliver hjemmeboende i stedet for udeboende.

Regulering sker fra begyndelsen af den måned, der følger efter den måned, hvor ændringen er sket. Ved flytning den 1. i en måned regnes ændringen fra denne dato.

Udbetaling på studielån, der er givet efter lovens § 9, stk. 4, ophører den sidste dag i den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 19 år.

Uddannelsesstøtten bortfalder, hvis den uddannelsessøgende i støtteperioden

1. afslutter eller afbryder uddannelsen,

1. får orlov fra uddannelsen,

1. får løn i perioder som led i uddannelsen,

1. får anden offentlig støtte, som udelukker uddannelsesstøtte,

1. erklæres ikke-studieaktiv eller

1. ikke længere gennemgår en heltidsuddannelse.

Uddannelsesstøtten bortfalder fra udgangen af den måned, ændringen sker. Hvis ændringen sker fra den 1. i en måned, bortfalder uddannelsesstøtten fra denne dato.

Uddannelsesstøtte, der er udbetalt for perioden efter, at de ændringer, der er nævnt i § 31, får virkning, skal betales tilbage og forrentes efter reglerne i lovens § 13.

Uddannelsesstøtte, der er tildelt i en periode fra den 1. januar 1991 eller senere, og som skal tilbagebetales efter § 32 og lovens § 12, stk. 2 og 4, skal betales tilbage senest den 1. i den måned, der følger 2 måneder efter, kravet er fremsat.

Styrelsen kan bestemme, at gælden tilbagebetales med lige store beløb over en periode på højst 3 år. Det månedlige beløb kan dog ikke være mindre end 200 kr. for det enkelte krav. Hele det resterende beløb opkræves straks, hvis gælden ikke er betalt efter 3 år. Styrelsen kan efter anmodning give lempelser i vilkårene for tilbagebetaling, herunder give udsættelse med tilbagebetalingen, hvis debitor på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel, værnepligt, store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder ikke kan overholde tilbagebetalingsordningen.

Styrelsen kan bestemme, at den uddannelsessøgende skriftligt anerkender gælden, herunder dens tilblivelse og størrelse. Styrelsen kan bestemme, hvordan indbetalte beløb fordeles på gebyrer, renter, hovedstol, tilbagebetalingstillæg efter lovens § 12, stk. 5, og eventuelle omkostninger.

Gælden kan efter påkrav opsiges til skadesløs betaling, hvis debitor ikke overholder vilkårene for tilbagebetalingen.

Stipendium, studielån og statslån, der er tildelt for tiden før den 1. januar 1991, og som skal betales tilbage efter de dagældende regler, skal betales tilbage straks.

Styrelsen kan bestemme, at gælden betales tilbage over en periode, der normalt ikke må overstige 5 år. Perioden fastsættes under hensyn til gældens størrelse. Den månedlige ydelse kan kun i særlige tilfælde være mindre end 200 kr. for det enkelte krav. Ved tilbagebetaling af gæld, som er opstået før den 1. august 1989, opgøres kravene samlet, selv om gælden vedrører flere støtteår.

Styrelsen kan bestemme, at den uddannelsessøgende skriftligt anerkender gælden, herunder dens tilblivelse og størrelse. Styrelsen kan bestemme, hvordan indbetalte beløb fordeles på gebyrer, renter, hovedstol, tilbagebetalingstillæg efter de dagældende regler og eventuelle omkostninger.

Tilbagebetaling af studielån og statslån, der er givet i støtteåret

Tilbagebetaling af studielån og statslån, der er givet i støtteåret

En låntager, der kun har optaget studielån efter den 1. januar 1991, skal begynde at betale lånet med renter tilbage 1 år efter udløbet af det støtteår, hvor uddannelsesperioden er ophørt, jf. lovens § 13 a, stk. 3.

En låntager, der har studielån og/eller statslån, der er optaget for en periode før den 1. januar 1991, og en låntager, der har studielån og/eller statslån optaget for en periode både før og efter den 1. januar 1991, skal begynde at betale studielånet og statslånet med renter tilbage 1 år efter udløbet af det støtteår, hvor uddannelsesperioden er ophørt, dog tidligst den 1. august, jf. lovens § 13 a, stk. 3, og § 14, stk. 3.

Uddannelsesperioden er det tidsrum, hvor en uddannelsessøgende gennemgår en uddannelse, der

1. giver ret til uddannelsesstøtte, eller

1. er en offentligt anerkendt uddannelse, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte, hvis uddannelsen, lønnet eller ulønnet, er af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og tilrettelagt på heltidsbasis,

Uddannelsesperioden, jf. stk. 3, betragtes dog ikke som ophørt, hvis låntager inden 15 måneder

1. begynder på en anden uddannelse, der kan medregnes i uddannelsesperioden, jf. stk. 3, eller

1. genoptager den afbrudte uddannelse.

Styrelsen kan bestemme, at en låntagers uddannelsesperiode, jf. stk. 3, skal betragtes som ophørt, når låntager ikke længere kan anses for at være studieaktiv, selv om uddannelsen ikke er afsluttet eller afbrudt.

Styrelsen fastsætter i gældsbrevet (lånebeviset), i hvilke tilfælde gælden forfalder til omgående indfrielse. I gældsbrevet fastsættes vilkår for tilbagebetalingen og eventuel tvangsinddrivelse, herunder for hvordan indbetalte beløb fordeles på gebyrer, renter, hovedstol og eventuelle omkostninger.

Statslån og studielån med påløbne renter betales tilbage med lige store ydelser hver anden måned.

Betalingen sker i en periode, der fastsættes af styrelsen på grundlag af gældens størrelse. Perioden udgør mindst 7 år og højst 15 år. Ydelsen skal udgøre mindst 200 kr.

Styrelsen kan efter ansøgning give lempelser i vilkårene for tilbagebetaling eller give udsættelse med tilbagebetaling, hvis låntager på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel, værnepligt, store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder ikke kan overholde tilbagebetalingsordningen.

Særlige bestemmelser for uddannelser i udlandet

Særlige bestemmelser for uddannelser i udlandet

Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til uddannelser i udlandet efter samme regler som til uddannelser i Danmark med de ændringer, der følger af §§ 39-50.

Uddannelsessøgende kan ikke få uddannelsesstøtte, hvis de får uddannelsesstøtte efter uddannelseslandets regler herom. Uddannelse i et andet nordisk land

Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til uddannelse i et andet nordisk land, når uddannelsen

1. er offentligt anerkendt og foregår ved en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution,

1. er ulønnet og tilrettelagt som heltidsundervisning af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og

1. er af en sådan art, at den ville kunne offentligt anerkendes i Danmark.

Uddannelsen skal Uddannelse i Forbundsrepublikken Tyskland til uddannelsessøgende, der tilhører det tyske mindretal i Danmark

1. give en erhvervskompetence, der kan finde almindelig anvendelse i Danmark, eller

1. indgå som en del af eller give adgang til en kompetencegivende uddannelse i Danmark.

Uddannelsessøgende, der tilhører det tyske mindretal i Danmark, kan efter styrelsens nærmere bestemmelse få uddannelsesstøtte til uddannelse i Forbundsrepublikken Tyskland. Uddannelsen og uddannelsesinstitutionen skal opfylde betingelserne i § 42. Uddannelse i udlandet i øvrigt

Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til erhvervsrettet uddannelse i udlandet af op til 3 års normeret uddannelsestid.

Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i de sidste 3 år af uddannelsen til erhvervsrettet uddannelse i udlandet af mere end 3 års normeret uddannelsestid. Ved opgørelsen af, hvornår den uddannelsessøgende begynder på de sidste 3 år af uddannelsen, ses der bort fra perioder med lønnet praktik.

Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i hele uddannelsestiden til erhvervsrettet uddannelse af mere end 3 års normeret uddannelsestid, hvis uddannelsen skønnes at dække et særligt erhvervsbehov i Danmark, og hvis der ikke findes en uddannelse med samme erhvervssigte her.

Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i de sidste 2 år af uddannelsen til følgende uddannelser, der træder i stedet for en dansk studentereksamen som adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark:

1. International Baccalaureate.

1. Option International Baccalaureate.

1. Den Europæiske Studentereksamen ved Europaskolerne.

Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i de sidste 2 år af uddannelsen til studentereksamen ved Duborgskolen i Flensborg.

Uddannelsen skal være offentligt anerkendt og foregå ved en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution. Hvis uddannelser og uddannelsesinstitutioner ikke generelt anerkendes af offentlige myndigheder i uddannelseslandet, kan styrelsen sidestille anden anerkendelse eller institutionens medlemskab af faglige sammenslutninger med offentlig anerkendelse.

Uddannelsen og uddannelsesinstitutionen skal være af en sådan art, at den ville kunne offentligt anerkendes i Danmark.

Uddannelsen skal være ulønnet og tilrettelagt som heltidsundervisning af mindst 3 måneders sammenhængende varighed.

De uddannelser, der er nævnt i § 41, stk. 1-3, skal give en erhvervskompetence, der umiddelbart kan finde almindelig anvendelse i Danmark.

Uddannelsesstøtten gives inden for det begrænsede støttesystem (klippekortet). Uddannelsesstøtte til de uddannelser, der er nævnt i § 41, stk. 4 og 5, gives uden for klippekortet, hvis den uddannelsessøgende ikke har afsluttet den første ungdomsuddannelse i Danmark.

Uddannelsessøgende kan ikke få uddannelsesstøtte til uddannelsessupplering i udlandet.

Fra støttetiden ved en uddannelse i Danmark eller i udlandet, den uddannelsessøgende er i gang med, trækkes perioder, hvor den uddannelsessøgende har modtaget uddannelsesstøtte, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelse til uddannelse, fast revalideringsydelse eller uddannelsesydelse til en tidligere afbrudt uddannelse i udlandet, uanset tidspunktet for afbrydelsen.

Støttetiden forlænges ikke med perioder til forsinkelse i forbindelse med prøver, der ikke er beståede, eller lignende forsinkelse af uddannelsen i udlandet.

I den i støttetid på 3 år, der er nævnt i § 41, stk. 1 og 2, fratrækkes støttetid, der tidligere er brugt til de uddannelser, der er nævnt i § 41, stk. 1-3. Undervisningsafgift

Uddannelsessøgende kan kun få stipendium som tilskud til dækning af undervisningsafgift til de uddannelser, der er nævnt i § 39 og § 41, stk. 3, hvis uddannelsen skønnes at dække et særligt erhvervsbehov i Danmark, og hvis der ikke findes en uddannelse med samme erhvervssigte her. Støtteansøgning og studieforløb

Ansøgning om uddannelsesstøtte og om ændring af tildelt uddannelsesstøtte sendes til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Den uddannelsessøgende skal sende alle nødvendige oplysninger om uddannelsen og uddannelsesinstitutionen. Styrelsen kan bestemme, at oplysningerne skal gives på dansk.

Den uddannelsessøgende sørger ved dokumentation fra uddannelsesinstitutionen for, at styrelsen får meddelelse om studieforløb, herunder studieaktivitet, mindst 2 gange om året. Administration m.v.

Styrelsen træffer den endelige administrative afgørelse af, hvilke uddannelser der giver ret til uddannelsesstøtte i udlandet.

Styrelsen udarbejder en fortegnelse over uddannelser, der giver ret til uddannelsesstøtte efter § 41, stk. 3. Styrelsen kan herunder begrænse fortegnelsens godkendelse til bestemte uddannelsesinstitutioner. Fortegnelsen revideres før hvert støtteår. Uddannelsessøgende kan kun få uddannelsesstøtte efter § 41, stk. 3, til uddannelser, der er optaget på fortegnelsen. Hvis en uddannelse udgår af fortegnelsen, giver den fortsat ret til uddannelsesstøtte efter § 41, stk. 3, til uddannelsessøgende, der er begyndt på uddannelsen. Fortegnelsen er optaget i bilaget til bekendtgørelsen under litra D.

Der nedsættes et Nævn om Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet.

Nævnets formand og medlemmer i øvrigt udpeges blandt særligt sagkyndige inden for erhvervsrettede uddannelser i udlandet.

Efter anmodning fra styrelsen Studieophold

1. fastlægger nævnet retningslinier for, hvilke uddannelser i udlandet der kan gives uddannelsesstøtte til,

1. udtaler nævnet sig i særlige tilfælde, om enkelte uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte.

Under studieophold i udlandet kan den uddannelsessøgende tage sin uddannelsesstøtte med fra Danmark, hvis opholdet af den danske uddannelsesinstitution er godkendt som et led i en uddannelse i Danmark, den uddannelsessøgende er i gang med, og som giver ret til uddannelsesstøtte. Den uddannelsessøgende sørger ved dokumentation fra uddannelsesinstitutionen i udlandet for, at uddannelsesinstitutionen får meddelelse om studieforløb, herunder studieaktivitet, mindst 2 gange om året.

Særlige bestemmelser for udlændinge

Særlige bestemmelser for udlændinge

Styrelsen giver på samme betingelser som til danske statsborgere uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der ikke er danske statsborgere, til uddannelser i Danmark, når

1. de tilhører det danske mindretal i Sydslesvig,

1. de den 6. marts 1946 var eller inden for de sidste 10 år før denne dato som islandske statsborgere har været bosat i Danmark,

1. de modtager eller har modtaget integrationsbistand fra Dansk Flygtningehjælp eller de familiesammenføres med sådanne personer,

1. de sammen med deres forældre har taget fast ophold i Danmark og ved indrejsen i landet ikke var fyldt 20 år, eller

1. de umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år og samtidig umiddelbart før ansøgningstidspunktet har været gift med en dansk statsborger i mindst 2 år.

Styrelsen giver på samme betingelser som til danske statsborgere uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der ikke er danske statsborgere, efter de forpligtelser, der følger af EF-retten og EØS-aftalen.

Styrelsen giver på samme betingelser som til danske statsborgere uddannelsesstøtte til uddannelser i Danmark til uddannelsessøgende, der er statsborgere fra de øvrige nordiske lande, når de umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i 2 år eller derover med mindst halvtids erhvervsarbejde.

Med erhvervsarbejde sidestilles

1. pasning af egne børn under 12 år,

1. praktikarbejde før en uddannelse,

1. registrerede perioder af arbejdsløshed eller arbejdsmarkedsuddannelse, dog ikke udover sammenlagt 1 år inden for det tidsrum, der er nævnt i stk. 1 eller

1. sygdomsperioder, der ikke afbryder ansættelsesforhold.

Hvis erhvervsarbejdet ikke har været sammenhængende eller ikke har ligget umiddelbart før ansøgningstidspunktet, har en uddannelsessøgende dog adgang til uddannelsesstøtte, hvis de mellemliggende perioder har været

1. registrerede perioder af arbejdsløshed og arbejdsmarkedsuddannelse ud over de perioder, der er nævnt i stk. 2, nr. 3,

1. perioder af tilsammen højst 6 måneders varighed, der er anvendt til gennemførelse af en uddannelse,

1. sygdomsperioder ud over de perioder, der er nævnt i stk. 2, nr. 4, eller

1. militærtjeneste i hjemlandet.

Styrelsen kan på samme betingelser som til danske statsborgere give uddannelsesstøtte til uddannelser i Danmark til andre udlændinge end statsborgere fra de øvrige nordiske lande, når

1. de umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i 2 år eller derover med mindst halvtids erhvervsarbejde eller forudgående praktikarbejde, eller

1. der foreligger ganske særlige tilknytningsforhold til Danmark. Familietilknytning i form af ægteskab med en dansk statsborger eller børn med en dansk statsborger kan indgå i vurderingen, men er ikke i sig selv udslaggivende.

Uddannelsessøgende, der ikke er danske statsborgere, kan ikke få uddannelsesstøtte, hvis de under uddannelsen får støtte fra hjemlandet.

Uddannelsessøgende, der ikke er danske statsborgere, kan ikke få uddannelsesstøtte, hvis de under uddannelsen, kan få støtte fra hjemlandet, medmindre de

1. er statsborgere fra de øvrige nordiske lande,

1. tilhører det danske mindretal i Sydslesvig eller

1. opfylder betingelserne for at få uddannelsesstøtte efter de forpligtelser, der følger af EF-retten og EØS-aftalen.

Oplysningspligt

Oplysningspligt

En uddannelsessøgende skal straks give oplysning, når den uddannelsessøgende

1. afbryder uddannelsen eller afslutter uddannelsen, uden at det fremgår af sidste støttemeddelelse,

1. får orlov,

1. får en lønnet periode som en del af uddannelsen, uden at det fremgår af sidste støttemeddelelse,

1. bliver hjemmeboende,

1. får tildelt anden offentlig støtte, der udelukker uddannelsesstøtte, eller

1. ikke længere gennemgår en heltidsuddannelse.

Oplysningerne skal gives til styrelsen eller til uddannelsesinstitutionen efter styrelsens nærmere bestemmelse.

Uddannelsessøgende, der har fået studielån og statslån, skal give styrelsen meddelelse om uddannelsens afslutning eller afbrydelse.

Administration m.v.

Administration m.v.

Styrelsen fastsætter frister for indbetalinger og meddelelser og udarbejder skemamateriale m.v. Styrelsen kan kræve de oplysninger, der er nødvendige for støttetildeling, kontrol af egenindkomst, tilbagebetaling af lån m.v. og administration i øvrigt. Styrelsen fastsætter, i hvilket omfang ansøgninger m.v. skal indgives på særligt skema.

Styrelsen fastsætter, i hvilket omfang oplysninger skal gives skriftligt.

Styrelsen fastsætter regler for den enkelte uddannelsesinstitutions bistand ved støttetildeling, herunder at uddannelsesinstitutionen giver oplysninger til styrelsen om den uddannelsessøgendes studieaktivitet. Oplysningerne gives til styrelsen efter retningslinier, der fastsættes af styrelsen. Styrelsen kan autorisere den enkelte uddannelsesinstitution til styrelsens edb-system.

Styrelsen varetager administrationen af statslån, der er givet efter den tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte.

Lån givet efter den tidligere lov nr. 262 af 4. juni 1970 forrentes efter denne tidligere lovs § 2, stk. 4, med 1 pct. over diskontoen. Forrentningen begynder normalt fra det tidspunkt, den uddannelsessøgende ikke længere anses for berettiget til at få uddannelsesstøtte. Tilbagebetalingen begynder normalt et år efter uddannelsens afslutning eller afbrydelse, jf. § 35, stk. 3 og 4.

Skattemyndighederne stiller oplysninger til rådighed for styrelsen om uddannelsessøgendes og deres forældres indkomst- og formueforhold i et eller flere forudgående indkomstår samt oplysninger om uddannelsessøgendes skattekort. Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.

Det Centrale Personregister stiller oplysninger til rådighed for styrelsen om uddannelsessøgende, herunder person-, søskende-, forældre- og adresseoplysninger. Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.

Andre offentlige myndigheder og private institutioner stiller oplysninger til rådighed for styrelsen om uddannelsessøgende, når oplysningerne er nødvendige for beregningen af uddannelsesstøtte og tilbagebetaling. Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.

Gebyrer

Gebyrer

Styrelsen udskriver rykkermeddelelse eller opsigelse af låne- og tilbagebetalingsordningen, hvis indbetaling ikke sker rettidigt på gæld som følge af lån eller for meget udbetalt uddannelsesstøtte. Der beregnes et gebyr på 35 kr. for udskrivning af hver rykkermeddelelse. Der beregnes et gebyr på 100 kr. for udskrivning af hver opsigelse. Beløbet lægges til gælden, og indbetaling afskrives forlods på gebyret.

Fremgangsmåden ved indeholdelse i løn m.v. for misligholdt

Fremgangsmåden ved indeholdelse i løn m.v. for misligholdt

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken) giver pålæg om indeholdelse i løn m.v. for misligholdt studiegæld, herunder renter, omkostninger og udlagte retsafgifter.

Hypotekbanken giver pålæg efter forudgående vurdering af skyldners personlige og økonomiske forhold.

Hypotekbanken giver ikke pålæg om lønindeholdelse for skyldnere, der kan dokumentere, at de modtager førtidspension, folkepension, efterløn, dagpenge og lignende ydelser, medmindre særlige omstændigheder taler herfor. Hypotekbanken giver ikke pålæg om lønindeholdelse for skyldnere, der har fået henstand med tilbagebetalingen af Hypotekbanken eller dennes inkassator.

Pålægget skal være skriftligt og gengive §§ 62, 63, 65, stk. 4, og 66.

Der skal gives skyldneren meddelelse, når der er truffet afgørelse om pålægget.

Det indeholdte beløb indbetales til Hypotekbanken af den, der har fået pålæg om indeholdelsen. Indbetaling skal ske, efterhånden som indeholdelse finder sted. Beløbene forfalder til betaling den 1. i den kalendermåned, der følger efter indeholdelsen. Sidste rettidige betalingsdag er den 15. i de måneder, beløbene forfalder. Fristen forlænges til den nærmest følgende hverdag, hvis sidste rettidige indbetalingsdag er en lørdag, søndag eller helligdag.

Den indeholdelsespligtige skal ved indbetalingen give Hypotekbanken skriftlig meddelelse om skyldners CPR-nummer, navn og adresse, størrelsen af det indeholdte beløb og størrelsen af det indkomstbeløb, indeholdelsen er beregnet af.

Den, der har modtaget pålæg om indeholdelse i løn m.v., skal inden 14 dage give Hypotekbanken skriftlig underretning, hvis skyldneren ikke er eller ophører at være beskæftiget hos den pågældende, eller udbetaling af indeholdelsespligtige ydelser i øvrigt ophører.

Den indeholdelsespligtige skal efter anmodning give Hypotekbanken alle oplysninger om skyldnerens arbejdsforhold og økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen. Svaret skal gives inden 14 dage efter anmodningen er modtaget.

Skyldneren skal give Hypotekbanken eller dennes inkassator alle nødvendige oplysninger om personlige og økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen og for spørgsmålet, om der kan foretages indeholdelse.

Klager skyldner over beslutningen om indeholdelse, afgøres spørgsmålet af Hypotekbanken. Klagen sendes til Hypotekbanken inden 2 uger efter, at beslutningen er meddelt skyldneren.

Hypotekbanken træffer afgørelse i sagen, hvis den efter en ny vurdering kan give skyldneren medhold.

Hypotekbanken sender sagen til Finansministeriet, hvis den oprindelige beslutning ikke ændres, eller hvis skyldneren fastholder sin indsigelse. Finansministeriet træffer den endelige administrative afgørelse i sagen.

Skyldnerens klage udsætter ikke lønindeholdelsen.

Reglerne i kildeskatteloven om fortrinsret for skatterestancer berøres ikke af krav på indeholdelse for misligholdt studiegæld. Træffer skattemyndighederne beslutning om indeholdelse, går skattekravet forud.

Krav på bidragsbetaling, der inddrives ved tilbageholdelse i løn m.v. efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag, fyldestgøres efter skattekrav efter stk. 1, men forud for krav på indeholdelse for misligholdt studiegæld.

Har en anden myndighed truffet beslutning om indeholdelse, skal den indeholdelsespligtige fyldestgøre denne myndighed, hvis beslutningen herom er truffet før en beslutning om indeholdelse for misligholdt studiegæld.

Med bøde straffes den, der overtræder §§ 62, 63 og 64.

Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der efter lovens § 20 a, jf. kildeskatteloven, pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Fremgangsmåden ved indeholdelse i løn m.v. for misligholdt

Fremgangsmåden ved indeholdelse i løn m.v. for misligholdt

Reglerne i kapitel 16 finder anvendelse for misligholdt studiegæld, herunder renter og omkostninger, der administreres af styrelsen. Pålæg om lønindeholdelse gives af styrelsen. Pålægget skal være skriftligt og gengive §§ 62, 63, 66 og 69, stk. 2.

Indeholdte beløb skal indbetales til styrelsen.

Oplysninger efter §§ 62, 63 og 64 skal gives til styrelsen.

Skyldneren kan efter lovens § 25 klage til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten over styrelsens beslutning om lønindeholdelse. Klagen skal indbringes inden 4 uger efter meddelelsen om afgørelsen. Ankenævnet for Uddannelsesstøtten træffer den endelige administrative afgørelse i sagen.

Skyldnerens klage udsætter ikke lønindeholdelsen.

Almindelige bestemmelser om overførsel af støttetid, der er brugt,

Almindelige bestemmelser om overførsel af støttetid, der er brugt,

Den støttetid, en uddannelsessøgende har brugt i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 i det klippekortsystem for videregående uddannelser, der var gældende i denne periode, herunder støttetid brugt efter § 2, stk. 3, i lov nr. 412 af 6. juni 1991 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte, overføres til klippekortet. Den støttetid, der er brugt, trækkes fra ved beregning af støttetid den 1. januar 1993 eller senere.

Forskellen mellem den normerede studietid i den uddannelse, som den uddannelsessøgende blev indplaceret til i det tidligere gældende klippekortsystem for videregående uddannelser, og den støttetid, som den uddannelsessøgende fik tildelt på indplaceringstidspunktet, overføres til klippekortet, jf. lovens § 3, og fratrækkes ved beregning af støttetid den 1. januar 1993 eller senere for uddannelsessøgende, der før den 1. august 1989 er begyndt på en videregående uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte.

En uddannelsessøgendes forbrug af støttetid inden for den ekstra ramme på 12 støttemåneder til studieskift, omprøver og perioder med forældreindkomstafhængig støtte til en videregående uddannelse i det for perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 gældende klippekortsystem for videregående uddannelser fragår i den tilsvarende ekstra ramme på 12 støttemåneder i klippekortet, jf. lovens § 3, stk. 5.

I det omfang perioderne ikke allerede er blevet beregnet om til støttetid, der er brugt, fratrækkes i den beregnede støttetid de perioder, hvori en uddannelsessøgende efter indplacering i klippekortsystemet for videregående uddannelser, har fået uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelse til uddannelse, fast revalideringsydelse eller uddannelsesydelse til en videregående uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, og for tiden efter den 1. januar 1993 også til ungdomsuddannelse, efter at den første ungdomsuddannelse er afsluttet, samt til supplering.

Til den efter bestemmelserne i § 72 og § 74 beregnede støttetid med fradrag af støttetid efter bestemmelserne i § 70 lægges den støttetid, som en uddannelsessøgende har fået tildelt inden for det i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 gældende klippekortsystem for videregående uddannelser i forbindelse med studieskift og omprøver m.v., samt på grund af sygdom, fødsel, aftjening af værnepligt, udførelse af videnskabeligt arbejde, arbejde, der har været pålagt den uddannelsessøgende efter styrelseslovgivningen, rådsarbejde eller arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold, eller på grund af andre særlige forhold.

Støttetid i ungdomsuddannelser

Støttetid i ungdomsuddannelser

Uddannelsessøgende, der den 1. januar 1993 er i gang med en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, og som i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 har modtaget uddannelsesstøtte til en afsluttet ungdomsuddannelse, jf. § 5, indplaceres i klippekortet, jf. lovens § 3, og tildeles en støttetid, der svarer til perioden frem til uddannelsens forventede afslutningstidspunkt, jf. dog § 3.

Uddannelsessøgende, der pr. den 1. januar 1993 er i gang med en ungdomsuddannelse, jf. § 5, og som ikke er omfattet af bestemmelserne i § 72, tildeles uddannelsesstøtte efter lovens § 2 a.

Støttetid i videregående uddannelser

Støttetid i videregående uddannelser

Uddannelsessøgende, der i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 er blevet indplaceret i det for denne periode gældende klippekortsystem for videregående uddannelser, indplaceres i klippekortet, jf. lovens § 3, med en støttetid til en uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med, der svarer til den normerede uddannelsestid for uddannelsen med fradrag og tillæg efter § 70 og § 71.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.

Bekendtgørelse nr. 554 af 22. juni 1992 om uddannelsesstøtte ophæves.

§ 13, stk. 2,( 1) i lov om uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 14. juni 1989, er trådt i kraft den 1. august 1987 ved § 41 i bekendtgørelse nr. 159 af 31. marts 1987 om uddannelsesstøtte, jf. § 26, stk. 1, 2. pkt. i lov nr. 357 af 4. juni 1986.

§ 1, nr. 4,( 2) i lov nr. 859 af 20. december 1989 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte, der ændrede § 3, stk. 2,

Undervisningsministeriet, den 15. november 1993, den 15. november 1993

/Ole Vig Jensen Merete Wanscher/

Bilag

A

Uddannelser, der gives uddannelsesstøtte til uden for klippekortet, jf. § 5

Til følgende uddannelser på folkeskoleniveau og til følgende ungdomsuddannelser, indtil første ungdomsuddannelse er afsluttet:

1. Folkeskoleniveau:

almen voksenuddannelse

enkeltfagsundervisning på folkeskoleniveau

folkeskole

grundskolekursus (private)

1. Gymnasiale uddannelser:

enkeltfagsundervisning på HF- og

studentereksamensniveau

gymnasium

højere forberedelseseksamen (HF)

studenterkursus

teknikumuddannelsens adgangsprøve

1. Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser:

højere handelseksamen (HHX)

højere teknisk eksamen (HTX)

1. Erhvervsrettede ungdomsuddannelser

(=erhvervsuddannelse eller lignende):

erhvervsuddannelse, skoleperiode 1 og 2

fodterapeut

gartnerfagets driftlederkursus

informatikassistent

landmandsuddannelse

skibsassistent

skipperskoleuddannelser (kyst- og

fiskeskipper af 3. grad)

social- og sundhedsuddannelser (kun ind-

gangsåret)

vildtforvalter, Vildtforvaltningens skole,

Kalø

værkstedsskoler

B

Videregående uddannelse, der er adgangsvej til ny videregående uddannelse, jf. § 13

1. videregående uddannelse 2. videregående uddannelse --------------------------------------------------------------------- Videregående teknikeruddannelse Diplomingeniøruddannelse

skibsfører

maskinmester

C

Uddannelser, der gives uddannelsesstøtte til i klippekortet, jf. §

15

1. Videregående uddannelser:

a) Videregående uddannelser, der er godkendt af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte som uddannelser, der giver ret til uddannelsesstøtte.

b) Private videregående uddannelser, der er godkendt af Undervisningsministeriet som uddannelser, der giver ret til uddannelsesstøtte

1. Følgende ungdomsuddannelser, når første ungdomsuddannelse er afsluttet, inkl. evt. praktik:

a) Gymnasiale uddannelser:

enkeltfagsundervisning på HF- og

studentereksamensniveau

gymnasium

højere forberedelseseksamen (HF)

studenterkursus

teknikumuddannelsens adgangsprøve

b) Erhvervsrettede gymnasiale

uddannelser:

højere handelseksamen (HHX)

højere teknisk eksamen (HTX)

c) Erhvervsrettede uddannelser

(= erhvervsuddannelse eller lignende):

erhvervsuddannelse, skoleperiode 1 og 2