Bekendtgørelse om speciallæger

Sundhedsstyrelsen kan meddele læger tilladelse til at betegne sig som speciallæge inden for følgende grund- og grenspecialer: Grundspecialer: Almen medicin Anæstesiologi Arbejdsmedicin Børne- og ungdomspsykiatri Dermato-venerologi (hud- og kønssygdomme) Diagnostisk radiologi (røntgenundersøgelse) Gynækologi og obstetrik (kvindesygdomme og fødselshjælp) Intern medicin (medicinske sygdomme) Grenspecialer: Geriatri (alderdommens sygdomme) Hepatologi (leversygdomme) Hæmatologi (blodsygdomme) Infektionsmedicin Kardiologi (medicinske hjerte- og kredsløbssygdomme) Medicinsk allergologi (medicinske overfølsomhedssygdomme) Medicinsk endokrinologi (medicinske hormonsygdomme) Medicinsk gastroenterologi (medicinske mave-tarmsygdomme) Medicinske lungesygdomme Nefrologi (medicinske nyresygdomme) Reumatologi (gigtsygdomme) Kirurgi (kirurgiske sygdomme) Grenspecialer: Karkirurgi (kirurgiske blodkarsygdomme) Kirurgisk gastroenterologi (kirurgiske mave-tarmsygdomme) Plastikkirurgi Thoraxkirurgi (brysthulens kirurgiske sygdomme) Urologi (urinvejens kirurgiske sygdomme) Klinisk biokemi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk immunologi Klinisk mikrobiologi Neurokirurgi (kirurgiske nervesygdomme) Neurologi (medicinske nervesygdomme) Grenspeciale: Klinisk neurofysiologi Oftalmologi (øjensygdomme) Onkologi (kræftsygdomme) Ortopædisk kirurgi Oto-rhino-laryngologi (øre-næse-halssygdomme) Patologisk anatomi (vævs- og celleundersøgelser) Psykiatri Pædiatri (sygdomme hos børn) Samfundsmedicin

Læger, der i henhold til tidligere bestemmelser har fået tilladelse til at betegne sig som speciallæge, har fortsat ret til at benytte denne betegnelse med det angivne speciale. Ændring af betegnelsen kan kun foretages efter indhentet tilladelse fra Sundhedsstyrelsen. Uddannelsen

Tilladelse til at betegne sig som speciallæge i et grundspeciale er betinget af:

1. Autorisation som læge, jf. lægelovens § 2, stk. 1.

1. Tilladelse til selvstændigt virke som læge, jf. lægelovens § 2, stk. 4.

1. En uddannelse i grundspecialet af mindst 41/2 års varighed gennemført i en bestemt rækkefølge omfattende:

a) Introduktionsfase af 1-2 års varighed.

b) Undervisningsstilling af 1-21/2 års varighed.

c) Ansættelse som 1. reservelæge af 11/2-21/2 års varighed.

d) Eventuel supplerende uddannelse af op til 2 års varighed.

Tilladelse til at betegne sig som speciallæge i et grenspeciale er betinget af:

1. Autorisation som læge, jf. lægelovens § 2, stk. 1.

1. Tilladelse til selvstændigt virke som læge, jf. lægelovens § 2, stk. 4.

1. En uddannelse gennemført i en bestemt rækkefølge omfattende:

a) Den i stk. 1., 3., a. omhandlede uddannelse i grundspecialet.

b) Den i stk. 1., 3., b. omhandlede uddannelse i grundspecialet.

c) Overbygning af 3-4 års varighed.

For specialerne almen medicin, arbejdsmedicin og samfundsmedicin gælder særlige regler.

Udover den i stk. 1 og 2 omhandlede kliniske uddannelse skal lægen gennemgå en af Sundhedsstyrelsen godkendt teoretisk uddannelse. Tilrettelæggelse

Uddannelsen i et speciale skal være opnået ved ordinær ansættelse efter forudgående opslag og ansøgning. Sundhedsstyrelsen godkender for hvert uddannelsessted de stillinger (uddannelsesstillinger), hvori ansættelse kan indgå som en bestemt del af uddannelsen til speciallæge (enkeltstillingsklassifikation).

Sundhedsstyrelsen fastsætter bestemmelser om uddannelsen i de enkelte grund- og grenspecialer.

Sundhedsstyrelsen fastsætter målbeskrivelser for de enkelte grund- og grenspecialer.

Sundhedsstyrelsen fastsætter bestemmelser om hvilke krav, der stilles til uddannelsesstederne med hensyn til uddannelsesprogram, evaluering m.v., for at uddannelsesstederne kan få godkendt uddannelsesstillinger, jf. § 3.

Sundhedsstyrelsen kan, for de i § 3 nævnte uddannelsesstillinger, efter drøftelse med vedkommende amtsråd bestemme, at ansættelsesmyndigheden skal tilbyde ansættelse heri som blokansættelse.

Ved blokansættelse forstås, at lægen som led i et og samme ansættelsesforhold gør tjeneste i flere på hinanden følgende uddannelsesstillinger på forskellige uddannelsessteder og i forskellige på forhånd fastsatte perioder.

Sundhedsstyrelsen kan udsende en vejledning om ansættelsesmyndighedernes tilrettelæggelse af blokansættelse og kan herunder beskrive hvordan læger, som har gennemgået en del af en blokansættelse, og som på grund af sygdom, graviditet og fødsel eller af andre særlige grunde har måttet afbryde et blokansættelsesforløb, kan få mulighed for at gennemføre resten af den forudsatte del af uddannelsen til speciallæge. Dimensionering m.v.

Sundhedsstyrelsen fastsætter antallet af uddannelsesstillinger indenfor hvert speciale efter drøftelse med vedkommende amtsråd og under hensyn til uddannelseskapaciteten samt behovet for speciallæger i specialet.

Sundhedsstyrelsen offentliggør de af styrelsen givne tilladelser til at betegne sig som speciallæge samt en liste over uddannelsesstillinger på uddannelsessteder, som af Sundhedsstyrelsen er godkendt til ansættelse i forbindelse med speciallægeuddannelsen.

Sundhedsstyrelsen skal indhente en udtalelse fra det i lægelovens § 4, stk. 2, nævnte Specialistnævn om de almindelige bestemmelser, der fastsættes af Sundhedsstyrelsen i medfør af denne bekendtgørelse.

Sundhedsstyrelsen kan dispensere fra de almindelige bestemmelser, som styrelsen fastsætter i medfør af denne bekendtgørelse, herunder meddele tilladelse til, at en person kan betegne sig som speciallæge på grundlag af en i udlandet helt eller delvis erhvervet tilsvarende uddannelse. Dispensation gives efter indstilling fra det i § 8 nævnte Specialistnævn.

For at kunne påtage sig almen praksis for den offentlige sygesikring, skal en læge have opnået Sundhedsstyrelsens tilladelse til at betegne sig som alment praktiserende læge eller i øvrigt have ret til at betegne sig som alment praktiserende læge eller have ret til at betegne sig som speciallæge i almen medicin. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 509 af 3. juli 1990 om speciallæger, jf. dog § 12, stk. 3 og 4, samt bekendtgørelse nr. 658 af 20. september 1990 om uddannelse af alment praktiserende læger, jf. dog § 12, stk. 5.

Læger, der har påbegyndt ansættelse i en undervisningsstilling før 1. august 1987, kan få deres uddannelse bedømt efter bekendtgørelse nr. 323 af 2. juni 1982 om speciallæger.

Læger, der har påbegyndt ansættelse i undervisningsstilling før 1. januar 1991, kan få deres uddannelse bedømt efter bekendtgørelse nr. 463 af 26. juni 1987 om speciallæger.

Læger, der har påbegyndt ansættelse i en undervisningsstilling før 1. januar 1994, kan få deres uddannelse bedømt efter bekendtgørelse nr. 509 af 3. juli 1990 om speciallæger.

Læger, som inden 1. januar 1996 har gennemført den krævede kliniske uddannelse og påbegyndt hoveduddannelsen i de samfundsmedicinske specialer, har ret til at færdiggøre uddannelsen og opnå betegnelserne speciallæge i samfundsmedicin/administrativ medicin, samfundsmedicin/arbejdsmedicin og samfundsmedicin/social medicin efter reglerne i bekendtgørelse nr. 509 af 3. juli 1990 om speciallæger.

Læger, der har påbegyndt en uddannelse som alment praktiserende læge i henhold til bekendtgørelse nr. 658 af 20. september 1990 eller bekendtgørelse nr. 324 af 2. juni 1982, og som inden 1. juli 1994 har erhvervet ret til selvstændigt virke som læge, kan færdiggøre uddannelsen og opnå tilladelse til at betegne sig som alment praktiserende læge efter reglerne i de nævnte bekendtgørelser.

Følgende læger kan opnå ret til at betegne sig som speciallæge i almen medicin:

1. Læger, som ved denne bekendtgørelses ikrafttræden har ret til at betegne sig som alment praktiserende læge og som er uddannet i henhold til bekendtgørelse nr. 324 af 2. juni 1982 eller bekendtgørelse nr. 658 af 20. september 1990, begge om uddannelse af alment praktiserende læger (60-mdr. uddannelsen).

1. Læger, som ved denne bekendtgørelses ikrafttræden har ret til at betegne sig som alment praktiserende læge, opnået ved uddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. 553 af 25. november 1976 med senere ændringer om uddannelse af alment praktiserende læger (36-mdr. uddannelsen), og som enten har gennemgået en supplerende klinisk uddannelse, således at uddannelseskravene i bekendtgørelse nr. 658 af 20. september 1990 om uddannelse af alment praktiserende læger er opfyldt, eller som efter uddannelsens afslutning har virket i mindst 2 år i fuldtidsbeskæftigelse som alment praktiserende læge for den offentlige sygesikring eller tilsvarende funktion.

1. Læger, der uden at opfylde betingelserne under 1) og 2) har erhvervet ret til at betegne sig som alment praktiserende læge og som efter uddannelsens afslutning har virket i mindst 3 år i fuldtidsbeskæftigelse som alment praktiserende læge for den offentlige sygesikring.

1. Læger, der i henhold til reglerne i § 12, stk. 5, erhverver tilladelse til at betegne sig som alment praktiserende læge.

1. Læger, der i øvrigt kan dokumentere at have gennemgået en uddannelse, der er fuldt ud sammenlignelig med uddannelsen i bekendtgørelse nr. 658 af 20. september 1990 om uddannelse af alment praktiserende læger.

Ansøgning i henhold til de i stk. 1 nævnte bestemmelser skal i alle tilfælde være indsendt til Sundhedsstyrelsen inden udgangen af år 2000.

Læger, der før denne bekendtgørelses ikrafttræden har opnået tilladelse til at udøve virksomhed som alment praktiserende læge eller til at udøve selvstændig virksomhed (erhverv) som fødselshjælper og læge, har fortsat ret til at betegne sig som alment praktiserende læge.

Sundhedsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser for den nærmere tilrettelæggelse af overgang fra den hidtil gældende afdelingsklassifikation til den fra 1. januar 1991 indførte enkeltstillingsklassifikation, jf. § 3.

pre_paragraph I henhold til § 3, stk. 2 og § 4, stk. 1, i lov om udøvelse af lægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 19. august 1976 (lægeloven), fastsættes: Specialer

Sundhedsministeriet, den 27. november 1993, den 27. november 1993

/Torben Lund Steen Loiborg/