TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om volumenstørrelser for vin, druemost og spiritus m.v. (Volumenbekendtgørelsen)

BEK nr 901 af 29/11/1993

DanmarkBekendtgørelse1993

§ 1

Denne bekendtgørelse gælder for færdigpakninger med et volumen på 10 liter eller derunder af vin, druemost, spiritus m.v. som angivet i bilaget til denne bekendtgørelse.

Stk. 2

Bekendtgørelsen omfatter dog ikke følgende færdigpakninger:

  1. Færdigpakninger indeholdende produkter, der er anført i bilagets punkt 1, som er pakket i volumenstørrelser under 0,25 l og bestemt til erhvervsmæssig brug.
  1. Færdigpakninger indeholdende produkter, der er anført i bilagets punkt 2 og 3, og som er bestemt til proviantering af fly, skibe og tog eller til salg i toldfrie butikker.

§ 2

Færdigpakninger med vin og druemost, som angivet i bilagets punkt 1 a) og b), må kun udbydes til salg i de anførte nominelle volumener, jf. dog artikel 3, stk. 3, i Kommissionens forordning nr. 997/81 af 26. marts 1981 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende betegnelse og præsentation af vin og druemost, hvorefter allerede aftappede produkter kan udbydes i detailsalg til lageret er opbrugt.

§ 3

Færdigpakninger med mousserende vin som angivet i bilagets punkt 2, importeret eller aftappet her i landet efter den 31. december 1990, må kun udbydes til salg i de anførte nominelle volumener.

§ 4

Færdigpakninger med spiritus m.v., som angivet i bilagets punkt 3, importeret eller aftappet her i landet efter den 31. december 1991, må kun udbydes til salg i de anførte nominelle volumener.

§ 5

Ved nominelt volumen forstås det rumfang, der er angivet på pakningen.

§ 6

Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 2, 3 og 4 straffes med bøde.

Stk. 2

Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges virksomheden som sådan.

§ 7

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994. Samtidig ophæves Konkurrencerådets bekendtgørelse nr. 461 af 21. juni 1990 om volumenstørrelser for vin, druemost og spiritus m.v.

pre_paragraph (Volumenbekendtgørelsen) I medfør af bestemmelserne i §§ 7, stk. 1, og 12, stk. 2 og stk. 4, i lov om mærkning og skiltning med pris m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 456 af 17. juni 1991, og under hensyn til Rådets direktiv 75/106/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om færdigpakninger af visse væsker i bestemte volumenstørrelser, senest ændret ved direktiv 89/676/EØF af 21. december 1989, fastsættes:


Forbrugerstyrelsen, den 29. november 1993, den 29. november 1993

/Niels Erik D. Jensen Birgit S. Bennetzen/

Bilag

  1. Vin af druemost Nominelt volumen i liter a) Vin af friske druer; druemost, hvis 0,10-0,25-0,375-0,50- gæring er standset ved tilsætning af 0,75-1-1,5-2-3-4 alkohol, undtagen vin henhørende under -5-6-8-9-10-0,187(1) KN-pos 1104.10.11 - 2204.21.10, 2204.29.10, og hedvin KN-pos 2204.21.41-2204.21.90, 2204.29. 41-2204.29.90; druemost i gæring samt druemost, hvis gæring er standset på anden måde end ved tilsætning af alkohol KN-pos 2204.30.10-2204.30.99 b) »Gul« vin med ret til følgende 0,62 oprindelsesbetegnelser: »Cotes du Jura«, »Arbois«, »L'Etoile« og »Chateau-Chalon« --------------------------------------------------------------------- 2. Mousserende vin Mousserende vine med KN-pos 0,125-0,20-0,375-0,75- 2204.10.11-2204.10.90 1,5-3-4,5-6-9 og vin i flasker med champagne- proplukke med fastholdelses- anordning samt vin i andre beholdere med et overtryk ved 20 grader C på 1 bar og derover, men under 3 bar KN-pos 2204.21.10, 2204.29.10 --------------------------------------------------------------------- 3. Spiritus m.v. Ethanol (ethylalkohol), ikke 0,02-0,03-0,04-0,05- denatureret, med et alkoholindhold 0,10-0,20-0,35-0,50- på under 80 rumfangsprocent; 0,70-1-1,5-2-2,5-3- spiritus, likør og andre 4,5-1,125(2)-5(2)-10(2) spiritusholdige drikkevarer; sammensatte alkoholdige tilberedninger af den art, der anvendes til fremstilling af drikkevarer KN-pos 2208.10.00 ---------------------------------------------------------------------
  1. Volumenstørrelse udelukkende bestemt til proviantering af fly, skibe og tog eller til salg i toldfrie butikker.
  1. Volumenstørrelser udelukkende bestemt til erhvervsmæssig brug.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1993
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1993
Bekendtgørelse om volumenstørrelser for vin, druemost og spiritus m.v. (Volumenbekendtgørelsen) | TheLawyer.sh