Bekendtgørelse om mælkeprodukter m.v. (*

Bekendtgørelsen omfatter mælkeprodukter m.v., der tilvirkes eller indføres i Danmark.

Kapitel 2-10 gælder dog ikke for mælkeprodukter m.v., der lovligt er tilvirket i et andet land inden for Det Europæiske Fællesskab (EF), og som lovligt kan markedsføres i henhold til dette lands lovgivning.

Generelle bestemmelser

Generelle bestemmelser

Rå mælk skal nedkøles umiddelbart efter indvejningen på den modtagende virksomhed og holdes nedkølet indtil forsendelse til anden virksomhed eller indtil den videre tilvirkning, medmindre tilvirkningen påbegyndes senest 4 timer efter mælkens indvejning. Mælken skal afkøles til 6 grader C eller derunder, når mælken tages i anvendelse inden 36 timer efter indvejningen og til 4 grader C eller derunder, når mælken tages i anvendelse inden 48 timer efter indvejningen. Indvejningen og behandlingen skal foregå på en hygiejnisk forsvarlig måde.

Mejerimælk er rå mælk underkastet en af de i § 6, stk. 3 og 4, nævnte varmebehandlinger eller en eller flere af de i bilag A nævnte tilvirkningsprocesser under iagttagelse af de begrænsninger, der er angivet i § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, og § 46, stk. 3. Tilvirkningen skal foregå på en hygiejnisk og sundhedsmæssigt forsvarlig måde.

Mejerimælk skal så hurtigt som muligt efter tilvirkningen afkøles til en temperatur, der sikrer produktets holdbarhed indtil den videre tilvirkning eller indtil forsendelse til anden virksomhed.

Ved transport af mejerimælk mellem virksomheder skal mælken holdes afkølet til en temperatur, der sikrer mejerimælkens holdbarhed. Tilvirkning af mælkeprodukter m.v.

Tilvirkning af mælkeprodukter mv. skal foregå på en sundhedsmæssigt og hygiejnisk forsvarlig måde og således, at de i § 11 angivne normer opfyldes.

Tilvirkning skal gennemføres hurtigst muligt efter modtagelsen af den rå mælk, og hurtigst muligt efter mejerimælkens tilvirkning eller modtagelse. Varmebehandling skal foretages senest 72 timer efter, at al den i produktet indgående mælk er udmalket, jf. dog § 46, stk. 2 og 5. De i bilag A angivne tilvirkningsprocesser kan anvendes i det omfang, der er teknologisk behov herfor, under iagttagelse af de begrænsninger, der er angivet i § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, og § 46, stk. 3.

Såfremt mælk varmebehandles senere end 36 timer efter indvejningen, skal virksomheden træffe alle forholdsregler til sikring af, at den rå mælk ikke umiddelbart før varmebehandlingen har et kimtal ved 30 grader C på over 300.000 pr. ml., jf. dog § 46, stk. 1. Såfremt mejerimælk underkastes en afsluttende varmebehandling, skal det sikres, at mælken har et kimtal ved 30 grader C, der ikke umiddelbart før den afsluttende varmebehandling overstiger 100.000 pr. ml.

De til tilvirkning af blandingsprodukter, is og limonadeis samt desserter nødvendige fedt- og proteinstoffer, som ikke hidrører fra mælk, skal opfylde de for det pågældende levnedsmiddel gældende bestemmelser og skal være egnede til konsum.

Vand, der anvendes ved tilvirkningen, skal opfylde kravene til drikkevand.

Mælk eller mælkebestanddele, der indgår i et af nærværende bekendtgørelse omfattet produkt eller det fremstillede produkt, skal varmebehandles, jf. dog § 18. Varmebehandlingen skal gennemføres så sent i tilvirkningsforløbet som muligt, og såfremt det er teknologisk muligt som den afsluttende behandling.

Varmebehandlingen skal gennemføres ved mindst 71,7 grader C i 15 sekunder eller ved en tilsvarende kombination af temperatur og tid og således, at varmebehandlingen medfører en negativ fosfatasereaktion.

Produkter, herunder mejerimælk, der betegnes som »pasteuriseret«, skal være underkastet en varmebehandling således, at produkterne udviser såvel en negativ fosfatasereaktion som en positiv peroxydasereaktion.

Produkter, herunder mejerimælk, der betegnes som »højpasteuriseret«, skal være underkastet en varmebehandling således, at produktet udviser en negativ peroxydasereaktion.

Produkter, der betegnes som »UHT-behandlet« (Ultra Høj Temperatur-behandlet), skal være underkastet en varmebehandling ved en kontinuerlig varmestrøm til mindst 135 grader C i mindst 1 sekund med henblik på at dræbe alle mikroorganismer eller hindre, at tilbageblevne fordærvende mikroorganismer eller deres sporer udvikler sig, kombineret med en aseptisk emballering i beholdere, der er ugennemsigtige, eller bliver det i kraft af den anvendte pakning. Det skal sikres, at de kemiske, fysiske og organoleptiske ændringer er mindst mulige, og at der ikke kan registreres nogen forringelse efter 15 dages opbevaring i uåbnet emballage ved 30 grader C eller efter 7 dages opbevaring i uåbnet emballage ved 55 grader C. Ved en UHT-behandling, hvor produktet kommer i direkte berøring med vanddamp, skal vanddampen være fremstillet af drikkevand, og den må ikke udskille fremmede stoffer i produktet eller indvirke uheldigt på dette. Processen må ikke ændre det færdigbehandlede produkts vandindhold.

Produkter, der betegnes som »steriliseret«, skal efter aftapning i en hermetisk lukket pakning være underkastet en sådan varmebehandling, at der ikke kan registreres nogen forandring efter opbevaring i uåbnet pakning i 15 dage ved 30 grader C eller i 7 dage ved 55 grader C.

Såfremt et mælkeprodukt m.v. tilsættes et levnedsmiddel, der ikke er omfattet af denne bekendtgørelse, skal dette levnedsmiddel hidrøre fra en autoriseret virksomhed og opfylde de for det pågældende levnedsmiddel gældende bestemmelser. Ved tilsætningen skal det sikres, at produktets hygiejniske og sundhedsmæssige kvalitet ikke herved påvirkes. Ved anvendelse af æg må der alene anvendes varmebehandlede ægprodukter.

Anvendelse af andre levnedsmidler til mælkeprodukter m.v. skal have til formål at ændre produktet, men uden at det tilvirkede produkt ændrer karakter af et mælkeprodukt.

Veterinærdirektoratet kan tillade, at andre levnedsmidler før tilsætningen underkastes en behandling på den tilvirkende virksomhed med det formål at sikre den holdbarhedsmæssige og sundhedsmæssige kvalitet af det fremstillede produkt.

For produkter bestemt til eksport skal afvigelser for så vidt angår indhold af tilsætningsstoffer og aromastoffer fra de til forhandling i Danmark i henhold til lov om levnedsmidler m.m. gældende bestemmelser anmeldes for Veterinærdirektoratet, der kan meddele nærmere betingelser for sådanne afvigelser. Pakning, emballering og mærkning af mælkeprodukter m.v.

Pakninger skal være tilstrækkeligt solide til at beskytte produkterne, og skal være effektivt lukket. Ved emballering af flydende produkter skal pakningen være forsynet med en lukkeanordning udformet således, at det efter åbningen let kan kontrolleres, om åbning har fundet sted.

Flader, der kommer i direkte kontakt med produkterne, skal være således fri for mikroorganismer, at produkternes hygiejniske og sundhedsmæssige kvalitet ikke påvirkes.

Pakninger, der har været i direkte berøring med mælkeprodukter m.v., må ikke genbruges, medmindre de består af et materiale, som efter længere tids anvendelse stadig kan holdes rent og praktisk frit for mikroorganismer, og pakningerne er udformet således, at de er lette at rengøre og desinficere. Sådanne genbrugspakninger skal rengøres og desinficeres inden den fornyede anvendelse.

Såfremt mælk, der er anvendt til tilvirkningen, ikke er komælk, skal den anvendte mælketype angives.

Pakninger af flydende produkter skal tydeligt og letlæseligt mærkes med

1. arten af varmebehandlingen af den rå mælk eller ved flere varmebehandlinger arten af den afsluttende varmebehandling, samt

1. oplysninger, der gør det muligt at identificere datoen for den under nr. 1 nævnte varmebehandling.

Pakninger skal sundhedsmærkes.

Sundhedsmærkningen må ikke anvendes på blandingsprodukter, is og limonadeis samt på modermælkserstatning og desserter, hvor en mælkebestanddel er erstattet med en vegetabilsk bestanddel. Sundhedsmærkningen må ikke anvendes på produkter, der tilvirkes på en virksomhed, som Veterinærdirektoratet har meddelt en dispensation, der betinger en begrænsning i brugen af sundhedsmærket. Produkter, der ikke sundhedsmærkes, skal mærkes med den tilvirkende virksomheds autorisationsnummer efter de i stk. 5 og 6 angivne regler for sundhedsmærket.

Sundhedsmærkningen skal foretages på virksomheden på fremstillingstidspunktet eller umiddelbart efter fremstillingen. Sundhedsmærket skal anbringes på et iøjnefaldende sted, og være let læseligt og uudsletteligt. Sundhedsmærket kan anbringes på selve produktet eller på indpakningen, såfremt produktet er i særskilt indpakning, eller på en etiket, der anbringes på denne indpakning. Hvis et produkt indpakkes og emballeres individuelt, er det tilstrækkeligt at anbringe sundhedsmærket på pakningen. Hvis et produkt, der er forsynet med et sundhedsmærke, senere anbringes i en yderligere pakning, skal sundhedsmærket tillige anbringes på denne pakning.

Sundhedsmærket kan anbringes med farvestempel eller brændemærkning eller være trykt eller anbragt på en etiket. For steriliserede produkter i hermetisk lukkede beholdere skal mærket være anbragt på låget eller på dåsen, så det ikke kan slettes. Sundhedsmærket kan også bestå af en uaftagelig plade af et solidt materiale, som opfylder alle hygiejnekrav, og hvorpå de nævnte oplysninger er anført.

Sundhedsmærket skal omfatte følgende oplysninger i en oval ramme:

1. I den øverste del »DK« efterfulgt af virksomhedens autorisationsnummer og i den nederste del »EF«, eller

1. i den øverste del »DANMARK«, i midten virksomhedens autorisationsnummer og i den nederste del »EF«.

Tilsættes et mælkeprodukt m.v. et andet levnedsmiddel, jf. § 7, skal betegnelsen for det pågældende produkt tilføjes navnet på det tilsatte levnedsmiddel. Såfremt tilsætningen af et andet levnedsmiddel udgør under 2 pct. af det fremstillede produkt, og formålet hermed alene er at opnå en teknologisk effekt, kan angivelse af navnet på det anvendte levnedsmiddel undlades i betegnelsen.

Bestemmelserne om mærkning af mælkeprodukter m.v. i denne bekendtgørelse, bortset fra stk. 2 og 4-7, finder ikke anvendelse for produkter bestemt til eksport til lande uden for EF. Normer for mælkeprodukter m.v.

Mælkeprodukter m.v. skal opfylde de for det enkelte produkt i kapitel 3-10 angivne bestemmelser om definition, sammensætning og betegnelse. De i kapitel 3-10 for fedt, fedtfrit mælketørstof, mælketørstof m.v. anførte procenter er vægtprocenter.

Mælkeprodukter m.v. skal opfylde de i bilag B, pkt. A, angivne obligatoriske mikrobiologiske normer, og må ikke indeholde restkoncentrationer af stoffer med farmakologisk eller hormonal virkning, af antibiotika, pesticider, rengøringsmidler eller andre stoffer, som er skadelige, eller som vil kunne ændre produktets organoleptiske egenskaber, eller som eventuelt kan gøre indtagelsen af produktet sundhedsfarlig eller -skadelig.

Hvis de i stk. 2 nævnte normer ikke overholdes, eller de nævnte restkoncentrationer forefindes, skal produktet udelukkes fra konsum og trækkes tilbage fra markedet. Den tilbagetrukne mængde skal opbevares under tilsynsmyndighedens kontrol og ansvar indtil den destrueres, anvendes til andet formål end konsum eller efter tilladelse fra Veterinærdirektoratet forarbejdes påny på passende måde for at sikre, at den er uskadelig.

Konsummælk, jf. § 40, nr. 1, skal, når den forlader virksomheden, udover det i stk. 1 og 2 anførte, opfylde de i bilag B, pkt. B, angivne normer for konsummælk. Såfremt disse normer ikke overholdes, og det ved efterfølgende undersøgelse påvises, at der er en mulig sundhedsrisiko, træffer tilsynsmyndigheden de fornødne foranstaltninger.

Ost

Ost

Ved ost forstås det umodnede (friske) eller det modnede produkt, i hvilket forholdet mellem valleprotein og kasein ikke overskrider det, der findes i mælk (1:3), og som er opnået

1. ved hel eller delvis koagulering af mejerimælk og mælkebestanddele, jf. § 17, stk. 1, ved hjælp af løbe eller andre egnede koaguleringsmidler med eller uden afdræning af valle opstået ved en sådan koagulation, eller

1. ved en fremstillingsteknik, der omfatter koagulation af mejerimælk og mælkebestanddele, jf. § 17, stk. 1, og som giver et slutprodukt, der har lignende fysiske, kemiske og organoleptiske karakteristika som produkter fremstillet efter nr. 1.

Ost skal betegnes i overensstemmelse med behandlingen efter fremstillingen:

1. »Umodnet ost« eller »frisk ost«, når osten er salgsklar umiddelbart efter fremstillingen.

1. »Modnet ost« (ikke skimmelmodnet) eller »ost«, når osten i formet stand har været lagret, og herved har opnået de karakteristiske egenskaber, der gør den egnet til forhandling som modnet ost.

1. »Skimmelmodnet ost«, når der i ostens modning indgår skimmelkulturer, og når osten i formet stand har været lagret således, at der er udviklet synlig skimmelvækst i ostens indre eller på ostens overflade.

Ost skal betegnes efter de konsistensmæssige egenskaber bestemt på grundlag af indholdet af vand i den fedtfri ostemasse:

1. »Ekstra hård«, når der er mindre end 51 pct. vand i den fedtfri ostemasse.

1. »Hård«, når der er mere end 49 pct. og højst 56 pct. vand i den fedtfri ostemasse.

1. »Fast«, når der er mere end 54 pct. og højst 63 pct. vand i den fedtfri ostemasse.

1. »Halvfast«, når der er mere end 61 pct. og højst 69 pct. vand i den fedtfri ostemasse.

1. »Blød«, når der er over 67 pct. vand i den fedtfri ostemasse.

Ost skal betegnes efter indholdet af fedt i tørstof:

1. »Ekstra fuldfed«, når der er mindst 60 pct. fedt i tørstof.

1. »Fuldfed«, når der er mindst 45 pct. fedt i tørstof.

1. »Middelfed«, når der er mindst 30 pct. fedt i tørstof.

1. »Mager«, når der er mindst 10 pct. fedt i tørstof.

1. »Ekstra mager«, når der er under 10 pct. fedt i tørstof.

Ost, der er smeltet ved mindst 70 grader C i mindst 30 sekunder eller ved tilsvarende kombination af højere temperatur og eventuelt kortere tid, og ved brug af smeltesalte og eventuelt emulgeringsmidler, skal betegnes »smelteost« suppleret med angivelse af mindsteindholdet af mælkefedt eller med angivelse som anført i stk. 4.

Ved fremstilling af smelteost kan andre mælkebestanddele anvendes, jf. § 17, stk. 1, nr. 3-5, såfremt den største enkeltingrediens bortset fra vand består af ost.

Produkter, der ved varme og tørring til pulver er fremstillet af smeltet ost med eventuel tilsætning af andre mælkebestanddele, jf. § 17, stk. 1, nr. 3-6, skal betegnes »ostepulver«.

Ost, der er revet, granuleret, strimlet eller tørret skal betegnes »revet ost«, »granuleret ost«, »strimlet ost« eller »tørret ost« suppleret med angivelse af indholdet af mælkefedt. Er osten fremstillet af en bestemt ost, kan ordet »ost« suppleres med de i § 12, stk. 2-4, angivne betegnelser eller erstattes med karakteristiknavnet, jf. § 16, stk. 1.

Ost nedlagt i lage skal betegnes som angivet i § 12, stk. 2-4, suppleret med angivelse af arten af den lage, osten er nedlagt i.

Produkter udvundet ved koncentrering af valle med eller uden tilsætning af mælk eller mælkefedt og formning af det koncentrerede produkt skal betegnes »valleost« eller »myseost«.

Produkter udvundet ved koagulering eller fældning af valle eller blandinger af valle og mælk og som har et forhold mellem indhold af valleprotein og kasein, der overskrider det, der findes i mælk (1:3), skal betegnes »valleproteinost«. Supplerende og alternativ mærkning

Såfremt en ost opfylder betingelserne for anvendelse af et af Veterinærdirektoratet i henhold til §§ 8 og 21 i bekendtgørelse nr. 540 af 3. december 1969 om tilvirkning, forhandling, udførsel og indførsel af ost og smelteost m.m., jf. § 58, stk. 2, nr. 2, godkendt karakteristiknavn, kan dette navn angives i stedet for varebetegnelsen efter § 12, stk. 2-4.

I stedet for mærkning i henhold til § 12, stk. 4, kan - herunder også i forbindelse med angivelse af et karakteristiknavn, jf. stk. 1, - angives

1. mindsteindholdet af fedt i tørstof ved »x+» eller »x pct. fedt i tørstof« eller

1. mindsteindholdet af fedt i produktet ved angivelse »x pct.«.

Hvor fedtindholdet angives i varebetegnelsen som fedt i tørstof, jf. stk. 2, nr. 1, skal i mærkningen angives ostens totale indhold af fedt. Hvor fedtindholdet angives i varebetegnelsen som ostens totale fedtindhold, jf. stk. 2, nr. 2, skal ostens indhold af fedt i tørstof angives under varens deklaration.

Betegnelsen »umodnet ost« eller »frisk ost«, jf. § 12, stk. 2, nr. 1, kan erstattes af følgende betegnelser:

1. »Kvark«, når ostemassen er homogen. Er der tilsat kommen, kan osten betegnes »knapost«.

1. »Hytteost« eller »Cottage Cheese«, når ostemassen ikke er homogen.

1. »Rygeost«, når osten er underkastet en røgning, jf. § 17, stk. 4.

Betegnelsen »umodnet blød ekstra fuldfed ost« kan erstattes af betegnelsen »flødeost«. Betegnelsen »ekstra fuldfed smelteost« kan erstattes af betegnelsen »flødesmelteost«.

Betegnelserne »flødeost«, »flødesmelteost« og »smelteost« kan suppleres med betegnelsen »smøreost«, når osten er smørbar.

Betegnelsen »ekstra mager«, jf. § 12, stk. 4, nr. 5, kan erstattes af betegnelsen »skummetmælk«.

Betegnelsen »skimmelmodnet ost«, jf. § 12, stk. 2, nr. 3, kan - afhængig af den udviklede skimmelart - erstattes af betegnelsen »blåskimmelost«, »hvidskimmelost« eller »blå- og hvidskimmelost«.

Ved betegnelsen af smelteost kan indgå karakteristiknavnet, jf. stk. 1, hvis mindst 75 pct. af den til tilvirkningen anvendte ost opfylder betingelserne for anvendelse af karakteristiknavnet, og den resterende ost er af lignende type. Specielle krav til tilvirkning

Ved tilvirkning af ost må udover mejerimælk anvendes følgende produkter:

1. Skummetmælkspulver til mejerimælk med henblik på at øge indholdet af fedtfrit mælketørstof. Proteinindholdet må dog ikke øges med mere end 5 gram pr. liter mælk.

1. Vallefløde og mejerikærnemælk eller usyrnet (sød) mejerikærnemælk, jf. bilag A, nr. 3 og 7.

1. Helt inddampet mælkekonserves ved tilvirkning af smelteost og ostepulver med det formål at standardisere færdigvaren, dog højst 10 pct. af den smeltede ostemasse.

1. Valleprodukter ved tilvirkning af umodnet ost, smelteost og ostepulver indenfor valleprotein/kasein-forholdet 1:3.

1. Laktose ved tilvirkning af valleost, valleproteinost, umodnet ost, smelteost og ostepulver.

1. Smør og smørolie ved tilvirkning af smelteost og ostepulver.

Ved tilvirkning af umodnet ost, smelteost og ostepulver under anvendelse af de i stk. 1 nævnte andre mælkeprodukter og mælkebestanddele må laktoseindholdet i produktet ikke overstige 6 pct.

Ost, der anvendes til videretilvirkning, skal inden denne tilvirkning omhyggeligt sorteres med hensyn til egnethed, og skal i fornøden udstrækning være rengjort og renskåret for paraffin, mug og andre urenheder.

Røg, der anvendes ved tilvirkning af ost, skal hidrøre fra naturlige træsorter af løvtræ eller halm, der ikke har været behandlet ved imprægnering, farvning, limning, bemaling eller lignende.

Mejerimælk til fremstilling af blåskimmelmodnet ost kan, uanset § 6, stk. 1, undlades varmebehandlet på betingelse af, at der til fremstillingen anvendes termiseret mælk, jf. bilag A, nr. 2, og denne termisering foretages senest 72 timer efter, at al den i produktet indgående mælk er udmalket. Såfremt mælken varmebehandles senere end 36 timer efter indvejningen, skal mejeriet træffe alle forholdsregler til sikring af, at mælken ikke umiddelbart før termiseringen har et kimtal ved 30 grader C på over 300.000 pr. ml. Opbevaring

Umodnede og friske oste, jf. § 12, stk. 2, nr. 1, skal opbevares ved 5 grader C eller derunder.

Smør

Smør

Ved smør forstås et smørbart levnedsmiddel, som er en fast, plastisk emulsion i det væsentlige af typen vand-i-olie, og hvor proteindelen og fedtdelen udelukkende hidrører fra mælk. Indholdet af mælkefedt i smør skal være mindst 39 pct.

Smør skal betegnes på følgende måde:

1. »Smør«, når produktet er fremstillet af mælk eller fløde og har et mælkefedtindhold på mindst 80 pct. og højst 90 pct., et vandindhold på højst 16 pct. og et indhold af fedtfrit mælketørstof på højst 2 pct.

1. »Smør 60 pct.« eller »smør 60«, når produktet er fremstillet af mælk, fløde, smør, koncentreret smør, smørolie eller vandfri smørolie og har et mælkefedtindhold på mindst 60 pct. og højst 62 pct.

1. »Smør 40 pct.« eller »smør 40«, når produktet er fremstillet af mælk, fløde, smør, koncentreret smør, smørolie, vandfri smørolie eller helt inddampet mælkekonserves og har et mælkefedtindhold på mindst 39 pct. og højst 41 pct.

Er de i stk. 2 nævnte produkter tilsat salt i en mængde af mindst 0,1 pct., skal produktet betegnes »saltet«.

Er fraktioneret fedt anvendt ved fremstillingen af de i stk. 2 nævnte produkter, skal produktet mærkes med oplysning herom.

Er det i stk. 2, nr. 1, nævnte produkt tilvirket helt eller delvis af vallefløde skal det betegnes »vallesmør«.

Et produkt, der er tilvirket af mælk, fløde, eller smør, således at indholdet af vand og fedtfrit mælketørstof er nedbragt, og som har et fedtindhold på mindst 90 pct. og mindre end 99,3 pct., skal betegnes »koncentreret smør« eller »stegesmør«.

Et produkt fremstillet af mælk, fløde eller smør, således at indholdet af vand og fedtfrit mælketørstof er nedbragt til et minimum, og som har et fedtindhold på mindst 99,3 pct. og et vandindhold på højst 0,5 pct., skal betegnes »smørolie«.

Et produkt fremstillet af mælk, fløde eller smør, således at indholdet af vand og fedtfrit mælketørstof er nedbragt til et minimum, og som har et fedtindhold på mindst 99,8 pct. og et vandindhold på højst 0,1 pct., skal betegnes »vandfrit mælkefedt« eller »vandfri smørolie«. Opbevaring

De i § 20, stk. 2, nævnte produkter skal opbevares ved 10 grader C eller derunder.

Blandingsprodukter

Blandingsprodukter

Ved smørbare blandingsprodukter forstås produkter, som er en fast, plastisk emulsion i det væsentlige af typen vand-i-olie, og som med hensyn til formål og anvendelse modsvarer smør eller margarine. Proteindelen skal i det væsentlige bestå af mælkeprotein og fedtdelen af mindst 15 pct. og højst 80 pct. mælkefedt og herudover af vegetabilske eller animalske fedtstoffer udover mælkefedt.

Smørbare blandingsprodukter skal betegnes på følgende måde:

1. »Blandingsprodukt 80 pct.« eller »blandingsprodukt 80«, når fedtindholdet er mindst 80 pct. og højst 90 pct.

1. »Blandingsprodukt 60 pct.« eller »blandingsprodukt 60«, når fedtindholdet er mindst 60 pct. og højst 62 pct.

1. »Blandingsprodukt 40 pct.« eller »blandingsprodukt 40«, når fedtindholdet er mindst 39 pct. og højst 41 pct.

1. »Smørbart blandingsprodukt x pct.« eller »smørbart blandingsprodukt x«, hvor »x pct.« og »x« angiver mindsteindholdet af fedt i det pågældende produkt, når fedtindholdet er

a) under 39 pct.,

b) over 41 pct. og under 60 pct. eller

c) over 62 pct. og under 80 pct.

For smørbare blandingsprodukter gælder, at indhold (mængde og art) af mælkefedt, vegetabilsk fedt og eventuelle andre animalske fedtstoffer udover mælkefedt skal angives i faldende orden efter deres vægtandel.

Smørbare blandingsprodukter skal opbevares ved 10 grader C eller derunder.

Ved blandingsprodukter forstås udover de i § 22 nævnte, produkter, som med hensyn til formål og anvendelse modsvarer ost. I sådanne produkter skal proteindelen i det væsentlige bestå af mælkeprotein, og fedtdelen skal bestå af vegetabilske eller animalske fedtstoffer.

Mælkekonserves

Mælkekonserves

» Helt inddampet mælk« er et produkt, som i fast form eller i pulverform er fremkommet umiddelbart ved fjernelse af vand fra mælk, hel eller delvis skummet mælk, fløde eller fra en blanding af disse produkter, og som er gjort langtidsholdbar ved inddampning og tørring. Vandindholdet må højst være 5 pct. Helt inddampet mælk skal betegnes på følgende måde:

1. »Mælkepulver med højt fedtindhold« eller »flødepulver«, når der er mindst 42 pct. mælkefedt.

1. »Mælkepulver« eller »sødmælkspulver«, når der er mindst 26 pct. mælkefedt.

1. »Pulver af delvis skummet mælk«, når der er mere end 1,5 og mindre end 26 pct. mælkefedt.

1. »Skummetmælkspulver«, når der er højst 1,5 pct. mælkefedt.

For de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte produkter bestemt til levering i uændret stand til den endelige forbruger og tilsat lecitin skal varebetegnelsen suppleres med betegnelsen »øjeblikkelig opløselig (instant)».

» Delvis inddampet mælk« er et flydende produkt, som er fremkommet ved delvis fjernelse af vand fra mælk, fra hel eller delvis skummet mælk eller fra en blanding af disse produkter, og som er gjort langtidsholdbar for så vidt angår de under nr. 1-4 nævnte produkter ved UHT-behandling eller ved sterilisering, og for så vidt angår de under nr. 5-7 nævnte produkter ved varmebehandling og ved tilsætning af saccharose (hvidt sukker, halvhvidt sukker eller ekstra hvidt sukker). Eventuel tilsat fløde eller helt inddampet mælk bør ikke overstige 25 pct. af det samlede tørstofindhold i det færdige produkt. Delvis inddampet mælk skal betegnes på følgende måde:

1. »Kondenseret mælk med højt fedtindhold«, »usukret kondenseret mælk med højt fedtindhold« eller »kondenseret kaffefløde«, når der er mindst 15 pct. mælkefedt og mindst 26,5 pct. mælketørstof.

1. »Kondenseret mælk«, »usukret kondenseret mælk« eller »kondenseret sødmælk«, når der er mindst 7,5 pct. mælkefedt og et samlet indhold af mælketørstof på mindst 25 pct.

1. »Kondenseret delvis skummet mælk« eller »usukret kondenseret delvis skummet mælk«, når der er mere end 1 og mindre end 7,5 pct. mælkefedt og et samlet indhold af mælketørstof på mindst 20 pct. Dette produkt skal, såfremt det bringes i detailhandelen i lande inden for EF, have et indhold af mælkefedt på mindst 4 og højst 4,5 pct. og et samlet indhold af mælketørstof på mindst 24 pct.

1. »Kondenseret skummetmælk« eller »usukret kondenseret skummetmælk«, når der er et indhold af mælkefedt på højst 1 pct. og med et samlet indhold af mælketørstof på mindst 20 pct.

1. »Sukret kondenseret mælk« eller »sukret kondenseret sødmælk«, når der er mindst 8 pct. mælkefedt og et samlet indhold af mælketørstof på mindst 28 pct. Dette produkt skal, såfremt det bringes i detailhandelen i lande inden for EF, have et indhold af mælkefedt på mindst 9 pct. og et samlet indhold af mælketørstof på mindst 31 pct.

1. »Sukret kondenseret delvis skummet mælk«, når der er mere end 1 pct. og mindre end 8 pct. mælkefedt og et samlet indhold af mælketørstof på mere end 24 pct. Dette produkt skal, såfremt det bringes i detailhandelen i lande inden for EF, have et indhold af mælkefedt på mindst 4 og højst 4,5 pct. og et samlet indhold af mælketørstof på mindst 28 pct.

De i § 24, stk. 3, nævnte produkter, som er bestemt til levering i uforandret stand til den endelige forbruger, skal mærkes med oplysning om nettomængde udtrykt i vægtenheder. Såfremt de i § 24, stk. 3, nr. 1-4, nævnte produkter er emballeret i andet end metaldåser og tuber, skal nettomængden udtrykkes i masse- og rumfangsenheder.

For de i § 24, stk. 1 og 3, nævnte produkter skal følgende angivelser findes på emballager, beholdere eller etiketter, som er bestemt til levering i uforandret stand til den endelige forbruger:

1. Mælkens fedtindhold udtrykt i procent af det færdige produkt, undtagen for de i § 24, stk. 1, nr. 4, og de i § 24, stk. 3, nr. 4 og 7, nævnte produkter. Endvidere skal det procentvise indhold af fedtfrit mælketørstof angives for de i § 24, stk. 3, nævnte produkter.

1. For de i § 24, stk. 3, nævnte produkter, skal angives oplysninger om opløsnings- eller rekonstitueringsmåde. Disse kan erstattes med relevante oplysninger om produktets anvendelse, når dette er beregnet til at anvendes i uforandret stand.

1. For de i § 24, stk. 3, nævnte produkter skal angives oplysninger om opløsnings- eller rekonstitueringsmåde, og for andre produkter end skummetmælkspulver en oplysning om fedtindholdet i det således opløste eller rekonstituerede produkt.

For produkter bestemt til levering i uforandret stand til den endelige forbruger skal oplysninger om varebetegnelse, eventuelt angivelsen »øjeblikkelig opløselig (instant)» og eventuelle oplysninger om mælkens fedtindhold og fedtfrit mælketørstof anføres i samme synsfelt som oplysninger om nettoindhold og dato for den mindste holdbarhed. Vejer produktet under 20 g pr. enhed, og er det pakket i en ydre emballage, er det tilstrækkeligt, at de oplysninger, der kræves i stk. 1 og 2, og eventuelt angivelsen »øjeblikkelig opløselig (instant)», anføres på den ydre emballage.

De i § 24, stk. 1 og 3, angivne produkter, der ikke er bestemt til den endelige forbruger, skal være mærket med

1. den betegnelse, der er forbeholdt disse produkter,

1. nettomængde udtrykt i kg eller g,

1. navn og firmanavn samt adresse på producenten, emballeringsvirksomheden eller en inden for EF etableret forhandler,

1. navnet på oprindelseslandet for produkter indført fra tredjelande og

1. fabrikationsdato eller en betegnelse, som gør det muligt at identificere varepartiet.

De i stk. 4, nr. 3 og 4, nævnte oplysninger kan angives i et ledsagedokument.

» Mælkekonservesprodukter« er produkter, hvori det naturlige mængdeforhold mellem mælkens fedtfrie bestanddele er ændret, eller hvor fremstillingsproceduren afviger fra det i § 24 anførte, og som er gjort langtidsholdbare ved de i § 24 nævnte metoder. Ved tilvirkningen af et mælkekonservesprodukt må anvendes mælkeprodukter omfattet af denne bekendtgørelse samt bestanddele udelukkende fremstillet af mælk. Supplerende mærkning

De i § 24 anførte betegnelser kan suppleres med betegnelsen for et syrnet konsummælkprodukt, jf. § 41, stk. 4, nr. 2-5, såfremt produktets mælkedel udelukkende eller i det væsentligste er fremstillet ud fra det pågældende konsummælkprodukt og i salgsklar form indeholder de ved syrningen af det pågældende konsummælkprodukt anvendte mikrobielle kulturer i vækstdygtig form og i en naturlig mængde. Specielle krav til tilvirkning

De i bilag A nævnte tilvirkningsprocesser må anvendes ved tilvirkning af mælkekonserves i det omfang, der er teknologisk behov herfor. De i bilag A, nr. 4 og 8, nævnte tilvirkningsprocesser må dog ikke anvendes ved tilvirkning af de i § 24, stk. 1 og 3, nævnte produkter.

Indholdet af laktater i mælkekonserves omfattet af § 24, stk. 1-3, må ikke overstige 300 mg pr. 100 g fedtfrit mælketørstof.

De i § 24 omhandlede produkter, der er bestemt til detailforhandling, skal pakkes i lukkede beholdere, der beskytter produkterne mod enhver skadelig påvirkning.

Kasein og kaseinater

Kasein og kaseinater

Ved »kasein« - syre- eller løbekasein til konsum - forstås det vaskede og tørrede produkt i fast form, som er uopløseligt i vand og fremstillet ved udfældning med syre (kemisk eller mikrobiologisk fremstillet), løbeenzymer eller andre mælkekoagulerende enzymer af skummetmælk eventuelt i koncentreret form.

Kasein, der betegnes »syrekasein til konsum«, skal have følgende sammensætning: 1) Vandindhold højst ..........................10,0 pct. 2) Mælkeproteinindhold i tørstof mindst ........................................90,0 pct. (Af mælkeproteinindholdet skal mindst 95 pct. være kasein) 3) Mælkefedtindhold i tørstof højst ......................................... 2,25 pct. 4) Titrerbart syreindhold udtrykt i antal ml 0,1 n natriumhydroxidopløsning pr. g højst ................................... 0,27 5) Askeindhold (inkl. P2O5) højst ............. 2,5 pct. 6) Laktoseindhold (vandfrit) højst ......................................... 1,0 pct. 7) Sedimenter (påbrændte partikler) i 25 g af produktet højst ..................... 22,5 mg

Kasein, der betegnes »løbekasein til konsum«, skal have følgende sammensætning: 1) Vandindhold højst .......................... 10,0 pct. 2) Mælkeproteinindhold i tørstof mindst ........................................ 84,0 pct. (Af mælkeproteinindholdet skal mindst 95 pct. være kasein). 3) Mælkefedtindhold i tørstof højst .......................................... 2,0 pct. 4) Askeindhold (inkl. P2O5) mindst ......................................... 7,5 pct. 5) Laktoseindhold (vandfrit) højst 1,0 pct. 6) Sedimenter (påbrændte partikler) i 25 g af produktet højst ...................... 22,5 mg

Syre- og løbekasein til konsum skal have følgende egenskaber:

1. Lugt: Ingen fremmed lugt.

1. Udseende: Farve fra hvid til creme. Produktet skal være fri for korn, som ikke giver efter for et let tryk.

Ved »kaseinater til konsum« forstås produkter fremstillet ved tørring af kasein behandlet med neutraliserende hjælpestoffer, og som har følgende sammensætning: 1) Vandindhold højst ........................... 8,0 pct. 2) Mælkeproteinindhold i tørstof mindst ......................................... 88,0 pct. 3) Mælkefedtindhold i tørstof højst ............ 2,0 pct. 4) Laktoseindhold (vandfrit) højst ............. 1,0 pct. 5) pH værdi .................................... 6,0-8,0 6) Sedimenter (påbrændte partikler) i 25 g af produktet højst ...................... 22,5 mg

Kaseinater til konsum skal have følgende egenskaber:

1. Lugt og smag: Meget svag fremmed smag og lugt.

1. Udseende: Farve fra hvid til creme. Produktet skal være fri for korn, som ikke giver efter for et let tryk.

1. Med undtagelse af calciumkaseinat næsten fuldstændig opløseligt i destilleret vand.

Emballager, beholdere eller etiketter til kasein og kaseinater, som ikke er bestemt til den endelige forbruger, skal være mærket med

1. betegnelser, jf. §§ 29 og 30,

1. nettomængde udtrykt i massenheder,

1. navn eller firmanavn samt adresse på producenten, emballeringsvirksomheden eller en inden for EF etableret forhandler,

1. navnet på oprindelsesland for produkter indført fra tredjelande, og

1. kaseinater skal mærkes med angivelse afkationens/kationernes art.

Produkter, der markedsføres i blandinger, skal mærkes med angivelsen »blanding af ...« efterfulgt af betegnelserne for de forskellige produkter, som blandingen består af, efter aftagende vægt.

Blandinger med indhold af kaseinater skal mærkes med angivelse af:

1. kationens/kationernes art og

1. proteinindholdet.

Uanset stk. 1 er det tilstrækkeligt, hvis de i stk. 1, nr. 2-4 og stk. 3, nr. 2, omhandlede angivelser alene angives i et handelsdokument. Specielle krav til tilvirkning

De i bilag A nævnte tilvirkningeprocesser med undtagelse af nr. 4 og 8 må anvendes ved tilvirkningen af kasein og kaseinater i det omfang, der er teknologisk behov herfor.

Ved tilvirkning af syrekasein til konsum må til syrning og fældning anvendes valle.

I kaseiner og kaseinater må der ikke kunne påvises fremmedlegemer ved undersøgelse af 25 g af de respektive produkter.

Konsumis m.m.

Konsumis m.m.

Ved konsumis forstås produkter med en fast eller tyktflydende konsistens, som opbevares, transporteres og forhandles i frossen stand, og som er bestemt til fortæring i frossen stand.

Konsumis skal betegnes således:

1. »Mælkeis« og »flødeis«, når proteindelen og fedtdelen, bortset fra fedt eller proteiner fra æg, smagsstoffer og levnedsmidler i formet stand og formede bestanddele, herunder coating, udelukkende hidrører fra mælk. Mælkeis skal indeholde mindre end 9 pct. mælkefedt, og flødeis skal indeholde mindst 9 pct. mælkefedt. Mælkeis og flødeis skal indeholde mindst 6 pct. fedtfrit mælketørstof.

1. »Is«, når proteindelen udelukkende hidrører fra mælk, og fedtdelen består af vegetabilsk fedt eller af en blanding af vegetabilsk fedt og mælkefedt.

1. »Limonadeis«, når det totale tørstofindhold er mindst 12 pct. Limonadeis må ikke indeholde fedtstoffer.

Is, jf. stk. 2, nr. 2, der udelukkende indeholder fedt af vegetabilsk oprindelse, skal i forbindelse med betegnelsen tilføjes ordene »fremstillet af vegetabilsk fedt«. Består fedtindholdet af såvel mælkefedt som fedt af vegetabilsk oprindelse, skal der i forbindelse med betegnelsen tilføjes ordene »fremstillet af mælkefedt og vegetabilsk fedt« med angivelse af produktets fedtindhold og den procentiske fordeling mellem mælkefedt og vegetabilsk fedt.

Et produkt i flydende eller frossen stand bestemt til tilvirkning af henholdsvis mælkeis, flødeis og is skal betegnes »mælkeisblanding«, »flødeisblanding« eller »isblanding«.

Et helt inddampet produkt, som uden andre tilsætninger end vand er bestemt til fremstilling af mælkeis, flødeis eller is ved frysning efter eventuel oppiskning, skal betegnes efter det produkt, der fremstilles af pulveret, som »mælkeispulver«, »flødeispulver« eller »ispulver«. Supplerende eller alternativ mærkning

Limonadeis, der indeholder mindst 15 pct. frugt, kan betegnes »frugtis«, og limonadeis, der indeholder mindst 25 pct. frugt, kan betegnes »sorbet«.

Betegnelserne »flødeis« og »mælkeis« kan suppleres med betegnelsen for et syrnet konsummælkprodukt, jf. § 41, stk. 4, nr. 2-5, såfremt produktets mælkedel udelukkende eller i det væsentlige består af det pågældende konsummælkprodukt og indeholder de ved syrningen af det pågældende konsummælkprodukt anvendte mikrobielle kulturer i vækstdygtig form og i en naturlig mængde. Specielle krav til tilvirkning

Ved tilvirkningen af konsumis m.m. må anvendes mælk, fløde, smør, smørolie, vandfri smørolie samt mælkekonserves.

Umiddelbart efter blandingen af de i konsumis indgående ingredienser, eventuelt først efter homogenisering, skal blandingen dybfryses, medmindre den er bestemt til videre forarbejdning. Såfremt dybfrysningen ikke foretages umiddelbart efter blandingen, skal blandingen nedkøles og opbevares således nedkølet indtil dybfrysningen. Opbevaringen af blandingen i nedkølet stand skal være så kort som praktisk muligt.

Dybfrysningen skal gennemføres således, at temperaturen i produktets midte så hurtigt som muligt nedbringes til -18 grader C eller derunder. Opbevaring

De i § 33, stk. 2, nævnte produkter skal under opbevaring og engrostransport opbevares således, at produkttemperaturen ikke overstiger -18 grader C.

Desserter m.m.

Desserter m.m.

Ved desserter m.m. forstås i nærværende bekendtgørelse produkter, hvor fedtdelen og proteindelen i det væsentlige hidrører fra mælk, og som er beregnet til at forhandles som dessert, fromage, creme, dressing, sauce, drik o.l.. Produkterne må ikke kunne henføres til ost, blandingsprodukter, konsumis eller konsummælkprodukter.

Produktbetegnelserne for desserter, hvor proteindelen og fedtdelen, bortset fra fedt eller proteiner fra æg, smagsstoffer og levnedsmidler i formet stand og formede bestanddele, herunder coating udelukkende hidrører fra mælk, skal indledes med ordet »mælk«, såfremt indholdet af mælkefedt i produktet er mindre end 9 pct., og med ordet »fløde«, såfremt indholdet af mælkefedt i produktet er mindst 9 pct. Supplerende mærkning

Betegnelser for desserter m.m. kan, hvor der ved tilvirkningen ikke er anvendt vegetabilsk fedt eller vegetabilsk protein, udover det i § 38, stk. 2, anførte, suppleres med betegnelsen for et syrnet konsummælkprodukt, jf. § 41, stk. 4, nr. 2-5, såfremt produktets mælkedel udelukkende eller i det væsentlige består af det pågældende konsummælkprodukt og indeholder de ved syrningen af det pågældende konsummælkprodukt anvendte mikrobielle kulturer i vækstdygtig form og i en naturlig mængde.

Konsummælkprodukter

Konsummælkprodukter

Konsummælkprodukter omfatter følgende:

1. »Konsummælk«, som udelukkende er fremstillet af mælk, som bortset fra en eventuel standardisering af fedtindholdet, har bevaret mælkens naturlige bestanddele i det naturlige forhold og i de naturlige mængder.

1. »Konsumfløde«, som udelukkende er fremstillet af mælk, som bortset fra en standardisering af fedtindholdet til 9 pct. eller derover, har bevaret mælkens naturlige bestanddele i det naturlige forhold og i de naturlige mængder og således, at konsumfløden har bevaret emulsionen fedt i vand.

1. »Syrnet konsummælk« eller »syrnet konsumfløde«, som udelukkende er fremstillet af konsummælk eventuelt med koncentreret protein, jf. § 48, eller konsumfløde, som er syrnet til koagulation med mikrobielle kulturer og således, at det syrnede konsummælkprodukt indeholder de til syrningen anvendte mikroorganismer i vækstdygtig form og i en naturlig mængde indtil holdbarhedsfristens udløb. For de i § 41, stk. 4, nr. 2-5, nævnte produkter gælder herudover de heri anførte krav om indhold af specifikke bakterier.

1. »Kærnemælk«, som udelukkende er fremstillet af højpasteuriseret mælk, eventuelt med koncentreret fedtdel syrnet med mikrobielle kulturer, og underkastet en kærning eller en lignende mekanisk behandling, der på tilsvarende måde som en kærning påvirker produktets konsistens.

1. »Koncentrerede konsummælkprodukter«, som udelukkende er fremstillet af mælk og med bevarelse af emulsionen fedt i vand og med en koncentrering af det fedtfrie tørstof.

Usyrnet konsummælk, som er fremstillet af komælk, skal have et frysepunkt på højst - 0,520 grader C, veje mindst 1028 g pr. liter sødmælk ved 20 grader C eller ækvivalentværdien for fuldstændig fedtfri mælk ved 20 grader C, og indeholde mindst 28 g protein pr. liter opnået ved at multiplicere mælkens indhold af totalkvælstof med 6,38 samt indeholde mindst 8,5 pct. fedtfrit tørstof.

Konsummælk, der ikke er syrnet, skal betegnes således:

1. »Sødmælk«, når produktet indeholder mindst 3,50 pct. mælkefedt. Indholdet af mælkefedt kan enten være standardiseret eller være det ved udmalkningen forekommende.

1. »Letmælk«, når produktet indeholder mindst 1,50 pct. og højst 1,80 pct. mælkefedt.

1. »Skummetmælk«, når produktet højst indeholder 0,30 pct. mælkefedt.

Sødmælk og letmælk, der er underkastet homogenisering, skal mærkes med oplysning herom.

Konsummælk, der er syrnet, skal betegnes således:

1. »Syrnet konsummælk x pct.« hvor »x pct.« angiver mindsteindholdet af mælkefedt i produktet, når produktet er konsummælk, der er syrnet og indeholder de ved syrningen anvendte mikrobielle kulturer i vækstdygtig form og i en naturlig mængde. I stedet for betegnelsen »konsummælk x pct.« kan anvendes betegnelserne

a) »sødmælk«, såfremt stk. 2. nr. 1, er opfyldt,

b) »letmælk«, såfremt stk. 2, nr. 2, er opfyldt, eller

c) »skummetmælk«, såfremt stk. 2, nr. 3, er opfyldt.

1. »Yoghurt x pct.«, hvor »x pct.« angiver mindsteindholdet af mælkefedt i produktet, når syrningen er foretaget med Streptococcus thermophilus og Lactobacillus delbrueckii subsp. bulgaricus. Produktet skal til holdbarhedsfristens udløb indeholde mindst 10 mio. Lactobacillus delbrueckii subsp. bulgaricus og streptococcus thermophiliuspr. ml. I stedet for betegnelsen »yoghurt x pct.« kan anvendes betegnelserne

a) »sødmælksyoghurt«, eller »yoghurt«, når stk. 2, nr. 1, er opfyldt,

b) »letmælksyoghurt« når stk. 2, nr. 2, er opfyldt, eller

c) »skummetmælksyoghurt«, når stk. 2, nr. 3, er opfyldt.

1. »Acidophilus x pct.«, hvor »x pct.« angiver mindsteindholdet af mælkefedt i produktet, når syrningen er foretaget overvejende med Lactobacillus acidophilus. Produktet skal til holdbarhedsfristens udløb indeholde mindst 10 mio. Lactobacillus acidophilus pr. ml. I stedet for betegnelsen »Acidophilus x pct.« kan anvendes betegnelserne

a) »sødmælksacidophilus«, eller »Acidophilus«, når stk. 2, nr. 1, er opfyldt,

b) »letmælksacidophilus« når stk. 2, nr. 2, er opfyldt, eller

c) »skummetmælksacidophilus«, når stk. 2, nr. 3, er opfyldt.

1. »Acidophilus-Bifido x pct.«, hvor »x pct.« angiver mindsteindholdet af mælkefedt i produktet, når syrningen er foretaget med Lactobacillus acidophilus, Bifidobacterie sp. eventuelt suppleret med og Streptococcus thermophilus. Produktet skal til holdbarhedsfristens udløb indeholde mindst 10 mio. Lactobacillus acidophilus og mindst 1 mio. Bifidobacterie sp. pr. ml. I stedet for betegnelsen »Acidophilus-Bifido x pct.« kan anvendes betegnelserne

a) »sødmælk Acidophilus-Bifido«, eller »Acidophilus-Bifido«, når stk. 2, nr. 1, er opfyldt,

Konsumfløde, der ikke er syrnet, skal betegnes »fløde x pct.«, hvor »x pct.« angiver mindsteindholdet af mælkefedt i produktet.

Konsumfløde, der er syrnet, skal betegnes »syrnet fløde x pct.«, hvor »x pct«. angiver mindsteindholdet af mælkefedt i produktet.

Kærnemælk skal indeholde mindst 8 pct. fedtfrit mælketørstof og mindst 0,3 pct. og højst 1 pct. mælkefedt. Produktet skal betegnes »kærnemælk«.

Koncentrerede konsummælkprodukter skal være fremstillet ved de i bilag A, nr. 4, nævnte tilvirkningsprocesser og skal indeholde mindst 4,5 pct. mælkeprotein og mindst 9,5 pct. fedtfrit mælketørstof. For syrnet sødmælk med koncentreret mælkeprotein og for syrnet letmælk med koncentreret mælkeprotein skal indholdet dog være mindst henholdsvis 5,8 pct. og 10,8 pct.

Koncentrerede konsummælkprodukter, der ikke er syrnet, skal efter den anvendte koncentreringsmåde betegnes »konsummælk x pct. med koncentreret mælkeprotein« eller »konsummælk x pct. med koncentreret mælketørstof«, hvor »x pct.« angiver mindsteindholdet af mælkefedt i produktet. I stedet for »konsummælk x pct.« kan anvendes betegnelserne »sødmælk«, »letmælk« eller »skummetmælk«, såfremt det koncentrerede produkt opfylder de § 41, stk. 2, nr. 1-3, anførte krav til fedtindholdet. Er mælkefedtindholdet mindst 9 pct., betegnes det koncentrerede konsummælkprodukt »fløde x pct. med koncentreret mælkeprotein« eller »fløde x pct. med koncentreret mælketørstof«, hvor »x pct.« angiver mindsteindholdet af mælkefedt i produktet.

Koncentrerede konsummælkprodukter, der er syrnet, betegnes som anført i stk. 2 suppleret med betegnelsen »syrnet«. Syrnet sødmælk med koncentreret mælkeprotein skal betegnes »ymer«, og syrnet letmælk med koncentreret mælkeprotein skal betegnes »letmælksymer« eller »ylette«. Såfremt de i § 41, stk. 4, nr. 2-5, angivne vilkår for syrningsbakterier (art og mængde) er opfyldt, betegnes det syrnede koncentrerede konsummælkprodukt i overensstemmelse hermed. Supplerende eller alternativ mærkning

Sødmælk og letmælk, der ikke er underkastet homogenisering, kan betegnes »ikke-homogeniseret sødmælk« og »ikke-homogeniseret letmælk«.

Når yoghurt er tilvirket uden omrøring og er skærefast, kan betegnelsen udvides med ordet »skærefast« eller anden lignende betegnelse.

I stedet for betegnelsen »syrnet sødmælk«, jf. § 41, stk. 4, nr. 1, kan anvendes betegnelsen »tykmælk«.

I stedet for betegnelsen »syrnet fløde x pct.« kan anvendes betegnelsen »Creme Fraiche x pct.«, hvor »x pct.« angiver mindsteindholdet af mælkefedt i produktet, når »x pct.« er mindst 18.

I stedet for betegnelsen »syrnet fløde x pct.« kan anvendes betegnelsen »flødeyoghurt x pct.«, hvor »x pct.« angiver mindsteindholdet af mælkefedt i produktet, når syrningen er foretaget overvejende med Lactobacillius delbrueckii subsp. bulgaricus, og når produktet indtil holdbarhedsfristens udløb indeholder mindst 10 mio. Lactobacillus delbrueckii subsp. bulgaricus pr. ml.

Kærnemælk, der udelukkende er fremstillet ved en kærningsproces og består af de naturlige mælkebestanddele, der lades tilbage efter mælkefedtets udkærning, kan betegnes »gammeldags kærnemælk«.

Når et syrnet konsummælkprodukt er således mekanisk behandlet, at det er et drikkeprodukt, kan betegnelsen suppleres med ordet »drikke«.

I stedet for betegnelsen »fløde 38 pct.« kan anvendes betegnelsen »piskefløde«.

Mælk med et indhold af 1,5 - 2,0 pct. mælkefedt og tilsat kakao kan uanset det i § 10, stk. 7, anførte betegnes »kakaomælk« (Cacaomælk), og er produktet steriliseret, jf. § 6, stk. 6, kan det betegnes »chokolademælk«. Specielle krav til tilvirkning

Ved tilvirkningen af pasteuriseret og højpasteuriseret konsummælk skal varmebehandlingen foretages af mælk, der ikke har været underkastet nogen form for opvarmning, herunder termisering, og som umiddelbart før varmebehandlingen har et kimtal ved 30 grader C på højst 200.000 pr. m.l. Der kan dog foretages sådanne opvarmninger, der af teknologiske grunde er nødvendige, f.eks. til rensning og homogenisering og som ikke påvirker mælkens fosfataseenzym.

Ved tilvirkningen af pasteuriseret og højpasteuriseret konsummælk skal varmebehandlingen foretages senest 54 timer efter, at al den i produktet indgående mælk er udmalket.

Mejerimælk til tilvirkning af konsummælkprodukter må ikke underkastes de i bilag A, nr. 1 og 2, angivne tilvirkningsprocesser.

UHT-behandlet og steriliseret konsummælk kan dog tilvirkes af mejerimælk fremstillet af rå mælk, der forud for UHT-behandlingen eller steriliseringen har været varmebehandlet, herunder termiseret, således at mælken udviser en positiv peroxydasereaktion, og som har et kimtal ved 30 grader C på højst 100.000 pr. ml. Såfremt denne varmebehandling er foretaget på en anden virksomhed end den, hvor UHT-behandlingen og steriliseringen gennemføres, skal dette anføres i handelsdokumentet.

Ved tilvirkningen af pasteuriseret og højpasteuriseret konsumfløde skal den afsluttende varmebehandling gennemføres senest 54 timer efter, at al den i produktet indgående mælk er udmalket.

Umiddelbart efter pasteuriseringen eller højpasteuriseringen skal konsummælkproduktet afkøles således, at produkttemperaturen på intet tidspunkt indtil udleveringen overstiger 6 grader C.

Uanset stk. 1 kan syrnede pasteuriserede og højpasteuriserede konsummælkprodukter, som aftappes ved en temperatur på 14 grader C eller derover, og hvor en modning af produkterne i pakningen indgår som led i tilvirkningen, hurtigst muligt og senest, når produkterne udleveres fra mejeri eller engroslager til udbringning til detailudsalgssted eller lign., være afkølet til en temperatur på 8 grader C eller herunder.

Ved tilvirkningen af de i § 41, stk. 4, nr. 2-5, nævnte produkter, kan der foretages en tørstofkoncentrering ved inddampning, ved membranfiltrering eller ved tilsætning af skummetmælkspulver, således at mælkeproteinindholdet ikke overstiger 45 g pr. liter (4,5 pct.). Forhøjelse af proteinindholdet i mælken ved brug af skummetmælkspulver må dog højst udgøre 5 g pr. liter.

Ved tilvirkningen af steriliseret og UHT-behandlet kakaomælk og steriliseret chocolademælk kan anvendes usyrnet (sød) mejerikærnemælk.

Syrnet konsummælk - herunder smagstilsat syrnet konsummælk - kan underkastes en varmebehandling efter syrningen med det formål at tilvirke produktet til drikkebrug. Sådanne produkter skal uanset § 41, stk. 4, nr. 1, betegnes »syrnet mælkedrik« med tydelig supplerende mærkning »varmebehandlet efter syrningen«.

Pakning af konsummælkprodukter skal foregå på den virksomhed, hvor den afsluttende varmebehandling er foretaget og umiddelbart efter denne varmebehandling.

Mælkeprodukter, der har været udleveret til en detailforhandlingsvirksomhed, må ikke anvendes ved tilvirkning af konsummælkprodukter. Opbevaring

Pasteuriserede og højpasteuriserede konsummælkprodukter skal opbevares ved 5 grader C eller derunder.

Opbevaring en gros og transport en gros af mælkeprodukter m.v.

Opbevaring en gros og transport en gros af mælkeprodukter m.v.

Opbevaring, udlevering, indlevering og transport skal foregå således, at produkternes holdbarhed sikres og således, at produkterne ikke udsættes for forurening, direkte sollys, temperaturstigning eller anden skadelig påvirkning. Temperaturen i pasteuriseret og højpasteuriseret konsummælk må under transport, herunder transport i tank eller lignende, ikke overstige 6 grader C.

Ved opbevaring, udlevering og indlevering samt under transport mellem virksomheder og fra virksomhed (engroslager) til detailforhandlingsvirksomhed m.m. skal det sikres, at de opbevaringsforskrifter, der er påført de enkelte færdigpakkede produkter, og de for de enkelte produkter givne forskrifter for opbevaring samt for produkttemperatur overholdes.

Transportmidler skal være således indrettet, at stk. 1 og 2 kan overholdes. Ved transport af produkter, der skal opbevares kølet, skal transportmidlet være isoleret og forsynet med køleaggregat, medmindre der højst hengår 2 timer mellem produktets udlevering fra virksomhed (engroslager) og dets anbringelse i detailforhandlingsvirksomhedens køleindretning.

Ved transport må der i transportmidlet udover mælkeprodukter m.v. og de hertil hørende pakninger, kasser o.l. kun forefindes andre levnedsmidler, såfremt de er emballeret i tætte pakninger.

Produkter, der må EF-sundhedsmærkes, og som transporteres i ikke-emballeret stand, skal under transporten være ledsaget af et handelsdokument med oplysninger om sundhedsmærket for det pågældende produkt, samt en angivelse af, hvilken form for varmebehandling der er foretaget. For produkter, hvor Veterinærdirektoratet har nedlagt forbud mod brug af sundhedsmærket, skal handelsdokumentet indeholde oplysning om den kompetente myndighed, der er ansvarlig for kontrollen med fremstillingsvirksomheden. Handelsdokumentet skal opbevares af adressaten i mindst et år. Handelsdokumentet er ikke påkrævet, hvis produktet leveres direkte til den endelige forbruger.

Eksportcertifikater

Eksportcertifikater

Veterinærdirektoratet udsteder sundhedscertifikater m.v. til brug ved eksport af mælkeprodukter m.v.

Dispensations- og overgangsbestemmelser

Dispensations- og overgangsbestemmelser

Veterinærdirektoratet kan dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, såfremt en sådan dispensation skønnes sundhedsmæssigt og teknologisk forsvarlig. Hvis en dispensation vedrører produkternes mængdemæssige sammensætning, kan der, i det omfang disse ikke er omfattet af de i denne bekendtgørelse angivne og definerede betegnelser, som vilkår for dispensationen stilles krav om, at sådanne produkter gives særlige varebetegnelser.

Emballage, der er mærket i overensstemmelse med de før denne bekendtgørelses ikrafttræden gældende regler, kan anvendes indtil 31. december 1994, såfremt mærkningen ikke er vildledende.

Ved samhandel med andre EF-lande skal produkter i den i stk. 2 nævnte emballage ledsages af et handelsdokument, hvoraf fremgår, at disse produkter hidrører fra virksomheder autoriseret med ret til brug af sundhedsmærkning og med angivelse af autorisationsnummer.

Straffebestemmelser

Straffebestemmelser

Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder

1. § 2, § 3, stk. 2, §§ 4-6, § 7, stk. 1 og 2, §§ 8-9, § 10, stk. 1-8, § 11, § 12, stk. 2-5, og 7, §§ 13-15, § 16, stk. 3, § 17, stk. 2-4, §§ 18-19, § 20, stk. 2-8, § 21, § 22, stk. 2-4, § 24, stk. 1-3 og 5-6, §§ 25 og 28, § 29, stk. 2-4, § 30, stk. 2, § 31, stk. 1-3, § 32, stk. 3, § 33, stk. 2-3, § 34, § 36, stk. 2 og 3, § 37, § 38, stk. 2, §§ 41-44, 46-48 og 50-54 eller

1. tilsidesætter vilkår, der er fastsat i henhold til § 56, stk. 1,

For overtrædelser begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der efter § 22, stk. 4, i mælkeproduktloven eller § 27 i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der efter samme bestemmelser pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Overtrædelser af de kvalitetsnormer, der er fastsat i Rådets forordning nr. 1411/71 af 29. juni 1971 med senere ændringer straffes med bøde i henhold til § 23, stk. 5, og § 27 i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

Ikrafttrædelses- og ophævelsesbestemmelser

Ikrafttrædelses- og ophævelsesbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.

Samtidig ophæves:

1. Bekendtgørelse nr. 269 af 2. juli 1968 om tilvirkning, indførsel og forhandling af konsumis m.m.

1. Bekendtgørelse nr. 540 af 3. december 1969 om tilvirkning, forhandling, udførsel og indførsel af ost og smelteost m.m., som ændret ved bekendtgørelserne nr. 509 af 13. september 1973, nr. 68 af 12. marts 1975, nr. 564 af 19. november 1975, nr. 50 af 17. februar 1976, nr. 373 af 19. juli 1976, nr. 545 af 31. oktober 1977, nr. 93 af 14. marts 1978, nr. 558 af 2. november 1978, nr. 392 af 5. september 1980, nr. 74 af 20. februar 1981, nr. 119 af 17. marts 1981, nr. 681 af 20. december 1982 og nr. 201 af 27. marts 1991. Bestemmelserne i bekendtgørelsens § 8 med undtagelse af kap. D og kap. F samt § 21, således som disse er ændret ved ovennævnte ændringsbekendtgørelser, bevarer dog deres gyldighed.

1. Bekendtgørelse nr. 119 af 19. marts 1971 om modermælkserstatninger.

1. Bekendtgørelse nr. 307 af 28. juni 1971 om behandling, opbevaring og transport af skummetmælk, der ikke har været højpasteuriseret.

1. Bekendtgørelse nr. 665 af 20. december 1983 om smør m.m.

1. § 34, stk. 2, og § 35, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 197 af 20. maj 1985 om margarine m.v. som ændret ved bekendtgørelse nr. 190 af 21. marts 1991.

1. Bekendtgørelse nr. 498 af 28. juli 1986 om mælkekonserves m.m.

1. Bekendtgørelse nr. 808 af 15. december 1988 om konsummælkprodukter.

Overtrædelse af den bestemmelse, der er nævnt i stk. 2, nr. 8, straffes med bøde. § 57, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Cirkulærer og meddelelser, der knytter sig til de i stk. 2, nr. 1-3, 5, 7 og 8 nævnte bekendtgørelser forbliver i kraft indtil videre.

Bilag A

Tilvirkningsprocesser

1. Mikrofiltrering og bactofugering . Ved disse processer må mælkens fysiske tilstand og sammensætning ikke ændres væsentligt. Den ved processerne tilbageholdte mælkemasse kan anvendes til fremstilling af mælkeprodukter, såfremt den opvarmes før den føres tilbage til mælkeportionen således, at bakterieindholdet og specielt sporeindholdet i mælkemassen reduceres kraftigt og mindst til 115 grader C i mindst 1 sekund.

1. Termisering af den rå mælk med det formål at nedbringe mælkens bakterieindhold og forbedre mælkens holdbarhed ved en opvarmning til mellem 57 grader C og 68 grader C i mindst 15 sekunder, dog således at mælken efter denne behandling skal give en positiv fosfatasereaktion.

1. Koncentrering (standardisering) af mælkens fedtdel. Mælkens fedtfrie bestanddele skal bevares uændrede og i de naturlige mængder.

a) Fløde er et således fremstillet produkt med mindst 9 pct. mælkefedt.

b) En koncentrering af fedtdelen kan foretages af valle eller af en blanding af valle og mælk. Vallefløde er et således fremstillet produkt af en fedtemulsion af typen fedt-i-vand og med mindst 9 pct. mælkefedt.

1. Koncentrering (standardisering) af mælkens fedtfrie bestanddele . En ændring af mælkens indhold af fedtfrit tørstof eventuelt kombineret med en ændring af det naturlige forhold mellem mælkens fedtfrie bestanddele kan foretages ved delvis fjernelse af vand, f.eks. ved inddampning eller ved fraseparering af valle. Koncentreringen kan kombineres ved brug af flere forskellige membranfiltreringsteknikker i et eller flere trin. Koncentreringen kan endvidere ske ved udkrystallisation.