TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om revision af kommunernes regnskaber på visse dele af det sociale område

BEK nr 926 af 02/12/1993

DanmarkBekendtgørelse1993

§ 1

Revisionen omfatter regnskaber for de udgifter, som ifølge de ovenfor nævnte love er omfattet af ordninger om refusion eller tilskud i øvrigt fra staten.

§ 2

Revisionen udføres af vedkommende kommunes revision.

§ 3

Revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., dvs. at det ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere foretages en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet.

Stk. 2

Ved revisionsbesøg i løbet af året må revisor efterprøve, om kommunens forretningsgange og sagsbehandling inden for de berørte områder, herunder for anvendelse af edb-systemer, er hensigtsmæssige og betryggende.

Stk. 3

Revisionen må tilrettelægges under hensyn til dens betydning for de statslige myndigheder.

§ 4

Revisionen af personsager skal omfatte et antal sager inden for hvert enkelt hovedområde af de sociale ydelser, samt for hver enkelt af bistandslovens konti, for hvilke der skal føres registrant, jf. § 9 i Socialministeriets bekendtgørelse af d.d. om kommunernes regnskabsaflæggelse og statsrefusion m.v. på visse dele af det sociale område.

Stk. 2

Ved udvælgelsen af stikprøver må der lægges særlig vægt på nyetablerede personsager og på sagsområder og sager, hvor tilkendelse eller beregning af ydelser beror på et skøn. Endvidere bør udtagelsen af stikprøver ske ud fra et væsentlighedskriterium, hvori kan indgå forhold af økonomisk, sagsbehandlingsmæssig, principiel og lokal karakter.

Stk. 3

Revisor må bl.a. efterprøve, om der ved sagsetableringen, og i fornødent omfang ved sagsopfølgninger, er indhentet oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder samt arbejdsløshedskasser m.v., jf. lov nr. 387 af 13. juni 1990 om ændring af forskellige lovbestemmelser om kontrol med udbetaling af offentlige ydelser m.v. (»kontrolloven«).

Stk. 4

Revisor må endvidere efterprøve, om der ved sagsbehandlingen er taget hensyn til principielle afgørelser, der træffes af decisionsmyndigheden og ankeinstanser.

Stk. 5

I sager om inddrivelse af underholdsbidrag og om ydelser med tilbagebetalingspligt må revisor påse, at der foretages inddrivelse i overensstemmelse med love og administrative forskrifter herom.

§ 5

Kommunalbestyrelsen skal give revisionen adgang til at foretage de undersøgelser m.v., som denne finder nødvendige. Kommunalbestyrelsen skal tillige sørge for, at revisionen i øvrigt får de oplysninger, herunder sådanne oplysninger om økonomiske forhold, som kan indhentes med hjemmel i kontrolloven, og som skønnes nødvendige for at sikre, at ydelsesmodtagere ikke modtager uforenelige ydelser fra flere systemer. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for, at revisionen får den bistand, som revisionen anser for påkrævet for udførelsen af hvervet.

§ 6

Den endelige årlige refusionsopgørelse og opgørelse af tilskud med tilhørende specifikationer skal af revisionen forsynes med påtegning om, at opgørelsen er revideret, og at revisionen er udført i overensstemmelse med reglerne i kommunens revisionsregulativ og denne bekendtgørelse.

Stk. 2

Den i stk. 1 omhandlede påtegning skal indeholde revisors erklæring om, at opgørelsen er foretaget i overensstemmelse med gældende bestemmelser.

§ 7

Såfremt revisionen har påpeget, at beløb med urette er anmeldt til refusion, eller at der er hjemtaget for store tilskud fra staten, må revisor påse, at der foretages tilsvarende fradrag i beløb, der senere anmeldes til refusion, henholdsvis kommer til udbetaling i form af tilskud.

§ 8

Revisor afgiver hvert år, senest samtidig med afgivelse af beretninger om revisionen af kommunens øvrige regnskaber, beretning om revisionen i henhold til denne bekendtgørelse.

Stk. 2

Der redegøres for, i hvilket omfang kommunen har fulgt kontrolloven og i øvrigt sikret, at ydelsesmodtagere ikke modtager uforenelige ydelser fra flere systemer.

Stk. 3

I beretningen redegøres tillige for den udførte revision samt for alle væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger. Desuden redegøres der for forhold af principiel eller økonomisk betydning, som revisor finder anledning til at fremdrage, derunder tilfælde, hvor fortolkning af gældende regler giver anledning til tvivl. I beretningen redegøres i et særskilt afsnit for revisionen af udgifter, der er eller kunne være anmeldt til statsrefusion efter de særlige regler i bistandslovens § 134a om udgifter vedrørende flygtninge.

Stk. 4

Der redegøres i beretningen nærmere for omfang og resultater af de stikprøver, der er foretaget, jf. § 4 ovenfor.

Stk. 5

Der gives i beretningen orientering om restancer vedrørende tilbagebetalingspligtige ydelser (tilgang og afgang i løbet af regnskabsåret samt status ved regnskabsårets udgang).

§ 9

Senest samtidig med indsendelsen af revisionsberetninger m.v. for kommunens regnskaber til vedkommende kommunale tilsynsmyndighed sender kommunalbestyrelsen den i § 8 nævnte beretning sammen med besvarelsen af eventuelle revisionsbemærkninger, begge dele i 2 eksemplarer, til Socialministeriet. Samtidig sendes 1 eksemplar af besvarelsen til revisor.

Stk. 2

Socialministeriet gennemgår revisionsberetningerne og tager stilling til revisionsbemærkninger vedrørende de i § 1 nævnte områder og meddeler kommunalbestyrelse og revision de afgørelser af spørgsmål af betydning for statsrefusionen og tilskud samt den vejledning, som gennemgangen måtte give anledning til.

§ 10

Rigsrevisor udøver tilsyn med de i § 1 nævnte områder i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 5 og 6 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 2

Rigsrevisor kan af kommunalbestyrelsen forlange sig meddelt alle sådanne oplysninger, som efter hans skøn er af betydning for tilsynet, jf. § 12 i nævnte lov.

§ 11

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994 og finder anvendelse fra revisionen af regnskaberne for 1994.

Stk. 2

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 87 af 18. februar 1991 om revision af kommunernes regnskaber på visse dele af det sociale område finder fortsat anvendelse for revisionen af regnskaber for tidligere år. Dog gælder § 8, stk. 3, 3. pkt., i nærværende bekendtgørelse for revisionsberetninger, der indsendes efter den 1. januar 1994, for Københavns kommunes vedkommende dog den 30.juni 1994.

pre_paragraph I medfør af § 137 i lov om social bistand (i det følgende benævnt bistandsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 6. oktober 1992, som ændret senest ved lov nr. 501 af 30.juni 1993, § 52, stk. 6, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 1992, som ændret senest ved lov nr. 497 af 30.juni 1993, § 20, stk. 3, i lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 4. april 1991, som ændret senest ved lov nr. 399 af 6.juni 1991, § 25, stk. 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 8. april 1992, som ændret senest ved lov nr. 449 af 30.juni 1993, § 28 i lov nr. 498 af 30.juni 1993 om kommunal aktivering og § 30, stk. 2, i lov nr. 852 af 20. december 1989 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, som ændret senest ved lov nr. 495 af 30.juni 1993, fastsættes herved bestemmelser om revision af kommunernes regnskaber på visse dele af det sociale område.


Socialministeriet, den 2. december 1993, den 2. december 1993

/Karen Jespersen J. Nygaard Hansen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1993
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1993
Bekendtgørelse om revision af kommunernes regnskaber på visse dele af det sociale område | TheLawyer.sh