Bekendtgørelse om kommunernes regnskabsaflæggelse og statsrefusion m.v. på visse dele af det sociale område

Samtlige aktstykker vedrørende personer, der henvender sig om ydelser, skal journaliseres, jf. §§ 10 og 11, og opbevares i personnummerorden i særlige omslag med angivelse af klientens navn og personnummer. Journalen opbygges mest hensigtsmæssigt med en hovedmappe og indlægsmapper for forskellige hovedområder, jf. § 8, stk. 2. Journalføring og sagsstyring kan under hensyntagen til nødvendige sikkerhedsforanstaltninger ske ved et edb-baseret medie.

Straks ved en persons første henvendelse om ydelser (ved »sagsetableringen«), og forinden ydelser udbetales, skal de nedenfor i § 3 nævnte oplysninger og dokumentationen for deres rigtighed tilvejebringes, således at der på forhånd skabes sikkerhed for, at pågældende ikke modtager uforenelige ydelser fra flere systemer. Det er af retssikkerhedsmæssige grunde vigtigt, at der gives ansøgere klar besked om kommunernes øgede muligheder for at indhente oplysninger, herunder også samtlige data fra forskellige myndigheder m.v. Ydelsesansøgerne skal derfor allerede ved første henvendelse have klar besked om, at de kan blive kontrolleret ved, at der kan indhentes oplysninger, herunder i elektronisk form, fra skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder samt arbejdsløshedskasser. Herudover skal borgernes oplysningspligt indskærpes, jf. de enkelte loves bestemmelser herom.

I tidligere etablerede personsager skal tilsvarende information gives til de pågældende ved sagsopfølgning.

Af de enkelte sager skal umiddelbart fremgå klientens statsborgerforhold, bopæl og civilstand, hvilke børn klienten har samt henvisningsnummer for evt. ægtefælle og/eller børn. Hvor klientens indtægts- og formueforhold er af betydning for tildeling og/eller udmåling af en ydelse, skal såvel den anvendte beregningsmetode som indtægts- og formueforholdene fremgå af sagen. Dette gælder også ved ændringer af tildeling og/eller udmåling. Oplysningerne skal i videst muligt omfang være dokumenterede i sagen. Endvidere skal fremgå, hvilken fremgangsmåde der har været anvendt, samt hvilke oplysninger og erklæringer der er indhentet, jf. nærmere stk. 2-5 og §§ 4-6.

1. Dokumentationen kan f.eks. bestå i erklæringer/attester fra folkeregistre, skatteforvaltninger, andre myndigheder, skoler og tidligere arbejdsgivere, samt i kopier af årsopgørelser, regnskaber, lønsedler, kontoudtog o.lign.

1. Oplysninger, der på tidspunktet for revisionens kontrol er umiddelbart tilgængelige i forvaltningen via elektroniske medier, betragtes som tilstrækkeligt dokumenteret, hvis det af journalen fremgår, på hvilke tidspunkter de forskellige oplysninger er udsøgt. Dette omfatter således folkeregisteroplysninger, visse skatteoplysninger og oplysninger, der tjener til sikring af, at der ikke samtidig oppebæres uforenelige ydelser.

1. Hvis nævnte dokumentation undtagelsesvis ikke foreligger, bør årsagen hertil fremgå af sagen.

For hver enkelt afgørelse skal det af sagen fremgå, på hvilket faktisk og retligt grundlag afgørelsen er truffet. I tilfælde, hvor afgørelsen helt eller delvis beror på et skøn, skal grundlaget herfor være angivet. Det skal herunder anføres, om adgangen til at indhente oplysninger om økonomiske forhold, jf. lov nr. 387 af 13. juni 1990 (»kontrolloven«) fra andre offentlige myndigheder samt arbejdsløshedskasser har været benyttet.

Der skal til stadighed være etableret betryggende og hensigtsmæssige forretningsgange og sagsbehandling for udbetaling af sociale ydelser, herunder for de anvendte edb-systemer. De opstillede retningslinjer for dokumentations- og kvalitetskontrol, herunder med hensyn til personmæssig adskillelse, skal efterleves fuldt ud.

De enkelte sager skal indeholde oplysning om de ændringer i pågældendes eller familiens forhold, som har betinget hjælpen (ydelsen) samt oplysning om, hvorvidt hjælp er ydet med tilbagebetalingspligt, og om tilbagebetalingspligtig hjælp er ydet efter de særlige regler herom.

I sager om social pension, delpension, dagpenge, kommunal aktivering og kontanthjælp angives særligt, hvornår fremtagelse sker med henblik på en fornyet vurdering af økonomiske eller andre forhold samt oplysning om grundlaget for og resultatet af en foretaget vurdering. Der skal med jævne mellemrum ske fremtagelse af de enkelte sager for at sikre, at udgifter til statsrefusion ikke stiger på grund af manglende sagsopfølgning. I sager om kontanthjælp skal der som forudsætning for statsrefusion ske en opfølgning med højst 3 måneders mellemrum. Der henvises i øvrigt til bestemmelserne om sagsopfølgning i lov om social bistand, lov om social pension, lov om delpension, lov om kommunal aktivering og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

I mere omfattende sager (typisk sager med flere ydelses-/foranstaltningstyper) skal foreligge en samlet oversigt i kronologisk rækkefølge over henvendelser, ydelser og afslag i et regnskabsår (summarisk datooversigt).

I det hele skal for hver enkelt type sagsekspeditioner umiddelbart foreligge såvel de i vedkommende lov- og cirkulærebestemmelser specielt krævede oplysninger og erklæringer som de oplysninger m.v., der i øvrigt må betragtes som en forudsætning for, at afgørelse kan træffes.

Til supplering af den i § 8, stk. 2, jf. § 9, stk. 2, nævnte opgørelse, der til enhver tid skal kunne foretages over de ydelser, som er tildelt en bestemt person (familie), er det nødvendigt, at det i sagen også er angivet, om der eventuelt er ydet bistand af anden art end kontante ydelser, f.eks. hjælpemidler, institutionsophold og aftaler med kreditorer om henstand, for at familiens forhold lettere kan bedømmes ud fra et helhedssynspunkt.

De for kassation af andet kommunalt arkivmateriale gældende regler finder anvendelse på det i denne bekendtgørelses § 1, nr. 2, nævnte arkiv.

Registranten skal være umiddelbart tilgængelig for dem, som har ret til at anvende den, og skal mindst indeholde følgende oplysninger:

1. Klientens personnummer.

1. Ydelsesart (kontonummer eller anden angivelse af den tilkendte ydelse).

1. Beløb.

1. Ydelsesdato.

Det forudsættes, at der på et hvilket som helst tidspunkt i regnskabsåret let kan foretages en opgørelse over ydelserne til hver person (familie) for hvert af følgende områder:

1. bistandsloven,

1. pensionslovgivningen,

1. loven om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

1. loven om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og

1. loven om kommunal aktivering.

Registreringspligten kan opfyldes ved tilslutning til landsdækkende eller eget edb-system. Opgørelsen kan også foretages på anden måde, f.eks. på registrantkort.

Til årsafslutningen på registrantkort vedrørende bistandsloven må det fremgå, om der er tale om ydelser med skattepligt. Der henvises i øvrigt til § 18.

Af kommunens finansielle status skal fremgå de samlede udestående fordringer vedrørende kontanthjælp ydet med tilbagebetalingspligt, jf. stk. 2, 1). De udestående fordringer skal være specificerede på samme måde som tilbagebetalingerne efter kontoplanen. Det samme gælder fordringer på bidragsskyldige som følge af forskudsvis udbetalte børnebidrag efter loven om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. stk. 2, 3).

Bestemmelsen i stk. 2 gælder dog ikke personlige tillæg i form af medicintilskud (medicinkort) og tilskud til fodpleje efter pensionslovgivningen. Registranten skal således ikke indeholde beløbsangivelser vedrørende disse ydelser, men de øvrige oplysninger, nævnt i stk. 1, skal registreres.

For bistandslovens område skal registranten føres løbende for hver af de konti, der er omfattet af ordninger om procentrefusion fra staten, jf. § 15, stk. 1. Dette gælder også de særlige konti for hjælp med tilbagebetalingspligt, jf. herved § 8, stk. 5.

Registreringerne skal ske i overensstemmelse med rækkefølgen i kontoplanen og med anvendelse af dennes ordlyd, herunder henvisning til lovbestemmelser.

Det vil ikke være nødvendigt at anvende særskilte registrantkort for hver konto. Derimod skal der såvel i løbet af regnskabsåret som ved regnskabsårets slutning kunne foretages en opgørelse, således at der for hver person (familie) oplyses, hvilken hjælp der er ydet, samt om hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt, jf. også § 6.

Hjælp efter bistandsloven kan registreres som ydet den, der modtager hjælpen, jf. i øvrigt stk. 2-3. I den enkelte kommune bør registreringen foretages efter ensartede regler. Om beskatningsmæssige problemer i forbindelse med registrering henvises til § 18.

Ydes hjælpen til samlevende ægtefæller, registreres hjælpen som ydet enten manden eller hustruen. Dog registreres hjælp efter §§ 37 og 37 a, § 43, stk. 1-10, (uddannelse m.v.) og § 48, stk. 4, (merudgifter vedrørende voksne handicappede i eget hjem) som ydet den, der henholdsvis modtager hjælpen eller er anledning til merudgiften.

Hjælpen vedrørende børn registreres som hjælp til den (dem), der har forsørgelsespligten, medmindre barnet har selvstændig opholdskommune, jf. bistandslovens § 10, stk. 3. Hjælp til en kvinde under 18 år i forbindelse med svangerskab, registreres som ydet hende, da forældrenes forsørgelsespligt i dette tilfælde ophører. Ophører svangerskabet uden fødsel, registreres eventuel senere hjælp på ny som hjælp til forsørgeren.

For registrering af børnetilskud og børnebidrag efter lovgivningen om børnetilskud m.m. gælder, at de registreres som ydet barnets moder, undtagen i de tilfælde, hvor de efter lovens bestemmelser udbetales til en anden, idet de da registreres som ydet den, der modtager beløbet.

Registreringssystemet

Registreringssystemet

Der skal i hver kommune foreligge et registreringssystem bestående af: 1. Journalen 2. Arkivet 3. Ydelsesregistranten

1. Journal, jf. §§ 2-6

1. Arkiv, jf. § 7, og

1. Ydelsesregistrant, jf. §§ 8-11.

Bogføring og kontoplan

Bogføring og kontoplan

Der foretages en fuldstændig, løbende bogføring af samtlige udgifter og indtægter i årets løb.

Konteringen skal følge de af Indenrigsministeriet fastsatte regler.

Refusionsberettigende udgifter

Refusionsberettigende udgifter

Det er en forudsætning for opnåelse af statsrefusion, at bestemmelserne i de enkelte love og de i medfør heraf af centrale myndigheder udfærdigede bestemmelser om udgifternes afholdelse, herunder denne bekendtgørelse, er overholdt.

Det understreges, at det er en forudsætning for opnåelse af statsrefusion i de enkelte sager om ydelser til personer, at bestemmelserne i §§ 3-5 er overholdt, uanset om der måtte være tale om en gruppe af ensartede sager.

Udgifter til administration, herunder til lægeerklæringer, er ikke refusionsberettigende. Særligt om udgifter til bistandsloven Administrationsudgifter m.v.

Udgifter til rådgivning og tilsyn efter bistandslovens afsnit II og til administration er ikke refusionsberettigende, jf. lovens § 133, stk.1, og foran § 13, stk. 3.

Udgifter til tolkebistand i forbindelse med en kommunes generelle vejledningsforpligtelse er en ikke-refusionsberettigende administrationsudgift, uanset om tolkebistanden vedrører døve/tunghøre eller personer med et andet sprog. Uden for disse tilfælde kan udgifter til tolkebistand refunderes, når den er et nødvendigt led i udførelse af en i øvrigt refusionsberettigende foranstaltning. Tolkeudgiften anmeldes til refusion efter samme regler, som gælder for foranstaltningen. Hvis der i forbindelse med en ydelse efter bistandsloven er behov for tolkebistand, skal denne ydes af den myndighed/institution, som er ansvarlig for den pågældende ydelse. Refusionsberettigende udgifter

De udgifter, som kan være genstand for statsrefusion, er, jf. bistandslovens § 133, stk. 2, udgifter efter afsnit III. Kontanthjælp og udgifter til vederlagsfri advokatbistand efter § 124. Herudover kan udgifter til udlændinge, jf. bistandslovens § 134a, være genstand for statsrefusion.

Ydelser med tilbagebetalingspligt, herunder lån, jf. bistandslovens §§ 25, 26 og 43, stk. 11, refunderes på samme måde som ydelser uden tilbagebetalingspligt, dvs. anmeldes fuldt ud til refusion, når ydelsen udbetales. Tilbagebetalinger skal, når de indgår, føres til fradrag i den løbende opgørelse af de refusionsberettigende udgifter, jf. kolonne betegnet »tilbagebetalinger« i de i denne bekendtgørelses § 20, stk. 3, 2. pkt., omtalte skemaer.

Såfremt den, der har modtaget en ydelse med tilbagebetalingspligt, flytter til en anden kommune, skal denne kommune sørge for, at tilbagebetaling sker, og afregne indbetalte beløb een gang årligt med den tidligere opholdskommune, der fører betalingen til fradrag i den løbende opgørelse vedrørende statsrefusion.

De udgifter til udlændinge, der kan være genstand for statsrefusion, følger af bistandslovens § 134a. Om anmeldelse til statsrefusion gælder de i nedenstående stk. 2-8 fastsatte bestemmelser:

Om udgifter til tolkning henvises til § 14, stk.2.

Når en flygtning optages i en institution, er det den gennemsnitlige udgift pr. plads, der kan anmeldes til refusion, og der skal således ikke foretages særskilt opgørelse af institutionens udgifter til flygtninge. Drejer det sig om en institution som nævnt i bistandslovens § 135, stk. 5, nr. 3 og 4, opgøres udgiften på samme måde som ved den opgørelse, der danner grundlag for udgiftsdeling mellem kommune og amtskommune.

Ejendomsudgifter i daginstitutioner opgøres som 9 pct. af institutionens driftsudgifter, og en forholdsmæssig andel heraf kan anmeldes til refusion.

Når en udgift efter de almindelige finansieringsregler skal deles mellem kommune og amtskommune, bør driftsherren (den ansvarlige myndighed) selv hjemtage hele refusionen, så længe der er refusion efter bistandslovens § 134a, (f.eks. for døgninstitutioner: amtskommunen, for familiepleje: kommunen).

Hvis en kommune har sikret sig refusionstilsagn fra en fraflytningskommune, jf. bistandslovens §§ 11 og 47, bør kommunen undlade at sende refusionskrav til fraflytningskommunen, så længe der er refusion efter bistandslovens § 134a. Det er mest hensigtsmæssigt, at kommunen selv direkte hjemtager statsrefusionen.

Når der ydes hjælp til en familie, hvor den ene ægtefælle henhører under bistandslovens § 134a, skal udgiften konteres på en sådan måde, at det er muligt at udskille flygtningens andel. Hjælp til fællesbørn fordeles med halvdelen til hver af forældrene. Hjælp, der alene vedrører den anden ægtefælle, kan ikke refunderes efter bistandslovens § 134a. Dette gælder f.eks. ydelser efter bistandslovens § 46a til medicin eller lignende og hjælp efter bistandslovens §§ 37 og 43.

Gifter en asylansøger sig med en person, som ikke er omfattet af bistandslovens § 134a, og har parret herefter behov for kontanthjælp, behandles asylansøgeren på samme måde som enhver anden udlænding, der er gift med en herboende. Hvis der meddeles asyl eller humanitær opholdstilladelse her i landet, vil pågældende være omfattet af refusionsordningen efter bistandslovens § 134a, uafhængigt af om den pågældende deltager i Dansk Flygtningehjælps integrationsprogram. Hvis den pågældende deltager i Dansk Flygtningehjælps integrationsprogram, bør Flygtningehjælpen og kommunen i så fald aftale proceduren for udbetaling af ydelser til familien. Når flygtningen overgår til kommunal forsørgelse, må kommunen kontere hjælpen, så det er muligt at udskille flygtningens andel, jf. stk. 7 ovenfor. Særlige betalinger fra staten uden for refusionsordningerne

Efter bistandslovens § 136 udbetaler staten for personer med social pension, som er optaget i en institution, hvor den sociale pension benyttes til betaling for opholdet, til kommunen et beløb, der svarer til den sociale pensions grundbeløb. Beløbet deles mellem de offentlige myndigheder, der afholder udgifterne ved institutionsopholdet. Om selve anvisningen henvises til § 25.

Beløbet er bestemt til at nedbringe de udgifter, der er forbundet med pågældendes ophold i en institution under bistandslovens område, og udbetales for pensionister med ophold på plejehjem, der drives efter bistandslovens § 79 eller § 112, stk.2, herunder de psykiatriske plejehjem (såkaldte H-plejehjem), samt for pensionister med ophold på de i bistandslovens § 105 omhandlede forsorgshjem eller tilsvarende institutioner, der er bestemt til længerevarende ophold, jf. betalingsreglerne i bistandslovens § 110, stk. 1.

Beløbet svarer til det fulde grundbeløb som angivet i stk. 2, uanset de konkrete forhold for den enkelte pensionist, herunder om pågældende efter den sociale pensionslovgivning som udgangspunkt ville være berettiget til fuldt grundbeløb.

Det i stk. 1-3 omhandlede beløb udbetales direkte til den anbringende kommune, for pensionister med ophold på de i bistandslovens § 105 omhandlede forsorgshjem m.v. dog til den kommune, der foretager beregning og udbetaling af lommepenge til pensionisten. Dette gælder, uanset om institutionen drives som kommunal (amtskommunal) institution eller på grundlag af overenskomst med kommunen (amtskommunen).

Beløbet opgøres i forhold til den enkelte pensionists opholdstid i institutionen og udbetales fra det tidspunkt at regne, da pensionen benyttes til betaling for opholdet, jf. om anvisningen § 25.

Beløbet udbetales på grundlag af oplysninger fra vedkommende kommune, jf. stk. 4, om antal pensionister med ophold på de i stk. 2 omhandlede institutioner, for hvem pensionen benyttes som betaling for opholdet. For personer med ophold på de i bistandslovens § 105 omhandlede institutioner fratrækkes i det beløb, der udbetales til kommunen, forlods statens refusionsandel, 75 pct.

Såfremt andre myndigheder helt eller delvis bærer omkostningerne ved pågældende ophold, påhviler det den kommune, hvortil de foran omhandlede beløb udbetales, at anvise vedkommende myndighed en dertil svarende del af beløbet. For pensionister på de i bistandslovens § 105 omhandlede institutioner anviser kommunen dog kun beløbet til vedkommende amtskommune, idet statens andel forlods er fratrukket, jf. stk. 6, sidste pkt. Beskatning af sociale ydelser

Om beskatning af kontante ydelser efter bistandsloven og om de sociale myndigheders indberetningspligt over for skattemyndighederne og meddelelse til modtagere af de nævnte ydelser gælder de af ministeren for skatter og afgifter fastsatte regler.

Bortset fra iagttagelsen af de i stk. 1 omhandlede regler påhviler det de sociale myndigheder ved afgørelsen af sager efter den sociale lovgivning at tage hensyn til bestemmelserne i denne lovgivning og de i henhold hertil udfærdigede bestemmelser samt til afgørelser truffet af decisionsmyndigheden og ankeinstanser inden for det sociale område med respekt for afgørelser truffet af domstolene. Vurdering af skattetekniske spørgsmål må overlades til skattemyndighederne. Dette gælder f.eks. i tilfælde, hvor forskud på social pension helt eller delvis skal omkonteres fra konto uden for refusionsordningen til hjælp efter bistandsloven, jf. lov om social pension § 35, stk. 2. Det bør tilstræbes, at der gennem kontakt til skattemyndighederne sker en afdækning af de skattemæssige forhold, således at der kan ske en sådan udmåling af ydelserne, at klienterne ikke senere stilles over for restskattekrav, som klienterne ikke kan efterkomme.

Anvisning af statsrefusion

Anvisning af statsrefusion

I medfør af lovene om børnetilskud m.m. og lov om dagpenge er fastsat bestemmelser om fuld løbende refusion af børnetilskud og dagpenge.

I medfør af lov om delpension finder betalingen sted forskudsvis månedlig på en af socialministeren fastsat dato forud for kommunernes udbetaling af delpension, mens endelig berigtigelse foretages i det følgende regnskabsår.

I medfør af lov nr. 134 af 20. marts 1976 om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v. yder staten endvidere fuld løbende refusion af kommunernes udgifter efter Ved Finansministeriets bekendtgørelse om dato for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v. er fastsat, at refusion på områder, der omfattes af nævnte lov nr. 134, udbetales, så den kan være til kommunens disposition den næstsidste bankdag i måneden forud for den måned, refusionen vedrører.

1. lov om social pension: samtlige udgifter bortset fra pensionsforskud,

1. bistandsloven: de i denne bekendtgørelses § 15 nævnte refusionsberettigende udgifter,

1. loven om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag: udgifter til forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

I medfør af lov om kommunal aktivering følger statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter efter denne lov reglerne om udbetaling af refusion efter bistandsloven.

For kommunernes anmeldelse af udgifter til statsrefusion gælder herefter følgende regler:

Anmodning om statsrefusion fremsættes kvartalsvis over for Socialministeriet.

Anmodningen skal indeholde en opgørelse over kommunens forventede udgifter i året til og med tilskudskvartalet. Opgørelsen foretages på skemaer, der udsendes fra Socialministeriet. Ministeriet fastsætter regler og vejledning om fremgangsmåden og fastsætter tillige fristen for indsendelse af kommunernes kvartalsopgørelser.

Når de enkelte kommuners refusionsbeløb for et kvartal er fastlagt af Socialministeriet på grundlag af det modtagne refusionsskema, kan der ikke foretages ændring af kvartalsbeløbet.

Socialministeriet anviser efter en vurdering af de anmeldte kvartalsbeløb refusion med 1/3 pr. måned af kvartalsbeløbet. Dog anvises børnetilskud med det fulde kvartalsbeløb i kvartalets første måned.

Refusionen for ydelser efter lov om social pension, lov om social bistand, lov om kommunal aktivering og kapitel 3 (børnebidrag) i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag anvises, så den kan være til kommunens disposition den næstsidste bankdag i måneden før hver af de tre tilskudsmåneder.

For børnetilskud, dagpenge og delpension gælder særlige anvisningsregler. Refusion af børnetilskud anvises, så den kan være til kommunens disposition den næstsidste bankdag inden den 20. i den første måned af kvartalet. Refusion af dagpenge anvises med 1/3, så den kan være til kommunens disposition den sidste bankdag inden den 16. i hver af kvartalets måneder. Refusion af delpension anvises med 1/3, så den kan være til kommunens disposition den næstsidste bankdag i hver af kvartalets måneder. Restafregning

Foreløbig restafregning finder sted een gang årligt og foretages af Socialministeriet. Den foreløbige afregning sker i tilknytning til udløbet af den kommunale supplementsperiode. I forbindelse hermed påhviler det kommunalbestyrelsen at indsende en foreløbig refusionsopgørelse for det foregående regnskabsår i underskrevet stand senest den 20. marts.

Har kommunen ifølge den foreløbige opgørelse fået udbetalt mere i refusion, end den er berettiget til efter de foranstående bestemmelser, påhviler det endvidere kommunalbestyrelsen samtidig med den foreløbige opgørelses indsendelse at anvise forskelsbeløbet til Socialministeriet. Har kommunen ifølge opgørelsen fået udbetalt mindre i refusion, end den er berettiget til, vil efterbetaling snarest blive foretaget af Socialministeriet.

Endelig restafregning finder sted een gang årligt og foretages af Socialministeriet, når kommunens regnskab er revideret og forsynet med påtegning af kommunens revision.

Det påhviler kommunalbestyrelsen at indsende underskrevet endelig refusionsopgørelse til Socialministeriet straks efter, at revisor har forsynet opgørelsen med påtegning og senest den 20.august. I opgørelsen af den modtagne refusion i den endelige refusionsopgørelse medregnes indbetalinger til eller udbetalinger fra Socialministeriet ifølge den foreløbige opgørelse pr. 20. marts.

Har kommunen herefter fået udbetalt mere i refusion, end den er berettiget til efter de foranstående bestemmelser, påhviler det endvidere kommunalbestyrelsen samtidig med den endelige opgørelses indsendelse at anvise forskelsbeløbet til Socialministeriet. Har kommunen ifølge opgørelsen fået udbetalt mindre i refusion, end den er berettiget til, vil efterbetaling snarest blive foretaget af Socialministeriet.

De nærmere regler for de to afregninger fastsættes af Socialministeriet.

Anvisning af særlige betalinger fra staten uden for

Anvisning af særlige betalinger fra staten uden for

De i § 17 omhandlede betalinger efter bistandslovens § 136, stk. 1, finder sted kvartalsvis efter nedenstående regler.

Anmodning om udbetaling fremsættes kvartalsvis over for Socialministeriet.

Anmodningen skal indeholde oplysninger om det forventede gennemsnitlige antal pensionister, for hvem pensionen benyttes som betaling for opholdet. Socialministeriet fastsætter regler og vejledning om fremgangsmåden og fastsætter tillige fristen for indsendelse af kommunens anmodning.

Socialministeriet anviser efter en vurdering af kommunens anmodning de omhandlede beløb med 1/4 i hver af månederne februar, maj, august og november.

Beløbene anvises, så de kan være til kommunens disposition den sidste bankdag inden den 16. i de nævnte måneder.

Restafregning af statens betalinger for et regnskabsår finder sted svarende til bestemmelserne i §§ 22-24.

Afkrævning af forskudsvis udbetalte børnebidrag

Afkrævning af forskudsvis udbetalte børnebidrag

Inddrivelse skal ske så hurtigt som muligt under iagttagelse af reglerne i kapitel 3 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, Socialministeriets cirkulære af 10. april 1979 om inddrivelse af underholdsbidrag og de neden for angivne bestemmelser.

Tilsidesættelse af bestemmelserne i stk. 1 vil efter omstændighederne kunne medføre fortabelse af krav på statsrefusion, jf. § 13, stk. 1, og § 31, stk. 2. Afkrævning af bidrag i Danmark

Den kommune, der udbetaler et bidrag, skal, hvis den bidragsskyldige bor i kommunen, opkræve bidraget. Bor den bidragsskyldige i en anden kommune, skal udbetalingskommunen til nævnte kommune sende anmodning om opkrævning af bidraget. Der skal kvitteres for modtagelse af anmodningen.

Indbetalte bidrag fra den bidragsskyldige indtægtsføres i den afkrævende kommune og føres fuldt ud til fradrag i den løbende opgørelse vedrørende statsrefusion.

Den kommune, der opkræver bidrag hos den bidragsskyldige, skal, når den bidragsskyldige flytter, sammen med sagen om opkrævning til den ny opholdskommune sende specifikation af restgælden og skal fra denne kommune have kvittering for modtagelse af sagen, jf. stk. 1, og den tidligere opholdskommune skal samtidig give udbetalingskommunen meddelelse om sagens oversendelse.

Den kommune, der opkræver bidrag hos den bidragsskyldige, skal, når den bidragsskyldige afgår ved døden, straks underrette den kommune, der udbetaler bidraget, jf. i denne forbindelse bestemmelsen i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag § 4, stk. 3, nr. 2, sammenholdt med stk. 2. Afkrævning af bidrag i udlandet

Bidragssager, der vedrører bidragsskyldige med bopæl i de øvrige nordiske lande, behandles i overensstemmelse med reglerne i den nordiske konvention om inddrivelse af underholdsbidrag. Henvendelse om inddrivelse af bidrag, som er udbetalt forskudsvis, kan derfor af kommunen rettes direkte til de i konventionens artikel 2 nævnte myndigheder i andre nordiske lande.

Bidragssager, der vedrører bidragsskyldige med kendt bopæl i udlandet bortset fra de nordiske lande, sendes af statsamtet (eventuelt Københavns Kommunes social- og sundhedsforvaltning) til afkrævning gennem vedkommende danske diplomatiske repræsentation.

Repræsentationerne sender beløbene til de kommuner, der har anmodet om afkrævning af bidragene.

Revision og berigtigelser

Revision og berigtigelser

Den kritiske revision af kommunernes regnskaber vedrørende de områder, der omfattes af denne bekendtgørelse, udføres af vedkommende kommunes revision, jf. Socialministeriets bekendtgørelse af d.d. om revision af kommunernes regnskaber på visse dele af det sociale område.

Såfremt revisionen har påpeget, at et beløb med urette er anmeldt til statsrefusion, og revisionens bemærkning herom godkendes af kommunalbestyrelsen eller eventuelt af Socialministeriet, skal der foretages tilsvarende fradrag i beløb, der senere anmeldes til refusion.

I princippet skal enhver udgift, der ikke er afholdt efter reglerne, jf. § 13, holdes uden for refusionsordningen. Berigtigelse af fejl fra kommunens side skal ske, hvor der er udbetalt for meget, og hvor modtageren ikke skal afkræves det for meget udbetalte, jf. dog stk. 3-5. Berigtigelse af fejl, herunder misforståelser, skal ske uden hensyn til, om de ansvarlige har været i god tro, eller om fejlen på anden måde har været undskyldelig, jf. dog stk. 3-5.

Berigtigelse af allerede afholdte udgifter skal dog ikke ske, hvor der er tale om ganske uvæsentlige udgifter, eller hvor den administrative indsats med hensyn til berigtigelse i den konkrete sag vil være uforholdsmæssig stor sammenlignet med det opnåelige resultat.

Socialministeriet vil kunne se bort fra kravet om berigtigelse, når der foreligger ganske særlige grunde.

For spørgsmålet om, hvorvidt berigtigelse skal finde sted, vil det have betydning, om en ydelse er foretaget på grundlag af en fortolkning, hvorom der kan være tvivl, eller udmålt under udøvelse af et vanskeligt skøn.

Har revisionens stikprøver vist, at der som følge af forkert anvendelse af reglerne er sket fejl i et større antal ensartede sager, vil berigtigelse kunne ske derved, at kommunalbestyrelsen lader foretage en skønsmæssig beregning af, hvor meget statens refusion ville være blevet nedsat, hvis reglerne var blevet fulgt. Dette skøn er undergivet den sædvanlige revisionsmæssige bedømmelse af refusionsopgørelsen.

Fejl, der er konstateret ved revisionens stikprøver, vil som hovedregel ikke medføre pligt for kommunen til at gennemgå de øvrige sager inden for vedkommende område med henblik på yderligere berigtigelser, medmindre revisionen finder dette nødvendigt på grund af særlige mangler, f.eks. med hensyn til fortolkning af lovgivningen eller med hensyn til den anvendte forretningsgang.

Ikrafttrædelse

Ikrafttrædelse

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994. Samtidig ophæves Socialministeriets bekendtgørelse nr. 88 af 18. februar 1991 om kommunernes regnskabsaflæggelse og statsrefusion m.v. på visse dele af det sociale område samt Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1131 af 15. december 1992 om ændring af samme bekendtgørelse.

De bestemmelser i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 88 af 18. februar 1991, der vedrører tilbud om aktivering, finder fortsat anvendelse for tilbud, som modtageren har påbegyndt inden den 1.januar 1994, indtil afslutningen af tilbudet, jf. lov om kommunal aktivering, § 32.

Socialministeriet, den 2. december 1993, den 2. december 1993

/Karen Jespersen J. Nygaard Hansen/