Bekendtgørelse om arbejdstilbud m.v.

Retten til uddannelsestilbud med uddannelsesydelse før 1. arbejdstilbud indtræder efter 12 måneders ledighed med dagpengeret inden for de seneste 15 måneder, jf. § 17, stk. 6. Retten kan gøres gældende af ledige medlemmer af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der på tidspunktet for rettens indtræden er fyldt 25 år, men under 50 år. Medlemmerne må ikke have gennemført en kompetencegivende uddannelse.

Et ledigt medlem har ikke en kompetencegivende uddannelse, hvis pågældende:

1. Har afsluttet folkeskolen efter 7., 8., 9. eller 10. klasse eller realeksamen.

1. Ikke har gennemført den 2-årige HF-eksamen, HH-eksamen, HTX-eksamen eller studentereksamen.

1. Ikke har gennemført et erhvervskompetencegivende uddannelsesforløb efter folkeskolen.

1. Ikke har gennemført fuldt brancheopbygget modulsystem inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, eksempelvis den 2-årige entreprenøruddannelse, den 2-årige plastindustriuddannelse og lignende.

Uddannelsestilbud før 1. arbejdstilbud er af mindst 3 måneders og op til 1 år og 6 måneders varighed. Perioden kan forlænges op til 2 år og 6 måneder, hvis uddannelsens varighed nødvendiggør dette. Indberetning og afgivelse m.v. af uddannelsestilbud

Arbejdsløshedskassen indberetter den ledige til Arbejdsformidlingen 1 måned før, den ledige opfylder ledighedsbetingelsen efter § 32, stk. 1.

Efter arbejdsløshedskassens indberetning påhviler det Arbejdsformidlingen så vidt muligt at tilbyde den ledige et konkret uddannelsestilbud på baggrund af 9 eller 3 måneders samtalen, jf. §§ 5 eller 6, når ledighedsbetingelsen i § 32, stk. 1 er opfyldt.

Kan Arbejdsformidlingen umiddelbart tilbyde den ledige et konkret uddannelsestilbud, der er i overensstemmelse med den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, giver Arbejdsformidlingen skriftligt meddelelse herom til den ledige. Af meddelelsen til den ledige skal det fremgå, at den ledige enten inden 1 måned fra meddelelsens modtagelse skriftligt skal underrette Arbejdsformidlingen om, at tilbuddet accepteres, eller hvis tilbuddet ikke kan accepteres, skal møde til en samtale på Arbejdsformidlingen på en i meddelelsen fastsat dato. Det skal ligeledes af meddelelsen fremgå, at såfremt den ledige hverken accepterer det konkrete uddannelsestilbud eller møder til samtale på den fastsatte dato, vil Arbejdsformidlingen give arbejdsløshedskassen meddelelse herom. Har den ledige ikke inden 14 dage efter den dato, hvor samtalen skulle have fundet sted, accepteret det konkrete uddannelsestilbud eller truffet en ny aftale om en samtale, har den ledige mistet retten til uddannelsestilbud før 1. arbejdstilbud.

Kan Arbejdsformidlingen ikke umiddelbart tilbyde den ledige et konkret uddannelsestilbud, underretter Arbejdsformidlingen skriftligt den ledige om dennes kommende ret til et uddannelsestilbud. Af meddelelsen skal det fremgå, at den ledige skal møde til en samtale på Arbejdsformidlingen på en bestemt dato, såfremt pågældende ønsker et uddannelsestilbud. Hvis den ledige ikke ønsker et uddannelsestilbud, skal pågældende inden 1 måned fra meddelelsens modtagelse give Arbejdsformidlingen besked herom. Det skal ligeledes af meddelelsen fremgå, at såfremt den ledige ikke møder til samtalen på den fastsatte dato, har den ledige mistet retten til uddannelsestilbud før 1. arbejdstilbud.

Når den ledige på grundlag af en samtale efter stk. 3 har accepteret at ville modtage et konkret uddannelsestilbud, udfylder Arbejdsformidlingen på den lediges vegne et ansøgningsskema om optagelse på uddannelsesinstitutionen, herunder på et bestemt hold, og fremsender ansøgningen, efter at den ledige har påtegnet denne, til vedkommende uddannelsesinstitution. Uddannelsesinstitutionen kan efter aftale med Arbejdsformidlingen anmode den ledige om at komme til en samtale på uddannelsesinstitutionen.

Uddannelsesinstitutionen skal efter modtagelsen af ansøgningen snarest muligt træffe afgørelse om, hvorvidt ansøgningen om optagelse på uddannelsesinstitutionen, herunder på et bestemt hold, kan imødekommes. Arbejdsformidlingen skal skriftligt underettes om uddannelsesinstitutionens afgørelse, der ved optagelse tillige skal indeholde oplysninger om, hvilket hold den ledige er blevet tilmeldt.

Et konkret uddannelsestilbud vil kunne udskydes efter aftale mellem den ledige og Arbejdsformidlingen, hvis den ledige selv har skaffet sig arbejde eller er aktiveret i henhold til lov om aktiveringsordning ved hjemmehjælp og dagpasning for børn. Dette gælder, uanset om uddannelsestilbuddet er påbegyndt.

Ophører arbejdsforholdet uden at ophøret kan tilregnes den ledige, eller ophører aktiveringen, har den ledige ret til et nyt uddannelsestilbud. Hvis arbejdsforholdet ophører efter mere end 26 ugers arbejde, har den ledige dog ikke ret til et nyt uddannelsestilbud.

Bestemmelsen er ophævet.

Ledige, der har ret til et uddannelsestilbud, bevarer retten til dagpenge indtil tilbuddet afgives eller afslås, jf. §§ 55, stk. 2 eller 72 stk. 2, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Ansøgning om uddannelsesydelse

Fra det tidspunkt, hvor Arbejdsformidlingen har afgivet et uddannelsestilbud til den ledige, kan denne ansøge om uddannelsesydelse.

På ansøgningen skal uddannelsesinstitutionen angive:

1. uddannelsens navn,

1. om der til uddannelsen er knyttet løn,

1. hvornår uddannelsen påbegyndes, og

1. hvornår uddannelsen forventes afsluttet.

Den ledige skal senest 1 måned efter uddannelsens start have indgivet ansøgningen til arbejdsløshedskassen, som angiver

1. hvornår kassen har modtaget ansøgningen, og

1. indtil hvilken dato den ledige opfylder arbejdskravet efter § 55, stk. 1 eller § 72, stk. 1, og eventuelt et skærpet arbejdskrav efter § 58, stk. 1, § 64, stk. 1 eller § 74, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Den ledige sender herefter ansøgningen til Arbejdsformidlingen til godkendelse. Kassen kan efter aftale med den ledige sende ansøgningen til Arbejdsformidlingen.

Ved ansøgning om uddannelsesydelse betragtes ansøgeren som ledig, uanset at pågældende er påbegyndt uddannelsen.

Arbejdsformidlingen godkender ansøgningen om uddannelsesydelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. § 32, stk. 1, samt § 38. Varighed

Ydelsen kan fås fra uddannelsens begyndelse, dog tidligst fra den dag, arbejdsløshedskassen har modtaget ansøgningen til påtegning.

Når Arbejdsformidlingen har godkendt eller afslået ansøgningen om uddannelsesydelse, skal formidlingen sende en kopi af ansøgningen til arbejdsløshedskassen, den ledige og til uddannelsesinstitutionen. Ved godkendelse skal det fremgå, fra hvilken dato ydelsen begynder.

Uddannelsesydelsen før 1. arbejdstilbud kan fås under uddannelsestilbud i op til 1 år og 6 måneder dog med mulighed for forlængelse i yderligere op til 1 år. Dette gælder, uanset at den periode overskrides, hvor den ledige kunne have fået dagpenge efter § 55, stk. 1 eller § 72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Uddannelsesydelsen kan også modtages under sædvanlig ferie m.v., men hævet feriegodtgørelse fratrækkes i uddannelsesydelsen efter reglerne i lov om arbejdsformidling og arbejdsløsforsikring m.v.

Uddannelsesydelse kan ikke modtages, hvis den ledige modtager dagpenge efter reglerne i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 688 af 11. oktober 1991 om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Perioder med uddannelsesydelse forlænges med det antal dage, hvor den ledige modtager dagpenge på grund af sygdom eller barselorlov. Dagpengeperioden ved sygdom eller barselorlov skal være på mere 4 uger, for at perioden med uddannelsesydelse kan forlænges. Der kan i alt forlænges med højst 2 år, når der er modtaget dagpenge på grund af sygdom.

Uddannelsesydelsen svarer til de dagpenge, den ledige ellers ville have fået. Ydelsen kan ikke udbetales, hvis der samtidig udbetales en statslig uddannelsesstøtte. Hvis der til uddannelsen er knyttet løn, suppleres denne om nødvendigt med uddannelsesydelse, så den ledige i alt får et beløb, der svarer til uddannelsesydelsen. Får den ledige uddannelsesydelse, kan der ikke samtidig udbetales godtgørelse til deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.

Hvis en modtager af uddannelsesydelse samtidig har andet arbejde eller indtægt fra andet arbejde, skal uddannelsesydelsen nedsættes efter samme regler om fradrag som i §§ 58, 59, stk. 1 og 3, samt § 73, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Reglerne om timeoverførsel, mindsteudbetaling og udbetaling for søgnehelligdage samt de særlige regler om udbetaling i forbindelse med arbejdsfordelingsordninger bruges dog ikke.

Beregningsgrundlaget for uddannelsessydelsen ændres ikke, selv om der foretages fradrag for arbejdstimer i udbetalingsperioden.

Arbejdsløshedskassen udbetaler uddannelsesydelsen til den ledige. Udbetalingen sker bagud for samme periode, som vedkommende arbejdsløshedskasse udbetaler arbejdsløshedsdagpenge for.

Kassen kan tidligst udbetale en ydelse, når Arbejdsformidlingen har godkendt ansøgningen.

Kassen kan ikke udbetale uddannelsesydelse for perioder, hvor den ledige er udelukket fra ret til dagpenge. Hvis kassen har stillet krav om arbejde af en vis varighed, før der kan udbetales dagpenge, kan ydelsen ikke udbetales i en periode, der svarer til dette arbejdskrav.

Arbejdsløshedskassen kan kun udbetale en ydelse, når

1. kassen har modtaget en erklæring fra den ledige til brug for udbetaling,

1. den ledige fortsat er medlem af en kasse,

1. den ledige på tro og love har erklæret, at uddannelsen følges,

1. der er foretaget fradrag for arbejde, indtægt eller løn m.m. efter samme regler og samme grundlag som for dagpenge, jf. §§ 43 og 44, stk. 2, og

1. den ledige på tro og love har erklæret, at pågældende ikke får en statslig uddannelsesstøtte samtidig med uddannelsesydelsen.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om beregning af ydelsen og om udbetaling m.v. Dagpenge efter uddannelsesydelse

En ledig, der har deltaget i et uddannelsestilbud efter § 32 har ret til dagpenge, indtil et arbejdstilbud er påbegyndt eller afslået, jf. § 55, stk. 3, eller § 72, stk. 3, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ledige kan i stedet for et uddannelsestilbud, jf. § 32, vælge uddannelse med uddannelsesydelse, hvis de:

1. har haft 12 måneders ledighed inden for de seneste 15 måneder,

1. er over 25 år men under 50 år,

1. ikke har en kompetencegivende uddannelse, og

1. ikke har haft et arbejdstilbud.

Uddannelsesydelsen kan modtages i op til 1 år og 6 måneder. Perioden kan forlænges op til 2 år og 6 måneder, hvis uddannelsens varighed nødvendiggør dette. Ydelsen kan modtages uanset at den periode overskrides, hvor den ledige kan få dagpenge efter § 55, stk. 1 eller § 72, stk. 1 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Arbejdsformidlingen skal godkende, at der i stedet for uddannelsestilbud kan gives uddannelsesydelse til uddannelse.

Den ledige skal selv søge optagelse på en uddannelsesinstitution og skal senest 3 måneder efter, at retten er opnået, have påbegyndt uddannelsen.

Uddannelsesydelsen kan gives til ledige, der fra 1. januar 1990 opfylder betingelserne i stk. 1.

Chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om administrationen af denne ordning, herunder regler om en kvoteordning og regler for, hvornår den ledige senest skal meddele Arbejdsformidlingen, at den pågældende ønsker at benytte retten til uddannelse med uddannelsesydelse før 1. arbejdstilbud.

En ledig, der er fyldt 24 år og 3 måneder, og som er under 60 år, kan efter afslutning af 1. arbejdstilbud vælge at påbegynde en uddannelse med uddannelsesydelse.

Ledige, der er ophørt med uddannelsesydelse for unge under 25 år, kan dog, når de er fyldt 24 år og 3 måneder, indgive ansøgning om at gå direkte over på uddannelsesydelse for ledige over 25 år.

Betingelserne for at få uddannelsesydelse til en uddannelse efter 1. arbejdstilbud er følgende: Ansøgeren skal

1. være ledig,

1. være medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse,

1. opfylde arbejdskravet efter § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, og eventuelt et skærpet arbejdskrav efter § 58, stk. 1, § 64, stk. 1, eller § 74, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. på ansøgningstidspunktet, og

1. indsende ansøgning til arbejdsløshedskassen til påtegning.

Ansøgeren må ikke

1. være ophørt med et arbejdstilbud af grunde, som kan tilregnes den ledige selv,

1. have afslået et rimeligt arbejdstilbud, herunder et supplerende arbejdstilbud, eller

1. have generhvervet retten til et 1. arbejdstilbud.

Der kan ikke ydes uddannelsesydelse til en uddannelse efter 2. arbejdstilbud.

Formål m.v.

Formål m.v.

Arbejdstilbudsloven har 3 hovedformål. For det første at genoptræne og vedligeholde den lediges arbejdsevne, hvilket kan ske ved at give den ledige et arbejdstilbud på en almindelig arbejdsplads. For det andet at give den ledige mulighed for at uddanne sig eller at etablere sig som selvstændig erhvervsdrivende. Og for det tredje at udvide den samlede beskæftigelse i samfundet.

Arbejdstilbud, uddannelse med uddannelsesydelse eller iværksætterydelse gives til ledige under 60 år, som er medlemmer af en anerkendt arbejdsløshedskasse. Uddannelsestilbud gives til ledige, der er fyldt 25 år og under 50 år, som er medlemmer af en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Aktiveringstilbud efter afsnit III kan gives til ledige, der er fyldt 25 år og under 60 år, der er medlemmer af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som skønnes at have en særlig risiko for langvarig ledighed eller som allerede er langvarigt ledige.

Information og vejledning

Information og vejledning

Det påhviler Arbejdsformidlingen at rådgive og vejlede de berettigede ledige om de forskellige tilbud, som de ledige kan benytte sig af.

Efter 3 måneders sammenhængende ledighed tilbydes den ledige en individuel samtale på Arbejdsformidlingen.

Samtalen er et led i Arbejdsformidlingens vejledning af de ledige og formålet er bl.a. grundigt at orientere den ledige om arbejdsmuligheder. Videre skal orienteres om muligheden for uddannelse med dagpenge for ledige, om adgangen til uddannelsestilbud, arbejdstilbud, uddannelse med uddannelsesydelse, uddannelse og vejledning efter afsnit III eller iværksætterydelse. Arbejdsformidlingen skal endvidere orientere om muligheden for aktivering efter lov om aktiveringsordning ved hjemmehjælp og dagpasning for børn.

Ledige, der ved samtalen vurderes at have særlig risiko for at blive langvarigt ledige, tilbydes deltagelse i et inspirationskursus af 1 eller 2 ugers varighed.

Efter 9 måneders ledighed tilbydes ledige uden en kompetencegivende uddannelse en individuel samtale på Arbejdsformidlingen.

Formålet med samtalen er, at den ledige i samarbejde med Arbejdsformidlingen kan forberede et uddannelsestilbud, som den ledige vil få ret til efter 12 måneders ledighed med dagpengeret inden for de seneste 15 måneder før 1. arbejdstilbud.

Ledige, der har afsluttet 1. arbejdstilbud og på ny tilmelder sig Arbejdsformidlingen som ledig, tilbydes efter 3 måneders ledighed en individuel samtale på Arbejdsformidlingen.

Formålet med samtalen er, at den ledige, i samarbejde med Arbejdsformidlingen, kan forberede et eventuelt tilbud om uddannelse og vejledning efter reglerne i afsnit III. Arbejdsformidlingen skal endvidere orientere om mulighederne for iværksætterydelse, selvvalgt uddannelse med uddannelsesydelse samt om retten til 2. arbejdstilbud.

Arbejdstilbud

Arbejdstilbud

Arbejdstilbud gives til ledige under 60 år, som er medlemmer af en anerkendt arbejdsløshedskasse. Tilbuddet skal gives i god tid, før retten til dagpenge ophører efter § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdstilbud skal dog gives efter 6 måneders ledighed indenfor de seneste 9 måneder, hvis den ledige selv har fundet en privat arbejdsgiver, der er villig til at ansætte den ledige i et arbejdstilbud af 9 måneders varighed. Medlemmer, der har selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse eller modtager pension efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, er ikke berettiget til et arbejdstilbud, hvis de falder for det skærpede arbejdskrav efter § 58, stk. 1, § 64, stk. 1, eller § 74, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Arbejdstilbud til ledige under 25 år kan gives efter 6 måneders ledighed inden for de seneste 9 måneder.

Ledige, der har haft et sådant frivilligt arbejdstilbud efter stk. 2, har ret til et arbejdstilbud efter 6 måneders fornyet ledighed, uanset om arbejdstilbuddet efter stk. 2 afsluttes efter det fyldte 24. år og 3 måneder.

Fuldtidsforsikrede medlemmer, som har eller har haft beskæftigelse i så ringe omfang, at de opfylder ledighedskravene efter § 17, har dog ret til et arbejdstilbud, uanset om beskæftigelsen betyder, at retten til dagpenge ikke ophører efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

En deltidsforsikret ledig med ret til arbejdstilbud mister ikke denne ret på grund af afskedigelse uden egen skyld efter kortvarig ordinær beskæftigelse på fuld tid, selv om medlemmet ved ny ledighed som fuldtidsforsikret ikke opfylder arbejdskravet i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ledige unge, der ophører med uddannelsesydelse til ledige under 25 år eller afslutter et arbejdstilbud til unge inden det fyldte 24. år og 3 måneder, vil ved fortsat dagpengeberettiget ledighed være berettiget til uddannelsesydelse til ledige under 25 år eller til et arbejdstilbud for unge.

Når ledige ophører med uddannelsesydelse for ledige under 25 år eller afslutter et arbejdstilbud for unge efter det fyldte 24. år og 3 måneder, sidestilles uddannelsesydelsen for ledige under 25 år eller arbejdstilbuddet for unge med den lediges 1. arbejdstilbud.

Ledige, der før 1. arbejdstilbud har deltaget i et uddannelsestilbud eller selvvalgt uddannelse med uddannelsesydelse, har ret til arbejdstilbud, selv om arbejdskravet i § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke er opfyldt, hvis de pågældende straks ved ophør med deltagelse i uddannelsen melder sig ledige hos Arbejdsformidlingen.

Ved ophør af iværksætterydelse og samtidig ophør af virksomheden senest ved ydelsesperiodens udløb har den ledige ret til arbejdstilbud, selv om arbejdskravet i § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke er opfyldt, hvis pågældende straks melder sig ledig hos Arbejdsformidlingen.

Medlemmer, der tidligere har gennemført et arbejdstilbud efter lov om arbejdstilbud til ledige, har ret til 2. arbejdstilbud.

Retten til arbejdstilbud efter stk. 1, gælder dog ikke, hvis den ledige

1. ved andet arbejde end arbejdstilbud har bevaret eller generhvervet retten til dagpenge efter § 55, stk. 1 og 4, eller § 72, stk. 1 og 4, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., eller

1. har generhvervet retten til dagpenge efter § 54 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

En deltidsforsikret ledig med ret til arbejdstilbud mister ikke denne ret på grund af afskedigelse uden egen skyld efter kortvarig ordinær beskæftigelse på fuld tid, selv om medlemmet ved ny ledighed som fuldtidsforsikret ikke opfylder arbejdskravet i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ledige, der efter 1. arbejdstilbud har deltaget i selvvalgt uddannelse med uddannelsesydelse, har ret til arbejdstilbud, selv om arbejdskravet i § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke er opfyldt, hvis de pågældende straks ved ophør med deltagelse i uddannelsen melder sig ledige hos Arbejdsformidlingen.

Ved ophør af iværksætterydelse og samtidig ophør af virksomheden senest ved ydelsesperiodens udløb har den ledige ret til arbejdstilbud, selv om arbejdskravet i § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke er opfyldt, hvis pågældende straks melder sig ledig hos Arbejdsformidlingen.

Arbejdsløshedskasserne skal til Arbejdsformidlingen give meddelelse om de medlemmer, der fortsat står til rådighed for arbejdsmarkedet, og som har ret til arbejdstilbud.

Arbejdsløshedskassernes pligt til at give meddelelse efter stk. 1 omfatter kun medlemmer, der er dagpengeberettigede, og som har ret til arbejdstilbud på grundlag af ledighedsperioder med dagpengeret, jf. dog § 17, stk. 6 og 7.

Chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om, hvornår meddelelse skal gives, og hvilke oplysninger denne skal indeholde.

Ved beregningen af om en ledig er berettiget til ydelser efter denne bekendtgørelse, medtages ledighed placeret umiddelbart forud for fravær efter reglerne i § 7, stk. 1 og 2, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.

Fremskaffelse af arbejdstilbud

Fremskaffelse af arbejdstilbud

Arbejde hos en privat arbejdsgiver skal tilbydes på en almindelig arbejdsplads på overenskomstsmæssige løn- og arbejdsvilkår. Hvis arbejdet ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, skal der gives de løn- og arbejdsvilkår, som efter kollektiv overenskomst gælder for ansatte uden støtte ved tilsvarende arbejde. Ved støtte forstås støtte efter ordninger med beskæftigelsesfremmende formål. Findes der ingen kollektiv overenskomst for tilsvarende arbejde, ydes de sædvanlige løn- og arbejdsvilkår for det pågældende arbejde.

Arbejde kan ikke tilbydes den ledige i en virksomhed, der ejes af dennes ægtefælle eller samlever.

Ledige, der ansættes i et arbejdstilbud efter § 7, stk. 2, aflønnes efter reglerne om aflønning i private og offentlige arbejdstilbud, jf. stk. 1 og 4-9. Den samlede aflønning skal mindst svare til det ugentlige dagpengebeløb. Arbejdstilbuddet skal være på 30 timer ugentligt.

Arbejde hos en offentlig arbejdsgiver skal tilbydes på en almindelig arbejdsplads, og ansættelsen sker på sædvanlige overenskomstvilkår, dog således at der maksimalt kan udbetales en løn svarende til 80,00 kr. pr. arbejdstime, ekskl. feriegodtgørelse, ferietillæg og eventuel søgnehelligdagsbetaling.

Ud over den maksimale løn pr. arbejdstime ydes kun:

1. omkostningsdækkende ydelser,

1. arbejdstidsbestemte tillæg og

1. arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen.

Hvis der til ansættelsen er knyttet en overenskomstmæssig pensionsordning, indbetaler arbejdsgiveren til denne, uafhængig af den i stk. 4 fastsatte aflønning, eget - og arbejdsgiverbidrag beregnet på grundlag af den sædvanlige overenskomstmæssige løn.

Eventuel over- eller merarbejdsbetaling beregnes på grundlag af den i stk. 4 fastsatte timebetaling med de procenttillæg m.v., der følger af den pågældende overenskomst.

Det i stk. 4 fastsatte maksimumbeløb reguleres svarende til de generelle stigninger i de offentlige tjenestemandslønninger. Reguleringen sker første gang den 1. april 1993.

Ansættelse i arbejdstilbud hos en offentlig arbejdsgiver med maksimal løn efter stk. 3 må ikke medføre udstødning af ordinært ansatte.

Et ansættelsesforhold, der indgås og påbegyndes efter lov om erhvervsuddannelser, kan ligeledes afgives som et arbejdstilbud, hvis den ledige er over 25 år.

Den ledige har ret til et tilbud om arbejde af mindst 9 måneders varighed hos private arbejdsgivere eller af mindst 7 måneders varighed hos offentlige arbejdsgivere, jf. dog stk. 12. Arbejdet skal så vidt muligt tilbydes i en privat virksomhed, jf. dog § 18, stk. 1. Det enkelte arbejdstilbud skal tilstræbes at være af varig karakter og kan ikke være et midlertidigt vikarjob eller anden kortvarig assistance, jf. dog stk. 14. Ved ansættelse i offentlige virksomheder må der tages hensyn til de tidsbegrænsninger, som de budget- og bevillingsmæssige bestemmelser sætter.

Hos offentlige arbejdsgivere har den ledige uanset stk. 11 dog ret til et arbejdstilbud i en periode, som fremgår af bilag 1.

I alle tilfælde, hvor der i arbejdstilbudsperioden indgår såvel privat som offentlig ansættelse, behandles spørgsmålet om arbejdstilbudsperiodens længde, som var der tale om privat ansættelse.

Det påhviler Arbejdsmarkedsnævnet at søge at fremskaffe arbejdstilbud til ledige hos private arbejdsgivere. Dette bør ske i samarbejde med Arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskasserne.

I det omfang tilstrækkelige arbejdstilbud ikke kan fremskaffes hos private arbejdsgivere, påhviler det bopælskommunen at fremskaffe arbejdstilbud inden for egne forvaltningsområder eller i anden offentlig eller offentligt støttet virksomhed eller institution.

Staten skal dog ansætte mindst 10 pct. af de ledige, der inden for hver amtskommune får arbejde efter denne ordning.

Ved bopælskommune forstås den kommune, hvor den ledige er tilmeldt folkeregistret, når arbejdstilbud skal afgives.

Kommunen videregiver sine arbejdstilbud til Arbejdsformidlingen med nøje angivelse af det faglige indhold. Der kan efter kommunens anmodning herefter optages forhandling med Arbejdsformidlingen om arbejde til de ledige, som kommunen har pligt til at skaffe et rimeligt arbejdstilbud.

Arbejdsformidlingen er ansvarlig for og foretager placering af ledige, der er indberettet efter reglerne for ledige unge, i arbejdstilbud indgivet fra private arbejdsgivere eller i tilbud indgivet fra kommunerne eller staten indenfor en periode på 3 måneder efter indberetning fra arbejdsløshedskassen til Arbejdsformidlingen. Placering af ledige på 25 år og derover sker inden for en periode på 6 måneder efter indberetningen. Hvis Arbejdsformidlingen ikke kan foretage placering i private, kommunale eller statslige arbejdstilbud inden for de nævnte frister, skal amtskommunen underettes herom. Placering i amtskommunen sker herefter i løbet af en måned.

I tilfælde, hvor indberetning fra arbejdsløshedskassen er forsinket, må underretning af amtskommunen finde sted senest 1 måned før, den ledige mister retten til dagpenge.

I det omfang kommunen ikke kan fremskaffe tilstrækkelige arbejdstilbud, påhviler det amtskommunen at fremskaffe arbejdstilbud inden for egne forvaltningsområder eller i anden offentlig eller offentligt støttet virksomhed eller institution.

Amtskommunen videregiver sine arbejdstilbud til Arbejdsformidlingen med nøje angivelse af det faglige indhold og kan i samråd med bopælskommunen optage forhandling med Arbejdsformidlingen om arbejde til den enkelte ledige.

Betalingen af den fulde lønudgift påhviler den kommune, hvor den ledige er bosiddende, jf. § 14, stk. 3, på det tidspunkt hvor arbejdstilbuddet gives. Kommunen modtager statsstøtten for ansættelse i staten, kommunal, amtskommunal eller anden offentlig støttet virksomhed.

Staten betaler, hvad der svarer til 10 pct. af de samlede lønudgifter efter fradrag af statstilskud ved ansættelse af ledige efter § 14.

Til den fulde lønudgift medregnes alle lønudgifter.

Afgivelse af arbejdstilbud

Afgivelse af arbejdstilbud

Arbejdstilbud til ledige skal så vidt muligt gives, når den ledige har haft 12 måneders sammenlagt ledighed inden for de seneste 15 måneder. Arbejdstilbuddet skal gives, når den ledige har haft 21 måneders sammenlagt ledighed inden for de seneste 27 måneder, jf. dog § 14, stk. 5, 2. pkt.

Arbejdstilbud til ledige, der er indberettet efter reglerne for ledige unge, skal normalt gives, når den ledige har haft 12 måneders sammenlagt ledighed inden for de senest 15 måneder, jf. dog § 14, stk. 5, 1. pkt.

Arbejdstilbud til ledige, der modtager dagpenge efter §§ 55, stk. 3, eller 72, stk. 3, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., skal dog afgives senest 3 måneder efter, at disse ledige har deltaget i et uddannelsestilbud efter § 32 eller har modtaget iværksætterydelse efter § 84, eller når disse ledige har ret til 2. arbejdstilbud efter § 8.

Det er en betingelse for retten til arbejdstilbud, at den ledige er dagpengeberettiget på det tidspunkt, hvor arbejdstilbud skal gives.

Arbejdstilbuddet skal tiltrædes i umiddelbar forlængelse af tilbuddets afgivelse.

Ved opgørelse af ledighed efter stk. 1 og 2 medregnes kun ledighed i medlemsperioden. Den ledige skal tillige have været berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. i ledighedsperioden. Dog medregnes også ledighedsperioder i medlemsperioden inden dagpengeretten indtræder, hvis den ledige har stået tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

Ledighedsperioder for ledige, der er holdt op med at arbejde for at gennemgå en uddannelse, eller som af anden grund midlertidigt ikke har været arbejdssøgende, og som fortsat er medlemmer af en anerkendt arbejdsløshedskasse, medregnes, hvis disse ledige påny har tilmeldt sig Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

Afgivelse af arbejdstilbud efter stk. 2 er betinget af, at arbejdsløshedskassen har indberettet den ledige til et arbejdstilbud, før den ledige er fyldt 25 år. For de ledige, der er omfattet af stk. 6, 3. pkt. skal aldersbetingelsen være opfyldt 3 måneder før de har ret til arbejdstilbud.

Arbejdstilbud kan udskydes efter aftale mellem Arbejdsformidlingen og den ledige, når den pågældende befinder sig i en uddannelsessituation, selv har skaffet sig arbejde, er aktiveret i henhold til lov om aktiveringsordning ved hjemmehjælp og dagpasning for børn eller opholder sig uden for landet i henhold til udlændingeloven.

Ophører den situation, som har begrundet udskydelsen i henhold til stk. 9, har den ledige ret til et arbejdstilbud, hvis betingelserne herfor stadig er opfyldt.

Arbejdstilbuddet skal så vidt muligt gives inden for den lediges sædvanlige arbejdsområde. Det skal være et i forhold til den enkelte ledige rimeligt arbejdstilbud, under hensyntagen til arbejds- og uddannelsesmæssige forudsætninger, til afstand fra bopæl samt andre personlige forhold. Vurderingen af et arbejdstilbuds rimelighed omfatter tillige undervisning indlagt i arbejdstilbudsperioden i henhold til § 23, stk. 1.

Arbejdsformidlingens afgørelser efter stk. 1 kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsnævnet. Arbejdsmarkedsnævnet træffer afgørelse om, hvorvidt et afgivet arbejdstilbud er rimeligt. Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Ønsker den ledige ikke at modtage et rimeligt arbejdstilbud, har den pågældende ikke ret til et nyt tilbud.

Ledige, der har afslået et rimeligt frivilligt arbejdstilbud, jf. § 7, stk. 2, har ret til et arbejdstilbud efter ialt 12 måneders ledighed.

Ledige, der ikke ønsker at modtage et rimeligt arbejdstilbud med introduktionsperiode, jf. kapitel 9 a, har ret til et nyt rimeligt arbejdstilbud.

Når et ansættelsesforhold indgås, oprettes der en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesbrev, hvori løn- og arbejdsvilkår anføres tillige med forventet ansættelsesperiode. Ansættelsesforholdet kan i alle tilfælde kun bringes til ophør i overensstemmelse med gældende overenskomster og lovgivning. Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejder efter forhandling med Landsarbejdsnævnet, kommunerne og amtskommunerne standardformularer til brug herfor.

Afbrydelser i arbejdstilbudsperioden

Afbrydelser i arbejdstilbudsperioden

Hvis arbejdsforholdet ophører inden genoptræningsperiodens afslutning skal arbejdsgiveren angive årsagen hertil over for Arbejdsformidlingen. Kan arbejdsforholdets ophør ikke tilregnes arbejdstageren, har denne ret til et supplerende tilbud for den resterende del af perioden. Spørgsmålet, om arbejdsforholdets ophør kan tilregnes arbejdstageren, afgøres af arbejdsløshedskassen, hvis afgørelse meddeles Arbejdsformidlingen og arbejdstageren.

Afbrydes et arbejdstilbud i genoptræningsperioden med henblik på ansættelse uden støtte, og afbrydes dette arbejdsforhold in-den ovennævnte genoptræningsperiodes afslutning, uden at ophøret kan tilregnes arbejdstageren, er den pågældende berettiget til et supplerende tilbud for den resterende del af perioden. Ved beregning af længden af det supplerende tilbud forkortes det supplerende arbejdstilbud med den periode, hvor den pågældende har haft ansættelse uden støtte.

Hvis et frivilligt arbejdstilbud efter § 7, stk. 2, ophører inden genoptræningsperiodens afslutning, skal arbejdsgiveren angive årsagen hertil overfor Arbejdsformidlingen. Kan arbejdsforholdets ophør ikke tilregnes arbejdstageren, har denne ret til et arbejdstilbud efter § 7, stk. 3. Spørgsmålet, om arbejdsforholdets ophør kan tilregnes arbejdstageren, afgøres af arbejdsløshedskassen, hvis afgørelse meddeles Arbejdsformidlingen og arbejdstageren.

Ledige, der har fået et arbejdstilbud eller et supplerende arbejdstilbud, har ret til et få forlænget deres arbejdstilbud, hvis perioden har været afbrudt af:

1. Vejrligsledighed,

1. midlertidige afskedigelser,

1. søgnehelligdage, der ikke tæller som arbejde,

1. overenskomstmæssige arbejdsstandsninger,

1. sygdom og fravær på barns første sygedag, hvor der er overenskomstmæssig ret hertil,

1. lægedokumenteret sammenhængende sygdom i 4 uger eller mere,

1. barselorlov,

1. tvungen ferie,

1. afbrydelse uden løn, der er aftalt mellem den ansatte og arbejdsgiveren og godkendt af Arbejdsformidlingen.

Forlængelse efter grundene nr. 1-5 sker på baggrund af det antal dage, som afbrydelserne i alt andrager, dog således at der, forinden forlængelsen beregnes, forlods fratrækkes 4 uger. Forlængelse efter nr. 1-5, som herefter beregnes på baggrund af de resterende dage, kan dog højst andrage 4 uger. Forlængelse efter nr. 6 beregnes på baggrund af det faktiske antal dage, som afbrydelserne efter sammenhængende sygdomsfravær tilsammen andrager, dog skal der, forinden forlængelsen beregnes, forlods fratrækkes 4 uger, hvis der ikke allerede efter nr. 1-5 er foretaget et sådant forlods fradrag på 4 uger. Afbrydelser på baggrund af de under nr. 7-9 nævnte grunde forlænges altid fuldt ud.

Afbrydes arbejdstilbuddet eller det supplerende arbejdstilbud i forlængelsesperioden af grundene nr. 1-5 i stk. 1, forlænges med afbrydelsesperioden. Forlængelsen kan dog normalt ikke sammenlagt med den tilsvarende forlængelse for hovedperioden overstige 4 uger. I forlængelsesperioden vil sygdom efter nr. 6 forlænge fuldt ud på sammen måde som afbrydelse efter nr. 7-9.

Medlemmer, der er ansat i et frivilligt arbejdstilbud efter § 7, stk. 2, kan ikke få forlænget arbejdstilbuddet på grund af afbrydelser i perioden, men har ret til et arbejdstilbud efter § 7, stk. 3.

Undervisning i arbejdstilbudsperioden

Undervisning i arbejdstilbudsperioden

Arbejdsgiveren kan lade undervisning i op til 3 måneder inden for arbejdstiden indgå i genoptræningsperioden. Under undervisningen udbetales løn som i den øvrige del af perioden. Undervisningsperioder, hvori den pågældende ikke modtager løn, medregnes ikke i genoptræningsperioden. Uddannelsesgodtgørelse til den ansatte kan ikke oppebæres, når der ydes genoptræningsstøtte til arbejdsgiveren.

Den undervisning, der kan indgå i genoptræningsperioden, bør så vidt muligt være kompetencegivende eller arbejdsrelevant eller lede frem til en kompetencegivende eller arbejdsrelevant uddannelse.

Undervisning ud over, hvad der er nævnt i stk. 2, herunder undervisning tilpasset arbejdstilbuddet og den lediges fremtidige beskæftigelsessituation, kan indgå efter Arbejdsmarkedsnævnets vurdering.

Under ansættelse i privat virksomhed kan forpligtelsen til at betale den fulde lønudgift i uddannelsesperioden overgå til den ansattes bopælskommune, som samtidig modtager genoptræningsydelsen. Kommunen er forpligtet til at betale lønudgiften i uddannelsesperioden, hvis Arbejdsmarkedsnævnet har godkendt det.

Merbeskæftigelse m.v.

Merbeskæftigelse m.v.

Ønsker en arbejdsgiver at ansætte ledige med genoptræningsstøtte skal repræsentanter for de berørte ansatte på den enkelte arbejdsplads orienteres herom.

Ansættelse af ledige med støtte skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver. Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse.

Ansættelse af en ledig med støtte i en privat eller offentlig virksomhed i en stilling som afløser for en fastansat, der er på orlov med støtte i henhold til § 2 i lov om voksenuddannelsesstøtte, kan efter en konkret vurdering betragtes som en nettoudvidelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse.

Ved afgørelsen af, om der foreligger nettoudvidelse, jf. stk. 1, indgår en bedømmelse af, om der i direkte tilknytning hertil foretages afskedigelser af ansatte medarbejdere uden støtte i tilsvarende stillinger. Støtten kan heller ikke ydes ved ansættelse i en stilling, der er blevet ledig i forbindelse med en nylig afskedigelse af en medarbejder uden støtte.

Ansættelsen skal være egnet til at opnå den genoptræning, der tilsigtes med støtten. Af hensyn til genoptræningen bør der være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden genoptræningsydelse og ansatte med sådan støtte. Støtten må endvidere ikke virke konkurrenceforvridende.

Støtte kan ikke ydes, hvor der er etableret eller aftalt arbejdsfordelingsordninger.

Hvis der opstår behov for indskrænkning af arbejdsstyrken i en virksomhed med ansatte med genoptræningsstøtte, skal arbejdsgiveren optage drøftelse herom med repræsentanter for de ansatte.

Arbejdsmarkedsnævnet træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne i stk. 4 og 5 er overholdt. Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

På private ansættelsesområder påses betingelsen om merbeskæftigelse af virksomheden og de ansatte i fællesskab. Til brug herfor giver arbejdsgiveren repræsentanter for de ansatte alle nødvendige oplysninger.

På private ansættelsesområder, der er omfattet af en kollektiv overenskomst afgøres uenighed om betingelsen om merbeskæftigelse efter de gældende fagretlige regler om mægling og eventuel voldgift ved uenighed af faglig karakter. Arbejdsmarkedsnævnet underrettes af parterne om udfaldet af den fagretlige behandling.

For private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, afgør Arbejdsmarkedsnævnet administrativt endeligt, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt. Opgørelsen foretages på grundlag af reglerne i kapitel 5 a om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. og regler udstedt med hjemmel heri. Chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler.

På offentlige ansættelsesområder påses betingelsen om merbeskæftigelse af ansættelsesmyndigheden og de ansatte i fællesskab. Til brug herfor giver arbejdsgiveren repræsentanter for de ansatte alle nødvendige oplysninger. Vurderingen af, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt, skal tage udgangspunkt i antallet af beskæftigede som følge af budgettet for vedkommende amtskommune, kommune eller statsstyrelse.

Uenighed afgøres ved mægling mellem de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og ansættelsesmyndigheden og eventuelt ved voldgift. Voldgiftsretten sammensættes af to repræsentanter udpeget af de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og af to repræsentanter for ansættelsesmyndigheden. Parterne vælger en opmand. Hvis der ikke opnås enighed om valget af opmanden, skal parterne anmode arbejdsrettens formand om at udnævne denne. Arbejdsmarkedsnævnet underrettes af parterne om voldgiftsrettens afgørelse.

På private ansættelsesområder skal det af arbejdsgiverens ansøgning til Arbejdsmarkedsnævnet fremgå:

1. om ansættelsesområdet er omfattet af en kollektiv overenskomst,

1. at repræsentanter for de ansatte er blevet orienteret om ansøgningen og er positive overfor at medvirke til genoptræningen,

1. om der er enighed om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.

Hvis den private virksomhed ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, skal endvidere fremgå: De ansattes synspunkter, hvis der ikke er enighed om, at merbeskæftigelsesbetingelsen er opfyldt.

På offentlige ansættelsesområder skal det af meddelelsen til Arbejdsmarkedsnævnet forud for ansættelser af ledige fremgå, at spørgsmålet har været drøftet med repræsentanter for de ansatte, hvis synspunkter skal fremgå af meddelelsen.

Støtte i arbejdstilbudsperioden

Støtte i arbejdstilbudsperioden

Staten yder til den enkelte ledige en økonomisk støtte i genoptræningsperioden. Ved ansættelse hos en privat arbejdsgiver udbetales støtten til arbejdsgiveren. Ved ansættelse i en offentlig eller offentligt støttet virksomhed eller institution udbetales støtten til bopælskommunen. Ved ansættelse, hvor den ledige tilknyttes et arbejdssjak på gruppeakkord, udbetales 35 pct. af genoptræningsydelsen til arbejdsgiveren og 65 pct. til arbejdssjakket.

Støtten udbetales for den tid, for hvilken den pågældende modtager løn eller andre ydelser fra arbejdsgiveren uden samtidig refusion heraf fra det offentlige efter reglerne om dagpenge m.v. Støtten udbetales i rater. Støtten kan ikke overstige den løn inklusive værdien af eventuel kost og logi, som den ledige ville være berettiget til, hvis pågældende var ansat uden støtte.

Støtten til private arbejdsgivere, der ansætter ledige i et selvfundet arbejdstilbud i 9 måneder efter § 7, stk. 1, 3. pkt., udgør den lediges løn i de 3 første måneder af ansættelsesforløbet, dog maksimalt 123 kr. pr. time. Støtten udbetales a conto over 9 måneder. Maksimumbeløbet reguleres efter § 2 i lov om arbejdstilbud til ledige. Beløbet reguleres første gang den 1. juli 1993.

Chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om udbetaling af støtte ved ansættelse i private virksomheder.

Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af støtte ved ansættelse i offentlig eller offentligt støttet virksomhed eller institution.

Støtten reguleres årligt den 1. juli. Størrelsen af den forventede støtte bekendtgøres ultimo december i året forud. Kapitel 9 a Introduktionsperiode

Arbejdstilbud hos private arbejdsgivere, der afgives efter §§ 7 og 8, kan indledes med en 2 ugers introduktionsperiode umiddelbart forud for arbejdstilbuddet, hvis arbejdsgiveren og den ledige er enige herom.

Arbejdsformidlingen afgiver arbejdstilbud med introduktionsperiode efter bekendtgørelsens regler for afgivelse af arbejdstilbud hos private arbejdsgivere. Arbejdsformidlingen skal ved afgivelsen af arbejdstilbud sikre, at arbejdstilbuddet er rimeligt, jf. § 18.

En ledig har ikke pligt til at modtage et arbejdstilbud med introduktionsperiode, jf. § 19, stk. 3.

Introduktionsperioden anses som ledighed, og der udbetales dagpenge til den ledige i perioden, jf. lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Det ugentlige timeantal fastsættes således, at dagpengeudtalingen svarer til den overenskomstmæssige løn i det efterfølgende arbejdstilbud. Der udbetales ikke støtte i introduktionsperioden efter § 30, stk. 1.

I introduktionsperioden skal den ledige så vidt muligt introduceres til de opgaver, som skal varetages i den efterfølgende arbejdstilbudsperiode.

Arbejdsgiveren har ikke pligt til at ansætte den ledige i arbejdstilbud efter introduktionsperiodens udløb. Hvis introduktionsperioden afbrydes eller ikke efterfølges af ansættelse i arbejdstilbud, skal arbejdsgiveren angive årsagen hertil overfor Arbejdsformidlingen. Kan afbrydelsen eller den manglende ansættelse ikke tilregnes den ledige, har denne krav på et nyt rimeligt arbejdstilbud. Spørgsmålet, om afbrydelsen eller den manglende ansættelse ikke kan tilregnes den ledige, afgøres af arbejdsløshedskassen, hvis afgørelse meddeles Arbejdsformidlingen og den ledige.

I relation til betingelserne for at få uddannelsesydelse og iværksætterydelse efter 1. arbejdstilbud, sidestilles ophør i introduktionsperioden med ophør i arbejdstilbud, jf. §§ 63 og 86.

Arbejdsmarkedsnævnet kan i tilfælde af utilsigtet brug af ordningen, nægte en arbejdsgiver at oprette et arbejdstilbud med introduktionsperiode, jf. § 123.

For det arbejdstilbud, der følger efter introduktionsperioden, gælder bekendtgørelsens almindelige regler om arbejdstilbud.

Uddannelse og vejledning til særligt udsatte grupper af ledige

Uddannelse og vejledning til særligt udsatte grupper af ledige

I stedet for et arbejdstilbud kan ledige unge under 25 år, der er medlemmer af en anerkendt arbejdsløshedskasse, vælge at få en uddannelsesydelse i op til 2 år, mens de deltager i en uddannelse.

De ledige unges mulighed for at vælge en uddannelsesydelse består, indtil et konkret arbejdstilbud er afgivet.

Retten til uddannelse med uddannelsesydelse indtræder fra det tidspunkt, hvor den unge har været ledig i 6 måneder inden for de seneste 9 måneder.

Arbejdsløshedskassen og Arbejdsformidlingen skal vejlede de unge om muligheden for valg af uddannelse med uddannelsesydelse i stedet for arbejdstilbud og fristerne herfor, jf. § 52, stk. 2 og 3.

Arbejdsministeren kan efter forhandling med undervisnings- og forskningsministeren bestemme, at visse uddannelser ikke giver ret til uddannelsesydelse, og at uddannelsesydelse ikke kan gives til visse uddannelsesaktiviteter i forlængelse af afsluttede uddannelser.

De ledige unge skal selv søge optagelse på en uddannelse.

Uddannelsen skal være påbegyndt senest 6 måneder efter, at den pågældende havde ret til et arbejdstilbud efter § 17, stk. 2. For uddannelser, der påbegyndes een gang årligt, kan Arbejdsformidlingen fravige denne frist.

Optages den ledige ikke på en søgt uddannelse, skal den ledige unge selv rette henvendelse til Arbejdsformidlingen med henblik på eventuel godkendelse af uddannelsesydelse til en anden uddannelse eller arbejdstilbud. Den ledige unges henvendelse skal ske senest 1 måned efter afslaget på optagelse på en uddannelse. Efter dette tidspunkt fortabes retten til uddannelsesydelse eller arbejdstilbud.

Retten til at påbegynde en uddannelse med uddannelsesydelse ophører ved tab af dagpengeretten.

For at få uddannelsesydelse skal den ledige unge udfylde et ansøgningsskema.

Den ledige unge skal på ansøgningsskemaet have uddannelsesinstitutionens dokumentation for optagelse. Ledige unge, der er indskrevet på venteliste til en uddannelse, betragtes ikke som optaget på uddannelsen.

Uddannelsesinstitutionen skal angive:

1. uddannelsens navn,

1. om der er knyttet løn til uddannelsen,

1. hvornår uddannelsen påbegyndes, og

1. hvornår uddannelsen forventes afsluttet.

Det udfyldte ansøgningsskema indsendes til Arbejdsformidlingen, som skal have modtaget dette senest 1 måned efter uddannelsens start.

Ved ansøgning om uddannelsesydelse betragtes ansøgeren som ledig, uanset at pågældende er påbegyndt uddannelsen.

Arbejdsformidlingen godkender ansøgningen om uddannelsesydelse, hvis

1. betingelserne i §§ 49 og 52 er opfyldt, og

1. uddannelsesinstitutionen har dokumenteret optagelse m.v. på ansøgningsskemaet, jf. § 53, stk. 2 og 3.

Hvis den ledige unge ønsker at skifte uddannelse, men fortsat ønsker uddannelsesydelse til den nye uddannelse, skal ansøgning herom på ny indgives til Arbejdsformidlingen.

Uddannelsesydelsen fastsættes til det halve af højeste dagpenge, jf. § 47 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Uddannelsesydelse kan tidligst udbetales fra det tidspunkt, hvor Arbejdsformidlingen har godkendt ansøgning herom, jf. § 54.

Ydelsen kan ikke udbetales, hvis der samtidig udbetales en statslig uddannelsesstøtte.

Er der til uddannelsen knyttet en løn, som er større end uddannelsesydelsen, bortfalder ydelsen. Er lønnen lavere end uddannelsesydelsen, suppleres lønnen med uddannelsesydelsen, således at den pågældende tilsammen får et beløb svarende til uddannelsesydelsen.

Uddannelsesydelsen udbetales til den pågældende en gang månedlig fra uddannelsens påbegyndelse.

Den unge skal sørge for nødvendig attestation til Arbejdsformidlingen fra uddannelsesinstitutionen for den unges deltagelse i uddannelsen. Gennemføres eller afbrydes uddannelsen skal den unge give Arbejdsformidlingen meddelelse herom.

Der skal udbetales uddannelsesydelse til praktikpladssøgende, hvis de er registreret hos Arbejdsformidlingen som sådan.

Udbetalingen af uddannelsesydelse standses, hvis den unge afbryder uddannelsen.

Der kan ikke udbetales uddannelsesydelse til uddannelse i udlandet, med mindre denne uddannelse er led i en uddannelse her i landet eller uddannelsen ikke findes her i landet og i øvrigt kan godkendes efter Kapitel 11, i Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 22. juni 1992 om uddannelsesstøtte.

Det er dog en betingelse for at få uddannelsesydelse i udlandet, at den uddannelsessøgende har oprettet konto i et pengeinstitut eller hos Post-Giro her i landet, som Arbejdsformidlingen kan indsætte ydelsen på.

Perioder med uddannelsesydelse til unge forlænger den periode, inden for hvilken arbejdskravet skal være opfyldt.

Perioden forlænges uanset om der forekommer beskæftigelse i perioden.

Arbejdsformidlingen skal vejlede de ledige unge om muligheden for at opnå arbejdstilbud m.v. efter afsluttet uddannelse og ved afbrydelse af en uddannelse.

Arbejdsformidlingen skal endvidere orientere om muligheden for at indgive ansøgning om at gå direkte over på uddannelsesydelse for ledige over 25 år efter § 62, når de ledige unge er fyldt 24 år og 3 måneder.

Dagpengeberettigede ledige unge vil være berettiget til arbejdstilbud ved gennemførelse af en uddannelse under 18 måneder eller en ikke erhvervsmæssig uddannelse af mere end 18 måneders varighed samt ved afbrydelse af en uddannelse. Den ledige unge skal senest 3 måneder efter uddannelsens afslutning eller 1 måned efter uddannelsens afbrydelse fremsætte krav om arbejdstilbud over for Arbejdsformidlingen. Fremsættes kravet efter dette tidspunkt fortabes retten til arbejdstilbud.

Den ledige har ret til et arbejdstilbud senest 3 måneder efter, at retten er gjort gældende, dog tidligst efter 12 måneders sammenlagt ledighed indenfor de seneste 15 måneder.

Gennemføres en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed til en arbejdsløshedskasses faglige område, vil de ledige unge ikke være berettiget til et arbejdstilbud i tilslutning hertil. Ledigheden, der kan begrunde et nyt arbejdstilbud, skal beregnes fra uddannelsens afslutning.

Uddannelse med uddannelsesydelse efter

Uddannelse med uddannelsesydelse efter

1. arbejdstilbud

Ansøgning om uddannelsesydelse

Ansøgning om uddannelsesydelse

Den ledige skal selv søge optagelse på en uddannelse.

Arbejdsministeren kan efter forhandling med undervisnings- og forskningsministeren bestemme, at visse uddannelser ikke giver ret til uddannelsesydelse, og at uddannelsesydelse ikke kan gives til visse uddannelsesaktiviteter i forlængelse af afsluttede uddannelser.

Der kan ikke gives uddannelsesydelse til uddannelse i udlandet, med mindre denne er led i en uddannelse her i landet, eller uddannelsen ikke findes her i landet og i øvrigt kan godkendes efter Kapitel 11, i Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 22. juni 1992 om uddannelsesstøtte.

Det er en betingelse for at få uddannelsesydelse i udlandet, at den uddannelsessøgende har oprettet konto i et pengeinstitut eller hos Post-Giro her i landet, som arbejdsløshedskassen kan indsætte ydelsen på.

For at få uddannelsesydelsen skal den ledige udfylde et ansøgningsskema.

Den ledige skal på ansøgningsskemaet have uddannelsesinstitutionens dokumentation for optagelse. Ledige, der er indskrevet på venteliste til en uddannelse, betragtes ikke som optaget på uddannelsen.

Uddannelsesinstitutionen skal angive

1. uddannelsens navn,

1. om der til uddannelsen er knyttet løn,

1. hvornår uddannelsen påbegyndes, og

1. hvornår uddannelsen forventes afsluttet.

Den ledige skal senest 1 måned efter uddannelsens start have indsendt ansøgningen til arbejdsløshedskassen, som angiver

1. hvornår kassen har modtaget ansøgningen, og

1. indtil hvilken dato den ledige opfylder arbejdskravet efter § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, og eventuelt et skærpet arbejdskrav efter § 58, stk. 1, § 64, stk. 1, eller § 74, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Den ledige sender herefter ansøgningen til Arbejdsformidlingen til godkendelse. Kassen kan efter aftale med den ledige sende ansøgningen til Arbejdsformidlingen.

Ved ansøgning om uddannelsesydelse betragtes ansøgeren som ledig, uanset at pågældende er påbegyndt uddannelsen.

Arbejdsformidlingen godkender ansøgningen om uddannelsesydelse, hvis Varighed

1. betingelserne i § 63 er opfyldt,

1. uddannelsesinstitutionen har dokumenteret optagelse m.v. på ansøgningsskemaet, jf. § 66, stk. 2,

1. ydelsesperioden ikke går ud over den dato, arbejdsløshedskassen har oplyst efter § 67, stk. 1, nr. 2, og

1. ydelsesperioden ikke er opbrugt.

Ydelsen kan fås fra uddannelsens begyndelse, dog tidligst fra den dag, arbejdsløshedskassen har modtaget ansøgningen til påtegning.

Når Arbejdsformidlingen har godkendt eller afslået ansøgningen om uddannelsesydelse, skal formidlingen sende en kopi af ansøgningen til arbejdsløshedskassen, den ledige og til uddannelsesinstitutionen. Ved godkendelse skal det fremgå, fra hvilken dato ydelsen begynder.

Uddannelsesydelsen kan fås under uddannelse i op til 1 år og 6 måneder. Ydelsesperioden kan forlænges op til i alt 2 år, hvis den pågældende er under uddannelse efter 1 år og 6 måneder med uddannelsesydelse. Forlængelse kan kun ske for den uddannelse, den pågældende er i gang med på dette tidspunkt.

Arbejdsformidlingen kan fra starten godkende en ansøgning om uddannelsesydelse i op til 2 år, hvis uddannelsen varer mere end 1 år og 6 måneder.

Uddannelsesydelsen kan fås inden for det tidsrum, hvor den ledige opfylder arbejdskravet efter § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette gælder, uanset om den pågældende har selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse eller modtager pension efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning og i dagpengemæssig henseende ville være underlagt det skærpede arbejdskrav.

Uddannelsesydelsen kan også modtages under sædvanlig ferie m.v., men hævet feriegodtgørelse fratrækkes i uddannelsesydelsen efter reglerne i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Uddannelsesydelse kan ikke modtages, hvis den ledige modtager dagpenge efter reglerne i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 688 af 11. oktober 1991 om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Perioder med uddannelsesydelse forlænges med det antal dage, hvor den ledige modtager dagpenge på grund af sygdom eller barselorlov. Dagpengeperioden ved sygdom eller barselorlov skal være på mere end 4 uger, for at perioden med uddannelsesydelse kan forlænges. Der kan i alt forlænges med højst 2 år, når der er modtaget dagpenge på grund af sygdom.

Ønsker en ledig ved skift til en ny uddannelse eller efter afbrydelse af ydelsen på ny at få ydelsen, skal der indsendes en ny ansøgning.

Ved en sådan ansøgning skal arbejdsløshedskassen angive længden af de perioder, hvor der tidligere er udbetalt uddannelsesydelse eller iværksætterydelse, hvis Arbejdsformidlingen anmoder herom.

Uddannelsesydelsen kan fås i perioder mellem to uddannelser, hvis der højst er 1 måned imellem dem, uanset § 69, stk. 1, og § 70, stk. 1. Ansøgningen om ydelse til den nye uddannelse skal være godkendt inden afslutningen af den tidligere ydelsesperiode.

Perioder med uddannelsesydelse betragtes som ledighed i relation til lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bestemmelsen er ophævet. Praktik

Uddannelsesydelsen kan fås i erhvervspraktikperioder, hvis de er et naturligt led i uddannelsesforløbet.

Der kan udbetales uddannelsesydelse i venteperioder mellem teori- og praktikdele i et uddannelsesforløb, hvis modtageren i en venteperiode er registreret som praktikpladssøgende hos Arbejdsformidlingen.

Chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om uddannelsesydelse og praktikperioder.

Uddannelsesydelsens størrelse og udbetaling

Uddannelsesydelsens størrelse og udbetaling

Uddannelsesydelsen svarer til de dagpenge, den ledige ellers ville have fået. Ydelsen kan ikke udbetales, hvis der samtidig udbetales en statslig uddannelsesstøtte. Hvis der til uddannelsen er knyttet løn, suppleres denne om nødvendigt med uddannelsesydelse, så den ledige i alt får et beløb, der svarer til uddannelsesydelsen. Får den ledige uddannelsesydelse, kan der ikke samtidig udbetales godtgørelse til deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.

Hvis en modtager af uddannelsesydelse samtidig har andet arbejde eller indtægt fra andet arbejde, skal uddannelsesydelsen nedsættes efter samme regler om fradrag som i §§ 58, 59, stk. 1 og 3, samt § 73, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Reglerne om timeoverførsel, mindsteudbetaling og udbetaling for søgnehelligdage samt de særlige regler om udbetaling i forbindelse med arbejdsfordelingsordninger bruges dog ikke.

Beregningsgrundlaget for uddannelsesydelsen ændres ikke, selv om der foretages fradrag for arbejdstimer i udbetalingsperioden.

Arbejdsløshedskassen udbetaler uddannelsesydelsen til den ledige. Udbetalingen sker bagud for samme periode, som vedkommende arbejdsløshedskasse udbetaler arbejdsløshedsdagpenge for.

Kassen kan tidligst udbetale en ydelse, når Arbejdsformidlingen har godkendt ansøgningen.

Kassen kan ikke udbetale uddannelsesydelse for perioder, hvor den ledige er udelukket fra ret til dagpenge. Hvis kassen har stillet krav om arbejde af en vis varighed, før der kan udbetales dagpenge, kan ydelsen ikke udbetales i en periode, der svarer til dette arbejdskrav.

Arbejdsløshedskassen kan kun udbetale en ydelse, når

1. kassen har modtaget en erklæring fra den ledige til brug for udbetaling,

1. den ledige fortsat er medlem af en kasse,

1. den ledige på tro og love har erklæret, at uddannelsen følges,

1. der er foretaget fradrag for arbejde, indtægt eller løn m.m. efter samme regler og samme grundlag som for dagpenge, jf. §§ 71 og 77, stk. 2, og

1. den ledige på tro og love har erklæret, at pågældende ikke får en statslig uddannelsesstøtte samtidig med uddannelsesydelsen.

Der kan ikke udbetales uddannelsesydelse til uddannelse i udlandet, med mindre denne uddannelse er led i en uddannelse her i landet, eller uddannelsen ikke findes her i landet og iøvrigt kan godkendes efter Kapitel 11, i Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 22. juni 1992 om uddannelsesstøtte.

Det er en betingelse for at få uddannelsesydelse i udlandet, at den uddannelsessøgende har oprettet konto i et pengeinstitut eller hos Post-Giro her i landet, som arbejdsløshedskassen kan indsætte ydelsen på.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om beregning af ydelsen og om udbetaling m.v. Dagpenge efter uddannelsesydelse

Ved ophør af uddannelsesydelse har den ledige ret til dagpenge efter gældende regler i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Iværksætterydelse

Iværksætterydelse

En ledig kan få iværksætterydelse i op til 3 år og 6 måneder, hvis pågældende etablerer og driver selvstændig virksomhed som sin hovedbeskæftigelse. Før 1. arbejdstilbud

Retten til iværksætterydelse før 1. arbejdstilbud indtræder ved ledighed med dagpengeret i sammenlagt 5 måneder inden for de seneste 8 måneder. Der må ikke være afgivet et konkret arbejdstilbud til den ledige på ansøgningstidspunktet.

Ved opgørelse af ledighedskravet, jf. stk. 1, medregnes kun timer, for hvilke der er udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, herunder feriedagpenge i en ledighedsperiode.

Ledige, der har etableret selvstændig virksomhed før den 1. januar 1989, vil ikke være berettiget til iværksætterydelse efter stk. 1. Dette gælder dog ikke, hvis virksomheden hidtil har været drevet som den lediges bibeskæftigelse.

Hvis den ledige, jf. § 7, stk. 1, er omfattet af det skærpede arbejdskrav, vil pågældende ikke kunne få iværksætterydelse efter stk. 1, hvis dagpengeretten er ophørt på ansøgningstidspunktet.

En ledig kan ikke få iværksætterydelse efter stk. 1 til en virksomhed, som den ledige har drevet som hovedbeskæftigelse inden for de seneste 12 måneder at regne fra ansøgningstidspunktet, jf. § 89. Efter 1. arbejdstilbud

Ledige, der har afsluttet det 1. arbejdstilbud har ret til iværksætterydelse.

Samme ret har ledige, som enten har afsluttet et arbejdstilbud for unge under 25 år eller et arbejdstilbud for ledige over 50 år.

Også ledige, som efter det fyldte 24. år og 3 måneder er ophørt med uddannelsesydelse for unge under 25 år, jf. § 7, stk. 7, har ret til iværksætterydelse. Betingelser for at få iværksætterydelse

De almindelige betingelser for at få iværksætterydelse er følgende: Ansøgeren skal

1. være ledig,

1. være medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse,

1. være under 60 år, når den selvstændige virksomhed påbegyndes,

1. opfylde arbejdskravet efter §§ 55, stk. 1, eller 72, stk. 1, og eventuelt et skærpet arbejdskrav efter § 58, stk. 1, § 64, stk. 1, eller § 74, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. på ansøgningstidspunktet, og

1. indsende ansøgning til en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende til påtegning.

Ansøgeren må ikke

1. være ophørt med 1. arbejdstilbud af grunde som kan tilregnes den ledige selv,

1. have afslået et rimeligt arbejdstilbud, herunder et supplerende arbejdstilbud, eller

1. have generhvervet retten til 1. arbejdstilbud.

Der kan ikke ydes iværksætterydelse efter 2. arbejdstilbud.

Ansøgning om iværksætterydelse

Ansøgning om iværksætterydelse

For at få iværksætterydelse, skal virksomheden senest på ansøgningstidspunktet være anmeldt til registrering (momsregistreret) hos toldvæsenet.

For virksomheder, der ikke er registreringspligtige efter momsloven, kan chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætte regler om anden dokumentation for selvstændig virksomhed, herunder tidsfrister for indsendelse af dokumentationen og tidspunktet for ydelsesperiodens start.

Iværksætterydelse kan fås ved drift af selvstændig virksomhed alene eller sammen med andre, uanset hæftelsesform.

Den ledige skal indsende ansøgningsskemaet til en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhversdrivende. Den ledige bemyndiger ved sin underskrift på ansøgningsskemaet denne arbejdsløshedskasse til at indhente dokumentation til brug for en afklaring af,

1. indtil hvilken dato den ledige opfylder arbejdskravet efter § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, og eventuelt et skærpet arbejdskrav efter § 58, stk. 1, § 64, stk. 1, eller § 74, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., og

1. om den ledige opfylder ledighedskravet for at få iværksætterydelse før 1. arbejdstilbud, jf. § 84, stk. 1,

Arbejdsløshedskassen angiver herefter på ansøgningen,

1. hvornår kassen har modtaget ansøgningen, og

1. indtil hvilken dato den ledige opfylder arbejdskravet efter § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, og eventuelt et skærpet arbejdskrav efter § 58, stk. 1, § 64, stk. 1, eller § 74, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., og

1. om den ledige opfylder ledighedskravet for at få iværksætterydelse før 1. arbejdstilbud, jf. § 84, stk. 1.

Hvis ledighedskravet, jf. § 84, stk. 1, ikke er opfyldt på ansøgingstidspunktet, skal der indgives ny ansøgning, når denne betingelse er opfyldt.

Den ledige indgiver herefter ansøgningen til Arbejdsformidlingen til godkendelse. Arbejdsløshedskassen kan efter aftale med den ledige sende ansøgningen til Arbejdsformidlingen.

Arbejdsformidlingen godkender ansøgningen om iværksætterydelse, hvis Varighed

1. betingelserne i § 86 er opfyldt,

1. betingelserne i § 84 er opfyldt ved ansøgning om iværksætterydelse før 1. arbejdstilbud,

1. den ledige har dokumenteret, at den selvstændige virksomhed er momsregistreret, jf. dog § 101, stk. 1, nr. 3,

1. ydelsesperioden enten før 1. arbejdstilbud ikke går mere end 1 år og 5 måneder ud over datoen for ophør af retten til dagpenge eller efter 1. arbejdstilbud ikke går mere end 1 år ud over datoen for ophør af retten til dagpenge, som oplyst af kassen, jf. § 89, og

1. ydelsesperioden ikke er opbrugt.

Iværksætterydelse kan ydes fra den dag toldvæsenet har modtaget den lediges ansøgning om momsregistrering, dog tidligst fra det tidspunkt en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende har modtaget ansøgning om ydelsen til påtegning, jf. § 86, stk. 1, nr. 5.

Når Arbejdsformidlingen har godkendt eller afslået ansøgningen om iværksætterydelse, skal Arbejdsformidlingen sende en kopi af ansøgningen til den i stk. 1 nævnte arbejdsløshedskasse og den ledige. Ved godkendelsen skal det fremgå, fra hvilken dato ydelsesperioden begynder.

For modtagere af iværksætterydelse før 1. arbejdstilbud kan ydelsen fås, sålænge den ledige driver selvstændig virksomhed, dog højst i 3 år og 6 måneder og ikke ud over 1 år og 5 måneder efter ophør af retten til dagpenge efter § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette gælder, uanset om den pågældende i dagpengemæssig henseende ville være omfattet af det skærpede arbejdskrav.

For modtagere af iværksætterydelse efter 1. arbejdstilbud kan ydelsen fås, sålænge den ledige driver selvstændig virksomhed, dog højst i 3 år og 6 måneder og ikke ud over 1 år efter ophør af retten til dagpenge, jf. § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette gælder, uanset om den pågældende i dagpengemæssig henseende ville være underlagt det skærpede arbejdskrav.

Iværksætterydelsen kan også modtages under sædvanlig ferie m.v., men hævet feriegodtgørelse trækkes fra i iværksætterydelsen efter reglerne i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Iværksætterydelse kan ikke modtages, hvis den ledige modtager dagpenge efter reglerne i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 688 af 11. oktober 1991 om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Perioder med iværksætterydelse forlænges med det antal dage, hvor den ledige modtager dagpenge på grund af sygdom eller barselorlov. Dagpengeperioden ved sygdom eller barselorlov skal være på mere end 4 uger, for at perioden med iværksætterydelse kan forlænges. Der kan i alt forlænges med højst 2 år, når der er modtaget dagpenge på grund af sygdom.

Ønsker en ledig ved skift til ny virksomhed eller efter afbrydelse af ydelsen på ny at få ydelsen, skal der indsendes en ny ansøgning.

Ved en sådan ansøgning skal vedkommende arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende dokumentere længden af de perioder, hvor der tidligere er udbetalt iværksætterydelse, hvis Arbejdsformidlingen anmoder herom.

Iværksætterydelsen kan fås under skift til ny virksomhed, hvis der ikke er mere end 1 måned mellem ophøret af den gamle virksomhed og starten af den nye virksomhed. Ansøgningen om ydelse til den nye virksomhed skal være godkendt inden afslutningen af den tidligere ydelsesperiode.

Perioder med iværksætterydelse betragtes som ledighed i relation til lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Overflytning til anden arbejdsløshedskasse

En ledig, der får udbetalt iværksætterydelse, skal være overflyttet til en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende som fuldtidsforsikret medlem.

En ledig skal flyttes tilbage til sin tidligere arbejdsløshedskasse, hvis pågældende anmoder herom inden 3 måneder efter ydelsesperiodens ophør. Den ledige forbliver fuldtidsforsikret, medmindre der er udbetalt iværksætterydelse for mindre end 13 uger, eller den pågældende har særlige, vægtige grunde til kun at påtage sig deltidsarbejde.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om overflytning.

Iværksætterydelsens størrelse og udbetaling

Iværksætterydelsens størrelse og udbetaling

Iværksætterydelsen svarer til 50 pct. af højeste dagpenge efter § 47 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Hvis en modtager af iværksætterydelse samtidig har andet arbejde eller indtægt fra andet arbejde, skal iværksætterydelsen nedsættes efter samme regler om fradrag som i §§ 58, 59, stk. 1 og 3, samt § 73, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m .v. Reglerne om timeoverførsel, mindsteudbetaling og udbetaling for søgnehelligdage samt de særlige regler om udbetaling i forbindelse med arbejdsfordelingsordninger bruges dog ikke.

Arbejdsløshedskassen udbetaler iværksætterydelse til den ledige på grundlag af en erklæring til brug for udbetaling af ydelsen. Udbetalingen sker bagud for samme periode, som den pågældende arbejdsløshedskasse udbetaler arbejdsløshedsdagpenge for.

Kassen kan tidligst udbetale ydelsen, når Arbejdsformidlingen har godkendt ansøgningen.

Kassen kan ikke udbetale iværksætterydelse for perioder, hvor den ledige er udelukket fra ret til dagpenge. Hvis kassen har stillet krav om arbejde af en vis varighed, før der kan udbetales dagpenge, kan ydelsen ikke udbetales i en periode, der svarer til dette arbejdskrav.

Arbejdsløshedskassen kan kun udbetale ydelsen, når

1. kassen har modtaget en erklæring til brug for udbetaling,

1. den ledige fortsat er medlem af en kasse,

1. den ledige på tro og love har erklæret, at virksomheden fortsat drives, og enten momsangivelse, jf. dog stk. 2, eller ved virksomhed uden momsregistreringspligt anden dokumentation for selvstændig virksomhed, jf. § 88, stk. 2, er fremsendt, og

1. der er foretaget fradrag for arbejde, indtægt eller løn m.m. efter samme regler, og på samme grundlag som for dagpenge, jf. §§ 94 og 99, stk. 2.

Indtil den ledige har modtaget den første momsangivelse, kan arbejdsløshedskassen udbetale iværksætterydelse på grundlag af momsregistreringsbevis.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om beregning af ydelsen og om udbetaling m.v. Dagpenge efter iværksætterydelse

Ved ophør med iværksætterydelse har den ledige ret til dagpenge efter gældende regler i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m .v.

Kombination af uddannelsesydelse og iværksætterydelse

Kombination af uddannelsesydelse og iværksætterydelse

Den ledige kan skifte mellem henholdsvis uddannelsestilbud med uddannelsesydelse, uddannelse med uddannelsesydelse og iværksætterydelse. Ved skift til ny støtteform skal der indgives en ny ansøgning. Der kan ikke udbetales ydelse til flere støtteformer samtidig.

Ved skift mellem uddannelsestilbud og selvvalgt uddannelse eller omvendt skal uddannelsesydelsen, der er udbetalt i en tidligere periode, fratrækkes i den sidst ansøgte periode. Afsnit VII a Kapitel 19 a Arbejdstilbud m.v. for personer, der er omfattet af lov om aktiveringsordning ved hjemmehjælp og dagpasning for børn samt lov om aktiveringsordning for ledige på Bornholm

I henhold til denne bekendtgørelse påhviler det arbejdsløshedskasserne at indberette til Arbejdsmidlingen, når

1. en ledig, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, har haft 9 måneders ledighed før 1. arbejdstilbud og derfor skal tilbydes en individuel samtale på Arbejdsformidlingen, jf. § 5,

1. en ledig, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, har været ledig i 11 måneder inden for de seneste 15 måneder og derfor har en kommende ret til et uddannelsestilbud før 1. arbejdstilbud, jf. § 31,

1. en ledig, der er under 25 år, har været ledig i 9 måneder inden for de seneste 15 måneder og derfor har ret til et arbejdstilbud, jf. § 7,

1. en ledig, der er over 25 år, har været ledig i 18 måneder inden for de seneste 24 måneder og derfor har ret til 1. arbejdstilbud, jf. § 7,

1. en ledig, der efter 1. arbejdstilbud, har været ledig i 18 måneder inden for de seneste 24 måneder, og som har ret til 2. arbejdstilbud, jf. § 8, og

1. en ledig, der efter et frivilligt arbejdstilbud, jf. § 7, stk. 2, har været ledig i 5 måneder og derfor har ret til et arbejdstilbud efter 6 måneders ledighed, jf. § 7, stk. 3.

Hvis retten til 2. arbejdstilbud først indtræder efter 18 måneders ledighed inden for de seneste 24 måneder, påhviler det arbejdsløshedskasserne straks at indberette til Arbejdsformidlingen.

De ledige, der ikke er blevet indberettet af en arbejdsløshedskasse til et arbejdstilbud efter stk. 1 eller stk. 2, men som er berettiget hertil, og som står over for at miste retten til dagpenge efter § 55 og § 72, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring skal indberettes inden 3 måneder inden dagpengerettens ophør.

Refusion til arbejdsløshedskasserne

Refusion til arbejdsløshedskasserne

Staten yder hver arbejdsløshedskasse refusion af de udgifter, som kassen i det foregående regnskabsår har afholdt efter kapitel 10, 15 og 18, jf. dog stk. 3.

Til en kasse, som ikke råder over tilstrækkelige midler til løbende at afholde udgifterne til uddannelses- og iværksætterydelse, kan der ydes forskudsbetaling eller a conto refusion. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 38, § 79, stk. 3-5, § 80, stk. 1, og § 86, stk. 4, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Udgifterne til uddannelses- og iværksætterydelse samt de hertil modtagne forskudsbetalinger eller a conto refusioner skal fremgå af kassens årsregnskab m.v., der i medfør af § 81 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. skal indsendes til direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen inden 15. marts efter regnskabsårets udløb.

Tilsyn

Tilsyn

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fører tilsyn med arbejdsløshedskassernes udbetaling af uddannelses- og iværksætterydelse efter kapitel 10, 15 og 18 i overensstemmelse med de almindelige regler i kapitel 14 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Godtgørelse for tab af dagpengeret

Godtgørelse for tab af dagpengeret

En ledig, herunder en person, som er omfattet af § 104 a, som har krav på et arbejdstilbud, og som ikke er påbegyndt et rimeligt arbejdstilbud, inden den pågældendes ret til dagpenge er ophørt, har krav på udbetaling af en godtgørelse fra amtskommunen efter ansøgning.

En ledig, der har fået, men ikke er påbegyndt et arbejdstilbud, har ret til godtgørelse, jf. stk. 1, hvis Arbejdsmarkedsnævnet i henhold til § 18, stk. 2, træffer afgørelse om, at tilbuddet ikke er rimeligt.

Ved ophør i et arbejdstilbud, som Arbejdsmarkedsnævnet efter § 18, stk. 2, træffer afgørelse om ikke er rimeligt, har den ledige ligeledes krav på godtgørelse.

Arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskasserne er forpligtede til at informere de ledige om deres krav på godtgørelsen.

Godtgørelseskravet bortfalder, hvis den ledige har indgået aftale med Arbejdsformidlingen om udskydelse af afgivelse af arbejdstilbud efter § 17, stk. 9 med henblik på uddannelse, arbejde eller ophold uden for landet i henhold til udlændingeloven.

En ledig, som har ret til et supplerende arbejdstilbud efter § 21, stk. 1, har ikke krav på godtgørelse.

Den ledige unge, der ikke optages på en uddannelse, har tidligst krav på godtgørelse 3 måneder efter, at krav på arbejdstilbud er fremsat, jf. § 52, stk. 3.

Den ledige unge, der efter afsluttet uddannelse eller ved afbrydelse af en uddannelse har fremsat krav om at få et arbejdstilbud, jf. § 60, har tidligst ret til godtgørelse efter udløbet af 3 måneders fristen.

Godtgørelsen udbetales af amtskommunen efter ansøgning fra den ledige. Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen kan ansøge efter aftale med den ledige.

Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen skal straks efter en ledigs henvendelse give meddelelse til amtskommunen om ansøgningen og sagens behandling.

Arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskassen skal hver inden for en frist på en uge fra den lediges henvendelse tilvejebringe den fornødne dokumentation.

Udbetaling sker med et beløb, der svarer til de dagpenge, den ledige oppebar umiddelbart inden dagpengerettens ophør.

Godtgørelse udbetales indtil den ledige har påbegyndt eller afslået et rimeligt arbejdstilbud. Første udbetaling skal dog ske snarest muligt og senest en uge efter, at amtskommunen har modtaget ansøgningen med fornøden dokumentation.

Ret til godtgørelsen bevares under ferie efter samme regler, som gælder for afholdelse af ferie med feriedagpenge.

Hvis den ledige har lønnet beskæftigelse, mens godtgørelse udbetales, skal der ske fradrag for timer med beskæftigelse.

Klager over en amtskommunes fejlagtige eller manglende udbetaling af godtgørelse kan af den ledige indbringes for chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen inden 4 uger fra det tidspunkt, hvor amtskommunen har truffet afgørelse på baggrund af den lediges underretning til amtskommunen om den fejlagtige eller manglende udbetaling.

Chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Arbejdsformidlingen skal straks med angivelse af dato underrette amtskommunen, når den ledige er påbegyndt et arbejde på fuld- eller deltid.

Flytter den ledige til en anden amtskommune, overgår forpligtelsen til at betale godtgørelsen til tilflytningsamtskommunen fra flyttetidspunktet.

I den periode, hvor amtskommunen udbetaler godtgørelsen, betragtes modtageren af godtgørelsen som ledig.

Administration og klageadgang

Administration og klageadgang

Arbejdsformidlingen varetager den daglige administration af reglerne i denne bekendtgørelse. Arbejdsformidlingen kan udlevere de oplysninger til arbejdsløshedskasserne, som er nødvendige for kassernes administration efter denne bekendtgørelse.

Arbejdsmarkedsnævnets afgørelser efter § 18, stk. 2, § 26, stk. 7, § 27, stk. 3, § 31 h og § 33, stk. 10, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Arbejdsmarkedsnævnet kan bemyndige et underudvalg til at træffe afgørelser efter § 18, stk. 2, § 23, stk. 3, § 26, stk. 7, § 27, stk. 3, § 33, stk. 10 og § 123, stk. 1.

Arbejdsformidlingens afgørelser, dog ikke afgørelser efter § 18, stk. 1, kan inden 4 uger indbringes for chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen af den, som afgørelsen vedrører. Chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Klager over en amtskommunes fejlagtige eller manglende udbetaling af godtgørelse, jf. § 116, kan inden 4 uger fra det tidspunkt, hvor amtskommunen har truffet afgørelse om den fejlagtige eller manglende udbetaling, indbringes for chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Arbejdsministeren kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er blevet meddelt, på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

Arbejdsløshedskassens afgørelser kan inden 4 uger indbringes for direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen af den, som afgørelsen vedrører. Klagen sendes gennem arbejdsløshedskassen. Nærmere regler fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen.

Afgørelser, som direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen har truffet efter stk. 7, kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn for arbejdsløshedsforsikringen af den, som afgørelsen vedrører.

Chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen skal forud for udfærdigelse af almindelige bestemmelser i henhold til denne bekendtgørelse forhandle disse med Landsarbejdsnævnet, og med kommuner og amtskommuner for så vidt angår ansættelser i kommuner og amtskommuner.

Oplysningspligt og tilbagebetaling

Oplysningspligt og tilbagebetaling

En modtager af uddannelsesydelse eller iværksætterydelse har pligt til at underrette Arbejdsformidlingen henholdsvis arbejdsløshedskassen om forhold, der har betydning for retten til ydelserne. Nærmere regler fastsættes af chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen henholdsvis direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsnævnet.

Har en modtager af uddannelsesydelse eller iværksætterydelse givet Arbejdsformidlingen urigtige oplysninger eller fortiet forhold, der har betydning for retten til ydelserne, kan chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen bestemme, at disse skal tilbagebetales helt eller delvis.

Har en modtager af uddannelsesydelse eller iværksætterydelse givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge eller beregning af ydelserne, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget ydelserne, skal den pågældende tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette, jf. § 86 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Misbrug m.v.

Misbrug m.v.

Arbejdsmarkedsnævnet kan fratage en arbejdsgiver retten til at ansætte ledige med genoptræningsydelse, hvis arbejdsgiveren ikke overholder bestemmelserne i denne bekendtgørelse eller bestemmelser udstedt med hjemmel heri.

Arbejdsmarkedsnævnets afgørelser efter stk. 1 kan inden 4 uger indbringes for Landsarbejdsnævnet, der træffer den endelige administrative afgørelse.

Hvis overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelses kapitel 8 og 9 skyldes, at arbejdsgiveren bevidst har afgivet urigtig erklæring om forhold, som var af betydning for at opnå ret til at ansætte ledige med genoptræningsydelse eller bevare retten dertil, eller forsætligt har fortiet forhold, som har haft samme betydning, kan chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen bestemme, at støtten enten ikke skal udbetales til arbejdsgiveren eller skal tilbagebetales.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. marts 1993.

§ 4, stk. 2, sidste pkt., § 6, stk. 2, sidste pkt., § 7, stk. 1, 3. pkt., § 7, stk. 2-3, § 8, stk. 1, nr. 6, § 11, stk. 3, § 19, stk. 2-3, § 21, stk. 3, § 22, stk. 4, § 30, stk. 3, kapitel 9 a, § 32, stk. 1, sidste pkt., afsnit VII a, og § 105, stk. 1, nr. 7 har virkning til den 1. januar 1994.

Samtidig ophæves Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 403 af 30. maj 1989, Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 571 af 5. august 1991, Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 957 af 27. december 1991 og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 557 af 23. juni 1992.

Arbejdsministeriet, den 3. marts 1993, den 3. marts 1993

/Jytte Andersen Ib Lockenwitz/

Bilag 1

Alle arbejdstilbudspersoner i den offentlige sektor har krav på et arbejdstilbud i så lang tid, at de ved beskæftigelse får samme mulighed for at kunne bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, som de, der får et arbejdstilbud på 37 timer om ugen.

Arbejdstilbuddet i den offentlige sektor skal således have følgende varighed afhængig af den overenskomstmæssige arbejdstid, jf. § 11, stk. 12, i bekendtgørelse om arbejdstilbud m.v.

--------------------------------------------------------------------- Antal arbejdstimer pr. uge Antal uger over 7 mdr. --------------------------------------------------------------------~ Fuldtid: 37 0 36 1 35 2 34 3 33 4 32 5 31 6 --------------------------------------------------------------------- Deltid: 30 0 29 0 28 0 27 0 26 0 25 0 --------------------------------------------------------------------- 24 1 23 2 22 3 21 5 20 6 ---------------------------------------------------------------------

Bilag 2

Indholdsfortegnelse

Formål m.v.

Information og vejledning

Arbejdstilbud

Fremskaffelse af arbejdstilbud

Afgivelse af arbejdstilbud

Afbrydelse i arbejdstilbudsperioden

Undervisning i arbejdstilbudsperioden

Merbeskæftigelse m.v.

Støtte i arbejdstilbudsperioden

Kapitel 9 a

Introduktionsperiode

Uddannelse og vejledning til særligt udsatte grupper af ledige

Kapitel 10 a

Uddannelsestilbud for 1. arbejdstilbud

Uddannelse med uddannelsesydelse for ledige under 25 år

Uddannelse med uddannelsesydelse før 1. arbejdstilbud

Uddannelse med uddannelsesydelse efter 1. arbejdstilbud

Ansøgning om uddannelsesydelse

Uddannelsesydelsens størrelse og udbetaling

Iværksætterydelse

Ansøgning om iværksætterydelse

Iværksættelserydelsens størrelse og udbetaling

Kombination af uddannelsesydelse og iværksætterydelse

Kapitel 19 a

Arbejdstilbud m.v. for personer, der er omfattet af lov om aktiveringsordning ved hjemmehjælp og dagpasning for børn samt lov om aktiveringsordning for ledige på Bornholm

Arbejdsløshedskassernes indberetningspligt

Refusion til arbejdsløshedskasserne

Tilsyn

Godtgørelse for tab af dagpengeret

Administration og klageadgang

Oplysningspligt og tilbagebetaling

Misbrug m.v.

Ikrafttræden m.v.