Bekendtgørelse om fritagelse for mødepligt ved redningsberedskabet og forsvaret under krise eller krig (designering)
BEK nr 934 af 06/12/1993
§ 1
Den, der under krise eller krig har mødepligt ved redningsberedskabet, kan af Beredskabsstyrelsen fritages for mødepligt for at kunne forblive i andre vigtige samfundsfunktioner.
Den, der under krise eller krig har mødepligt ved forsvaret, kan af Forsvarskommandoen eller Hjemmeværnskommandoen fritages for mødepligt for at kunne forblive i andre vigtige samfundsfunktioner.
Fritagelse for mødepligt efter stk. 1 og 2 sker som led i planlægningen af det samlede beredskab, herunder politiets beredskab.
§ 2
De enkelte ministre, amtsråd og kommunalbestyrelser m.v. indsender ansøgning til Beredskabsstyrelsen om fritagelse for mødepligt for de, der under krise eller krig skal varetage funktioner som nævnt i § 1, stk. 1 og 2.
Beredskabsstyrelsen udsteder et designeringsbevis til den, der fritages for mødepligt.
§ 3
De myndigheder m.v., der er nævnt i § 2, stk. 1, inddrager designeringsbeviset, hvis forudsætningen for fritagelsen ikke længere er til stede. Designeringsbeviset indesendes til Beredskabsstyrelsen.
§ 4
Den, der har fået udstedt et designeringsbevis, er ikke fritaget for pligt til at gøre midlertidig tjeneste under genindkaldelse, mønstring og øvelser m.v.
§ 5
Ved ekstraordinære indkaldelser kan indenrigsministeren og forsvarsministeren, hver inden for deres område, bestemme, at designeringsbeviser sættes ud af kraft.
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.
Bekendtgørelse nr. 169 af 26. marts 1976 om designering af civilforsvarets værnepligtige personel ophæves. Endvidere ophæves cirkulære nr. 176 af 15. august 1974 om brandmænds fritagelse for mødepligt ved forsvaret og civilforsvaret.
Designeringsbeviser udstedt i henhold til hidtil gældende bestemmelser forbliver i kraft indtil 1. januar 1995, hvorefter de skal være erstattet af designeringsbeviser, udstedt i medfør af denne bekendtgørelse.
punkt_23 23. december 1992, samt § 9, stk. 1, i lov om forsvarets personel, jf. lovbekendtgørelse nr. 822 af 8. december 1986, og efter forhandling med forsvarsministeren, fastsættes:
Indenrigsministeriet, den 6. december 1993, den 6. december 1993
/Birte Weiss Flemming Klokager/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1993
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1993