Bekendtgørelse om fiskeriet i Ferring Sø m.v.
BEK nr 935 af 07/12/1993
§ 1
I Ferring Sø, Veserne og Hygum Nor med kanaler er fiskeri forbudt i perioden 1. marts til 15. maj.
§ 2
I Ferring Sø, Veserne og Hygum Nor må fiskeri med faststående fiskeredskaber kun foregå med kasteruser og pæleruser efter forudgående anmeldelse til Fiskerikontrollen.
Fiskeri med kasteruser og pæleruser er forbudt i kanalerne der forbinder de i stk. 1 nævnte vandområder og i fredningsbælter på 50 m i vandområderne ved kanaludmundingerne.
Bortset fra det i stk. 1 nævnte fiskeri med kasteruser og pæleruser, må fiskeri kun foregå med stang og snøre.
§ 3
Ved fiskeri med kasteruser (dobbelte eller enkelte) og pæleruser (undervandsruser eller ovenvandsruser), må forreste bøjle i redskabet have en diameter på højest 90 cm.
I pæleruser må radens længde højest udgøre 40 m, og armene hver højest 8 m, og pælerusen skal bestå af mindst 3 kalve.
§ 4
I kasteruser og pæleruser skal i forreste bøjle være indsat et spærrenet med højest 60 mm masker (helmasker). Maskestørrelsen foran den bageste kalv i rusen skal være mindst 30 mm (helmaske), og efter den bageste kalv mindst 24 mm (helmasker). Maskestørrelsen i rad og arme må højest udgøre 40 mm (helmasker).
Redskabet skal ikke forsynet med odderrist- eller net.
§ 5
For regnbueørred fanget i Ferring Sø, Veserne og Hygum Nor fastsættes et mindstemål på 45 cm.
Regnbueørreder, der ikke opfylder det i stk. 1 nævnte mindstemål, må ikke beholdes om bord, omlades, landes, opbevares, transporteres, sælges eller udbydes til salg, men skal genudsættes, så vidt muligt i levende tilstand.
§ 6
Overtrædelse af §§ 1-5 straffes med bøde.
§ 7
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.
pre_paragraph I medfør af § 13, § 27, nr. 3 og 5, § 28, § 42, stk. 2 i lov nr. 306 af 4. juni 1986 om saltvandsfiskeri fastsættes følgende:
Fiskeriministeriet, den 7. december 1993, den 7. december 1993
/Bjørn Westh Jørn Laustrup/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1993
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1993