TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om oplæringsbevis i særligt tilrettelagt jobtræningsforløb

BEK nr 960 af 10/12/1993

DanmarkBekendtgørelse1993

§ 1

Efter afslutningen af aktivering i et særligt tilrettelagt jobtræningsforløb hos en offentlig arbejdsgiver, jf. § 22 og § 24 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, udstedes et oplæringsbevis efter anmodning fra den aktiverede.

Stk. 2

Ved offentlige arbejdsgivere efter stk. 1 forstås:

  1. kommuner, amtskommuner og kommunale fællesskaber,
  1. statsinstitutioner og
  1. organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige tilskud.
Stk. 3

Oplæringsbeviset kan kun udstedes for deltagelse i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb, der har en varighed af mindst 6 måneder og et omfang på mindst 20 timers ugentlig beskæftigelse.

§ 2

Beskæftigelse i følgende situationer træder i stedet for et oplæringsbevis:

  1. Beskæftigelse i form af jobtræning med løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere af mindst 6 måneders varighed og mindst 20 timers ugentlig beskæftigelse, jf. §§ 12-14 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
  1. Beskæftigelse i form af særligt tilrettelagte jobtræningsforløb af mindst 6 måneders varighed og mindst 20 timers ugentlig beskæftigelse, hvor kontanthjælpsmodtageren er ansat hos en privat arbejdsgiver, en folkeoplysende organisation, beboerforening, privat husstand, grundejerforening, idrætsforening m.v.

§ 3

Ved afgørelse af størrelsen af oplæringsydelse i § 15 i lov om kommunal aktivering medregnes oplæringsbevis for deltagelse i mindst 5 måneder i beskæftigelsesprojekter, der er gennemført eller påbegyndt før den 1. januar 1994. Det sammme gælder beskæftigelse i en privat virksomhed med løntilskud af mindst 5 måneders varighed samt udsendelse i 5 måneder gennem kommunens servicefunktion, der er gennemført eller påbegyndt før den 1. januar 1994.

§ 4

Det påhviler kommunalbestyrelsen at orientere kontanthjælpsmodtagere, der aktiveres i det særligt tilrettelagte jobtræningsforløb, om de i §§ 1-3 nævnte regler.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.

pre_paragraph I henhold til § 15, stk. 8, i lov nr. 498 af 30. juni 1993 om kommunal aktivering, fastsættes:


Socialministeriet, den 10. december 1993, den 10. december 1993

/Karen Jespersen Anne Mette Lolk/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1993
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1993