Bekendtgørelse om god fremstillings- og distributionspraksis for lægemidler (*
BEK nr 968 af 13/12/1993
§ 1
Denne bekendtgørelse omfatter lægemidler, herunder farmaceutiske specialiteter, blod og blodkomponenter, radioaktive lægemidler, gasser til medicinsk brug, færdigfremstillede veterinære lægemidler, der ikke er farmaceutiske specialiteter, magistrelt fremstillede lægemidler, samt lægemidler til klinisk afprøvning.
Bekendtgørelsen omfatter fremstilling af lægemidler, herunder fremstilling til eksport, samt import, engros- og detailforhandling, herunder lagerhold af lægemidler.
§ 2
Bekendtgørelsen gælder for virksomheder og personer, der har Sundhedsstyrelsens tilladelse til håndtering af lægemidler, samt for apoteker og sygehusapoteker.
Definitioner og generelle bestemmelser
Definitioner og generelle bestemmelser
§ 3
I denne bekendtgørelse anvendes nedenstående udtryk i de anførte betydninger:
- Detailforhandler: En virksomhed eller person, der foretager detailforhandling.
- Detailforhandling: Enhver form for virksomhed, som består i at modtage, opbevare og udlevere lægemidler til forbrugerne.
- Engrosforhandler: En virksomhed eller person, der foretager eller lader foretage engrosforhandling.
- Engrosforhandling: Enhver form for virksomhed, der består i at modtage, opbevare, levere eller eksportere lægemidler, med undtagelse af udlevering af lægemidler til forbrugere.
- Fremstiller: Enhver indehaver af den i art. 16 i direktiv 75/319/EØF og art. 24 i direktiv 81/851/EØF omhandlede tilladelse.
- God fremstillingspraksis (GMP): Den del af kvalitetssikringen, som sikrer, at lægemidlerne til stadighed produceres og kontrolleres i overensstemmelse med de kvalitetskrav, der er gældende for lægemidlernes tilsigtede anvendelse.
- Importør: En virksomhed eller person, der er ansvarlig for indførsel af lægemidler.
- Kontrolbevis: Dokumentation underskrevet af den sagkyndige person hos fremstilleren, lønarbejdstageren eller importøren om, at lægemidlet er fremstillet i overensstemmelse med god fremstillingspraksis samt opfylder de krav, der ligger til grund for markedsføringstilladelsen.
- Kvalitetssikring: Summen af de systemer og aktiviteter, der skal sikre, at lægemidlet har en kvalitet, der svarer til den tilsigtede anvendelse.
- Leverandør: En fremstiller, en importør eller en engrosforhandler, der foretager levering til næste led i distributionskæden.
- Multipakning: En pakning med multipakningens V-nr. bestående af flere enkeltpakninger uden V-nr.
- Sagkyndig person: En person, der opfylder de minimumskrav til videnskabelige og tekniske kvalifikationer, der er fastsat i art. 23 i direktiv nr. 75/319/EØF og art. 31 i direktiv nr. 81/851/EØF.
- Virksomhed: En fremstiller, en importør, en engrosforhandler eller en detailforhandler.
§ 4
Udover reglerne i denne bekendtgørelse gælder endvidere de bestemmelser, der er bekendtgjort i Danske Lægemiddelstandarder samt i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 49 af 8. januar 1987 om lægemidlers kvalitet.
Fremstilling
Fremstilling
§ 5
Enhver fremstiller skal have mindst een sagkyndig person til sin rådighed.
§ 6
Alle fremstillingsprocesser skal gennemføres i overensstemmelse med god fremstillingspraksis.
§ 7
Detaljerede retningslinier for fremstilling fremgår af »Vejledning i god fremstillingspraksis vedrørende lægemidler« offentliggjort af Kommissionen i »Regler for Lægemidler gældende i Det Europæiske Fællesskab, bind IV«.
§ 8
De fremstillingsprocesser, som ligger til grund for markedsføringstilladelsen, skal følges.
Med jævne mellerum skal fremstilleren i lyset af den videnskabelige og tekniske udvikling foretage en gennemgang af fremstillingsmetoderne. Når det er nødvendigt at foretage en ændring af de fremstillingsprocesser, som ligger til grund for markedsføringstilladelsen, skal anmodning herom forelægges Sundhedsstyrelsen. Kvalitetsstyring
§ 9
Enhver fremstiller skal etablere og gennemføre et effektivt kvalitetssikringssystem for lægemidler, der aktivt involverer de berørte afdelingers ledelse og ansatte. Organisation og personale
§ 10
Enhver fremstillervirksomhed skal råde over et kompetent og tilstrækkeligt kvalificeret personale, som er stort nok til, at målsætningerne for kvalitetssikringen af lægemidlerne kan opfyldes.
Ansvarsområderne for ledelsen og det ledende personale, herunder den eller de sagkyndig person(er), som står for gennemførelsen og udførelsen af god fremstillingspraksis, skal være fastlagt i stillingsbeskrivelser. De hierarkiske forhold skal være fastlagt i en organisationsplan.
De i stk. 2 omhandlede stillingsbeskrivelser og organisationsplanen skal godkendes i overensstemmelse med fremstillerens internt fastlagte procedurer.
§ 11
Det i § 10, stk. 2, omhandlede personale skal tillægges tilstrækkelig myndighed til, at det kan varetage sit ansvarsområde korrekt.
§ 12
De ansatte skal gennemgå en grundlæggende og fortsat træning, som omfatter teori og praktisk anvendelse af begreberne kvalitetssikring og god fremstillingspraksis.
§ 13
Enhver virksomhed skal etablere og efterleve hygiejneinstruktioner tilpasset de aktiviteter, der skal gennemføres.
Instruktionerne skal omfatte procedurer for personalets sundhed, hygiejne og påklædning. Lokaler og udstyr
§ 14
Lokaler og udstyr skal placeres, designes, konstrueres, indrettes og vedligeholdes, således at de er velegnede til deres formål og således, at effektiv rengøring kan foretages.
Indretning og design af lokaler og udstyr samt arbejdsoperationer skal udføres på en sådan måde, at risikoen for fejl er så lille som muligt, og således, at sammenblanding, krydskontaminering og enhver anden handling, der har en uheldig indvirkning på produkternes kvalitet undgås.
§ 15
Udstyr og lokaler, der skal anvendes til fremstillingsprocesser med afgørende indflydelse på produkternes kvalitet, skal underkastes en passende kvalificering. Dokumentation
§ 16
Enhver fremstiller skal have et dokumentationssystem. Systemet skal være baseret på specifikationer for råvarer og færdigvarer, på hovedforskrifter vedrørende sammensætning, produktion og kontrol af færdigvarer samt på generelle instruktioner for procedurer vedrørende udstyr, hygiejne, produktion og kontrol.
Der skal foreligge hovedforskrifter for hver af de batchstørrelser, der fremstilles.
Dokumenterne skal være tydelige, fejlfri og ajourførte.
§ 17
Der skal foreligge dokumentation for fremstillingen af den enkelte batch, som gør det muligt at følge fremstillingsforløbet.
Alt dokumentationsmateriale vedrørende den fremstillede batch skal opbevares i mindst et år længere end den fastsatte udløbsdato for batchen eller mindst 5 år efter lægemidlets frigivelse til salg eller distribution, afhængig af hvilken periode, der er den længste.
§ 18
Anvendes elektroniske, fotografiske eller andre databehandlingssystemer, skal fremstilleren validere systemet og bevise, at data vil blive lagret på passende vis og beskyttet mod tab eller beskadigelse i den forventede opbevaringsperiode.
Data, der er lagret i disse systemer, skal umiddelbart kunne stilles til rådighed i læselig form. Produktion
§ 19
Alle produktionsprocesser skal gennemføres i overensstemmelse med fastlagte instruktioner og procedurer i overensstemmelse med god fremstillingspraksis. Der skal være egnede og tilstrækkelige ressourcer til rådighed til proceskontrol.
Der skal træffes foranstaltninger for at undgå krydskontaminering og sammenblanding.
Enhver ny fremstillingsproces eller væsentlig ændring af fremstillingsprocessen skal valideres. Kritiske trin i fremstillingsprocessen skal regelmæssigt valideres påny. Kvalitetskontrol
§ 20
Enhver fremstiller skal etablere og opretholde en kvalitetskontrolafdeling. Denne afdeling skal ledes af en person, der har de fornødne kvalifikationer, og afdelingen skal være uafhængig af andre afdelinger.
Kvalitetskontrolafdelingen skal råde over et eller flere kvalitetskontrollaboratorier med tilstrækkeligt personale og udstyr til at gennemføre den nødvendige undersøgelse og afprøvning af råvarer, trykt emballage, emballagedele, mellemprodukter og færdigvarer.
Laboratorier uden for virksomheden kan benyttes i overensstemmelse med denne bekendtgørelses regler om lønarbejde.
§ 21
Ved den endelige kontrol af færdigvaren inden frigivelse til salg eller distribution skal kvalitetskontrolafdelingen vurdere alle væsentlige oplysninger i batchdokumentationen såsom produktionsforløb, resultater fra proceskontrollen, analyseresultater, produkternes overensstemmelse med færdigvarespecifikationen samt den færdige pakning.
§ 22
Den sagkyndige person skal før frigivelse af hver enkelt batch attestere, at batchen er fremstillet i henhold til denne bekendtgørelse samt at registrerede farmaceutiske specialiteter opfylder de krav, der ligger til grund for markedsføringstilladelsen. Attesteringen skal ske i et register eller lignende, som er oprettet til dette formål og som løbende føres ajour. Registeret skal opbevares i mindst 6 år og være til Sundhedsstyrelsens rådighed i denne periode.
Såfremt batcher af immunologiske, veterinærmedicinske præparater skal eksporteres til EF-medlemsstater, skal der tillige udarbejdes et kontrolbevis, som skal følge varen.
§ 23
Referenceprøver af hver enkelt batch af færdigvaren skal opbevares i mindst et år efter den fastsatte udløbsdato.
Prøver af anvendte råvarer, skal opbevares i mindst to år efter frigivelsen af produktet. Denne periode kan afkortes, hvis deres holdbarhed er kortere. For opløsningsmidler, gasser og vand samt andre råvarer, hvor der findes væsentlige forhold, der taler for det, kan opbevaring af referenceprøver undlades.
De i stk. 1 og 2 nævnte prøver skal være tilgængelige for Sundhedsstyrelsen.
§ 24
Ved magistrel fremstilling af lægemidler i een enkelt eller nogle få pakninger kan prøveudtagning, afprøvning og opbevaring af referenceprøver af det færdige lægemiddel undlades.
Sundhedsstyrelsen kan tillade, at der for andre lægemidler, som fremstilles enkeltvis eller i små mængder, eller når der kan opstå specielle problemer i forbindelse med deres oplagring, fastsættes særlige betingelser for prøveudtagning, afprøvning og opbevaring af referenceprøver af det færdige lægemiddel. Lønarbejde
§ 25
Lønarbejdsgivere, som får fremstillet lægemidler i lønarbejde i eller uden for EF-medlemsstater, skal have Sundhedsstyrelsens tilladelse hertil.
Der skal foreligge en skriftlig lønarbejdsaftale mellem lønarbejdsgiver og lønarbejdstager for hver fremstillingsproces eller proces i tilknytning til fremstillingen, som udføres i lønarbejde.
Hver parts ansvarsområde skal klart fremgå af aftalen, navnlig lønarbejdstagers forpligtelse til at overholde god fremstillingspraksis samt den måde, hvorpå den sagkyndige person, der har ansvaret for at frigive hver enkelt batch, udfører sit hverv.
§ 26
Lønarbejdstager må ikke indgå aftale med tredjemand om lønarbejde for det arbejde, som han skal udføre i henhold til aftalen, uden skriftlig tilladelse fra lønarbejdsgiver.
§ 27
I tilfælde af, at lønarbejdstager er et laboratorium, som ikke har Sundhedsstyrelsens tilladelse til håndtering af lægemidler, skal dette underkaste sig kontrol af Sundhedsstyrelsen. Reklamationer og tilbagekaldelser
§ 28
Fremstilleren skal registrere og undersøge enhver reklamation vedrørende mangler samt indføre et system til registrering og undersøgelse af reklamationerne.
Fremstilleren skal underrette Sundhedsstyrelsen om enhver mangel, som kan resultere i tilbagekaldelse eller ekstraordinære leveringsrestriktioner i Danmark eller i et eksportland samt indføre et effektivt system, som gør det muligt at tilbagekalde lægemidler i distributionsnettet omgående og på ethvert tidspunkt. Selvinspektion
§ 29
Fremstilleren skal med jævne mellemrum foretage selvinspektion som led i kvalitetssikringssystemet for at kontrollere gennemførelsen og overholdelsen af principperne for god fremstillingspraksis samt for at foreslå ændringer, der måtte være nødvendige.
Der skal føres journaler over udførte selvinspektioner og korrigerende handlinger.
Import
Import
§ 30
Der skal forefindes dokumentation for alle importerede lægemidler. Denne skal indeholde oplysning om dato, antal, navn, lægemiddelform, styrke, pakningsstørrelse, batchnummer, udløbsdato og leverandørens navn og adresse.
Der skal foretages kontrol af, at mærkning (etiket m.v.) er i overensstemmelse med gældende regler.
§ 31
Ved import af lægemidler skal importøren sikre, at lægemidlerne er fremstillet af behørigt godkendte fremstillere og i overensstemmelse med standarder for god fremstillingspraksis, som mindst svarer til De Europæiske Fællesskabers standarder herfor. Kopi af fremstillertilladelse skal foreligge. Import af lægemidler fra lande uden for De Europæiske Fællesskaber
§ 32
Importører af registrerede, farmaceutiske specialiteter fra lande uden for De Europæiske Fællesskaber skal råde over en sagkyndig person.
Den sagkyndige person skal sikre, at enhver batch af en registreret farmaceutisk specialitet, der importeres fra lande uden for De Europæiske Fællesskaber, er fremstillet af behørigt godkendte fremstillere i overensstemmelse med standarder for god fremstillingspraksis som mindst svarer til denne bekendtgørelse samt opfylder de krav, der ligger til grund for markedsføringstilladelsen.
Kontrollen efter stk. 2 skal foregå i Danmark og tillige omfatte en fuldstændig kvalitativ analyse samt en kvantitativ analyse af i det mindste alle virksomme bestanddele og enhver anden prøve og kontrol, der er nødvendig for at sikre kvaliteten af lægemidlet.
Den sagkyndige person hos importøren skal før frigivelse af hver enkelt batch attestere, at batchen er fremstillet i henhold til denne bekendtgørelse og opfylder de krav, der ligger til grund for markedsføringstilladelsen. Attesteringen skal ske i et register eller lignende, som er oprettet til dette formål og som løbende føres ajour.
Kravet i stk. 1 om sagkyndig person gælder dog ikke i tilfælde, hvor lægemidlet er kontrolleret efter bestemmelserne i stk. 3 i en anden EF-medlemsstat og er ledsaget af et kontrolbevis.
Kontrollen efter stk. 3 kan undlades, når lægemidlet ledsaget af et kontrolbevis skal forblive i Danmark og der med eksportlandet er truffet egnede ordninger, som sikrer, at denne kontrol er foretaget i dette land.
§ 33
Ovennævnte kontrolbeviser ordnet i kronologisk orden og register skal opbevares i mindst 6 år og være til Sundhedsstyrelsens rådighed i denne periode.
§ 34
Ved import af immunologiske, veterinærmedicinske præparater skal importøren sikre sig, at der findes repræsentative prøver af hver batch på lager i tilstrækkelige mængder mindst indtil seneste anvendelsesdato og på anmodning omgående fremlægge dem for Sundhedsstyrelsen ledsaget af kontrolbeviser. Import af lægemidler fra lande, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber
§ 35
En importør af registrerede farmaceutiske specialiteter fra EF-medlemsstater skal råde over en sagkyndig person.
Den sagkyndige person skal sikre, at enhver batch af en registreret farmaceutisk specialitet, der importeres fra en anden EF-medlemsstat, er fremstillet i overensstemmelse med den gældende lovgivning om god fremstillingspraksis i pågældende medlemsstat samt opfylder de krav, der ligger til grund for markedsføringstilladelsen.
Den sagkyndige person hos importøren skal før frigivelse af hver enkelt batch attestere, at batchen er fremstillet i henhold til denne bekendtgørelse og opfylder de krav der ligger til grund for markedsføringstilladelsen. Attesteringen skal ske i et register eller lignende, som er oprettet til dette formål og som løbende føres ajour.
Kontrollen efter stk. 2 samt § 30, stk. 2, kan undlades i tilfælde, hvor lægemidlet er kontrolleret i en anden EF-medlemsstat, og lægemidlet ledsages af et kontrolbevis.
I sådanne tilfælde gælder kravet i stk. 1 om sagkyndig person ikke.
§ 36
Ovennævnte kontrolbeviser ordnet i kronologisk orden og register skal opbevares i mindst 6 år og være til Sundhedsstyrelsens rådighed i denne periode.
§ 37
Ved import af immunologiske, veterinærmedicinske præparater skal importøren sikre sig, at der findes repræsentative prøver af hver batch på lager i tilstrækkelige mængder mindst indtil seneste anvendelsesdato og på anmodning omgående fremlægge dem for Sundhedsstyrelsen ledsaget af kontrolbeviset.
Engros- og detailforhandling
Engros- og detailforhandling
§ 38
Besiddelse af en fremstillertilladelse eller en importørtilladelse giver også tilladelse til engrosforhandling.
§ 39
Besiddelse af en importørtilladelse, en engrosforhandlertilladelse eller en detailforhandlertilladelse omfatter ikke tilladelse til fremstilling, herunder fremstilling af multipakninger, ometikettering og brydning af færdigvarepakninger. Organisation og personale
§ 40
Enhver engros- og detailforhandler skal råde over et kompetent og tilstrækkeligt kvalificeret personale. Heraf skal udpeges en person, som er ansvarlig for, at virksomheden udøves i overensstemmelse med denne bekendtgørelses regler.
§ 41
De hierarkiske forhold skal være fastlagt i en organisationsplan. Ansvarsområde for det personale, der håndterer lægemidler, skal være fastlagt i stillingsbeskrivelser.
De ansatte skal være bekendt med de principper og retningslinier, der gælder for god distributionspraksis. Lokaler og udstyr
§ 42
Lokaler og udstyr skal placeres, designes, konstrueres, indrettes og vedligeholdes således, at de er velegnede til deres formål, og således at effektiv rengøring kan foretages.
§ 43
Lagerlokaler skal være tilstrækkeligt store til at muliggøre opretholdelse af god orden, og efterlevelse af først ind først ud princippet. Et særligt område skal være dediceret varer til destruktion.
§ 44
Lagerhold skal foregå ved de opbevaringsbetingelser, der er fastsat i markedsføringstilladelsen m.v. Temperaturen i lagerlokaler og køleudstyr skal registreres periodisk.
§ 45
Lægemidler skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende. Indkøb
§ 46
Der må kun modtages lægemidler fra virksomheder, der er i besiddelse af en fremstiller-, importør- eller engrosforhandlertilladelse.
§ 47
Der skal forefindes dokumentation for alle modtagne lægemidler, jf. § 52.
§ 48
§§ 49, 50, 51 og 52, stk. 3, 4, 5 og 6 gælder ikke for detailforhandling af lægemidler. Salg
§ 49
Der må kun leveres lægemidler til virksomheder, der enten selv er i besiddelse af en fremstiller-, importør- eller engrosforhandlertilladelse eller til apoteker og personer, der ifølge dansk lovgivning har tilladelse til at udlevere lægemidler til forbrugere.
§ 50
Der skal forefindes dokumentation for alle leverede lægemidler, jf. § 52.
§ 51
Ved enhver levering til apoteker og personer, der ifølge dansk lovgivning har tilladelse til at udlevere lægemidler til forbrugere, skal engrosforhandleren vedlægge dokumentation for de leverede lægemidler, jf. § 52. Dokumentation
§ 52
Den i § 47, 50 og 51 nævnte dokumentation skal mindst indeholde oplysning om dato, antal, navn, lægemiddelform, styrke og pakningsstørrelse, samt leverandørens og modtagerens navn og adresse; for levering fra fremstiller, importør eller engrosforhandler til engrosforhandler endvidere bachnummer og udløbsdato.
Dokumentationen kan foreligge i form af indkøbs-/salgsfakturaer, EDB-data eller en hvilken som helst anden form.
For veterinærmedicinske præparater skal der mindst een gang årligt foretages en nøjagtig gennemgang, hvor fortegnelsen over modtagne og leverede præparater skal sammenholdes med lagerbeholdningen, og en rapport skal udarbejdes over eventuelle uoverensstemmelser. Dokumentationen skal være til rådighed for Sundhedsstyrelsen i 6 år.
Ved eksport af lægemidler skal der udover det i stk. 1 nævnte forefindes oplysning om batchnummer.
Ved eksport til EF-medlemsstater af immunologiske, veterinærmedicinske præparater skal disse følges af et kontrolbevis.
Ved eksport til EF-medlemsstater af veterinærmedicinske præparater importeret fra tredielande, skal lægemidlerne endvidere ledsages af en fremstillertilladelse. Reklamationer og tilbagekaldelser
§ 53
Der skal indføres et effektivt system, som gør det muligt at tilbagekalde lægemidler i distributionsnettet omgående og på ethvert tidspunkt efter anmodning fra Sundhedsstyrelsen eller i samarbejde med fremstilleren, importøren eller indehaveren af markedsføringstilladelsen for pågældende produkt. Diverse
§ 54
Udelukkende sygehusapoteker, medicindepoter og distribuerende dyrlæger må bryde multipakninger.
§ 55
Lægemidler, der ikke mere kan antages at svare til de gældende kvalitetskrav, eller som ikke må udleveres til forbrugere, fordi opbevaringstiden er overskredet, eller som af anden grund ikke kan udleveres, skal af engros- og detailforhandleren returneres til fremstilleren/importøren eller destrueres på forsvarlig måde.
Særlige bestemmelser
Særlige bestemmelser
§ 56
Sundhedsstyrelsen kan kræve foretaget ændringer og fastsætte tidsfrister for ændringers gennemførelse i enhver virksomhed, som ikke opfylder kravene i denne bekendtgørelse.
§ 57
Enhver virksomhed, der har tilladelse til at fremstille, importere, engrosforhandle eller detailforhandle lægemidler, underkastes kontrol af Sundhedsstyrelsen jf. § 9 i lov om lægemidler og § 65, stk. 2, i lov om apoteksvirksomhed. De rapporter, der udfærdiges i forbindelse med Sundhedsstyrelsens inspektioner, skal opbevares af virksomheden.
Sundhedssstyrelsen kan efter begrundet anmodning fra en myndighed i en anden EF-medlemsstat udlevere de i stk. 1 omhandlede inspektionsrapporter.
§ 58
På anmodning fra Kommissionen eller en EF-medlemsstat kan den i § 2 nævnte tilladelse til håndtering af lægemidler udleveres af Sundhedsstyrelsen.
§ 59
Såfremt Sundhedsstyrelsen midlertidigt eller permanent trækker den i § 2 nævnte tilladelse til håndtering af lægemidler tilbage, skal Sundhedsstyrelsen underrette de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom.
§ 60
Såfremt en anden medlemsstat skønner, at indehaveren af den i § 2 nævnte tilladelse til håndtering af lægemidler ikke længere opfylder forudsætningerne for tilladelsen og underretter Sundhedsstyrelsen herom, skal Sundhedsstyrelsen derefter træffe de fornødne foranstaltninger og underrette den førnævnte medlemsstat og Kommissionen om de afgørelser, der er truffet og begrundelsen herfor.
§ 61
Sundhedsstyrelsen kan dispensere fra en eller flere af de i denne bekendtgørelse anførte bestemmelser, for så vidt ganske særlige forhold taler herfor. Strafbestemmelser
§ 62
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde den, der
- overtræder denne bekendtgørelses bestemmelser bortset fra §§ 1-4, 7, 56, 57, stk. 2, og 58, 59, 60 og 61.
- undlader at efterkomme påbud udstedt i medfør af § 56.
Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartselskab, andelsselskab eller lignende, kan der efter § 44, stk. 3, i lov om lægemidler og § 72, stk. 3, i lov om apoteksvirksomhed, pålægges selskabet/apoteket som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der efter samme bestemmelse pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 63
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.
§ 64
Bekendtgørelse nr. 796 af 21. september 1992 om fremstilling, import og forhandling m.v. af lægemidler ophæves.
Sundhedsstyrelsen, den 13. december 1993, den 13. december 1993
/Knud Kristensen Per Frandsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1993
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1993