Bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed

Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Hvis medlemmet har en individuel handlingsplan, danner handlingsplanen rammen om, hvad medlemmet står til rådighed for.

Medlemmet skal opholde sig og have bopæl i Danmark. Hvis medlemmet rejser til udlandet, men kommer tilbage til Danmark inden for samme døgn, kan der udbetales dagpenge for den pågældende dag, hvis medlemmet har kunnet overtage arbejde, jf. § 5.

Medlemmet skal være tilmeldt og have kontakt til Arbejdsformidlingen.

Selvom medlemmet ikke har været tilmeldt Arbejdsformidlingen, kan medlemmet få dagpenge, hvis perioden ikke er på over 3 måneder, og det skyldes Arbejdsformidlingen, at medlemmet ikke er blevet tilmeldt eller ved en fejl er blevet afmeldt. Medlemmet skal i øvrigt opfylde betingelserne for ret til dagpenge.

Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan give tilladelse til, at medlemmet får dagpenge, selvom betingelserne i stk. 2, 1. pkt., ikke er opfyldt.

Medlemmet skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er formidlet af Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen.

Kravet om varslet kan fraviges for et medlem, der arbejder inden for et arbejdsområde, hvor det er nødvendigt, at tiltrædelse sker samme dag. Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen skal på forhånd orientere medlemmet herom.

Medlemmet skal kunne formidles passende arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for medlemmets faglige område.

Når medlemmet har været ledigt i sammenlagt 12 måneder inden for 15 måneder, skal medlemmet også kunne formidles rimeligt arbejde, som ligger uden for medlemmets hidtidige faglige område.

Medlemmet skal kunne overtage arbejde med en rimelig transporttid. Hvis medlemmet bor i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må medlemmet acceptere denne transporttid. Fra det tidspunkt, hvor medlemmet kan formidles rimeligt arbejde, skal medlemmet kunne overtage arbejde i et større geografisk område.

Hvis medlemmet ikke kan overtage arbejde inden for sit faglige område, kan medlemmet få dagpenge, når medlemmet kan overtage arbejde inden for andre faglige områder. Medlemmet skal oplyse Arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskassen om, hvilket arbejde medlemmet kan overtage.

Medlemmet skal søge arbejde og deltage i kurser og andre tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde.

Medlemmet skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det faglige område, og medlemmet skal søge arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid.

Medlemmet må ikke forbeholde sin arbejdskraft for sæsonarbejde.

Medlemmet må ikke forbeholde sin arbejdskraft for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads, og medlemmet må ikke begrænse sin rådighed til et afgrænset arbejdsområde inden for sit faglige område.

Medlemmet skal oplyse arbejdsløshedskassen om afslag på formidlet arbejde og arbejdsophør og begrænsninger i rådigheden for arbejdsmarkedet.

Medlemmet skal give oplysninger om sin rådighed, herunder arbejdssøgning og deltagelse i kurser m.v., og årsagen til afslag på formidlet arbejde og arbejdsophør, hvis arbejdsløshedskassen beder om det. Særlige regler om rådighed

Medlemmet kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet afslår tilbud efter en individuel handlingsplan eller afslår formidlet arbejde, eller medlemmet bringer tilbud efter en individuel handlingsplan eller sit arbejde til ophør, fordi medlemmet inden for 3 måneder fra afslaget eller ophøret fx skal overtage andet arbejde, begynde uddannelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, overgå til efterløn eller rejse til udlandet.

Medlemmet kan dog få dagpenge fra det tidspunkt, hvor det dokumenteres, at forudsætningen for afslaget eller ophøret er bortfaldet.

Medlemmet kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet under arbejdssøgning i et andet land, hvis medlemmet inden afrejsen godtgør over for arbejdsløshedskassen at have en aftale med en arbejdsgiver om en ansættelsessamtale i det andet land, og medlemmet giver meddelelse om opholdets varighed til Arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskassen før rejsen. Medlemmet skal komme tilbage til Danmark inden for 5 dage.

Medlemmet kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i resten af en orlovsperiode fra et arbejde, hvis perioden forventes at vare over 4 uger, og medlemmet ikke har mulighed for at genoptage arbejdet med det samme.

Et fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, selv om arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, når arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid. Det gælder kun, hvis medlemmets nedsatte arbejdstid ligger inden for den fulde, normale arbejdstid for medlemmets arbejdsområde.

Arbejdsgiverens erklæring skal enten foreligge på en formular (frigørelsesattest), som Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen udarbejder, eller frigørelsesmuligheden skal være en del af ansættelseskontrakten.

Medlemmet vil kunne få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er arbejdsløshedskassen i hænde i underskreven stand senest 14 dage efter, at ansættelsen er begyndt. Hvis arbejdsløshedskassen har modtaget arbejdsgiverens erklæring senere end 14 dage efter, at ansættelsen er begyndt, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra dette tidspunkt.

Medlemmet kan anses for at stå til rådighed, uanset at medlemmet har borgerligt ombud eller andet hverv i det offentliges interesse, som begrænser muligheden for at overtage arbejde.

Medlemmet kan anses for at stå til rådighed i en ledighedsperiode, indtil medlemmet har mulighed for at begynde en anden del af en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, en del af en uddannelse, som fuldt ud kan sidestilles hermed, eller en del af en erhvervsgrunduddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. Det gælder kun, hvis perioden mellem de to dele af uddannelsen forventes at vare over 4 uger.

Medlemmet kan anses for at stå til rådighed i en ledighedsperiode mellem to perioder i et uddannelsesforløb, der ikke er omfattet af stk. 1, eller i en orlovsperiode fra uddannelsen. Det gælder kun, hvis perioden forventes at vare over 4 uger. Der kan ikke udbetales dagpenge, hvis ledigheden skyldes uddannelsesstedets ferieperiode.

Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan give tilladelse til, at et medlem, der har fået et krav om arbejde efter manglende rådighed, jf. § 21, fordi medlemmet har begrænset sin rådighed for arbejdsmarkedet til sæsonarbejde, kan overgå til efterløn, hvis medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne herfor, uanset kravet om arbejde ikke er opfyldt.

Selvforskyldt ledighed

Selvforskyldt ledighed

Medlemmet er selvforskyldt ledigt, hvis medlemmet afslår et formidlet arbejde eller opsiger et arbejde uden en gyldig grund, jf. § 19.

Medlemmet er selvforskyldt ledigt, hvis medlemmet afslår at medvirke til at udarbejde eller revidere en individuel handlingsplan eller afslår eller afbryder et tilbud efter en individuel handlingsplan uden en gyldig grund, jf. § 20.

Stk. 1 og 2 gælder også for et medlem, der tager orlov fra et arbejde og situationer, der kan sidestilles med afslag.

Medlemmet er selvforskyldt ledigt, hvis medlemmet bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet.

Stk. 1 gælder også for et medlem, der bliver afskediget i jobtræning og særligt tilrettelagte jobtræningsforløb efter en individuel handlingsplan.

Gyldige grunde, jf. § 17, er bl.a.: Medlemmet kan afslå eller opsige arbejdet, hvis der er lægelig dokumentation for, at medlemmet på grund af sit helbred ikke eller kun med vanskelighed kan udføre arbejdet, eller arbejdet forventes at medføre, at der opstår eller sker en forværring af helbredsmæssige problemer - herunder problemer i forbindelse med en graviditet. Ved opsigelse skal medlemmet have forsøgt at få andet arbejde på arbejdspladsen. Medlemmet kan afslå eller opsige arbejdet, hvis afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af medlemmet på grund af transportvanskeligheder eller på grund af den tid, der går til transport. Hvis medlemmet opsiger arbejdet, skal det ske i umiddelbar tilknytning til en omlægning af offentlige transportmidler, en ændring af arbejdstidens placering eller bortfald af kørelejlighed, og medlemmet skal før opsigelsen have forsøgt at få arbejdstiden flyttet. Medlemmet kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet mangler pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje, og medlemmet har gjort rimelige forsøg på at skaffe pasningsmulighed. Ved opsigelse skal medlemmet have forsøgt at få anden arbejdstid på arbejdspladsen. Medlemmet kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet ønsker at overgå til efterløn, og medlemmet rent faktisk indtræder i efterlønsordningen. Ved afslag er det en betingelse, at medlemmet anmoder om at overgå til efterløn i umiddelbar tilknytning til afslaget på arbejdet og med virkning fra anmodningen. Ved opsigelse er det en betingelse, at medlemmet ønsker at overgå til efterløn inden for 3 måneder efter arbejdsophøret. Medlemmet kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmets arbejdstid er på over 6 timer i døgnet, eller arbejdstiden beregnet i gennemsnit for 1 måned har en varighed på over 30 timer pr. uge. Ved opsigelse er det en betingelse, at den ændrede arbejdstid er pålagt medlemmet af arbejdsgiveren, og at medlemmet ikke har accepteret arbejdstiden. Medlemmet kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, jf. §§ 60, stk. 1, og 73, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ved afslag må arbejdstiden ikke bringe reglerne om mindsteudbetaling i anvendelse. Et fuldtidsforsikret medlem kan sige arbejdet op og fratræde inden for 26 uger efter, at retten til supplerende dagpenge er bortfaldet. Hvis bortfaldstidspunktet udskydes af en uforudsigelig eller pludseligt opstået situation, er det fortsat en gyldig grund til ophøret, hvis medlemmet stilles som om, at retten til supplerende dagpenge er bortfaldet ved arbejdsophøret. Medlemmet kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, fordi arbejdsgiveren ikke ønsker at udstede en frigørelsesattest. Det gælder ikke, hvis medlemmet har accepteret at fortsætte arbejdet uden samtidig at få supplerende dagpenge. Reglerne om mindsteudbetaling af dagpenge må ikke komme i anvendelse. Medlemmet kan afslå eller opsige arbejdet, hvis der på afslags- eller opsigelsestidspunktet er dokumentation for, at medlemmet har fået andet varigt arbejde eller skal begynde uddannelse inden for 3 måneder efter afslaget eller ophøret. Medlemmet skal rent faktisk begynde uddannelsen. Det er også en gyldig grund, hvis medlemmet umiddelbart efter ophøret overtager varigt arbejde. Medlemmet kan afslå eller opsige arbejdet, hvis arbejdet udføres i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Medlemmet kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet nægter at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v. Arbejdsløshedskassen skal indhente en skriftlig erklæring fra Justitsministeriet om, at den pågældende virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel m.v. Medlemmet kan opsige arbejdet, hvis almindelige arbejdsretlige principper gør, at medlemmet ikke skal fortsætte med arbejdet. Medlemmet skal have henvendt sig til arbejdsgiveren for at opnå en løsning på de opståede problemer - eventuelt gennem den faglige organisation. Medlemmet kan opsige arbejdet senest 2 år efter en flytning, der skyldes, at ægtefællen eller samleveren overtager varigt arbejde, begynder længerevarende uddannelse eller begynder eller flytter selvstændig virksomhed uden for det hidtidige hjemsted. Det samme gælder hjemmeboende umyndige børn, hvor forældrene skal flytte af en af de nævnte grunde. Medlemmet kan opsige arbejdet, hvis medlemmet som led i en fratrædelsesordning modtager en godtgørelse fra arbejdsgiveren i forbindelse med fratrædelsen. Godtgørelsen skal - sammenlagt med løn i den periode, medlemmets eget opsigelsesvarsel løber - mindst svare til løn for den periode, der svarer til arbejdsgiverens opsigelsesvarsel. Medlemmet kan opsige arbejdet på grund af flytning uden for det hidtidige hjemsted som følge af den samboende ægtefælles eller samleverens udøvelse af fysisk vold mod medlemmet, når arbejdsophøret og flytningen sker i tilknytning til den fysiske volds udøvelse. Medlemmet skal ved lægeattest eller politianmeldelse kunne dokumentere at have været udsat for fysisk vold. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan bestemme, at der er en gyldig grund, uanset medlemmet ikke kan dokumentere fysisk vold, når det ved politianmeldelse kan dokumenteres, at medlemmets flytning og arbejdsophør i tilknytning hertil skyldes overhængende fare for medlemmets liv på grund af trusler om fysisk vold fra den samboende ægtefælles eller samleverens side. Medlemmet kan opsige arbejdet, hvis medlemmet får støtte efter lov om social bistand til pasning af handicappet barn eller pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. Medlemmet skal have fået afslag på at få orlov fra arbejdet. Medlemmet kan afslå arbejdet, hvis medlemmet ønsker at overgå til en periode med fradragsfri indtægt, og medlemmet rent faktisk indtræder i ordningen. Det er en betingelse, at medlemmet anmoder om at overgå til ordningen i umiddelbar tilknytning til afslaget og med virkning fra anmodningen. Medlemmet kan afslå arbejdet, hvis det formidlede arbejde ikke skal kunne overtages, jf. §§ 5 og 6.

§ 19, nr. 1-16, finder tilsvarende anvendelse på medvirken til udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan og tilbud efter en individuel handlingsplan.

Medlemmet kan afslå et tilbud efter en individuel handlingsplan, hvis tilbudet ikke er rimeligt, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Medlemmet kan ophøre i et tilbud efter en individuel handlingsplan, hvis medlemmet ophører for at overtage arbejde, der ikke gives offentlige løntilskud til.

Udbetaling af dagpenge

Udbetaling af dagpenge

Hvis medlemmet efter §§ 27 og 28 ikke anses for at stå til rådighed, kan medlemmet ikke få dagpenge.

Hvis medlemmet 2 gange inden for 6 måneder har mistet retten til dagpenge på grund af selvforskyldt ledighed, kan medlemmet ikke få dagpenge.

Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge efter mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger, hvis arbejdet er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og der ikke er givet offentlige løntilskud til arbejdet.

Et deltidsforsikret medlem kan på samme måde igen få dagpenge efter mindst 150 timers arbejde i en 10-ugers-periode, jf. i øvrigt stk. 3.

Medlemmet kan igen få dagpenge, hvis medlemmet i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang uden samtidig at modtage etableringsydelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, iværksætterydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, igangsætningsydelse efter lov om social bistand eller lignende.

Et medlem, der ikke står til rådighed, fordi medlemmet har forbeholdt sin arbejdskraft for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads, kan igen få dagpenge, hvis medlemmet dokumenterer, at årsagen til den manglende rådighed ikke længere er til stede.

Medlemmet kan ikke opfylde kravet om arbejde i stk. 3 og 4 med arbejde af den karakter, der var årsag til den manglende rådighed, jf. § 8.

Så længe medlemmet ikke kan overtage arbejde, jf. §§ 5 og 6, ikke er tilmeldt Arbejdsformidlingen, jf. § 4, eller ikke har bopæl og opholder sig i Danmark, jf. § 3, kan medlemmet ikke få dagpenge.

Medlemmet kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet ikke har givet de oplysninger, som arbejdsløshedskassen har bedt om, jf. § 9, stk. 2. Dagpengene kan dog efterbetales, hvis medlemmet har stået til rådighed for arbejdsmarkedet i den mellemliggende periode.

Medlemmet kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet udebliver fra en samtale i arbejdsløshedskassen, som arbejdsløshedskassen har indkaldt medlemmet til skriftligt og personligt. Medlemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet har henvendt sig skriftligt, personligt eller telefonisk til arbejdsløshedskassen.

Hvis medlemmet uden en gyldig grund afslår et formidlet arbejde, kan medlemmet ikke få dagpenge i 1 uge fra afslaget.

Hvis medlemmet uden en gyldig grund afslår at medvirke til at udarbejde eller revidere en individuel handlingsplan eller afslår et tilbud efter en individuel handlingsplan, kan medlemmet ikke få dagpenge i 1 uge fra afslaget.

Hvis medlemmet siger sit arbejde op uden en gyldig grund eller bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet, kan medlemmet ikke få dagpenge i 5 uger fra arbejdsophøret.

Hvis medlemmet uden en gyldig grund selv siger et formidlet arbejde op inden for den første uge, kan medlemmet ikke få dagpenge i 1 uge fra arbejdsophøret.

Hvis medlemmet bliver afskediget, uden at afskedigelsen væsentligst skyldes medlemmet, og medlemmet uden en gyldig grund selv siger arbejdet op og fratræder, før arbejdsgiverens opsigelsesvarsel udløber, er medlemmet selvforskyldt ledigt og kan ikke få dagpenge i 5 uger fra arbejdsophøret. Medlemmet mister dog ikke dagpenge ud over det tidspunkt, hvor medlemmet i henhold til arbejdsgiverens varsel skulle være fratrådt. Det samme gælder, hvis medlemmet bliver afskediget, uden at afskedigelsen væsentligst skyldes medlemmet, og medlemmet accepterer et kortere opsigelsesvarsel fra arbejdsgiverens side end det, der ellers gælder for medlemmet.

Stk. 1-3, som handler om arbejde, gælder også ophør i tilbud efter en individuel handlingsplan eller afskedigelse i jobtræning eller særligt tilrettelagte jobtræningsforløb efter en individuel handlingsplan.

Hvis medlemmet har en gyldig grund til afslag eller ophør, vil medlemmet efter en konkret vurdering kunne miste retten til dagpenge, hvis medlemmet i øvrigt ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Hvis medlemmet er selvforskyldt ledigt, vil medlemmet efter en konkret vurdering kunne miste retten til dagpenge, hvis medlemmet i øvrigt ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Medlemmet får ikke karantæne, hvis medlemmet får et krav om arbejde efter manglende rådighed, jf. § 21.

Arbejdsløshedskassens administration m.v.

Arbejdsløshedskassens administration m.v.

Arbejdsløshedskassen skal notere alle oplysninger, der kan have betydning for medlemmets dagpengeret, herunder de oplysninger medlemmet selv giver, og underretninger fra Arbejdsformidlingen.

Arbejdsløshedskassen skal senest vurdere medlemmets rådighed i forbindelse med, at arbejdsløshedskassen indberetter medlemmet til Arbejdsformidlingen, jf. § 144, stk. 1, i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Arbejdsløshedskassen skal senest vurdere medlemmets rådighed i forbindelse med, at arbejdsløshedskassen indberetter medlemmet til Arbejdsformidlingen, jf. § 144, stk. 2, i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Arbejdsløshedskassen skal i øvrigt undersøge og vurdere medlemmets rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet.

Arbejdsløshedskassen skal undersøge og vurdere medlemmets rådighed, hvis arbejdsløshedskassen ikke har vurderet medlemmets rådighed efter denne bestemmelse inden for de seneste 6 måneder, når medlemmet melder sig ledigt efter et sæsonarbejde, og medlemmet har haft sæsonarbejde i de sidste 2 år. Det samme gælder, hvis medlemmet har indgået aftale om genansættelse, eller medlemmet har opsagt et arbejde eller afslået et formidlet arbejde for at overtage det nu afsluttede sæsonarbejde.

Hvis medlemmet har eller har haft andet arbejde af større omfang end sæsonarbejdet, eller medlemmet har søgt andet arbejde end sæsonarbejde i tidligere ledighedsperioder fra sæsonarbejdet, kan medlemmet anses for at stå til rådighed.

Ved vurderingen efter §§ 27 og 28 skal arbejdsløshedskassen sikre sig, at medlemmet selv gør en indsats for at komme ud af ledigheden ved at søge arbejde og ved at deltage i kurser og andre tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde.

Hvis arbejdsløshedskassen ved vurderingen finder, at medlemmet står til rådighed, men der dog er tvivl om medlemmets fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet, skal arbejdsløshedskassen give medlemmet en frist på højst 3 måneder til at vise sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

Arbejdsløshedskassen skal skriftligt meddele medlemmet resultatet af vurderingen, hvis medlemmet ikke anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, eller arbejdsløshedskassen giver medlemmet en frist til at vise sin fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet.

Arbejdsløshedskassen skal notere, at der er foretaget en vurdering og resultatet af denne.

En arbejdsløshedskasse har tavshedspligt med hensyn til, om en virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel m.v., og arbejdsløshedskassen må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger herom.

Ved overtrædelse af stk. 1, finder straffelovens § 152 og §§ 152 c - 152 e anvendelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 94 a, stk. 2.

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse, som handler om ægteskab og ægtefæller, finder tilsvarende anvendelse på et registreret partnerskab og registrerede partnere.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Der udarbejdes en vejledning om anvendelsen af bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.

Samtidig ophæves følgende retsforskrifter:

1. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 673 af 9. oktober 1991 om et arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af selvforskyldt ledighed,

1. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 537 af 22. juni 1992 om ændring af bekendtgørelse om et arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af selvforskyldt ledighed,

1. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 967 af 7. december 1992 om ændring af bekendtgørelse om et arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af selvforskyldt ledighed,

1. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 869 af 18. december 1989 om rådighedsforpligtelsen for et medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, der er beskæftiget ved sæsonarbejde,

1. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning af 15. december 1992 om anvendelse af reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om et arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af selvforskyldt ledighed, og

1. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning af 8. januar 1990 om anvendelse af reglerne i bekendtgørelse om rådighedsforpligtelsen for et medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, der er beskæftiget ved sæsonarbejde.