Bekendtgørelse om støttet byggeri

Bekendtgørelsen gælder for følgende boliger:

1. almennyttige boliger, jf. kapitel 2 og 7 i lov om boligbyggeri

1. private andelsboliger, jf. kapitel 10 i lov om boligbyggeri

1. ungdomsboliger, jf. kapitel 11 i lov om boligbyggeri

1. ældreboliger, jf. lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Til de i § 1 nævnte boliger kan kommunalbestyrelsen på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte, jf. §§ 48, 63 og 67 i lov om boligbyggeri og § 6 i lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Tilladelse til fravigelse af de fastsatte regler i forbindelse med opførelse af almennyttigt boligbyggeri, private andelsboliger og ungdomsboliger kan efter §§ 62 a, 65 og 73 i lov om boligbyggeri kun ske med Bygge- og Boligstyrelsens godkendelse.

Byggeri, hvortil der ydes støtte efter stk. 1, kan ikke samtidig opnå støtte til etableringen efter lovgivningen om byfornyelse og boligforbedring. Udgifter til rydning af grund er undtaget herfra.

Til private andelsboliger, jf. § 63 i lov om boligbyggeri, kan der kun gives tilsagn, hvis projektet er omfattet af den samlede tilsagnsramme, som Bygge- og Boligstyrelsen har tildelt kommunen.

Til forsøg efter kapitel 8 i lov om boligbyggeri kan der kun gives tilsagn inden for den tilsagnsramme, som Bygge- og Boligstyrelsen har tildelt kommunen.

Den tildelte tilsagnsramme efter stk. 1 og 2 kan udvides efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen.

Til ungdomsboliger, integreret i almennyttige boligafdelinger, organiseret som almennyttige afdelinger, som selvstændige institutioner med tilsagn før den 1. juli 1986 og særligt godkendte ungdomsboliger, kan der efter § 73 b i lov om boligbyggeri ydes støtte til:

1. udbedring af byggeskader,

1. større ekstraordinære renoveringsarbejder,

1. større ekstraordinære moderniseringer og

1. energibesparende foranstaltninger.

Støtte kan ydes, i det omfang udgifterne ikke dækkes af erstatninger, gennem forsikringer eller ved, at der ydes støtte efter § 36, stk. 2-5, i lov om boligbyggeri.

Der kan ikke ydes støtte til vedligeholdelsesarbejder, fornyelses- og forbedringsarbejder, hvortil der er henlagt midler eller arbejder, som vedrører bygninger, der ikke er omfattet af det oprindelige tilsagn om støtte eller den særlige godkendelse, jfr. stk. 1. Der kan ikke ydes støtte til udbedring af udenomsarealerne eller til eforboliger.

Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige, helt ekstraordinære tilfælde yde et kommunalt lån til opretning af økonomien i ungdomsboliginstitutionen, når der gives tilsagn efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen fastsætter ud fra en konkret vurdering vilkårene for lån efter § 73 b, stk. 9, i lov om boligbyggeri.

Afgivelse af tilsagn, godkendelse af anskaffelsessum ved byggeriets påbegyndelse og af endelig anskaffelsessum ved byggeriets afslutning skal indberettes af kommunalbestyrelsen til Informations- og forvaltningssystemet BOSSINF. Endvidere skal kommunalbestyrelsen indberette til BOSSINF, når betingelserne for udbetaling af ydelsesstøtte er til stede, jfr. § 44, stk.4.

Indberetning til BOSSINF skal ske samtidig med afgivelsen af tilsagn, godkendelse af anskaffelsessum ved byggeriets påbegyndelse og af endelig anskaffelsessum ved byggeriets afslutning. Indberetning af tilsagn skal for at være gældende ske i samme finansår, som tilsagnet er meddelt.

De oplysninger, der skal indberettes til BOSSINF, fremgår af Boligministeriets Administrationsvejledning for Informations og forvaltningssystemet for støttet byggeri og byfornyelse - BOSSINF.

Udbetaling af statslig ydelsesstøtte kan tidligst finde sted, når oplysninger om den endeligt godkendte anskaffelsessum ved byggeriets påbegyndelse, som nævnt i stk. 1-3 er indberettet til BOSSINF.

Udbetaling af kommunal grundkapital skal ske på baggrund af de oplysninger, der er indberettet til BOSSINF.

Et realkreditinstituts eller ved kommunalt ejede ældreboliger Kommunekredits afgivelse af lånetilbud om finansiering af byggeri, omfattet af denne bekendtgørelse, skal ske på baggrund af de oplysninger, der er indberettet til BOSSINF.

Kommunalbestyrelsens afgivelse af garantierklæring skal ske på baggrund af de oplysninger, der er indberettet til BOSSINF.

Kommunalbestyrelsen indberetter hvert år i december måned til BOSSINF, det antal almennyttige boliger, ungdomsboliger og ældreboliger samt udgifter til renovering mv. af eksisterende ungdomsboliger, som kommunalbestyrelsen påtænker at give tilsagn til det følgende år.

For private andelsboliger indberettes samtidig det ønskede antal boliger.

Kommunalbestyrelsen indberetter endvidere antallet af boliger, hvortil der vil blive søgt om støtte til forsøg efter kapitel 8 i lov om boligbyggeri, og størrelsen af det tilskud, der vil blive søgt.

For almennyttige boliger, ungdomsboliger, herunder renoveringsarbejder jf. § 4, og ældreboliger indberettes endvidere det antal boliger, som forventes påbegyndt det følgende år.

Meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn efter § 2, til almennyttige boliger, ungdomsboliger og ældreboliger, skal kommunalbestyrelsen på Bygge- og Boligstyrelsens eventuelle forlangende kunne godtgøre, at det samlede antal almennyttige boliger, ungdomsboliger og ældreboliger i kommunen, der på tilsagnstidspunktet som følge af udlejningsvanskeligheder påfører de pågældende bebyggelser lejetab, ikke overstiger 2 pct.

Er der i kommunen almennyttige boliger, ungdomsboliger og ældreboliger, der påfører de pågældende bebyggelser lejetab, skal kommunalbestyrelsen på Bygge- og Boligstyrelsens forlangende oplyse, hvilke foranstaltninger kommunalbestyrelsen har iværksat for at nedbringe ledigheden.

Støtte til forsøg

Støtte til forsøg

Efter kapitel 8 i lov om boligbyggeri kan der ydes offentlig støtte til gennemførelse af forsøgsbyggeri inden for almennyttigt boligbyggeri, ungdomsboliger eller ældreboliger.

Der kan efter ansøgning ydes tilskud til indtil 400 boliger årligt til gennemførelse af forsøg, herunder forsøg med økologiske løsninger,

1. nye eller ændrede byggemetoder, blandt andet med henblik på øget produktivitet og bedre leverancestyring,

1. bolig- og bygningsudformninger,

1. drifts- og vedligeholdelsesmetoder,

1. nybyggeri i byfornyelsesområder.

Der kan endvidere efter ansøgning ydes tilskud til indtil 200 boliger årligt, som et led i forsøg på at tilvejebringe passende boligforhold for hjemløse og andre vanskeligt stillede grupper.

Tilskuddet kan ydes til nedsættelse af anskaffelsessummen, den kommunale grundkapital eller til andre udgifter, der ikke normalt indgår i anskaffelsessummen, herunder udviklingsomkostninger.

Tilsagnet kan betinges af særlige krav til forsøgets indhold og gennemførelse samt udarbejdelse af en rapport om erfaringerne i forbindelse med udførelsen af forsøget.

Tilskud kan ydes til bygningsejeren eller kommunen. Ansøgning om tilskud fremsendes til Bygge- og Boligstyrelsen. Ansøgningen fra bygningsejeren fremsendes gennem kommunalbestyrelsen tillige med dennes indstilling. Projektoplysninger indberettes i overensstemmelse med Boligministeriets Administrationsvejledning for Informations- og forvaltningssystemet for støttet byggeri og byfornyelse - BOSSINF, samtidig til BOSSINF.

Ansøgning om tilskud fremsendes som udgangspunkt samtidig med ønsker efter § 6, stk. 3. Har kommunalbestyrelsen ikke færdigbehandlet en ansøgning inden denne frist, kan ansøgningen efterfølgende fremsendes.

Der kan ikke ydes tilskud til byggerier, der har modtaget tilsagn efter § 2 i denne bekendtgørelse.

Tilsagn om tilskud meddeles skriftligt til kommunalbestyrelsen og bygherren.

Tilskud ydes inden for den ramme, som de årlige finanslove giver mulighed for.

Anskaffelsessummens bestanddele mv.

Anskaffelsessummens bestanddele mv.

I den opgjorte anskaffelsessum for byggeriet, eller de arbejder, der gennemføres, indgår samtlige udgifter, herunder udgifter til gennemførelse af støttesagen mv. Alle udgifter opgøres inklusiv moms i mio. kr. med 3 decimaler.

Anskaffelsessummens enkelte udgiftsposter skal hver især være rimelige i forhold til byggeriet eller projektets udformning og indhold.

Der udbetales kun statslig ydelsesstøtte til den anskaffelsessum, som holdes indenfor den anskaffelsessum, som godkendes på grundlag af reglerne i § 21.

Omfatter projektet garager/carporte, skal den kommunale garanti også omfatte den del af realkreditlånet, der vedrører disse. Der ydes ikke ydelsesstøtte til denne del af lånet. Det skal af indberetningen til BOSSINF fremgå, hvor stor en del af anskaffelsessummen, der vedrører garager/carporte.

Der ydes ikke støtte til erhvervslokaler.

Anskaffelsessummen, inklusiv moms, bidrag til Byggeskadefonden, gebyr til kommunen og gebyr til staten i henhold til § 58, stk. 3, i lov om boligbyggeri opgøres i millioner kroner med 3 decimaler. Afrundingen foretages efter sædvanlige afrundingsregler.

Overdragelsessummen for en eksisterende ejendom, der erhverves med henblik på ombygning til boliger med støtte efter lov om boligbyggeri, må opgjort kontant ikke overstige den af vurderingsrådet ansatte værdi. For ældreboliger gælder § 12 i lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Overdrages ubebyggede arealer til opførelse af støttet byggeri, må overdragelsessummen, inklusive sædvanlige modningsudgifter, tilslutningsafgifter mv., som vejledende udgangspunkt ikke overstige 20 pct. af den samlede anskaffelsessum. Overdragelsen sker på sædvanlige vilkår.

Bygherren skal have skøde på ejendommen og skal stå som debitor for de lån, som optages til finansiering af byggeriet. Det skal dokumenteres overfor kommunalbestyrelsen, at der senest ved byggeriets påbegyndelse foreligger tinglyst endeligt skøde på ejendommen, jf. dog stk. 2.

Den i stk. 1 nævnte frist for tinglysning kan udskydes, hvis tinglysningen alene er betinget af udstykningsmyndighedernes samtykke og forudsat, at bygherren på tidspunktet for byggeriets påbegyndelse kan dokumentere, at der er opnået forhåndsgodkendelser fra disse myndigheder af, at udstykningen vil kunne gennemføres.

Det i stk. 1 nævnte krav om skøde på ejendommen kan fraviges, hvis byggeriet opføres på lejet grund.

Ved tilsagn om støtte til renovering af ungdomsboliger, kan byggelånsrenter maksimalt medtages med faktisk dokumenterede udgifter. Byggelånsrenterne bør som udgangspunkt ikke overstige en forrentning af anskaffelsessummen i halvdelen af byggetiden til en rente (inklusiv løbende provision), som et byggelån af den pågældende størrelse normalt vil kunne optages til i et pengeinstitut.

I den opgjorte anskaffelsessum for tilsagn efter stk.1 indgår et beløb på 0,5 pct. af den ved påbegyndelsen godkendte anskaffelsessum til dækning af et 5- års eftersyn. Beløbet skal senest ved afleveringstidspunktet for arbejderne anbringes på en spærret konto i et pengeinstitut. Påløbende renter tilskrives kontoens indestående. Eftersynet foretages af en bygningssagkyndig, der har erfaring i bygningseftersyn og bygningsprojektering. Den bygningssagkyndige er overfor bygherren ansvarlig efter dansk rets almindelige regler for fejl og forsømmelser ved opgavens løsning. Den bygningssagkyndige må ikke have eller have haft med byggeriets gennemførelse eller drift at gøre som ejer, rådgiver, entreprenør, leverandør, tilsynsmyndighed eller bygningsforvalter, jf. dog § 29, nr. 6. Ansvaret ophører 5 år efter afgivelsen af eftersynsrapporten.

Udgifter til byggesagshonorar og bestyrelsesudgifter beregnes efter de i bilag 1 til denne bekendtgørelse fastsatte retningslinier.

Til dækning af statens administrationsudgifter opkræves for almennyttigt boligbyggeri, ungdomsboliger, herunder renovering mv. af ungdomsboliger, og ældreboliger et gebyr på 2 promille af den endeligt godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr. For private andelsboliger udgør gebyret 4 1/2 promille.

Til dækning af den enkelte kommunes administrationsudgifter i forbindelse med sagsbehandlingen vedrørende støtte efter reglerne i denne bekendtgørelse til almennyttigt boligbyggeri, ungdomsboliger og ældreboliger, samt renovering mv. af ungdomsboliger kan kommunen opkræve et gebyr svarende til udgifterne herved.

Til dækning af kommunens udgifter ved opkrævning af bidrag og renter efter § 62 g, stk. 5, i lov om boligbyggeri, opkræver kommunen et gebyr hos bygningsejeren på 400 kr.

Byggearbejderne må, jf. dog stk. 2, ikke påbegyndes, før kommunalbestyrelsen har meddelt tilsagn og godkendt byggeriets påbegyndelse, jf. kapitel 9.

Tilsagn om støtte til renovering af ungdomsboliger kan omfatte udgifter til allerede iværksatte arbejder, der ikke har kunnet udsættes af sikkerhedsmæssige grunde, eller som har været nødvendige som et led i undersøgelsen af de bygningsmæssige forhold, under forudsætning af at kommunalbestyrelsen har været orienteret om arbejdernes iværksættelse.

Det støtteberettigede areal

Det støtteberettigede areal

Det støtteberettigede bruttoetageareal for almennyttigt boligbyggeri og private andelsboliger kan udgøre indtil 95 m2 i gennemsnit pr. bolig. Kan byggeriet opføres med et højere gennemsnitligt areal end 95 m2, kan kommunalbestyrelsen dog godkende dette, såfremt den af det vejledende rammebeløb betingede anskaffelsessum for et byggeri med et gennemsnitligt bruttoetageareal pr. bolig på 95 m2, ikke overskrides. Den enkelte boligs bruttoetageareal kan ikke overstige 110 m2. Det støtteberettigede areal opgøres som anført i bilag 5 til denne bekendtgørelse og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 311 af 27. juni 1983 om beregning af arealet af boliger og erhvervslokaler.

Til det støtteberettigede areal efter stk. 1 kan tillægges 3-6 pct. til indretning af fælleslokaler, som anført i bilag 4 til denne bekendtgørelse. Der vil kunne indrettes fælleslokaler med et større areal, end det i 1. pkt. anførte, i det omfang der kan overføres støtteberettiget boligareal hertil. Det samlede støtteberettigede areal kan dog ikke overstige 95 m2 gange boligantallet tillagt 3-6 pct. til indretning af fælleslokaler.

En ungdomsbolig kan indrettes som 1-rums bolig, 1 1/2-rumsbolig eller 2-rums bolig.

En ungdomsbolig skal indeholde et værelse med et nettogulvareal på mindst 12 m2. Indrettes værelset med køkken, skal nettogulvarealet være på mindst 15 m2. 1/2værelser skal have et nettogulvareal på mindst 7 m2.

Flerrumsboliger skal have selvstændigt køkken/kogeniche og bad/toilet. Dette kan dog fraviges ved ombygning af eksisterende bygninger.

Til ungdomsboliger, der indrettes uden selvstændigt køkken/kogeniche, skal indrettes fælleskøkken.

Det gennemsnitlige bruttoetageareal, inkl. fælles boligareal, for ældreboliger må ikke overstige 67 m2 for boliger i samme bebyggelse opført samtidig af samme bygherre. Ved indretning af boliger i en eksisterende ejendom, kan kommunalbestyrelsen godkende, at det i 1. pkt. anførte areal fraviges.

Alle ældreboliger skal være forsynet med eget bad/toilet og tilkaldemulighed døgnet rundt. Boligens adgangsforhold skal være egnede for gangbesværede. En del af boligernes areal kan anvendes til indretning af fællesboligareal, det vil sige lokaler til aktiviteter, der normalt kunne foregå i selve boligen.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at ældreboliger ikke forsynes med selvstændigt køkken.

Rammebeløb

Rammebeløb

Vejledende rammebeløb pr. kvadratmeter støtteberettiget areal, pr. boligenhed eller pr. tilskudsenhed for opførelse af byggeri fastsættes pr. 1. januar 1994. Rammebeløbet fremgår af bilag 2. Rammebeløbet justeres og reguleres en gang om året ved offentliggørelse i Statstidende den 1. tirsdag eventuelt onsdag i januar måned. Rammebeløbet fra det foregående kvartal gælder indtil offentliggørelsen. Af denne offentliggørelse af rammebeløbet fremgår endvidere, om der finder en løbende regulering af rammebeløbet sted i løbet af året.

Kommunalbestyrelsen kan godkende en højere anskaffelsessum, end de fastsatte udgiftsrammer, jfr. stk. 1, giver mulighed for, dog beregnes den statslige støtte efter reglerne i § 21.

Ved tilsagn om støtte til renovering af ungdomsboliger fastsættes ikke vejledende udgiftsrammer. Der ydes statslig ydelsesstøtte til samtlige dokumenterede udgifter til gennemførelse af nødvendige arbejder, der godkendes af kommunalbestyrelsen på grundlag af et byggeregnskab.

Den statslige ydelsesstøtte til etablering af byggeri beregnes på grundlag af en anskaffelsessum ved byggeriets afslutning, som godkendes af kommunalbestyrelsen på grundlag af et byggeregnskab.

Den anskaffelsessum, der ydes statslig ydelsesstøtte til, kan maksimalt udgøre den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen har godkendt ved byggeriets påbegyndelse, opgjort efter de i § 20, stk. 1, § 22 og § 23 fastsatte udgiftsrammer. Herudover kan der ydes statslig ydelsesstøtte til følgende dokumenterede merudgifter, der vedrører denne del af anskaffelsessummen:

1. Indtil 2 pct. af den i stk. 2, 1. pkt. opgjorte anskaffelsessum til udgifter som følge af forhold, der har været uforudseelige for bygherren på tidspunktet for byggeriets påbegyndelse, og som ikke skyldes uhensigtsmæssig tilrettelæggelse af byggeriet, og

1. Uden begrænsning udgifter som følge af

a) vinterforanstaltninger og udtørring i helt ekstraordinære situationer,

b) regulering af den faste pris efter 12 måneder fra tilbudsdagen,

c) tilbudsgivers konkurs, betalingsstandsning eller lignende,

d) byggelånsrenter, som er forårsaget af, at renten på byggelånet siden dets etablering i gennemsnit er steget med mere end 1 procentpoint,

e) skatte- og afgiftsforhøjelser eller

f) nødvendige udgifter til attester, stempel, tinglysning eller promillegebyr/kommunalt gebyr, som følge af merudgifter, som godkendes efter 1) og 2)a-e.

Opføres almennyttige boliger eller private andelsboliger med et lavere gennemsnitligt bruttoetageareal end 90 m2, kan rammebeløbet efter § 20 forhøjes med 0,3 pct. pr. m2, dog højst med 6 pct., således som anført i bilag 3.

Ved etablering af elevatorer ydes et tillæg pr. elevator pr. etage, elevatoren betjener. Det er en betingelse for ydelse af tillæggene, at elevatoren betjener mindst 2 boliger pr. etage. Tillægget reguleres samtidig med rammebeløbet, jfr. § 20. Til ombygning af eksisterende elevatorer ydes et tillæg på indtil 50 pct. af det i 1. pkt. anførte tillæg, forudsat, at elevatoren ved ombygningen bliver væsentlig bedre egnet til betjening af brugerne. Ved installation af skrålift ydes ligeledes et tillæg på 50 pct. af det i 1. pkt. anførte tillæg.

Ved etablering af boliger, hvor der ikke er udgifter til grundkøb, reduceres rammebeløbet efter § 20, stk. 1, som udgangspunkt med 16 pct. Dette gælder dog ikke, hvis ejendommen erhverves med henblik på ombygning til de i § 1 nævnte boliger, eller ved ombygning af kommunalt ejede ejendomme til ældreboliger.

Til udfyldningsprojekter kan godkendes merudgifter med indtil 10 pct. af den godkendte anskaffelsessum opgjort efter de i § 20, stk. 1, og § 22 fastsatte udgiftsrammer. Det er en betingelse, at der er tale om

1. nybyggeri af max. 25 boliger på

1. en grund tilvejebragt ved nedrivning af et hus i en husrække, som er

1. et led i byfornyelsesbeslutning eller saneringsplan.

Til særlige alternative energiforsyningsanlæg kan godkendes merudgifter med indtil 10 pct. af den godkendte anskaffelsessum opgjort efter de i § 20, stk. 1, og § 22 fastsatte udgiftsrammer. Det er en betingelse, at bygherren har indhentet en erklæring fra Energiministeriet om, at betingelser for ydelse af tilskud efter Energiministeriets lovgivning er opfyldt. Opnås tilskud fragår dette i de merudgifter, som godkendes.

Godkendelse efter stk. 1 og 2 sker samtidig med meddelelse af tilsagn, dog senest ved byggeriets påbegyndelse. Udgifterne skal dokumenteres ved byggeriets afslutning.

For ungdomsboliger beregnes værelsesenheder og tilskudsenheder, som det fremgår af bilag 5.

Udgør ældreboligens gennemsnitlige bruttoetageareal mindre end 56 m2, beregnes rammebeløbet pr. kvadratmeter. Er ældreboligens gennemsnitlige bruttoetageareal lig med eller større end 56 m2, beregnes rammebeløbet pr. bolig. Rammebeløbet fastsættes efter reglerne i § 20.

Indrettes en ældrebolig uden selvstændigt køkken, reduceres rammebeløbet med 7 pct..

Støtteansøgningen

Støtteansøgningen

Kommunalbestyrelsen påser, at bygherren fremsender de oplysninger, som fremgår af § 5, stk. 3.

Ved ombygning eller tilbygning til en eksisterende ejendom, skal der foreligge en førsynsrapport. Kommunalbestyrelsen skal på grundlag af denne tage stilling til, om bygningen er egnet til ombygning.

Det nødvendige plangrundlag, herunder normalt en lokalplan, skal være tilvejebragt og planen registreret i Planregistret, før tilsagn kan gives.

Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med tilsagnet stille vilkår, herunder de særlige vilkår, som det konkrete projekt måtte give anledning til.

Kommunalbestyrelsen kan kræve det til behandlingen af ansøgningen nødvendige materiale.

Tilsagn og vilkår

Tilsagn og vilkår

Kommunalbestyrelsens meddeler bygherren et skriftlig tilsagn om støtte efter § 2 på de vilkår, som følger af lov om boligbyggeri, lov om boliger for ældre og personer med handicap og denne bekendtgørelse. Samtidig med tilsagnets afgivelse, skal der ske en indberetning til BOSSINF efter § 5.

Det skriftlige tilsagn kan først meddeles, når kommunalbestyrelsen har påset, at bestemmelserne i kapitel 3, 4, 6 og 7 er opfyldt.

Kommunalbestyrelsen skal tillige stille som vilkår for tilsagnet, at de i bilag 6 til denne bekendtgørelsen anførte bestemmelser om udbud, pris og tid, ansvar, kvalitetssikring mv. gælder for tilsagnet.

For private andelsboliger skal der endvidere, når bygherren ved ansøgning om støtte ikke er en andelsboligforening bestående af de kommende beboere, stilles vilkår om, at

1. der senest ved byggeriets påbegyndelse foreligger dokumentation for, at der foreligger bindende tilbud fra andelshavere, hvorved disse forpligter sig til at købe andele svarende til mindst 75 pct. af boligerne i det samlede projekt,

1. bygherren efter tilsagnet overdrager andelsboligforeningen 3 promille af den ved tilsagnet godkendte anskaffelsessum til ansættelse af en teknisk og en juridisk rådgiver efter andelsboligforeningens eget valg. Den tekniske og juridiske rådgiver har til opgave at forestå kontrol af det materiale, som udarbejdes i forbindelse med opførelse af det støttede byggeri samt af, at det opførte byggeri svarer hertil. Skal den tekniske eller juridiske rådgiver yde bistand til andelsboligforeningen herudover, kan foreningen uden for anskaffelsessummen afholde udgifter til en sådan rådgivning,

1. bygherren senest ved overdragelse af ejendommen til andelsboligforeningen ved en uigenkaldelig pengeinstitutgaranti sikrer andelsboligforeningen mod enhver prisreduktion og udgiftsdækning som følge af, at andelene ikke er tegnet fuldt ud, når byggeriet overgår fra anlæg til drift, og

1. tegningsaftalen skal angive, om der efter påbegyndelsen og inden færdiggørelsen er planlagt en overdragelse af grund og delvist færdigt byggeri til andelsboligforeningen. Overdragelsen gennemføres i så fald snarest efter byggeriets påbegyndelse.

Ved tilsagn til ældreboliger, hvor kommunen er bygherre, betragtes tilsagnet som afgivet, når kommunalbestyrelsen har godkendt anskaffelsessummens bestanddele og det støtteberettigede areal, jf. kapitel 3 og 4. Ved ombygning eller tilbygning, jf. § 26, stk. 2, skal der foreligge en førsynsrapport. Endelig skal det nødvendige plangrundlag, jf. § 26, stk. 3, være tilvejebragt.

Kommunalbestyrelsen skal herudover påse, for ungdomsboliger under opførelse at for ungdomsboliger under renovering mv. at for opførelse af private andelsboliger at for opførelse af ældreboliger at

1. den selvejende institution er stiftet, og at der er godkendt vedtægter og udpeget en bestyrelse,

1. højst halvdelen af ungdomsboligerne i et nybyggeriprojekt indrettes som flerrumsboliger. Ved ombygningsprojekter vil der dog kunne indrettes flerrumsboliger i det omfang, som ejendommens indretning og udformning tilsiger.

1. der foreligger en tilstandsrapport (førsyn) med en beskrivelse af den påtænkte gennemførelse af renoveringsarbejderne, jf. § 13, stk. 2. Rapporten skal danne grundlag for en vurdering af, om de påtænkte udgifter er rimelige i forhold til arbejdernes udførelse i teknisk henseende, og hvor påtrængende de pågældende arbejder måtte være,

1. der foreligger en redegørelse for institutionens økonomi, herunder specielt indeståender på henlæggelseskonti,

1. der foreligger en beregning af den nødvendige lejeforhøjelse efter gennemførelsen af arbejderne,

1. der foreligger oplysninger om, hvorvidt de anvendte rådgivere har medvirket ved institutionens opførelse. Kommunalbestyrelsen kan i helt særlige tilfælde godkende, at disse teknikere medvirker ved renoveringssagen,

1. der foreligger oplysning om, at det beboerdemokratiske organ efter de herom gældende regler har tiltrådt gennemførelsen af arbejderne og den lejeforhøjelse, der følger heraf, medmindre kommunalbestyrelsen meddeler pålæg herom,

1. udgifterne i teknisk henseende er hensigtsmæssige under hensyn til en samlet vurdering af de nødvendige foranstaltninger,

1. andelsboligprojektet omfatter mindst 8 boliger. I landsbyer med indtil 600 indbyggere kan antallet af boliger nedsættes til 6,

1. en andelsboligforening, bestående af de kommende beboere, i forbindelse med ansøgningen dokumenterer, at en nærmere angiven kreds af personer har indmeldt sig som andelshavere og har truffet beslutning om stiftelse af en andelsboligforening. Dokumentationen sker ved fremsendelse af stiftelsesbeslutning samt liste med navn og adresse på andelshavere,

1. den selvejende institution er stiftet, og at der er godkendt vedtægter og udpeget en bestyrelse,

1. boligerne ved ombygningsprojekter bliver væsentligt bedre egnede for ældre og handicappede, og at ombygningen er gennemgribende, og

1. arbejdsmiljølovgivningen overholdes for ældreboliger, der indrettes for særligt plejekrævende personer, hvortil der knyttes plejepersonale.

Særlige regler om udbud, underhåndsbud og byggeri eget regi

Særlige regler om udbud, underhåndsbud og byggeri eget regi

Byggearbejderne skal udbydes i konkurrence efter Byggestyrelsen cirkulære nr. 50 af 14. april 1989 om udbud af bygge- og anlægsarbejder (udbudscirkulæret). Underhåndsbud efter reglerne i udbudscirkulærets § 4, stk. 1, nr. 4, kan indhentes, når betingelserne i stk. 2-5 i denne bekendtgørelse er opfyldt. Underhåndsbud godkendes af kommunalbestyrelsen. Det er en betingelse for godkendelse af underhåndsbud, at de arbejder, der ikke omfattes af underhåndsbudet, udbydes i konkurrence. 60 pct. af arbejderne skal dog altid udbydes i konkurrence, jfr. dog stk. 2, 3 og 5.

Underhåndsbud kan accepteres, når byggearbejder, omfattet af denne bekendtgørelse, fortsættes på en tilgrænsende byggeplads, uden at den oprindelige byggeplads har været forladt af den oprindelige entreprenør. Det er dog en forudsætning, at den udførende entreprenør har særlige forudsætninger for at videreføre arbejdet på den billigste måde under hensyn til opnåelse af den ønskede kvalitet.

Underhåndsbud kan accepteres, når der helt eller delvist indgår elementer af forsøg eller produktudvikling i betydeligt omfang i byggeriet. I dette tilfælde kan bestemmelsen om, at 60 pct. af byggearbejderne skal udbydes i konkurrence, fraviges, såfremt bygherren har indhentet en erklæring fra Bygge- og Boligstyrelsen om, at betingelserne for ydelse af tilskud herunder, at bygherren erklærer sig indforstået med at afrapportere forsøget efter de retningslinier, Bygge- og Boligstyrelsen opstiller efter kap. 2, er opfyldt. De arbejder, som ikke omfattes af forsøget skal udbydes i konkurrence.

Underhåndsbud kan accepteres i større byggesager, hvor entreprenøren påtager sig ganske særlige opgaver i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af byggeriet.

Ved tilsagn om støtte til renovering af ungdomsboliger kan underhåndsbud endvidere accepteres ved udførelsen af nødvendige arbejder, der af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan udsættes.

Ved opførelse af private andelsboliger kan kommunalbestyrelsen godkende, at byggearbejderne udføres af bygherrens egne ansatte. Sådanne arbejder skal ikke udbydes i konkurrence. Arbejder, som ikke udføres af bygherrens egne ansatte, skal udbydes.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med godkendelse af en endelig anskaffelsessum efter byggeriets afslutning påse, at der foreligger dokumentation for bygherrens forbrug af timer til udførelse af de pågældende arbejder. Dokumentationen kan fremlægges i form af regningsbilag, svarende til dem, som ville være blevet udformet, hvis arbejdet var udført for trediemand.

Byggeriets påbegyndelse

Byggeriets påbegyndelse

Kommunalbestyrelsen skal senest 9 måneder efter tilsagnet modtage oplysninger, som fremgår af Boligministeriets Administrationsvejledning for Informations og forvaltningssystemet for støttet byggeri og byfornyelse - BOSSINF. Oplysningerne og de øvrige oplysninger, som kommunalbestyrelsen måtte kræve, danner grundlag for godkendelse af en anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse.

Modtager kommunalbestyrelsen ikke oplysninger efter stk. 1, bortfalder tilsagnet. Fristen regnes fra afgivelsen af kommunalbestyrelsens skriftlige tilsagn efter § 28.

Inden godkendelsen af en anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse påser kommunalbestyrelsen, at de stillede vilkår efter denne bekendtgørelse og øvrige myndighedskrav er overholdt.

Udgør en overskridelse for tilsagn efter § 73 b i lov om boligbyggeri mere end 15 pct. af den anskaffelsessum, som det beboerdemokratiske organ har godkendt efter de herom gældende regler, skal sagen påny forelægges beboerne. Kommunalbestyrelsen kan først godkende en forhøjelse af anskaffelsessummen før byggeriets påbegyndelse, når de beboerdemokratiske organers tilslutning foreligger. Kommunalbestyrelsen træffer den endelige afgørelse ved tvistigheder mellem institutionens bestyrelse og det beboerdemokratiske organ om overskridelsen.

Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist for byggeriets påbegyndelse. Kommunalbestyrelsen kan godkende overskridelse af den anførte frist eller lade tilsagnet bortfalde. Bygherren skal meddele påbegyndelsestidspunktet til kommunalbestyrelsen forud for byggeriets faktiske påbegyndelse.

Kommunalbestyrelsens godkendelse af anskaffelsessummen meddeles bygherren skriftligt, og samtidig hermed indberettes til BOSSINF, jf. § 5.

Under byggeriets eller arbejdernes gennemførelse fører kommunalbestyrelsen tilsyn med, at vilkårene for støtten overholdes.

Kommunalbestyrelsen skal godkende alle væsentlige projektændringer inden iværksættelsen. Ændringerne skal indberettes til BOSSINF. Efter kommunalbestyrelsens godkendelse af anskaffelsessummen forud for påbegyndelsen, kan denne ikke fremkomme med krav, der medfører merudgifter.

Er tilsagn givet efter § 63 i lov om boligbyggeri til andre end en stiftet andelsboligforening, bestående af de kommende beboere, skal den andelsboligforening, som skal have projektet overdraget, meddele, at den er bekendt med projektændringerne, som godkendes efter stk. 1.

Ved tilsagn om støtte til renovering af ungdomsboliger kan kommunalbestyrelsen kræve ændringer i projektet, hvis ganske særlige forhold måtte foreligge.

Kommunalbestyrelsen kan ved opførelse af private andelsboliger tillade, at en af bebyggelsens boliger (et prøvehus) påbegyndes, inden kommunalbestyrelsen godkender en endelig anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse.

Der kan ikke gives tilladelse efter stk. 1, hvis prøvehuset allerede er opført.

Fristerne i § 32 og § 34 finder tilsvarende anvendelse for projektets øvrige boliger.

Byggeriets afslutning

Byggeriets afslutning

Kommunalbestyrelsen påser, at de stillede vilkår for støtten efter denne bekendtgørelse er overholdt, og at bygherren fremsender en ansøgning om godkendelse af en endelig anskaffelsessum indeholdende de oplysninger, som fremgår af Boligministeriets Administrationsvejledning for Informationssystemet for støttet byggeri og byfornyelse -BOSSINF.

Byggeregnskabet for opførelse af byggeri opgøres pr. skæringsdag, det vil sige sidste boligs færdiggørelse tillagt indtil 2 måneder til færdiggørelse af udenomsarealerne. Byggeregnskabet indsendes senest 6 måneder efter skæringsdagen. I byggeregnskabet medtages samtlige udgifter frem til skæringsdagen, og eventuelle indtægter fratrækkes den opgjorte anskaffelsessum. For tilsagn om støtte til renovering af ungdomsboliger fremsendes byggeregnskabet, når arbejderne er færdige, og datoen for færdiggørelsen betragtes som skæringsdagen. Kommunalbestyrelsen kan godkende forlængelser af fristerne for fremsendelse af byggeregnskab.

Er boliger under opførelse indflyttet helt eller delvist før skæringsdag, skal en lejeindtægt eller boligafgift fratrækkes den del af anskaffelsessummen, hvortil der ydes statslig ydelsesstøtte, og som kommunalbestyrelsen godkender.

Byggeregnskabet revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor. Byggeregnskabet for ældreboliger revideres efter reglerne i ældreboliglovens § 23, stk. 2.

Alle udgifter skal være endeligt opgjorte inden fremsendelsen af byggeregnskabet, dog kan der afsættes beløb til afholdelse af enkelte udgifter. Når sådanne udgifter er afholdt, fremsendes revideret dokumentation for afholdelsen af beløbet. Dokumentation skal være indsendt til kommunalbestyrelsen senest 6 måneder efter byggeregnskabets godkendelse. Kommunalbestyrelsen kan forlænge fristen. Overholdes fristen ikke, nedsættes anskaffelsessummen med de udokumenterede afsatte beløb.

Er der i byggeregnskabet anført udgifter, som kommunalbestyrelsen ikke kan godkende, skal anskaffelsessummen nedsættes tilsvarende. Udgifter som kan henføres til uhensigtsmæssig tilrettelæggelse af byggeriet, og som af denne grund efter en konkret vurdering ikke kan godkendes af kommunalbestyrelsen, kan finansieres ved afkortning i bestyrelses-, rådgiver- og/eller byggesagshonorarer. De endelige udgifter til honorarer skal være registrerede i BOSSINF.

Er tilsagn til private andelsboliger givet til andre end en stiftet andelsboligforening bestående af de kommende beboere, skal andelsboligforeningen ved den tilknyttede juridiske rådgiver ved fremsendelse af byggeregnskab angive, at den, inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om godkendelse af byggeregnskabet, er gjort bekendt med det materiale, som er fremsendt til kommunalbestyrelsen til brug for godkendelsen.

For private andelsboliger opført af andre end en andelsboligforening bestående af de kommende beboere kan kommunalbestyrelsen kun godkende merudgifter, som følger af aftalegrundlaget mellem bygherren og andelsboligforeningen.

Kommunalbestyrelsen meddeler bygherren en skriftlig godkendelse af den endelige anskaffelsessum. Samtidig med denne meddelelse foretages en indberetning efter § 5 til BOSSINF.

Udbetaling af realkreditlån og ydelsesstøtte

Udbetaling af realkreditlån og ydelsesstøtte

Realkreditlån i form af indekslån kan ikke hjemtages som forhåndslån.

Optages et større realkreditlån, end den endeligt godkendte anskaffelsessum giver mulighed for, skal lånet nedbringes. Indfrielse af den regulerede obligationsrestgæld sker ved opkøb af indeksobligationer til dagskurs. Udgør det for meget optagne realkreditlån mindre end 1 pct af anskaffelsessummen eller maksimalt 50.000 kr., skal der dog ikke ske en indfrielse. Merudgiften til denne belåning afholdes af beboerne, uden at der udbetales offentlig støtte til denne del af indekslånet. Realkreditinstituttet skal indberette belåning ud over den endeligt godkendte anskaffelsessum til BOSSINF.

Realkreditlån til almennyttigt boligbyggeri, ungdomsboliger og ældreboliger hjemtages senest, når sidste bolig er klar til indflytning. Ved renovering mv. af ungdomsboliger hjemtages og udbetales lån, når byggearbejderne er færdige. Den endelige finansiering sker ved byggeregnskabets godkendelse, jf. § 39.

Til private andelsboliger udbetales realkreditlån, når

1. mindst 8 (i landsbyer undtagelsesvist 6, jf. § 29) boliger af det antal, som er tilladt påbegyndt, er færdigopført,

1. byggeriet efter byggelovgivningen er færdigmeldt og

1. boligandel er indbetalt for mindst 75 pct. af samtlige boliger i bebyggelsen, eller en større andel, hvis dette er krævet af kommunalbestyrelsen.

Ved udbetaling af lån efter stk. 2, er det en betingelse, at den del af lånet, som vedrører boliger, hvortil der ikke er indbetalt boligandel, og hvor boligen ikke er indflyttet af andelshaver, først frigives for bygherren, når boligandel er indbetalt, og andelshaveren er indflyttet i boligen, eller når bygherren har stillet en uigenkaldelig pengeinstitutgaranti for, at lånet vil blive tilbagebetalt, hvis betingelserne ikke opfyldes inden en nærmere angiven frist.

Udbetaling af realkreditlån kan ske etapevis, når hver enkelt etape udgør en selvstændig funktionsdygtig enhed.

For private andelsboliger skal den enkelte bolig herudover være færdigmeldt efter byggelovgivningen, og der skal være indbetalt boligandel for mindst 75 pct. af samtlige boliger i bebyggelsen. Der skal endvidere stilles en uigenkaldelig garanti i form af en pengeinstitut- eller forsikringselskabsgaranti eller sikkerhed i form af danske realkredit,- eller statsobligationer noteret på en fondsbørs i en EU-medlemsstat for, at realkreditlånet vil blive indfriet, hvis bebyggelsen ikke kommer til at omfatte mindst 8 (6) boliger.

Ydelsesstøtte til almennyttigt boligbyggeri, ungdomsboliger og ældreboliger udbetales med virkning fra hjemtagelsen af de enkelte og eventuelle etapevise udbetalte lån. Udbetalingen sker bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen kan dog først finde sted, når der er sket en indberetning efter § 5.

Udbetalingen af ydelsesstøtte til private andelsboliger kan, såfremt støttetilsagnet ikke er givet til en andelsboligforening bestående af de kommende beboere, først finde sted, når overdragelsen er godkendt af kommunalbestyrelsen. Det er endvidere en betingelse at,

1. den samlede bebyggelse er finansieret med indekslån og

1. mindst 75 pct. af boligerne er taget i brug af andelshavere.

Ydelsesstøtte efter stk. 2 beregnes fra den enkelte andelshavers fysisk, faktiske ibrugtagelse af boligen med en forholdsmæssig andel af den samlede ydelsesstøtte for ejendommen. Udbetales ydelsesstøtten, uden at betingelserne i stk. 2 har været opfyldt, påhviler det andelsboligforeningen at tilbagebetale den udbetalte støtte.

Bygningsejeren dokumenterer overfor kommunalbestyrelsen, når betingelserne for ydelsesstøtte er til stede. Kommunalbestyrelsen indberetter til BOSSINF, når dokumentationen er modtaget. For private andelsboligforeninger skal det af dokumentationen overfor kommunalbestyrelsen fremgå, hvornår de enkelte boliger er taget i brug af andelshaverne.

Indestående statslån og kommunale lån rykker for optagelse af lån efter § 73 b i lov om boligbyggeri og for lån efter § 31, stk. 4, i realkreditloven.

Kommunale lån efter § 4, stk. 4, til dækning af underskud har oprykkende panteret efter indekslånet.

Kommunalbestyrelsen godkender, at ejendommen pantsættes ved optagelse af lån efter stk. 1.

Klagebestemmelser

Klagebestemmelser

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Ikrafttrædelse

Ikrafttrædelse

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.

Indhentning til BOSSINF som nævnt i § 5, stk. 2, § 9, stk. 1., § 28, stk. 1, 2. punktum, § 35 og § 40 skal dog først ske fra 1. februar 1994. For tilsagn og godkendelser, som kommunalbestyrelsen har meddelt indtil da, påvhiler det kommunalbestyrelsen at foretage indberetning til BOSSINF inden 2 uger efter det i 2. punktum nævnte tidspunkt.

Samtidig ophæves:

1. kapitel 2 i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 190 af 20. marts 1990 om administration af ældreboliger.

1. Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 783 af 3. december 1991, som ændret ved bekendtgørelse nr. 213 af 26. marts 1992 om støttet byggeri efter lov om boligbyggeri.

1. Bygge- og Boligstyrelsen bekendtgørelse nr. 898 af 16. december 1991 om rammebeløb for boliger der tilvejebringes efter lov om boliger for ældre og personer med handicap.

1. Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 368 af 11. juni 1993 om offentlig støtte til udbedring af byggeskader og renoveringsarbejder mv. i statstøttede ungdomsboliger.

Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende byggeri, hvortil der er meddelt tilsagn før den 1. januar 1994 træffes på grundlag af de for støttetilsagnet gældende bestemmelser herunder om rammebeløb. For tilsagn meddelt i perioden 1. januar 1992 til 31. december 1993 foretages de indberetninger, som følger af §§ 15, 21 og 26 i bekendtgørelse nr. 783 af 3. december 1991 om støttet byggeri efter lov om boligbyggeri samt Boligministeriets Administrationsvejledning for Informations- og forvaltningssystemet for støttet byggeri og byfornyelse - BOSSINF.

Det overlades til kommunalbestyrelsen at træffe afgørelser vedrørende byggeri, hvortil der er meddelt tilsagn af Bygge- og Boligstyrelsen inden den 1. januar 1992. Afgørelsen træffes på baggrund af de på tilsagnstidspunktet gældende regler herunder om rammebeløb. Dog kan kommunalbestyrelsen ikke godkende højere udgifter til merudgifter til særlige alternative energiforsyningsanlæg og huludfyldning, end dem, som er anført i § 23 i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 783 af 3. december 1991, som ændret ved bekendtgørelse nr. 213 af 26. marts 1992 om støttet byggeri efter lov om boligbyggeri.

Kommunalbestyrelsen indsender som hidtil de af kommunalbestyrelsen godkendte skemaer vedrørende byggeriets påbegyndelse og afslutning til Bygge- og Boligstyrelsen, for så vidt angår de projekter, hvortil der er meddelt tilsagn før den 1. januar 1992.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelser vedrørende tilsagn om støtte til renovering af ungdomsboliger, hvortil Bygge- og Boligstyrelsen har givet tilsagn inden den 19. juni 1993. Afgørelsen træffes på grundlag af de på tilsagnstidspunktet gældende regler.

Tilsagn, som er givet før den 1. januar 1994, kan udvides i efterfølgende finansår med kommunalbestyrelsens godkendelse. For udvidelsen, der gives som mertilsagn, gælder reglerne i denne bekendtgørelse. Ændringerne indberettes til BOSSINF.

§ 7 tages op til revision senest den 1. november 1994. Bygge- og Boligstyrelsen den 14. december 1993 Rud Werborg / Vibeke Køie Bilag 1 Byggesagshonorar og bestyrelsesudgifter Byggesagshonorar og bestyrelsesudgifter må ikke overstige et beløb udregnet på grundlag af den godkendte anskaffelsessum excl. byggesagshonorar og bestyrelsesudgifter og incl. moms. Beregningen fremsendes med bygherrens ansøgning om godkendelse af anskaffelsessummen inden byggeriets påbegyndelse (Skema B), og kan højst godkendes med beløb på grundlag af nedenstående skala. De godkendte beløb kan ikke senere forhøjes ved byggeriets afslutning. Der kan tillægges moms til byggesagshonoraret, såfremt modtageren af beløbet er momsregistreret. Bilag 2 Rammebeløb for støttet boligbyggeri pr. 1.1.1994. Anm. Indbyggertal svarende til seneste befolkningstal ifølge Danmarks Statistik. 1) Kr. pr. m2 støtteberettiget areal. 2) Kr. pr. tilskudsenhed. 3) For ældreboliger med et gennemsnitligt bruttoetageareal på 56 m2 og derover opgøres rammebeløbet pr. boligenhed. 4) For ældreboliger med et gennemsnitligt bruttoetageareal på under 56 m2 opgøres rammebeløbet pr. m2 bruttoetageareal. Tillægget til etablering af elevator udgør 102.620 kr. pr. stop. Beløbene er inklusive byggelånsrenter, udtørringsudgifter og moms. For byggerier med tilsagn i 1992 og 1993 er de ovenstående rammebeløb bindende ved godkendelse af anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse (skema B-tilsagn). For byggerier med tilsagn efter 1.1.1994 er de anførte beløb kun bindende for kollektive bofællesskaber. For de øvrige boligtyper er rammebeløbet vejledende. Reguleringstillægget pr. måned er fastsat til 0,0 pct. Næste regulering af rammebeløbene sker pr. 1. april 1994. Bilag 3 Tillæg til rammebeløbet for lavere gennemsnitligt lejlighedsareal end 90 kvadratmetre Bilag 4 Tillæg til det støtteberettigede areal til indretning af fælleslokaler for almennyttigt byggeri og private andelsboliger Bilag 5 Beregning af etagearealer for støttet byggeri efter boligbyggeriloven Det støtteberettigede areal beregnes efter reglerne i bygningsreglementets kap. 2.2.3, (BR-82) og i bilag A.2.2.3 til bygningsreglement for småhuse for beregning af bebyggelsens etageareal med følgende undtagelser: 1. I tagetager medregnes kun det til beboelse udnyttede areal. 2. Ved altangangshuse medregnes trapperummet og halvdelen af altangangens areal, dog højst i 60 cm bredde. 3. Er indgang til beboelse, udhus eller kælder fælles, medregnes halvdelen af indgangsarealet i etagearealet. Dette gælder også i tilfælde, hvor den fælles indgang er placeret i særskilt mellembygning. Grænse for etagearealet er den mod udhus (garage) vendende side af fælles mure og vægge. 4. Adgangsarealerne fordeles med lige store andele på boligerne uanset disses størrelse. Vægge, som danner skel mellem boliger, medregnes med halvdelen af vægtykkelsen til hver bolig. For gavlboligers vedkommende medregnes den del af gavlens tykkelse, der svarer til halvdelen af tykkelsen af lejlighedsskel, mens resten af gavlens tykkelse fordeles som omtalt under 1. pkt. Fo trapperums vedkommende medregnes hele ydervægstykkelsen og halvdelen af de omgivende vægtykkelser. Overdækkede glasarealer medregnes ikke. 5. Åbne etager, porte, luftsluser og lignende medregnes ikke. 6. Udenomsrum som udhuse, vaskerier, varmecentraler, pulterrum, garager, carporte og lignende medregnes ikke. Bryggers indrettet som grovkøkken medregnes, når der samtidig opføres udhuse i tilknytning til bebyggelsen. 7. Indrettes der erhvervsarealer og støtte boligbyggeri med fælles adgangsforhold, medregnes halvdelen af det fælles trapperum eller gangareal/indgangsareal til boligerne. 8. Indrettes glasoverdækkede arealer i tilknytning til boligen, som ikke opfylder kravene til anvendelse til helårsbrug, indgår dette areal ikke i det støtteberettigede etageareal. 9. Støtte efter § 67 i lov om boligbyggeri beregnes således: a) 1 værelsesenhed med selvstændigt køkken, bad og toilet = 1 tilskudsenhed ) b) 1 værelsesenhed uden selvstændigt køkken, bad og toilet = 0,8 tilskudsenhed ) c) 1 værelsesenhed uden selvstændigt køkken, med bad og toilet = 0,9 tilskudsenhed d) 1 værelsesenhed med selvstændigt køkken, uden bad og toilet = 0,9 tilskudsenhed e) 1 fælles bad og toilet = 0,1 tilskudsenhed f) 1 fælles bad og toilet, fysisk adskilte = 0,1 tilskudsenhed g) 1 gæstetoilet i forbindelse med fællesrum = 0,1 tilskudsenhed h) 1 fælleskøkken for færre end 4 værelser uden selvstændigt køkken = 0,1 tilskudsenhed i) 1 fælleskøkken for 4 værelser og derover uden selvstændigt køkken = 0,2 tilskudsenhed j) 1 køkken i forbindelse med fællesrum = 0,1 tilskudsenhed. ) 11/2 rums bolig udgør 1,4 tilskudsenhed 2 rums bolig udgør 1,8 tilskudsenhed Bilag 6 Bestemmelser som kommunalbestyrelsen i henhold til denne bekendtgørelses § 28, stk. 3, skal påse overholdt Byggestyrelsens bekendtgørelse nr. 551 af 11. november 1981 om byggeri i vinterperioden. Byggestyrelsens cirkulære af 25. juni 1986 om ansvarsforhold ved byggearbejder (5-årigt entreprenøransvar for mangler og byggeleveranceklausul med 5-årigt ansvar for mangler). Byggestyrelsens cirkulære af 12. november 1986 om kvalitetssikring af byggearbejder. Byggestyrelsens cirkulære af 6. januar 1987 om brug af beton. Basisbetonbeskrivelsen for bygningskonstruktioner 1986, udgivet af Byggestyrelsen marts 1987. Byggestyrelsens cirkulære af 14. april 1989 om udbud af bygge- og anlægsarbejder (udbudscirkulæret). Bygge- og Boligstyrelsens cirkulæreskrivelse af 28. februar 1990 vedrørende anvendelse af reglerne i »Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand« (ABR 89) på aftaler om arkitekt- og ingeniørydelser. Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 540 af 18. juli 1990 om bygningsdrift. Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 541 af 18. juli 1990 om 5-års eftersyn. Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære af 5. september 1990 om kommunalt tilsyn med udbud af byggearbejder i offentligt støttet byggeri, bortset fra § 5, stk. 3 og 4, der er ophævet ved denne bekendtgørelse. Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 677 af 7. oktober 1991 om skadedækning fra Byggeskadefonden. Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære af 10. oktober 1991 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder.