Bekendtgørelse om forlængelse af frikommuneregulativer nr. 2, 3, 4 og 5 for Odense Kommune om ændringer i bygningsreglement 1982 og i bygningsreglement for småhuse 1985
BEK nr 986 af 14/12/1993
§ 1
Boligministeren har den 14. december 1993 godkendt forlængelse af følgende frikommuneregulativer for Odense Kommune:
- Nr. 2 om ændring af bestemmelserne i bygningsreglement 1982 og i bygningsreglement for småhuse 1985 om indretning af friarealer (legeområder og parkeringsarealer) i forbindelse med boligbyggeri.
- Nr. 3 om ændring af bestemmelserne i bygningsreglement 1982 om indretning af etageboliger.
- Nr. 4 om fravigelse af bestemmelserne i bygningsreglement 1982 om modulprojektering ved muret byggeri samt ved fastsættelse af etagehøjder.
- Nr. 5 om at undlade at medtage tagetager og kældre ved beregning af bebyggelsesprocenten for bygninger, der er omfattet af bygningsreglement for småhuse 1985.
§ 2
Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ nr. 2 indebærer, at følgende bestemmelser i bygningsreglement 1982 og bilag B i bygningsreglement for småhuse 1985 ændres: Kap. 2.1.2, stk. 6 (om legeområder) og kap. 2.1.3, stk. 2, 3 og 5 (om parkeringsarealer).
Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ nr. 3 indebærer, at følgende bestemmelser i bygningsreglement 1982 ændres: Kap. 4.3.1-4.3.4 (om etageboligers indretning).
Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ nr. 4 indebærer, at bestemmelserne i bygningsreglement 1982 kap. 5.1 (om modulprojektering) ændres.
Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ nr. 5 indebærer, at bestemmelserne i bygningsreglement for småhuse 1985 bilag A 2.2.3 (om beregning af bebyggelsesprocenten) ændres.
§ 3
De i § 1 nævnte frikommuneregulativer træder i kraft den 1. januar 1994 og gælder indtil bygningsreglement 1982 ophæves og nyt bygningsreglement på området træder i kraft og bygningsreglement for småhuse 1985 ophæves og nyt bygningsreglement for småhuse træder i kraft, dog ikke længere end til og med den 31. december 1994.
De i § 1 nævnte frikommuneregulativer vil være fremlagt de samme steder som kommunalbestyrelsens mødedagsordener, jf. § 8, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.
pre_paragraph I henhold til § 7 i lov nr. 895 af 30. november 1993 om forlængelse af visse frikommuneforsøg m.v., meddeles:
Boligministeriet, den 14. december 1993, den 14. december 1993
/Flemming Kofod-Svendsen Hanne Victor Hansen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1993
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1993