TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af regler for vindmøllebranchens garantiselskab

BEK nr 987 af 14/12/1993

DanmarkBekendtgørelse1993

§ 1

Vindmøllebranchens garantiselskab, VindmølleGaranti A/S, yder garanti for tilbagebetaling af lån til vindkraftanlæg, der sælges til opstilling i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union eller omfattet af Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Stk. 2

Selskabet fastsætter inden for rammerne af internationalt aftalte regler og i overensstemmelse med internationale betalingssædvaner de garantiformer, der kan anvendes samt vilkårene herfor.

§ 2

Selskabet kan stille garanti over for pengeinstitutter, finansieringsselskaber og andre, der finansierer vindkraftanlæg, som nævnt i § 1, stk. 1. Selskabet kan endvidere stille garanti over for producenter af vindkraftanlæg, der yder kredit ved salg af disse.

Stk. 2

Der kan kun ydes garanti til finansiering af omkostninger i forbindelse med etablering af vindkraftanlæg. Der kan ikke ydes garanti til driftslån eller oparbejdningskreditter.

Stk. 3

Selskabet kan yde garanti til vindkraftanlæg med en værdi på mindst 2 mio. SDR (Special Drawing Rights).

Stk. 4

Selskabet kan indtil videre kun yde garanti i danske kroner.

§ 3

Selskabet kan stille garanti for et beløb, der maksimalt svarer til fire gange summen af selskabets ansvarlige kapital og den statslige garanti, som er givet til selskabet, jf. lovens § 1. Det samlede garantivolumen kan dog kun efter energiministerens godkendelse overstige to gange den nævnte sum.

Stk. 2

Der kan ikke ydes garanti for et enkelt projekt eller en enkelt låntager for et beløb, der overstiger 50 pct. af summen af selskabets ansvarlige kapital og den statslige garanti.

§ 4

Ved ydelse af garanti skal der anlægges en forsigtig bedømmelse under anvendelse af sædvanlige kreditvurderingskriterier. Ydelse af garanti skal efter omstændighederne betinges af tilfredsstillende sikkerhed i vindkraftanlæg, rettigheder eller på anden hensigtsmæssig måde.

§ 5

Det er en betingelse for ydelse af garanti, at vindkraftanlægget er teknisk godkendt efter Energiministeriets godkendelsesordning for vindkraftanlæg.

Stk. 2

Ydelse af garanti forudsætter endvidere, at der er stillet en betryggende sikkerhed for vindkraftanlæggets tekniske holdbarhed under garantiperioden. Såfremt der ikke kan stilles sådanne garantier, kan selskabet forlange, at en vis del af kontraktbeløbet indbetales på en sikringskonto i den periode, garantien løber.

§ 6

Alle sager om ydelse af garanti skal afgøres af selskabets bestyrelse.

§ 7

Præmien for ydelse af garanti fastsættes efter en konkret risikovurdering af det enkelte projekt og kan fastsættes som enten en løbende præmie i garantiens løbetid eller som en engangspræmie til betaling ved garantiperiodens begyndelse.

Stk. 2

Selskabets præmieindtægter skal anvendes til:

  1. dækning af administrationsomkostningerne ved ordningen,
  1. imødegåelse af tab i forbindelse med udstedelse af garantier, og
  1. udlodning til aktionærerne.
Stk. 3

Såfremt selskabets ansvarlige kapital ikke udgør mindst 15 pct. af selskabets samlede gælds- og garantiforpligtelser, skal der henlægges mindst 15 pct. af årets overskud til reserverne.

§ 8

Ved forretninger, hvor der skal ske notifikation eller konsultation af kreditvilkår i henhold til internationale aftaler, foretages sådanne ved styrelsen Eksportkreditrådets foranstaltning.

§ 9

Ved leverancer til lande uden for OECD-området indhenter selskabet en udtalelse fra styrelsen Eksportkreditrådet til vurdering af køberlandets kreditværdighed.

§ 10

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2

Ved bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves Energiministeriets bekendtgørelse nr. 289 af 1. maj 1990 af regler for vindmøllebranchens garantiselskab.

pre_paragraph I medfør af § 3, stk. 1, i lov nr. 813 af 19. december 1989 om garanti til vindmøllebranchens garantiselskab, som ændret ved lov nr. 1049 af 23. december 1992, fastsættes:


Energiministeriet, den 14. december 1993, den 14. december 1993

/Jann Sjursen Thomas Bastholm Bille/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1993
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1993