TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forsikringsselskabers og pensionskassers koncernregnskab (* 1) (*

BEK nr 10041 af 16/12/1994

DanmarkBekendtgørelse1994

§ 1

Forsikringsselskaber samt pensionskasser omfattet af lov om forsikringsvirksomhed, der er moderselskaber, skal udarbejde koncernregnskab efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2

Moderselskaber, der ikke omfattes af stk. 1 og hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig er at besidde aktier i datterselskaber, der udelukkende eller hovedsagelig driver forsikringsvirksomhed, skal ligeledes udarbejde koncernregnskab efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 3

I tvivlstilfælde afgør Finanstilsynet, om stk. 2 skal finde anvendelse. Koncernregnskabet

§ 2

Koncernregnskabet omfatter moderselskabets og dets dattervirksomheders regnskaber.

§ 3

Koncernregnskabet består af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt.

§ 4

Koncernregnskabet skal have samme balancedag som moderselskabets årsregnskab.

§ 5

Koncernregnskabet, der skal vise de konsoliderede virksomheders aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat, som om de var en enkelt virksomhed, skal opstilles og udarbejdes i overensstemmelse med § 120 i lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 2

De metoder, der anvendes ved udarbejdelsen af koncernregnskabet, må kun ændres fra det ene år til det andet, hvis særlige forhold tilsiger dette. En ændring skal behørigt begrundes i noterne, og indvirkningen af ændringen på koncernens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling samt resultat skal angives.

§ 6

Koncernregnskabets balance og resultatopgørelse opstilles i skematisk form i overensstemmelse med bilag 1 og 2 med de tilpasninger, der nødvendiggøres af koncernens forhold.

Stk. 2

Indgår der ikke selskaber, der driver skadesforsikringsvirksomhed blandt de konsoliderede virksomheder, kan koncernens resultatopgørelse og balance dog opstilles i overensstemmelse med skemaerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om livsforsikringsselskabers og pensionskassers årsregnskaber med de tilpasninger, der nødvendiggøres af koncernens særlige forhold og de særlige forhold, som gælder for koncernregnskaber til forskel fra årsregnskaber.

Stk. 3

Koncerner, der driver indirekte livsforsikring, kan opføre resultatopgørelsesposterne for denne forretning under de relevante poster i resultatopgørelsens afdeling for skadesforsikringsvirksomhed.

§ 7

Kapitalandele i konsoliderede dattervirksomheder, der ejes af andre end koncernvirksomhederne, betegnes som minoritetsinteresser.

Stk. 2

Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital opføres under passivpost II. Minoritetsinteresser .

Stk. 3

Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes resultat opføres som en særskilt post i resultatopgørelsen. Fritagelse for udarbejdelse af koncernregnskab

§ 8

Et selskab, hvis værdipapirer ikke er optaget til officiel notering på en fondsbørs i en stat, der er medlem af EU, kan undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis:

  1. selskabet er en dattervirksomhed,
  1. regnskaberne for selskabet og alle dets dattervirksomheder indgår i et koncernregnskab for en modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i en stat, der er medlem af EU, og som udarbejdes og revideres efter lovgivningen i denne medlemsstat,
  1. selskabets bestyrelse ikke 6 måneder inden regnskabsårets udgang fra aktionærer, der ejer mindst 10 pct. af selskabskapitalen, har modtaget krav om udarbejdelse af koncernregnskab,
  1. selskabet sammen med sit årsregnskab indsender det i nr. 2 nævnte koncernregnskab i 2 eksemplarer til Finanstilsynet, hvoraf det ene eksemplar videregives til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og
  1. selskabet i en note til sit årsregnskab oplyser, at det har undladt at udarbejde koncernregnskab efter denne bestemmelse, og oplyser navn og hjemsted for den i nr. 2 nævnte modervirksomhed.
Stk. 2

Finanstilsynet kan forlange, at der gives yderligere oplysninger til det i stk. 1, nr. 2, nævnte koncernregnskab, hvis disse skulle have været indeholdt i et koncernregnskab efter denne bekendtgørelse. Tilsynet kan endvidere kræve indsendt en bekræftet dansk oversættelse af koncernregnskabet. Udeholdelse af koncernregnskabet

§ 9

Datterselskaber, der ikke driver forsikringsvirksomhed og som omfattes af lov om forsikringsvirksomhed § 6a, stk. 3, skal udeholdes af konsolideringen.

Stk. 2

Andre dattervirksomheder, der udøver aktiviteter, som er så forskellige fra koncernens hovedaktivitet, at medtagelse i konsolideringen vil stride mod det i § 120, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed nævnte formål, skal udeholdes af konsolideringen.

§ 10

En dattervirksomhed kan udeholdes af konsolideringen, hvis:

  1. virksomheden er af uvæsentlig betydning i forhold til formålet nævnt i § 120, stk 2, i lov om forsikringsvirksomhed,
  1. betydelige og vedvarende hindringer i væsentlig grad begrænser selskabets udøvelse af sine rettigheder over virksomhedens aktiver eller ledelse,
  1. de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden uforholdsmæssigt store omkostninger eller
  1. kapitalandelene i dattervirksomheden alene besiddes med henblik på overdragelse.
Stk. 2

Uanset stk. 1, nr. 1, skal flere virksomheder, der hver for sig er af uvæsentlig betydning, dog medtages, hvis virksomhederne tilsammen er af væsentlig betydning.

§ 11

Kapitalandelene i en udeholdt virksomhed værdiansættes i overensstemmelse med § 38 i Finanstilsynets bekendtgørelse om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber eller § 37 i Finanstilsynets bekendtgørelse om livsforsikringsselskabers og pensionskassers årsregnskaber, jf. § 17, stk. 2.

§ 12

Udeholdelse af en virksomhed efter §§ 9 eller 10 skal behørigt begrundes i noterne. Konsolidering

§ 13

Koncernregnskabet udarbejdes ved at sammendrage regnskaberne for de virksomheder, der er omfattet af konsolideringen, idet ensartede indtægter og udgifter samt aktiver og passiver sammenlægges.

Stk. 2

De konsoliderede virksomheders bogførte værdi af kapitalandelene i de konsoliderede dattervirksomheder udlignes med de konsoliderede virksomheders forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi.

Stk. 3

Aktier i moderselskabet, der besiddes af dette selv eller en konsolideret dattervirksomhed, udlignes ikke, men behandles i koncernregnskabet som egne aktier.

§ 14

Ved udarbejdelsen af koncernregnskabet skal der ske eliminering af:

  1. tilgodehavender og gæld mellem de konsoliderede virksomheder og
  1. indtægter og udgifter vedrørende dispositioner mellem de konsoliderede virksomheder.
Stk. 2

Stk. 1 skal fraviges, hvis elimineringen vil resultere i et misvisende billede af koncernens samlede skadesforsikringsaktivitet og de poster, der er knyttet hertil og/eller koncernens samlede livsforsikringsaktivitet og de poster, der er knyttet hertil.

Stk. 3

Stk. 1 kan fraviges, hvis beløbene kun er af uvæsentlig betydning.

§ 15

Ved udarbejdelsen af koncernregnskabet opløses posten Forsikringsteknisk rente f.e.r. i regnskaberne for de af konsolideringen omfattede skadesforsikringsselskaber og posten Overført investeringsafkast i de af konsolideringen omfattede livsforsikringsselskaber.

Stk. 2

Under koncernresultatopgørelsens post 2. Forsikringsteknisk rente f.e.r. opføres et beregnet renteafkast af årets gennemsnitlige konsoliderede forsikringsmæssige hensættelser f.e.r. for skadesforsikringsvirksomhed. Som rente anvendes gennemsnittet af den af Københavns Fondsbørs ved udgangen af hver måned i regnskabsåret offentliggjorte effektive gennemsnitsobligationsrente før beskatning af samtlige obligationer med en restløbetid på under 3 år. Et tilsvarende beløb fradrages under resultatopgørelsens post 22. Forsikringsteknisk rente overført til skadesforsikringsvirksomhed.

Stk. 3

Er koncernens forsikringsmæssige hensættelser for skadesforsikringsvirksomhed opgjort under hensyntagen til rente, fradrages den del af forøgelsen af hensættelserne, der kan henføres til diskonteringen, i beløbet under post 2. Forsikringsteknisk rente f.e.r.

Stk. 4

I koncerner, der har indirekte forretning opført under resultatopgørelsens afdeling for skadesforsikring, skal den del af de forsikringsmæssige hensættelser f.e.r. herfor, der modsvares af genforsikringsdepoter, ikke indgå i beregningsgrundlaget efter stk. 1. Årets rente af genforsikringsdepoterne skal indgå i beløbet under post 2. Forsikringsteknisk rente f.e.r.

Stk. 5

Under koncernresultatopgørelsens post 9. Overført investeringsafkast f.e.r. opføres årets samlede konsoliderede investeringsafkast i koncernens livsforsikringsselskaber multipliceret med forholdet mellem årets gennemsnitlige størrelse af koncernens samlede konsoliderede forsikringsmæssige hensættelser f.e.r. for livsforsikringsvirksomhed og summen af koncernens livsforsikringsselskabers samlede gennemsnitlige konsoliderede egenkapital i året og årets gennemsnitlige størrelse af koncernens samlede konsoliderede forsikringsmæssige hensættelser f.e.r. for livsforsikringsvirksomhed. Et tilsvarende beløb fradrages under resultatopgørelsens post 23. Investeringsafkast overført til livsforsikringsvirksomhed.

§ 16

Ved udarbejdelse af koncernregnskabet skal posterne Urealiserede gevinster på investeringsaktiver samt posterne Urealiserede tab på investeringsaktiver fra de af konsolideringen omfattede virksomheder sammendrages. Nettobeløbet opføres i koncernregnskabet under post 17. Urealiserede gevinster på investeringsaktiver , hvis det er positivt, eller under post 19. Urealiserede tab på investeringsaktiver , hvis det er negativt. Tilsvarende skal posterne Realiserede gevinster på investeringsaktiver samt posterne Realiserede tab på investeringsaktiver fra de af konsolideringen omfattede virksomheder sammendrages. Nettobeløbet opføres i koncernregnskabet under post 16.5. Realiserede gevinster på investeringsaktiver , hvis det er positivt, eller under post 18.3. Realiserede tab på investeringsaktiver , hvis det er negativt. Værdiansættelse

§ 17

De af konsolideringen omfattede aktiver og passiver værdiansættes efter ensartede metoder i overenstemmelse med §§ 122 og 122a i lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 2

De af konsolideringen omfattede aktiver værdiansættes i overensstemmelse med reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber. I koncerner, der udelukkende eller hovedsageligt driver direkte livsforsikringsvirksomhed, kan aktiverne dog værdiansættes i overensstemmelse med reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om livsforsikringsselskabers og pensionskassers årsregnskaber.

Stk. 3

Hvis aktiverne i et livsforsikringsselskab, der aflægger årsregnskab efter reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om livsforsikringsselskabers og pensionskassers årsregnskaber, omvurderes i medfør af stk. 2, skal livsforsikringsselskabets livsforsikringshensættelser omvurderes til den værdi, der fremkommer, når forpligtelserne opgøres inklusive forventet fremtidig bonus og diskonteringen foretages med en rente, der er forsigtigt fastsat under hensyn til livsforsikringsselskabets aktivsammensætning. Det samlede forskelsbeløb, der efter nødvendige hensættelser til udskudt skat og latent realrenteafgift fremkommer ved omvurderingen af livsforsikringsselskabets aktiver og livsforsikringshensættelser, overføres til eller fra posten Bonusudjævningshensættelser dog således, at der inden for de rammer, der følger af § 31, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed, kan indgå en andel i årets resultat.

Stk. 4

Opgørelsen af de omvurderede livsforsikringshensættelser og bonusudjævningshensættelser efter stk. 3 foretages af det pågældende livsforsikringsselskabs ansvarshavende aktuar.

Stk. 5

Uanset stk. 1 og 2 kan en koncern, der omfatter såvel selskaber, der aflægger årsregnskab efter reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber, som selskaber, der aflægger årsregnskab efter reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om livsforsikringsselskabers og pensionskassers årsregnskaber, undlade omvurdering. I så fald skal samtlige de pågældende selskabers aktiver og passiver indgå i koncernregnskabet til den værdi, hvortil de er optaget i selskabernes årsregnskaber.

Stk. 6

Anvendes stk. 5 skal der i koncernbalancen oprettes de fornødne ekstra poster, således at hver enkelt post kun indeholder aktiver, der er værdiansat efter samme værdiansættelsesmetode.

§ 18

Kravet i Finanstilsynets bekendtgørelse om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber om henlæggelse af opskrivninger på grunde og bygninger til posten Opskrivningshenlæggelser finder ikke anvendelse, når den pågældende grund eller bygning er direkte eller indirekte ejet af et konsolideret livsforsikringsselskab.

§ 19

Udligningen af den bogførte værdi af kapitalandelene i konsoliderede dattervirksomheder med den forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi sker efter en opgørelse på det tidspunkt, hvor koncernforholdet blev etableret. Opgørelsen kan dog foretages pr. den første balancedag, hvor dattervirksomheden konsolideres, såfremt koncernregnskabet kun i uvæsentlig grad påvirkes heraf.

Stk. 2

Det forskelsbeløb, som fremkommer ved udligningen af kapitalandelene, fordeles så vidt muligt på de aktiver og passiver i dattervirksomhederne, hvis værdi er højere eller lavere end det beløb, hvortil de er bogført på det i stk. 1 omhandlede tidspunkt.

Stk. 3

En resterende positiv del af forskelsbeløbet

  1. behandles som goodwill i overensstemmelse med § 48 i Finanstilsynets bekendtgørelse om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber eller § 49 i Finanstilsynets bekendtgørelse om livsforsikringsselskabers og pensionskassers årsregnskaber og opføres under post I. Immaterielle aktiver eller
  1. udgiftsføres straks som en ekstraordinær udgift.
Stk. 4

En resterende negativ del af forskelsbeløbet indtægtsføres straks som en ekstraordinær indtægt.

§ 20

De konsoliderede virksomheders kapitalandele i associerede virksomheder værdiansættes til kapitalandelenes forholdsmæssige andel i de associerede virksomheders regnskabsmæssige indre værdi, medmindre kapitalandelene er af uvæsentlig betydning. Pro rata konsolidering

§ 21

I koncernregnskabet kan selskabet ved pro rata konsolidering medtage en virksomhed, som selskabet leder sammen med en eller flere andre virksomheder. Posterne i virksomhedens regnskab medtages i forhold til de konsoliderede virksomheders andel af virksomhedens egenkapital og resultat. Andre bestemmelser om koncernregnskabets indhold, herunder om indholdet af noterne

§ 22

De oplysningskrav herunder om noteoplysninger, der er fastsat i Finanstilsynets bekendtgørelse om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber, i Finanstilsynets bekendtgørelse om livsforsikringsselskabers årsregnskaber samt de noteoplysningskrav, der i øvrigt måtte gælde for koncernens moderselskab finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse for koncernregnskabet, medmindre oplysningskravet er tilgodeset også for koncernen som helhed i moderselskabets årsregnskab.

§ 23

Er koncernens sammensætning ændret væsentligt i løbet af regnskabsåret skal noterne indeholde oplysninger, der muliggør en meningsfyldt sammenligning af koncernregnskaberne år for år.

Stk. 2

Oplysningerne efter stk. 1 kan undlades, hvis der opstilles en tilpasset åbningsbalance, og resultatopgørelsen tilpasses.

§ 24

For hver af de konsoliderede dattervirksomheder skal oplyses:

  1. navn og hjemsted,
  1. hvor stor en andel af egenkapitalen, der besiddes af koncernen, og
  1. grundlaget for koncernforholdet, jf. § 2, nr. 3, i Finanstilsynets bekendtgørelse om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber, medmindre koncernforholdet følger af litra a i nævnte nr. 3 og andelen af dattervirksomhedens selskabskapital og stemmeret- tighederne i denne er den samme.
Stk. 2

Oplysningerne efter stk. 1 skal også gives for de dattervirksomheder, der udeholdes af konsolideringen i medfør af § 10.

Stk. 3

For hver dattervirksomhed, der udeholdes af konsolideringen i medfør af § 9, skal oplyses:

  1. navn og hjemsted,
  1. virksomhedens aktivitet,
  1. virksomhedens årsresultat, egenkapital og balancesum med angivelse af de tilsvarende beløb fra det foregående årsregnskab,
  1. hvor stor en andel af egenkapitalen, der besiddes af koncernen, og
  1. grundlaget for koncernforholdet, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, i Finanstilsynets bekendtgørelse om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber, medmindre koncernforholdet følger af litra a i nævnte nr. 3 og andelen af dattervirksomhedens selskabskapital og stemmerettighederne i denne er den samme.
Stk. 4

For hver associeret virksomhed skal oplyses:

  1. navn og hjemsted,
  1. hvor stor en andel af egenkapitalen, der besiddes af koncernen, og
  1. om virksomheden er værdiansat efter andre metoder end den indre værdis metode, jf. § 20.
Stk. 5

For hver virksomhed, hvis regnskab indgår pro rata i konsolideringen i medfør af § 21, skal oplyses:

  1. navn og hjemsted,
  1. hvor stor en andel af egenkapitalen, der besiddes af koncernen, og
  1. grundlaget for den fælles ledelse.

§ 25

Det skal for hver enkelt aktivpost under gruppen af investeringsaktiver oplyses, hvor stor en del der tilhører koncernens skadesforsikringsselskaber, hvor stor en del der tilhører koncernens livsforsikringsselskaber samt hvor stor en del, der tilhører koncernvirksomheder, der udøver andre aktiviteter.

Stk. 2

Ved fordelingen af investeringsaktiverne efter stk. 1 henregnes aktiver i konsoliderede investeringsdattervirksomheder forholdsmæssigt til den aktivitet, som den eller de direkte ejende koncernvirksomhed(er) udøver.

§ 26

Når der i koncernen indgår livsforsikringsselskaber, hvis aktiver og livsforsikringshensættelser omvurderes efter § 17, stk. 2 og 3, skal den samlede beløbsmæssige indvirkning af omvurderingen oplyses fordelt på de hovedposter i resultatopgørelse og balance, der er påvirket af omvurderingen. De metoder, der er anvendt, og de forudsætninger, der er lagt til grund, ved omvurderingen af livsforsikringshensættelser og bonusudjævningshensættelser, skal beskrives.

§ 27

Det skal oplyses med beløbsangivelse om passivpost III. Efterstillede kapitalindskud omfatter beløb i konsoliderede dattervirksomheder, som er indskudt af andre end koncernvirksomhederne. Straffebestemmelser

§ 28

Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af §§ 1-27 straffes med bøde. Ikrafttræden

§ 29

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1995 og finder anvendelse for regnskabsår, der begynder 1. januar 1995 eller senere.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 725 af 27. november 1989 om forsikringsselskabers og pensionskassers årsregnskaber. Bekendtgørelsens regler finder dog anvendelse for regnskabsår, der påbegyndes før 1. januar 1995.

pre_paragraph I medfør af § 123, stk. 2 og 3, og § 260, stk. 4, i lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 29. november 1994 fastsættes: Anvendelsesområde

BILAG 1.

RESULTATOPGØRELSESSKEMA FOR KONCERNER

SKADESFORSIKRING

Præmieindtægter 1.1. Bruttopræmier 1.2. Afgivne genforsikringspræmier 1.3. Ændring i bruttopræmiehensættelser 1.4. Ændring i genforsikringsandel af præmiehensættelser 1. Præmieindtægter f.e.r. 2. Forsikringsteknisk rente f.e.r. Erstatningsudgifter 3.1. Udbetalte bruttoerstatninger 3.2. Modtaget genforsikringsdækning 3.3. Ændring i bruttoerstatningshensættelser 3.4. Ændring i genforsikringsandel af erstatningshen- sættelser 3. Erstatningsudgifter f.e.r. 4. Ændring i andre forsikringsmæssige hensættelser f.e.r. 5. Bonus og præmierabatter Forsikringsmæssige driftsomkostninger 6.1. Erhvervelsesomkostninger 6.2. Administrationsomkostninger 6.3. Provisioner og gevinstandele fra genforsikrings- selskaber 6. Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r., i alt 7. Ændring i udjævningshensættelser I. TEKNISK RESULTAT AF SKADESFORSIKRING LIVSFORSIKRING Præmier 8.1. Bruttopræmier 8.2. Afgivne genforsikringspræmier 8. Præmier f.e.r. 9. Overført investeringsafkast f.e.r. Forsikringsydelser 10.1. Udbetalte ydelser 10.2. Modtaget genforsikringsdækning 10.3. Ændring i erstatningshensættelser 10.4. Ændring i genforsikringsandel af erstatnings- hensættelser 10. Forsikringsydelser f.e.r. Ændring i livsforsikringshensættelser 11.1. Ændring i bruttolivsforsikringshensættelser 11.2. Ændring i genforsikringsandel 11. Ændring i livsforsikringshensættelser f.e.r. Bonus 12.1. Årets tilskrevne bonus 12.2. Ændring i bonusudjævningshensættelser 12. Bonus, i alt Forsikringsmæssige driftsomkostninger 13.1. Erhvervelsesomkostninger 13.2. Administrationsomkostninger 13.3. Provisioner og gevinstandele fra genforsikrings- selskaber 13. Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r., i alt II. TEKNISK RESULTAT AF LIVSFORSIKRING IKKE-FORSIKRINGSTEKNISK VIRKSOMHED 14. Teknisk resultat af skadesforsikring 15. Teknisk resultat af livsforsikring Indtægter af investeringsaktiver 16.1. Indtægter fra ikke-konsoliderede dattervirksomheder 16.2. Indtægter fra associerede virksomheder 16.3. Indtægter af grunde og bygninger 16.4. Renter og udbytter m.v. 16.5. Realiserede gevinster på investeringsaktiver 16. Indtægter af investeringsaktiver, i alt 17. Urealiserede gevinster på investeringsaktiver Udgifter i tilknytning til investeringsaktiver 18.1. Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed 18.2. Renteudgifter 18.3. Realiserede tab på investeringsaktiver 18. Udgifter i tilknytning til investeringsaktiver, i alt 19. Urealiserede tab på investeringsaktiver 20. Valutakursregulering 21. Realrenteafgift III. INVESTERINGSAFKAST, I ALT (16-21) 22. Forsikringsteknisk rente overført til skadesforsikrings- virksomhed 23. Investeringsafkast overført til livsforsikringsvirksomhed 24. Andre ordinære indtægter 25. Andre ordinære udgifter IV. ORDINÆRT RESULTAT FØR SKAT (14-25) 26. Ekstraordinære indtægter 27. Ekstraordinære udgifter V. RESULTAT FØR SKAT 28. Skat VI. ÅRETS RESULTAT BILAG 2. BALANCESKEMA FOR FORSIKRINGSKONCERNER AKTIVER I. Immaterielle aktiver Investeringsaktiver 1. Grunde og bygninger Investeringer i tilknyttede og associerede virksomheder 2.1. Kapitalandele i ikke-konsoliderede dattervirksomheder 2.2. Udlån til ikke-konsoliderede dattervirksomheder 2.3. Kapitalandele i associerede virksomheder 2.4. Udlån til associerede virksomheder 2. Investeringer i tilknyttede og associerede virksomheder, i alt Andre finansielle investeringsaktiver 3.1. Kapitalandele 3.2. Investeringsforeningsandele 3.3. Obligationer 3.4. Andele i kollektive investeringer 3.5. Pantesikrede udlån 3.6. Andre udlån 3.7. Indlån i kreditinstitutter 3.8. Øvrige 3. Andre finansielle investeringsaktiver, i alt 4. Genforsikringsdepoter II. Investeringsaktiver, i alt Tilgodehavender Tilgodehavender i forbindelse med direkte forsikrings- forretninger 5.1. hos forsikringstagere 5.2. hos forsikringsmæglere 5. Tilgodehavender i forbindelse med direkte forsikrings- forretninger, i alt 6. Tilgodehavender hos forsikringsselskaber 7. Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder 8. Tilgodehavender hos associerede virksomheder 9. Andre tilgodehavender III. Tilgodehavender, i alt Andre aktiver 10. Inventar, edb-anlæg, biler m.v. 11. Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender 12. Egne aktier 13. Øvrige IV. Andre aktiver, i alt Periodeafgrænsningsposter 14. Tilgodehavende renter samt optjent leje 15. Forudbetalte erhvervelsesomkostninger 16. Andre periodeafgrænsningsposter V. Periodeafgrænsningsposter, i alt AKTIVER, I ALT PASSIVER Egenkapital 1. Aktie- eller garantikapital 2. Overkurs ved emission 3. Opskrivningshenlæggelser Reserver 4.1. Grundfond 4.2. Sikkerhedsfond 4.3. Reserve for egne aktier 4.4. Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode 4.5. Vedtægtsmæssige henlæggelser 4.6. Andre henlæggelser 4. Reserver, i alt 5. Overført overskud eller underskud I. EGENKAPITAL, I ALT II. MINORITETSINTERESSER III. EFTERSTILLEDE KAPITALINDSKUD Forsikringsmæssige hensættelser Præmiehensættelser 6.1. Bruttohensættelser 6.2. Genforsikringsandel 6. Præmiehensættelser f.e.r. Livsforsikringshensættelser 7.1. Bruttohensættelser 7.2. Genforsikringsandel 7. Livsforsikringshensættelser f.e.r. Erstatningshensættelser 8.1. Bruttohensættelser 8.2. Genforsikringsandel 8. Erstatningshensættelser f.e.r. 9. Hensættelser til bonus og præmierabatter 10. Udjævningshensættelser 11. Bonusudjævningshensættelser 12. Andre forsikringsmæssige hensættelser IV. FORSIKRINGSMÆSSIGE HENSÆTTELSER F.E.R., I ALT Hensættelser til andre risici og omkostninger 13. Udskudt realrenteafgift 14. Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser 15. Hensættelser til skatter 16. Andre hensættelser V. HENSÆTTELSER TIL ANDRE RISICI OG OMKOSTNINGER, I ALT VI. GENFORSIKRINGSDEPOTER Gæld 17. Gæld i forbindelse med direkte forsikring 18. Gæld i forbindelse med genforsikring 19. Obligationslån 20. Konvertible gældsbreve 21. Udbyttegivende gældsbreve 22. Gæld til kreditinstitutter 23. Gæld til tilknyttede virksomheder 24. Gæld til associerede virksomheder 25. Selskabsskat 26. Anden gæld VII. GÆLD, I ALT VIII. PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER PASSIVER, I ALT

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1994
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1994
Bekendtgørelse om forsikringsselskabers og pensionskassers koncernregnskab (* 1) (* | TheLawyer.sh