Bekendtgørelse om realkreditinstitutters regnskabsaflæggelse m.v. (*
BEK nr 10042 af 23/12/1994
§ 1
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på:
- realkreditinstitutter, jf. § 2, nr. 3,
- filialer af realkreditinstitutter med hjemsted uden for Den Europæiske Union bortset fra lande, som Unionen har indgået samarbejdsaftale med, jf. realkreditlovens § 12,
- dattervirksomheder, der driver accessorisk virksomhed, jf. realkreditlovens § 2, stk. 2. I det følgende benævnes nr. 1-3 realkreditinstitutter.
Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på koncerner, hvor moderselskabet er et af de i stk. 1, nr. 1, nævnte realkreditinstitutter. Oversigterne i §§ 4, 5 og 7 finder i disse tilfælde anvendelse med de fornødne tilpasninger.
Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på:
- dattervirksomheder, hvis regnskab indgår i et konsolideret regnskab med et realkreditinstitut som moderselskab.
- finansielle holdingselskaber, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsageligt består i at eje og drive et realkreditinstitut.
- fonde og foreninger, der ejer et realkreditinstitut, jf. realkreditlovens § 69.
Lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. bortset fra kapitel 8 a finder ikke anvendelse på de i stk. 3 nævnte selskaber, fonde og foreninger.
§ 2
I denne bekendtgørelse forstås ved:
- kapitalandele: andele i aktieselskaber (aktier), i anpartsselskaber (anparter) samt andele i andre virksomheders egenkapital,
- kreditinstitutter: virksomheder, hvis virksomhed består i fra offentligheden eller en videre kreds at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning,
- realkreditinstitutter: kreditinstitutter i Danmark, der driver realkreditvirksomhed efter realkreditlovens § 1, stk. 2,
- finansieringsinstitutter: virksomheder, der ikke er kreditinstitutter, og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalandele m.v., eller i at udøve en eller flere af de i bank- og sparekasselovens bilag 1, nr. 2-12, angivne aktiviteter,
- moderselskaber: et selskab er et moderselskab, hvis det:
a) besidder flertallet af stemmerettighederne i et selskab,
b) er aktionær, anpartshaver, ejer andre andele af et selskabs egenkapital (er virksomhedsdeltager), og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal i selskabets bestyrelse, direktion eller tilsvarende ledelsesorgan,
c) er virksomhedsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af vedtægter eller aftale med dette i øvrigt,
d) er virksomhedsdeltager og i medfør af aftale med andre aktionærer, anpartshavere eller ejere af andele af egenkapitalen råder over flertallet af stemmerettighederne i virksomheden eller
e) er virksomhedsdeltager og udøver en bestemmende indflydelse over virksomheden,
- dattervirksomheder: virksomheder, der har en af de i nr. 5 angivne tilknytninger til et moderselskab,
- koncernvirksomheder: et moderselskab og dets dattervirksomheder,
- konsoliderede virksomheder: realkreditinstituttet og de dattervirksomheder, hvis regnskab indgår ved konsolidering i selskabets koncernregnskab,
- associerede virksomheder: virksomheder, der ikke er dattervirksomheder, men i hvilke instituttet og dets eventuelle dattervirksomheder hver for sig eller samlet besidder kapitalandele og udøver en betydelig indflydelse på den driftsmæssige og finansielle ledelse. Et realkreditinstitut formodes at udøve betydelig indflydelse på en virksomhed, hvis realkreditinstituttet og dets eventuelle dattervirksomheder besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne i virksomheden,
- tilknyttede virksomheder: et realkreditinstituts dattervirksomheder, dets moderselskab og disses dattervirksomheder (søstervirksomheder),
- realkreditvirksomhed: ydelse af lån mod registreret pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer, jf. § 1, stk. 3, i realkreditloven,
- accessorisk virksomhed: virksomhed, der må anses for accessorisk til realkreditvirksomhed,
- kapitalinteresser: Ved kapitalinteresser forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en anden virksomhed,
- finansielle anlægsaktiver:
a) kapitalandele i tilknyttede virksomheder,
b) kapitalandele i associerede virksomheder,
c) øvrige betydende kapitalandele, dvs. kapitalinteresser i virksomheder, der ikke er tilknyttede eller associerede,
d) kapitalandele i virksomheder, der ejes i fællesskab af realkreditinstitutter omfattet af denne bekendtgørelse,
e) kapitalandele, der er erhvervet i forbindelse med formaliserede samarbejdsaftaler med andre finansielle virksomheder,
- finansielle omsætningsaktiver: værdipapirer, som ikke er finansielle anlægsaktiver,
- noterede værdipapirer: værdipapirer, der er optaget til offentlig notering på en fondsbørs eller som handles på et andet marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden,
- anfordringsgæld: gæld, der kan opsiges af kreditor uden opsigelsesvarsel. "Dag-til-dag indskud" anses ikke for at være anfordringsgæld,
- fast forrentede mellemværender: mellemværender, hvor renten ikke kan reguleres inden for en periode på mindst 6 måneder,
- salgs- og tilbagekøbsforretning: en forretning, hvor indehaveren af aktiver - f.eks. udlån eller værdipapirer - overdrager disse til en fysisk eller juridisk person (erhververen), idet der samtidig træffes aftale om tilbagelevering af disse aktiver til en bestemt pris på et senere tidspunkt,
a) ægte salgs- og tilbagekøbsforretning: en salgs- og tilbagekøbsforretning, hvor erhververen påtager sig en forpligtelse til at tilbagelevere aktiverne,
b) uægte salgs- og tilbagekøbsforretning: en salgs- og tilbagekøbsforretning, hvor erhververen har en ret, men ikke en forpligtelse til at tilbagelevere aktiverne,
- certifikater: værdipapirer med en oprindelig løbetid på op til 2 år,
- spotforretninger: ved valutaspotforretninger forstås valutaforretninger, der afvikles senest 2 arbejdsdage efter indgåelsesdagen. Ved fondsspotforretninger forstås fondsforretninger, der afvikles senest 3 arbejdsdage efter indgåelsesdagen,
- terminsforretninger: a) valutaterminsforretninger: valutaforretninger, der afvikles 3 arbejdsdage efter indgåelsesdagen eller senere, b) fondsterminsforretninger: fondsforretninger, der afvikles 4 arbejdsdage efter indgåelsesdagen eller senere,
- realkreditobligationer: omsættelige massegældsbreve eller fondsaktiver, som bærer betegnelsen realkreditobligationer, som er udstedt i forbindelse med lån mod pant i fast ejendom, og som er et noteret værdipapir, jf. § 1, stk. 4, i realkreditloven,
- terminspræmie: ved terminspræmie forstås forskellen mellem en fonds- eller valutaterminsforretnings værdi opgjort til den aftalte terminskurs og værdien opgjort til den tilsvarende spotkurs på indgåelsestidspunktet. Terminspræmien kan være såvel positiv som negativ,
- valutaudlændinge: fysiske eller juridiske personer, der ikke har hjemsted eller bopæl her i landet og
- valutaindlændinge: fysiske eller juridiske personer, der har hjemsted eller bopæl her i landet.
§ 3
Realkreditinstitutter, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, skal udarbejde:
- årsregnskab,
- foreløbigt årsregnskab,
- kvartalsvise og halvårlige regnskaber,
- årlige serieregnskaber, hvis instituttet udsteder sine obligationer i serier med seriereservefonde, jf. bekendtgørelse om serieregnskaber i realkreditinstitutter.
Dattervirksomheder, omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3, skal udarbejde årsregnskab, jf. kapitel 2-8.
De i § 1, stk. 2, nævnte koncerner skal udarbejde:
- årsregnskab på konsolideret basis, jf. kapitlerne 2-10,
- foreløbigt årsregnskab, jf. kapitlerne 2-10,
- kvartalsvise og halvårlige regnskaber på konsolideret basis, jf. kapitlerne 9 og 10.
Finansielle holdingselskaber, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsageligt består i at eje og drive et realkreditinstitut, skal udarbejde årsregnskab og halvårsregnskab, jf. bestemmelserne i denne bekendtgørelses kap. 2-10.
Fonde eller foreninger, der ejer et realkreditinstitut, jf. realkreditlovens § 69 skal udarbejde årsregnskab og halvårsregnskab, jf. bestemmelserne i denne bekendtgørelses kap. 2-10.
Dattervirksomheder, hvis regnskab indgår i et konsolideret regnskab med et realkreditinstitut som moderselskab, skal udarbejde årsregnskab med årsberetning, jf. bestemmelserne i denne bekendtgørelses kap. 2-8.
Skema m.v. for resultatopgørelse og overskudsfordeling
Skema m.v. for resultatopgørelse og overskudsfordeling
§ 4
RESULTATOPGØRELSE 1.1. Rente af tilgodehavender hos kreditinstitutter. 1.2. Rente af udlån. 1.3. Rente af obligationer. 1.3.1. Rente af egne realkreditobligationer m.v. 1.3.2. Rente af andre realkreditobligationer. 1.3.3. Rente af statsobligationer. 1.3.4. Rente af andre obligationer m.v. 1.4. Administrations- og reservefondsbidrag. 1.5. Øvrige renteindtægter. Renteindtægter m.v. i alt. 2.1. Rente til kreditinstitutter. 2.2. Rente til indlån. 2.3. Rente til udstedte obligationer. 2.3.1. Rente til udstedte realkreditobligationer. 2.3.2. Rente til andre udstedte obligationer og værdipapirer. 2.4. Rente til efterstillede kapitalindskud og garantikapital. 2.5. Udbetalte reservefondsandele. 2.6. Øvrige renteudgifter. Renteudgifter m.v. i alt. A. NETTORENTEINDTÆGTER . 3.1. Udbytte af aktier m.v. 3.2. Udbytte af kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele. 3.3. Udbytte af kapitalandele i tilknyttede virksomheder. Udbytte af aktier m.v. og andre kapitalandele i alt. 4.1. Garantiprovision. 4.2. Gebyrer og andre provisionsindtægter m.v. Gebyrer og provisionsindtægter m.v. i alt. B. NETTO RENTE- OG GEBYRINDTÆGTER. 6.1. Kursregulering af obligationer m.v. 6.1.1. Kursregulering af egne realkreditobligationer m.v. 6.1.2. Kursregulering af andre realkreditobligationer. 6.1.3. Kursregulering af statsobligationer. 6.1.4. Kursregulering af andre obligationer m.v. 6.2. Kursregulering af aktier m.v. 6.3. Kursregulering af pantebreve m.v. 6.4. Kursregulering af valuta. 6.5. Kursregulering af øvrige finansielle instrumenter. Kursregulering af værdipapirer og valuta m.v. i alt. C. RESULTAT AF FINANSIELLE POSTER. 8.1. Lønninger og vederlag til bestyrelse, direktion og repræsentantskab. 8.2. Personaleudgifter. 8.2.1. Lønninger. 8.2.2. Pensioner. 8.2.3. Udgifter til social sikring. 8.3. Øvrige administrationsudgifter. Udgifter til personale m.v. og administration i alt. 9.1. Afskrivninger på immaterielle aktiver. 9.2. Afskrivninger på egne ejendomme. 9.3. Afskrivninger på maskiner og inventar. Afskrivninger på immaterielle og materielle aktiver i alt. 12.1. Kursregulering af kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele. 12.2. Kursregulering af kapitalandele i tilknyttede virksomheder. Kursregulering af kapitalinteresser i alt. D. ORDINÆRT RESULTAT. E. RESULTAT FØR SKAT. 15.1. Beregnet skat af årets indkomst. 15.2. Udskudt skat af indkomst. 15.3. Efterregulering af tidligere års beregnet skat. Skat i alt. F. ÅRETS RESULTAT.
- Renteindtægter m.v.
- Renteudgifter m.v.
- Udbytte af aktier m.v. og andre kapitalandele.
- Gebyrer og provisionsindtægter m.v.
- Afgivne gebyrer og provisionsudgifter.
- Kursregulering af værdipapirer og valuta m.v.
- Andre ordinære indtægter.
- Udgifter til personale m.v. og administration.
- Afskrivninger på immaterielle og materielle aktiver.
- Andre driftsudgifter.
- Afskrivninger og hensættelser på udlån.
- Kursregulering af kapitalinteresser.
- Ekstraordinære indtægter.
- Ekstraordinære udgifter.
- Skat.
§ 5
OVERSKUDSFORDELING TIL DISPOSITION: 2.1. Overført fra tidligere år. 2.2. Overført fra overkurs ved emission. 2.3. Overført fra reserver vedrørende dattervirksomheder. 2.4. Overført fra/til tilbagebetalingspligtige reserver i ældre serier fra før 1972. Overførsler i alt. A. I ALT TIL DISPOSITION. ANVENDELSE AF DET TIL DISPOSITION VÆRENDE BELØB. 4.1. Henlagt til eller overført fra reserver i serier. 4.2. Henlagt til eller overført fra andre reserver. 4.3. Henlagt til reserver vedrørende dattervirksomheder. 4.4. Overført til næste år. Henlagt til egenkapital i alt. 5.1. Anvendt til udbytte. 5.2. Anvendt til almennyttige og velgørende formål. 5.3. Anvendt til andre formål i øvrigt. Anvendt til andre formål i alt. B. Anvendelse af det til disposition værende beløb i alt.
- Årets resultat.
- Overførsler.
- Underskud fra tidligere år.
- Henlagt til egenkapital.
- Anvendt til andre formål.
§ 6
Nettopostering af udgifts- og indtægtsposter er ikke tilladt, medmindre andet fremgår af denne bekendtgørelse.
Skema for balance, ikke-balanceførte poster og kapitalbevægelser
Skema for balance, ikke-balanceførte poster og kapitalbevægelser
§ 7
AKTIVER 3.1. Tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker. 3.2. Tilgodehavender hos øvrige kreditinstitutter. Tilgodehavender hos kreditinstitutter m.v. i alt. 4.1. Realkreditudlån. 4.2. Andre udlån. 4.3. Tilgodehavender på udlån i ikke overtagne ejendomme. Udlån i alt. 5.1. Egne realkreditobligationer m.v. 5.2. Andre realkreditobligationer. 5.3. Statsobligationer. 5.4. Andre obligationer m.v. Obligationer m.v. i alt. 7.1. Kapitalandele i kreditinstitutter. 7.2. Kapitalandele i andre virksomheder. Kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele i alt. 8.1. Aktie- og garantikapital i kreditinstitutter. 8.2. Kapitalandele i andre virksomheder. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder i alt. 9.1. Goodwill. 9.2. Øvrige immaterielle aktiver. Immaterielle aktiver i alt. 10.1. Egne ejendomme. 10.2. Overtagne ejendomme. 10.3. Maskiner og inventar m.v. Materielle aktiver i alt. Aktiver i alt. PASSIVER: 1.1. Gæld til centralbanker. 1.2. Gæld til øvrige kreditinstitutter. Gæld til kreditinstitutter i alt. 3.1. Realkreditobligationer og andre værdipapirer udstedt mod pant i fast ejendom. 3.2. Andre obligationer. Udstedte obligationer m.v. i alt. 6.1. Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser. 6.2. Hensættelser til eventualskatter. 6.3. Øvrige hensættelser. Hensættelser til omkostninger i alt. 8.1. Aktiekapital. 8.2. Overkurs ved emission. 8.3. Reserver. 8.3.1. Reserver i serier med tilbagebetalingspligt. 8.3.2. Reserver i serier uden tilbagebetalingspligt. 8.3.3. Bunden reserve vedrørende dattervirksomheder. 8.3.4. Andre reserver. Reserver i alt. 8.4. Opskrivningshenlæggelser. 8.5. Overført overskud eller underskud. 8.5.1. Overført fra tidligere år. 8.5.2. Overført af årets resultat. Overført overskud eller underskud i alt. 8.6. Forskelsbeløb ved konsolidering. Egenkapital i alt. Passiver i alt. IKKE-BALANCEFØRTE POSTER: 1.1. Garantier 1.2. Accepter og endossementsforpligtelser m.v. Garantier m.v. i alt. 2.1. Uægte salgs- og tilbagekøbsforretninger. 2.2. Aktiver købt på termin. 2.3. Uigenkaldelige kredittilsagn. 2.4. Øvrige forpligtelser. Andre forpligtelser i alt. KAPITALBEVÆGELSER: a. Ny indbetalt aktie-, andels- og garantikapital. b. Udvidelse ved fondsaktier. c. Udvidelse ved fusion. d. Udgået ved nedskrivning af aktiekapital eller tilbagebetaling af garantikapital. Aktie-/andels-/garantikapital ultimo. a. Tilgang ved emission. b. Tilgang ved fusion. c. Overført til overskudsfordeling. d. Anden afgang. Overkurs ved emission ultimo. a. Henlagt af det til disposition værende beløb. b. Tilgang ved fusion. c. Anden tilgang. d. Anden afgang. Reserver ultimo. a. Opskrivning i året. b. Tilgang ved fusion. c. Overført til aktiekapital (selskabskapital). d. Afgang ved realisation af aktiver. e. Tilbageføring af tidligere års opskrivninger. f. Anden afgang. Opskrivningshenlæggelser ultimo. a. Henlagt af det til disposition værende beløb. b. Tilgang ved fusion. c. Overført til overskudsfordeling. d. Anvendt til straksafskrivning af goodwill. e. Anden afgang. Overført overskud eller underskud ultimo.
- Kassebeholdning m.v.
- Gældsbeviser, der kan refinansieres i centralbanker.
- Tilgodehavender hos kreditinstitutter m.v.
- Udlån.
- Obligationer m.v.
- Aktier m.v.
- Kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele.
- Kapitalandele i tilknyttede virksomheder.
- Immaterielle aktiver.
- Materielle aktiver.
- Egne kapitalandele.
- Andre aktiver.
- Periodeafgrænsningsposter.
- Gæld til kreditinstitutter.
- Indlån.
- Udstedte obligationer m.v.
- Andre passiver.
- Periodeafgrænsningsposter.
- Hensættelser til omkostninger.
- Efterstillede kapitalindskud.
- Egenkapital.
- Garantier m.v.
- Andre forpligtelser.
- Aktie-/andels-/garantikapital primo.
- Overkurs ved emission primo.
- Reserver primo.
- Opskrivningshenlæggelser primo.
- Overført overskud eller underskud primo.
Særlige bestemmelser for poster i resultatopgørelsen samt
Særlige bestemmelser for poster i resultatopgørelsen samt
§ 8
Resultatopgørelsens post 1. Renteindtægter m.v. Under denne post føres:
- renteindtægter på pantebreve,
- renteindtægter på andre værdipapirer,
- rentelignende provision, herunder stiftelsesprovision, indskud og administrations- og reservefondsbidrag, beregnet på grundlag af lånets løbetid eller størrelse,
- indtægtsført underkurs af pantebreve samt andre aktiver, der ikke kan opføres til markedsværdien, jf. § 69,
- indekstillæg på aktiver,
- terminspræmie af fonds- og valutaterminsforretninger,
- fradrag som følge af for meget indbetalt aconto-skat og
- andre renteindtægter.
Under post 1.1. Rente af tilgodehavender hos kreditinstitutter føres renteindtægter m.v. af anfordringstilgodehavender hos centralbanker og postgiroindeståender i de lande, hvor realkreditinstituttet er etableret samt alle renteindtægter af aktivpost 3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter m.v. Rente af tilgodehavender i børsmæglerselskaber og andre finansieringsinstitutter må ikke føres her, men skal føres under post 1.2. Rente af udlån.
Under post 1.2. Rente af udlån føres alle renteindtægter m.v. fra aktivposterne 4. Udlån og 10.2. Overtagne ejendomme, herunder rente og indtægtsført underkurs af for realkreditinstituttet uopsigelige pantebreve til fast rente og andre udlån, ydet til en kurs under pari.
Indtægter af leasingaktiver, finansiel leasing, føres under post 1.2. Rente af udlån efter fradrag af ordinære afdrag.
Under post 1.3. Rente af obligationer føres alle renteindtægter m.v. fra aktivpost 2. Gældsbeviser, der kan refinansieres i centralbanker og 5. Obligationer m.v., det vil sige den direkte rente samt eventuelt indekstillæg på de pågældende værdipapirer.
Under post 1.3. Rente af obligationer føres endvidere kursreguleringer af noterede, ikke-rentebærende værdipapirer med en oprindelig løbetid på op til 1 år, der er posteret under aktivpost 5. Obligationer m.v., såsom skatkammerbeviser.
Rente af henholdsvis aktivposterne 5.1. Egne realkreditobligationer m.v., 5.2. Andre realkreditobligationer, 5.3. Statsobligationer og 5.4. Andre obligationer m.v. føres under posterne 1.3.1. Rente af egne realkreditobligationer m.v., 1.3.2. Rente af andre realkreditobligationer, 1.3.3. Rente af statsobligationer og 1.3.4. Rente af andre obligationer m.v.
Renteindtægter m.v. fra efterstillede kapitalindskud, herunder ansvarlig indskudskapital, føres under post 1.1. Rente af til godehavender hos kreditinstitutter, 1.2. Rente af udlån eller 1.3. Rente af obligationer.
Under post 1.4. Administrations- og reservefondsbidrag føres administrations- og reservefondsbidrag.
Under post 1.5. Øvrige renteindtægter føres nettorenteindtægter fra swapforretninger, indskud og anden rentelignende stiftelsesprovision, samt indtægtsført terminspræmie, jf. definitionen i § 2, nr. 24.
Under post 1.5. Øvrige renteindtægter føres fradrag som følge af for meget indbetalt aconto-skat.
Tilbageføring af tidligere års tilskrevne renter må ikke finde sted.
Finanstilsynet kan udstede nærmere retningslinier for bogføring af kontantlån.
§ 9
Resultatopgørelsens post 2. Renteudgifter m.v. Under denne post føres:
- renteudgifter på realkreditobligationer,
- renteudgifter på andre værdipapirer,
- rentelignende provision, beregnet på grundlag af lånets løbetid eller størrelse,
- udgiftsført overkurs af pantebreve og andre aktiver, der ikke kan opføres til markedsværdi, jf. § 69,
- udbetalte reservefondsandele,
- indekstillæg på passiver,
- terminspræmie af fonds- og valutaterminsforretninger,
- tillæg som følge af for lidt indbetalt a conto-skat,
- andre renteudgifter.
Under post 2.1. Rente til kreditinstitutter føres alle renteudgifter m.v. vedrørende passivpost 1. Gæld til kreditinstitutter. Prioritetsrenter på realkreditinstituttets egne ejendomme føres dog som en reduktion af overskud af fast ejendom under post 7. Andre ordinære indtægter.
Under post 2.2. Rente til indlån føres alle renteudgifter m.v. vedrørende passivpost 2. Indlån.
Under post 2.3. Rente til udstedte obligationer føres alle renteudgifter m.v. vedrørende passivpost 3. Udstedte obligationer m.v.
Under post 2.4. Rente til efterstillede kapitalindskud og garantikapital føres alle renteudgifter m.v. vedrørende passivpost 7. Efterstillede kapitalindskud samt rente til kreditinstitutters garantikapital.
Under post 2.5. Udbetalte reservefondsandele føres udbetalte reservefondsandele m.v.
Under post 2.6. Øvrige renteudgifter føres leasingudgifter efter fradrag af ordinære afdrag, nettorenteudgifter fra swap-forretninger, udgiftsført terminspræmie, jf. § 2, nr. 24, samt tillæg som følge af for lidt indbetalt aconto-skat.
§ 10
Resultatopgørelsens post 3. Udbytte af aktier m.v. og andre kapitalandele Under denne post føres udbytter og lignende indtægter af kapitalinteresser, aktier og andre lignende værdipapirer, herunder udlodning fra udloddende investeringsforeninger.
Udbytte af aktier kan først indtægtsføres, når udbyttet er forfaldent.
Uanset stk. 2 kan realkreditinstituttet indtægtsføre udbytte vedrørende samme regnskabsår for datterselskaber, hvis datterselskabets regnskabsår er afsluttet, og flertallet i datterselskabets bestyrelse er direktører, medarbejdere eller bestyrelsesmedlemmer i realkreditinstituttet.
§ 11
Resultatopgørelsens post 4. Gebyrer og provisionsindtægter m.v. Under post 4.1. Garantiprovision føres provisioner vedrørende garantidebitorer og lignende. Videregiven garantiprovision til andre kredit- eller finansieringsinstitutter føres under post 5. Afgivne gebyrer og provisionsudgifter.
Under post 4.2. Gebyrer og andre provisionsindtægter m.v. posteres bl.a. gebyrer og lignende ved handel med værdipapirer, valuta, futures og optioner, modtagne formidlingsprovisioner i forbindelse med forvaltning af lån for andre långiveres regning og formidling af udlandslån, inkassoprovisioner, kontogebyrer, boksleje og depot- og forvaltningsgebyrer.
§ 12
Resultatopgørelsens post 5. Afgivne gebyrer og provisionsudgifter Denne post omfatter afgivne provisioner, gebyrer og lign. ved handel med værdipapirer, valuta, futures og optioner, videregiven garantiprovision, afgivne provisioner ved formidlede udlandslån, inkassoprovision m.v.
§ 13
Resultatopgørelsens post 6. Kursreguleringer af værdipapirer og valuta m.v. Under post 6.1. Kursregulering af obligationer m.v. føres realiseret og urealiseret kursregulering af realkreditinstituttets beholdning af værdipapirer under aktivposterne 2. Gældsbeviser, der kan refinansieres i centralbanker og 5. Obligationer m.v., jf. dog § 8, stk. 6. Valutakursregulering føres dog under post 6.4. Kursregulering af valuta.
Under post 6.2. Kursregulering af aktier m.v. føres realiseret og urealiseret kursregulering af realkreditinstituttets beholdning af værdipapirer posteret under aktivpost 6. Aktier m.v. Valutakursregulering føres dog under post 6.4. Kursregulering af valuta.
Under post 6.3. Kursregulering af pantebreve m.v. føres realiserede kursgevinster samt de i § 69, stk. 1 og 2, angivne kursreguleringer af fast forrentede fordringer.
Under post 6.4. Kursregulering af valuta posteres alle kursavancer/-tab på handel med fremmed valuta samt valutakursreguleringer af aktiver, passiver, ikke-balanceførte poster samt øvrige finansielle instrumenter i fremmed valuta. For så vidt angår værdipapirer i fremmed valuta posteres den resterende regulering i form af svingninger i selve kursen for værdipapirerne under posterne 6.1. Kursregulering af obligationer m.v., 6.2. Kursregulering af aktier m.v. eller 12. Kursregulering af kapitalinteresser.
Under post 6.5. Kursregulering af øvrige finansielle instrumenter føres kursreguleringer af terminsforretninger, uafviklede spotforretninger, futures, optioner, Forward Rate Agreements (FRA´s), swapforretninger og lignende finansielle instrumenter, der ikke opføres på balancen, bortset fra valutakursreguleringer, der føres under post 6.4. Kursregulering af valuta. Terminspræmie af fonds- og valutaterminsforretninger føres dog under post 1.5. Øvrige renteindtægter henholdsvis post 2.6. Øvrige renteudgifter.
Udgifter (hhv. indtægter), der modsvarer kursgevinster (hhv. kurstab) i forbindelse med udtrækning af værdipapirer, der indgår i en salgs- og tilbagekøbsforretning, skal føres under post 6.5 Kursregulering af øvrige finansielle instrumenter, uanset at beløbet indregnes i terminspræmien vedrørende tilbagesalget af de ikke udtrukne værdipapirer.
§ 14
Resultatopgørelsens post 7. Andre ordinære indtægter Posten omfatter andre indtægter, der ikke henhører under § 11, og andre årligt tilbagevendende indtægter ved realkreditinstituttets virksomhed. Nettoresultatet af drift af fast ejendom føres herunder.
Nettoresultatet af drift af fast ejendom omfatter husleje fratrukket omkostninger og prioritetsrenter. Der skal beregnes husleje af lokaler i egne ejendomme fastsat som den markedsleje, lokalerne ville kunne udlejes til.
§ 15
Resultatopgørelsens post 8. Udgifter til personale m.v. og administration Post 8.1. Lønninger og vederlag til bestyrelse, direktion og repræsentantskab omfatter lønninger og vederlag inkl. eventuelt pensionsbidrag til bestyrelse, direktion, repræsentantskab og lignende. Posten skal indeholde eventuel tantieme. Honorarer, som bestyrelsesmedlemmer måtte oppebære i forbindelse med udførelse af særlige bestyrelsesopgaver, posteres også her.
Under post 8.2.1. Lønninger føres foruden den egentlige udgift til løn tillige udgift til feriepenge, jubilæumsgratiale m.v.
Post 8.2.2. Pensioner omfatter bidrag til ATP, arbejdsgivernes pensionsbidrag til endnu ikke pensionerede medarbejdere og løbende bidrag til pensionerede medarbejdere m.v.
Under post 8.2.3. Udgifter til social sikring føres bl.a. beløb ydet til sygedagpengeordningen, beløb ydet til Lønmodtagernes Garantifond og AUD, arbejdsmarkedsbidrag og andre bidrag til det offentlige, beregnet f.eks. på grundlag af realkreditinstituttets lønsum.
Under post 8.3. Øvrige administrationsudgifter føres udgifter til bl.a. kontorartikler, tryksager, porto, telefon, telefax, telex, leje af edb-anlæg, udgifter til edb-servicekørsel, annoncer, reklame, repræsentation, rejser, kørselsgodtgørelse, diæter og undervisning.
§ 16
Resultatopgørelsens post 9. Afskrivninger på immaterielle og materielle aktiver Under post 9.1. Afskrivninger på immaterielle aktiver foretages afskrivninger på immaterielle aktiver, herunder goodwill og aktiverede udgifter til ombygning af lejede lokaler.
Post 9.2. Afskrivninger på egne ejendomme omfatter alene aktiver posteret under aktivpost 10.1. Egne ejendomme. Afskrivningsgrundlaget på ejendomme omfatter aktiverede ombygningsomkostninger og foretagne opskrivninger.
Post 9.3. Afskrivninger på maskiner og inventar omfatter afskrivninger på aktiver posteret under aktivpost 10.3. Maskiner og inventar m.v.
§ 17
Resultatopgørelsens post 10. Andre driftsudgifter Herunder posteres husleje af lejede lokaler, ligesom realkreditinstituttet skal beregne husleje af lokaler i egne ejendomme. Den tilsvarende indtægt føres under post 7. Andre ordinære indtægter, jf. § 14. Den beregnede husleje fastsættes til den markedsleje, lokalerne kan genudlejes til.
Her posteres desuden udgifter til belysning, opvarmning, rengøring m.v. Såfremt instituttet selv har ansat rengøringspersonale, føres lønudgifter hertil under post 8.2.1. Lønninger.
Posten omfatter endvidere reparation og vedligeholdelse af løsøre og reparation af lokaler. Såfremt der ved reparation fremkommer en værdiforbedring af lokalerne, kan der foretages en aktivering på aktivpost 10.1. Egne ejendomme eller aktivpost 9.2. Øvrige immaterielle aktiver. Beløbet afskrives under resultatopgørelsesposterne 9.2. Afskrivninger på egne ejendomme eller 9.1. Afskrivninger på immaterielle aktiver efter de i §§ 61 og 62 angivne bestemmelser.
Posten omfatter endvidere udgifter, der har karakter af udviklingsudgifter, honorarer til de valgte revisorer, kassedifferencer, forsikringer af enhver art, vagttjeneste og alarmsystemer samt afgift til organisationer og Finanstilsynet.
§ 18
Resultatopgørelsens post 11. Afskrivninger og hensættelser på udlån (netto) Under denne post føres afskrivninger og hensættelser på tilgodehavender, der er opført under aktivposterne 3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter m.v., 4. Udlån, 10.2. Overtagne ejendomme samt øvrige aktivposter, der kan indebære en kreditrisiko. Afskrivninger og hensættelser på garantidebitorer og øvrige ikke-balanceførte poster føres ligeledes her. Endvidere føres her, jf. § 68, stk. 9, tilbageførte hensættelser på tilgodehavender, hvorpå der tidligere har været hensat eller afskrevet.
§ 19
Resultatopgørelsens post 12. Kursregulering af kapitalinteresser Under post 12.1. Kursregulering af kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele føres kursregulering af kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele ført under aktivpost 7. Kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele.
Under post 12.2. Kursregulering af kapitalandele i tilknyttede virksomheder føres kursregulering af kapitalandele i tilknyttede virksomheder ført under aktivpost 8. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder.
For kapitalandele i udenlandske associerede og tilknyttede virksomheder samt øvrige betydende kapitalandele i udenlandske virksomheder gælder dog, at valutakursregulering posteres som anført i § 13, stk. 4.
Realkreditinstitutter, der værdiansætter kapitalandele i datterselskaber efter den indre værdis metode, fører den del af dattervirksomhedens resultat, som tilfalder moderselskabet, under post 12.2. Kursregulering af kapitalandele i tilknyttede virksomheder.
Realkreditinstitutter, der værdiansætter kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele efter indre værdis metode, fører den del af den pågældende virksomheds resultat, der tilfalder realkreditinstituttet under post 12.1. Kursregulering af kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele.
§ 20
Resultatopgørelsens post 13. Ekstraordinære indtægter Under denne post føres indtægter, der ikke er årligt tilbagevendende, eller som hidrører fra andet end realkreditinstituttets ordinære virksomhed f.eks. fortjeneste ved salg af egne ejendomme. Endvidere posteres her kursgevinst som følge af indfrielse af prioritetsgæld samt beløb, der overføres fra passivpost 6.3. Øvrige hensættelser.
Opskrivninger i henhold til § 62, stk. 2, posteres ligeledes her.
§ 21
Resultatopgørelsens post 14. Ekstraordinære udgifter Ekstraordinære udgifter omfatter tab ved salg af realkreditinstituttets egne ejendomme, jf. § 40, stk. 1, samtlige omkostninger i forbindelse med realkreditinstituttets jubilæer ekskl. jubilæumsgratiale, fusionsomkostninger, omkostninger ved realkreditinstituttets stiftelse, bidrag til indskydergarantifonden og omkostninger ved forhøjelse af aktie- eller garantikapital. Omkostninger til kapitalforhøjelse skal ikke udgiftsføres, hvis de er dækket af overkurs. Omkostninger ved stiftelse, fusion eller kapitalforhøjelse må ikke aktiveres. Alle øvrige udgifter, der ikke er årligt tilbagevendende, betragtes ligeledes som ekstraordinære udgifter. Endvidere skal nedskrivninger i henhold til § 62, stk. 1, posteres her.
Beløb, der af realkreditinstituttet anvendes til almennyttige eller velgørende formål, posteres under denne post. Den tilsvarende overførsel fra en eventuel gavefond posteres under overskudsfordeling post 4.2. Henlagt til eller overført fra andre reserver.
Beløb, som realkreditinstituttet passiverer under passivpost 6.3. Øvrige hensættelser, udgiftsføres her.
§ 22
Resultatopgørelsens post 15. Skat Skat af årets indkomst beregnes af den forventede skattepligtige indkomst på grundlag af gældende skattesats og føres under post 15.1. Beregnet skat af årets indkomst. Tillæg/fradrag som følge af tidspunktet for betalingen af skatten bogføres under post 2.6. Øvrige renteudgifter/1.5. Øvrige renteindtægter samme år, som den forventede skat afsættes.
Under post 15.2. Udskudt skat af indkomst posteres den del af realkreditinstituttets eventualskat, der følger af tidsmæssige forskydninger i regnskabsmæssig henholdsvis skattemæssig indtægts-/udgiftsførsel. Den udskudte skat passiveres under passivpost 6.2. Hensættelser til eventualskatter.
Der skal f.eks. beregnes udskudt skat af skattemæssige merafskrivninger på materielle aktiver, immaterielle aktiver, udlån, herunder leasingaktiver, investeringsfonds og ikke-balanceførte poster, samt af de af realkreditinstituttets værdipapirer, der ikke værdiansættes efter reglerne i § 64.
Skatteværdien af et skattemæssigt underskud fra regnskabsåret og skatteværdien af uudnyttede underskud fra de fem foregående regnskabsår kan reducere det beløb, der i regnskabsåret skal udgiftsføres og passiveres som udskudt skat, såfremt der er en rimelig udsigt til, at realkreditinstituttet vil kunne udnytte disse. Skatteværdien af de ovenfor anførte skattemæssige underskud kan modregnes i akkumuleret udskudt skat fra tidligere år, således at den kan tilbageføres under post 15.2. Udskudt skat af indkomst.
Den del af realkreditinstituttets eventualskat, der vedrører opskrivning af anlægsaktiver, der ikke har passeret resultatopgørelsen eller som vedrører opskrivning af kapitalinteresser, skal ikke passiveres, jf. dog § 94.
En forøgelse af den udskudte skat skal anføres med positivt fortegn, mens en formindskelse anføres med negativt fortegn.
Såfremt der måtte opstå difference mellem faktisk betalt skat og tidligere års beregnet skat, foretages efterregulering under post 15.3. Efterregulering af tidligere års beregnet skat. Bestemmelsen om fortegn i stk. 6 finder tilsvarende anvendelse. Regulering af tillæg henholdsvis fradrag på grund af efterreguleringen bogføres under øvrige renteudgifter henholdsvis renteindtægter i samme år, som den forøgede henholdsvis reducerede skat føres som efterregulering af tidligere års skat. Overskudsfordeling
§ 23
Under overskudsfordeling, post 2. Overførsler foretages de overførsler fra passivposterne 8.2. Overkurs ved emission og 8.5. Overført overskud eller underskud, som realkreditinstituttet ønsker at foretage, eller som er nødvendiggjort af, at realkreditinstituttet har underskud.
Underskud, der ikke kan dækkes af overførsler, overføres til passivpost 8.5.2. Overført af årets resultat.
§ 24
Under post 3. Underskud fra tidligere år føres passivpost 8.5. Overført overskud eller underskud i det foregående års regnskab, såfremt posten var negativ.
§ 25
Fordelingen af det til disposition værende beløb skal ske i henhold til realkreditinstituttets vedtægter samt de i realkreditlovgivningen fastsatte regler.
De beløb, der anvendes til almennyttige eller velgørende formål, og som der ikke disponeres over straks, skal føres under overskudsfordelingens post 5.2. Anvendt til almennyttige og velgørende formål og henlægges til en fond under passivpost 8.3.4. Andre reserver. Beløb, der tages fra denne fond, skal udgiftsføres under resultatopgørelsens post 14. Ekstraordinære udgifter. Overførsel fra fonden posteres under overskudsfordelingens post 2.5. Overført fra andre reserver.
Almindelige bestemmelser om balance og ikke-balanceførte poster
Almindelige bestemmelser om balance og ikke-balanceførte poster
§ 26
Alle forretninger medtages i balancen på afviklingsdagen. Hertil kommer dog urealiserede gevinster/tab på ikke-balanceførte poster, jf. § 42 stk. 2, og § 47 stk. 3.
§ 27
Nettopostering af aktiv- og passivposter er ikke tilladt, med mindre andet fremgår af denne bekendtgørelse.
§ 28
I forbindelse med konsortiallån skal hvert af de deltagende kreditinstitutter på balancen kun opføre sin del af det samlede lån.
Såfremt et institut i forbindelse med et konsortiallån har stillet en garanti, der er højere end det ydede lån, skal realkreditinstituttet opføre den overskydende garantidel under Ikke-balanceførte poster post 1.1. Garantier.
§ 29
Hvis et realkreditinstitut overdrager aktiver i forbindelse med en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning, jf. § 2, nr. 19 a, skal aktiverne forblive i realkreditinstituttets balance. De modtagne beløb for aktiverne opføres som gæld til erhververen.
Er realkreditinstituttet erhverver i en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning, føres det erlagte beløb som en fordring på overdrageren.
Hvis et realkreditinstitut overdrager aktiver i forbindelse med en uægte salgs- og tilbagekøbsforretning, jf. § 2, nr. 19 b, udgår aktiverne af balancen. Under Ikke-balanceførte poster, post 2.1. Uægte salgs- og tilbagekøbsforretninger anføres et beløb svarende til den aftalte tilbagekøbspris.
Hvis et realkreditinstitut erhverver aktiver i forbindelse med en uægte salgs- og tilbagekøbsforretning, skal de modtagne aktiver opføres i balancen.
§ 30
Den regnskabsmæssige behandling af finansielle instrumenter sker efter retningslinier udarbejdet af Finanstilsynet.
Særlige bestemmelser for poster i balance og ikke-balanceførte poster
Særlige bestemmelser for poster i balance og ikke-balanceførte poster
§ 31
Aktivpost 1. Kassebeholdning m.v. Kassebeholdningen omfatter lovlige betalingsmidler, herunder udenlandske sedler og mønter.
Endvidere føres her anfordringstilgodehavender hos centralbanker og statslig postgiro i de lande, hvor realkreditinstituttet er etableret. Andre tilgodehavender hos centralbanker skal føres under aktivpost 3.1. Tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker. Andre tilgodehavender hos udenlandsk, statslig postgiro føres under post 3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter m.v.
§ 32
Aktivpost 2. Gældsbeviser, der kan refinansieres i centralbanker Herunder føres værdipapirer, der kan refinansieres i centralbanker i de lande, hvor realkreditinstituttet er etableret. Refinansieringsordningen skal være fastsat i henhold til lovgivning eller administrativ forskrift. Værdipapirer må kun opføres under denne post, såfremt realkreditinstituttet har et ubetinget krav på at kunne refinansiere dem i centralbanken.
§ 33
Aktivpost 3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter m.v. Under post 3.1. Tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker føres alle tilgodehavender hos centralbanker, der ikke er omfattet af § 31, stk. 2.
Realkreditinstituttets ansvarlige lånekapital og marginkonti i Garantifonden for Danske Optioner og Futures posteres under post 3.1. Tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker.
Under post 3.2. Tilgodehavender hos øvrige kreditinstitutter føres alle fordringer på kreditinstitutter, bortset fra realkreditlån, der føres under post 4. Udlån, samt obligationer og andre massegældsbreve, der føres under post 5. Obligationer m.v. Checks trukket på kreditinstitutter, inkl. checks på centralbanker, føres under post 3.2. Tilgodehavender hos øvrige kreditinstitutter.
Margintilgodehavender i kreditinstitutter i forbindelse med futures- og optionsforretninger posteres under post 3.2. Tilgodehavender hos øvrige kreditinstitutter.
Realkreditinstituttets beholdning af beviser for efterstillede tilgodehavender, der ikke er udstedt som massegældsbreve, i andre kreditinstitutter, føres under post 3.2. Tilgodehavender hos øvrige kreditinstitutter.
§ 34
Aktivpost 4. Udlån Hensættelser på udlån fratrækkes de respektive udlånsposter.
I de tilfælde, hvor et realkreditinstitut yder lån til en kurs under pari uden opgjort markedsværdi, skal den ikke-indtægtsførte underkurs, jf. § 8, være fratrukket udlånet. Dette gælder ikke for lån ydet på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer m.v.
Under post 4.1. Realkreditudlån føres lån mod registreret pant i fast ejendom, der ydes på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer m.v.
Under post 4.2. Andre udlån føres udlån, som ikke er omfattet af stk. 3, herunder reservefondslån.
Under post 4.2. Andre udlån føres endvidere margintilgodehavender i forbindelse med futures- og optionsforretninger, indgået med børsmæglerselskaber og andre, der ikke er kreditinstitutter.
Under post 4.3. Tilgodehavender på udlån i ikke overtagne ejendomme føres tilgodehavender, forfaldne terminsydelser og udlæg på ikke overtagne ejendomme.
Kontantlån bogføres efter retningslinier udarbejdet af Finanstilsynet.
Pantebreve i overtagne ejendomme opføres ikke under post. 4. Udlån, men overføres til aktivpost 10.2. Overtagne ejendomme, jf. § 40, stk. 3.
§ 35
Aktivpost 5. Obligationer m.v. Under post 5. Obligationer m.v. føres obligationer og andre værdipapirer, der er omsættelige massegældsbreve, jf. gældsbrevslovens § 4, stk. 2, 1. led, herunder skatkammerbeviser, beviser for efterstillede tilgodehavender (herunder ansvarlig indskudskapital og lignende), der er udstedt i form af massegældsbreve, præmieobligationer, statsobligationer, realkreditobligationer, commercial paper notes og certificates of deposit, medmindre de skal opføres under post 2. Gældsbeviser, der kan refinansieres i centralbanker, jf. § 32.
Under post 5.1. Egne realkreditobligationer m.v. posteres realkreditinstituttets beholdning af obligationer og andre værdipapirer, som realkreditinstituttet selv har udstedt.
Under post 5.2. Andre realkreditobligationer føres realkreditobligationer udstedt af andre realkreditinstitutter.
Statsobligationer føres under post 5.3. Statsobligationer.
Udtrukne obligationer føres under post 5.4. Andre obligationer m.v. Udtrukne obligationer optages til en skønnet værdi (en tilbagediskontering fra forfaldstidspunktet til opgørelsestidspunktet foretages med en rentefod, der svarer til den gennemsnitlige obligationsrente ultimo regnskabsåret). Udtrukne obligationer med forfald to dage efter regnskabsårets afslutning optages dog til pari.
§ 36
Aktivpost 6. Aktier m.v. Herunder føres aktier, tegningsrettigheder, warrants og andre fondsaktiver med variabelt afkast, som ikke er omfattet af aktivpost 5. Obligationer m.v., anpartsbeviser og beviser for garantikapital i sparekasser, investeringsforeningsandele samt andre kapitalandele, jf. dog bestemmelserne i §§ 37 og 38 om associerede og tilknyttede virksomheder samt øvrige betydende kapitalandele.
§ 37
Aktivpost 7. Kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele Herunder posteres kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele, jf. § 2, nr. 9 og nr. 14, litra c.
§ 38
Aktivpost 8. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Herunder posteres kapitalandele i tilknyttede virksomheder, jf. § 2, nr. 10.
§ 39
Aktivpost 9. Immaterielle aktiver Herunder posteres goodwill, aktiverede udviklingsomkostninger, aktiverede ombygningsomkostninger i lejede lokaler og øvrige immaterielle aktiver.
Etableringsomkostninger må ikke aktiveres.
§ 40
Aktivpost 10. Materielle aktiver Alle ejendomme, som realkreditinstituttet har erhvervet, bortset fra de i stk. 3 nævnte, skal føres under post 10.1. Egne ejendomme.
Aktier i ejendomsselskaber posteres afhængigt af ejerandelen og tilknytningsforholdet til realkreditinstituttet under aktivposterne 6. Aktier m.v., 7. Kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele eller 8. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder. Lån til disse selskaber posteres under aktivpost 4. Udlån.
Ejendomme, som realkreditinstituttet midlertidigt har overtaget som en tabsbegrænsende foranstaltning skal medtages under aktivpost 10.2. Overtagne ejendomme.
Aktivpost 10.3. Maskiner og inventar m.v. omfatter f.eks. kontormaskiner, biler, edb-anlæg og boksanlæg, der ikke er bygget sammen med ejendommen.
§ 41
Aktivpost 11. Egne kapitalandele Herunder posteres egne aktier.
§ 42
Aktivpost 12. Andre aktiver Herunder posteres f.eks. børs- og stempelmærker, faste deposita og debitorer, der ikke henhører under de øvrige aktivposter.
En positiv markedsværdi af terminsforretninger, spotforretninger, futures, optioner, swaps, FRA's og lignende finansielle instrumenter opføres her. Markedsværdien skal opgøres pr. instrumenttype. Eventuelle negative markedsværdier posteres under passivpost 4. Andre passiver. Kursregulering foretages under resultatopgørelsens post 6.5. Kursregulering af øvrige finansielle instrumenter.
§ 43
Aktivpost 13. Periodeafgrænsningsposter Herunder opføres de i året afholdte udgifter, som vedrører et efterfølgende år, samt indtægter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning.
§ 44
Passivpost 1. Gæld til kreditinstitutter Under denne post føres al gæld til kreditinstitutter, herunder gæld i overtagne ejendomme, bortset fra obligationer og andre massegældsbreve, der opføres under passivpost 3. Udstedte obligationer m.v. og efterstillede kapitalindskud, der føres under passivpost 7. Efterstillede kapitalindskud.
Kunders margintilgodehavender i forbindelse med futures- og optionsforretninger føres under denne post, når kunden er et kreditinstitut.
§ 45
Passivpost 2. Indlån Her føres alle indlån bortset fra gæld i form af obligationer og andre massegældsbreve, der opføres under passivpost 3. Udstedte obligationer m.v.
§ 46
Passivpost 3. Udstedte obligationer m.v. Denne post omfatter obligationer og andre gældsforpligtelser, for hvilke realkreditinstituttet har udstedt værdipapirer, der er massegældsbreve, som f.eks. commercial paper notes og realkreditobligationer inklusive henholdsvis indeks- og valutakursregulering af disse. Udstedte værdipapirer, der er efterstillede kapitalindskud, føres under passivpost 7. Efterstillede kapitalindskud.
§ 47
Passivpost 4. Andre passiver Under denne post føres f.eks. den til hensættelsen svarende forpligtelse på ikke-balanceførte poster, jf. det under § 57, stk. 8, anførte samt andre poster, der ikke henhører under de øvrige passivposter.
Leasingforpligtelser, der modsvares af et tilsvarende leasingaktiv posteret under aktivpost 4. Udlån, posteres ligeledes her. Endvidere føres gæld til panthavere i overtagne ejendomme, der ikke er omfattet af § 44, her.
Negative markedsværdier på de i § 42, stk. 2, angivne finansielle instrumenter føres her.
Endvidere føres her beregnet skat af årets indkomst.
§ 48
Passivpost 5. Periodeafgrænsningsposter Herunder føres de indtægter, der er indgået før balancetidspunktet, men som henhører under et senere regnskabsår, samt de under regnskabsåret henhørende udgifter, som først vil blive betalt i løbet af de følgende regnskabsår.
§ 49
Passivpost 6. Hensættelser til omkostninger Under denne post må kun opføres beløb, som har til formål at dække bestemte tab, forpligtelser eller omkostninger, som kan henføres til samme eller tidligere regnskabsår, og som på balancetidspunktet er sandsynlige eller sikre, men som er uvisse med hensyn til deres størrelse eller tidspunktet for deres afholdelse.
Hensættelser til omkostninger må ikke anvendes til regulering af aktivernes værdi. Posten omfatter således ikke hensættelser på udlån.
Under post 6.1. Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser føres ubetingede pensionstilsagn, som opføres i balancen med den kapitaliserede værdi.
Under post 6.2. Hensættelser til eventualskatter føres akkumuleret udskudt skat, jf. § 22, stk. 2-3.
Under post 6.3. Øvrige hensættelser føres f.eks. negative forskelsbeløb i koncernregnskabet, jf. kapitel 9.
§ 50
Passivpost 7. Efterstillede kapitalindskud Herunder føres gældsforpligtelser eventuelt stiftet ved udstedelse af værdipapirer, der i tilfælde af likvidation, konkurs eller opløsning i henhold til lånevilkårene først kan gøres gældende efter fyldestgørelsen af de øvrige kreditorkrav. Under denne post føres f.eks. ansvarlig indskudskapital, værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud.
Løbende kurstillæg på efterstillede kapitalindskud anføres her, såfremt de i tilfælde af realkreditinstituttets likvidation eller konkurs er stillet på samme måde som de i stk. 1 angivne midler.
§ 51
Passivpost 8. Egenkapital Konti, der skal virke som korrektiver til de under aktiverne opførte værdier, må ikke opføres under egenkapitalen eller i øvrigt blandt passiverne, men skal fradrages vedkommende aktivgruppe, således at aktiverne i balancen fremtræder med deres virkelige værdi.
Egenkapitalen skal fremtræde efter, at der er foretaget overskudsfordeling, samt efter op- og nedskrivninger efter bestemmelserne i §§ 63 og 64.
§ 52
Passivpost 8.1. Aktiekapital Under denne post opføres indbetalt aktiekapital samt tilsvarende kapitalindskud, som efter realkreditinstituttets retlige form betragtes som andele i egenkapitalen.
§ 53
Passivpost 8.2. Overkurs ved emission Herunder føres beløb, der efter fradrag af omkostninger ved stiftelse eller kapitalforhøjelse er indbetalt som overkurs i forbindelse med tegning af aktier.
Omkostninger ved realkreditinstituttets stiftelse eller aktiekapitalforhøjelse, der ikke kan dækkes af overkursen, føres i resultatopgørelsen under post 14. Ekstraordinære udgifter.
§ 54
Passivpost 8.3. Reserver Under post 8.3.1. Reserver i serier med tilbagebetalingspligt føres reserver, som er knyttet til de enkelte serier med tilbagebetalingspligt.
Under post 8.3.2. Reserver i serier uden tilbagebetalingspligt føres reserver i serier uden tilbagebetalingspligt.
Under post 8.3.3. Bunden reserve vedrørende dattervirksomhed føres bunden reserve vedrørende dattervirksomheder, jf. § 75, stk. 5.
Under post 8.3.4. Andre reserver føres andre reserver, som ikke er knyttet til serier med seriereservefonde.
§ 55
Passivpost 8.4. Opskrivningshenlæggelser Herunder føres de henlæggelser, der fremkommer ved anvendelse af bestemmelserne i § 63 og § 64, stk. 2, om opskrivningshenlæggelser.
§ 56
Passivpost 8.5. Overført overskud eller underskud Under post 8.5.1. Overført fra tidligere år føres den del af de tidligere års overskud eller underskud, der ikke er fordelt på andre poster under egenkapitalen eller er anvendt til andre formål.
Under post 8.5.2. Overført af årets resultat føres den del af regnskabsårets overskud eller underskud, der ikke er fordelt på andre poster under egenkapitalen eller er anvendt til andre formål.
Underskud må ikke aktiveres.
§ 57
Ikke-balanceførte poster. Post 1. Garantier m.v. Under post 1.1. Garantier skal samtlige afgivne garantier og indeståelser, herunder garantier for egen regning, opføres med garantiens eller indeståelsens fulde beløb, indtil garantien/indeståelsen er udgået. En garanti/indeståelse kan først anses for at være udgået, når realkreditinstituttet har modtaget garantien/indeståelsen retur, eller kreditor skriftligt har meddelt, at der ikke vil blive gjort krav gældende i henhold til garantien eller indeståelsen. Garantien/indeståelsen anses også for udgået, når den er udløbet i henhold til aftalen.
Under post 1.1. Garantier føres finansgarantier (dvs. garantier for lån, der optages af en af det garanterende realkreditinstituts kunder andetsteds), arbejds- og tilbudsgarantier, garantier for toldkreditter, indeståelser og kautioner.
Under post 1.1. Garantier føres endvidere importremburser og bekræftede eksportremburser. Lange remburser føres under aktivpost 4. Udlån.
Sidestillet med garantier og indeståelser er "letters of intent" og lignende erklæringer, såfremt deres indhold indebærer en juridisk forpligtelse for instituttet.
Emissionsgarantier, Note Issuance Facilities (NIF's), Revolving Underwriting Facilities (RUF's) og lignende forpligtelser føres ikke her, men under post 2.4. Øvrige forpligtelser.
Alle endossementsforpligtelser ved rediskontering af veksler og afgivelse af vekselaccepter føres under post 1.2. Accepter og endossementsforpligtelser m.v. Endvidere føres her andre forpligtelser, hvor tredjemand har regresret overfor realkreditinstituttet.
Accepter og endossementsforpligtelser opføres med forpligtelsens fulde beløb, jf. det under stk. 1 om garantier anførte.
Ved hensættelse på garantier m.v. overføres et til hensættelsen svarende beløb til aktivpost 12. Andre aktiver og passivpost 4. Andre passiver. Herefter reduceres aktivpost 12. Andre aktiver med den foretagne hensættelse. Hensættelsen udgiftsføres under resultatopgørelsens post 11. Afskrivninger og hensættelser på udlån.
§ 58
Ikke-balanceførte poster. Post 2. Andre forpligtelser Den regnskabsmæssige behandling af finansielle instrumenter sker efter retningslinier udarbejdet af Finanstilsynet.
Alle forpligtelser, der skal posteres under post 2. Andre forpligtelser skal opføres med det fulde beløb, jf. § 57, stk. 1.
Under post 2.1. Uægte salgs- og tilbagekøbsforretninger føres de i § 29, stk. 3, angivne forretninger til den aftalte tilbagekøbspris, herunder afgivne garantier i forbindelse med videresolgte ejendomme.
Under post 2.2. Aktiver købt på termin føres alle aktiver købt på termin, herunder obligationer, aktier og valuta. Købte futures føres ligeledes her. Købte futures registreret i Garantifonden for Futures og Optioner, der er dækket med identiske solgte futures, der ligeledes er registreret i Garantifonden, medtages dog ikke.
Under post 2.3. Uigenkaldelige kredittilsagn anføres alle uigenkaldelige tilsagn om at yde kredit eller stille garanti. Et tilsagn anses for at være uigenkaldeligt, såfremt realkreditinstituttet ikke kan tilbagekalde det med mindre end et års varsel.
Under post 2.4. Øvrige forpligtelser føres f.eks. emissionsgarantier, NIF's, RUF's og lignende forpligtelser. Endvidere føres alle andre forpligtelser, der ikke er ført i balancen, og som kan give anledning til en kreditrisiko.
Hensættelser på ikke-balanceførte poster, post 2. Andre forpligtelser sker på samme måde som hensættelser på ikke-balance-førte poster under post 1. Garantier m.v., jf. § 57, stk. 8.
Bestemmelser om værdiansættelse
Bestemmelser om værdiansættelse
§ 59
Værdiansættelsen af aktivpost 9. Immaterielle aktiver og 10. Materielle aktiver skal tage udgangspunkt i anskaffelsesprisen.
Anskaffelsesprisen fås ved til købsprisen at lægge de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen, indtil det tidspunkt på hvilket aktivet tages i brug.
§ 60
Anskaffelsesprisen for materielle aktiver med en begrænset brugstid skal formindskes med afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid.
Materielle anlægsaktiver, som stadig fornyes, og hvis samlede værdi er af uvæsentlig betydning for realkreditinstituttet, kan straksafskrives.
§ 61
De immaterielle aktiver, herunder goodwill, aktiverede ombygningsomkostninger i lejede lokaler og udviklingsomkostninger, skal afskrives over en periode på højst fem år, hvis de ikke udgiftsføres straks i anskaffelsesåret. Denne udgiftsførsel foretages på resultatopgørelsens post 14. Ekstraordinære udgifter.
Goodwill kan dog fratrækkes straks i passivpost 8.5. Overført overskud eller underskud.
§ 62
Er værdien af immaterielle aktiver og materielle aktiver lavere end den værdi, hvortil de kan opføres efter bestemmelserne i §§ 59-61, af årsager som ikke kan antages at være forbigående, skal de pågældende aktiver nedskrives til den lavere værdi.
Ansættelse til den i stk. 1 nævnte lavere værdi kan ikke opretholdes, når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere består. Aktivet skal da opskrives til højest anskaffelsespris reduceret med ordinære afskrivninger.
Nedskrivninger efter stk. 1 skal indgå i resultatopgørelsen under post 14. Ekstraordinære udgifter. Korrektioner til nedskrivninger efter stk. 2, skal indgå i resultatopgørelsens post 13. Ekstraordinære indtægter.
§ 63
Egne ejendomme, hvis værdi i handel og vandel er væsentlig højere end anskaffelsesprisen eller det beløb, hvortil de er optaget i balancen for det foregående regnskabsår, kan uanset bestemmelsen i § 59 opskrives til den højere værdi, hvis værdiforøgelsen må antages at være af varig karakter. Afskrivninger skal hvert år beregnes på grundlag af den værdi, der er opført for det pågældende regnskabsår, og udgiftsføres i resultatopgørelsen under post 9.2. Afskrivninger på egne ejendomme.
Den værdiforøgelse, der er konstateret ved opskrivningen, skal føres under passivpost 8.4. Opskrivningshenlæggelser. Der kan kun disponeres over opskrivningshenlæggelser som anført i stk. 3 og 4.
Opskrivningshenlæggelsen skal opløses, hvis det opskrevne aktiv realiseres eller udgår af driften, eller hvis forudsætningen for opskrivningen ikke længere er til stede. Opløsningen skal ske direkte som en regulering af passivpost 8.4. Opskrivningshenlæggelser. Opskrivningshenlæggelsen kan kun indtægtsføres, hvis den udgør en realiseret fortjeneste, og skal i så fald opføres under resultatopgørelsens post 13. Ekstraordinære indtægter.
Hele opskrivningshenlæggelsen eller en del af denne kan i realkreditinstitutter, der er aktieselskaber, til enhver tid overføres til selskabets aktiekapital under passivpost 8.1. Aktiekapital, jf. dog aktieselskabslovens § 29, stk. 1.
§ 64
Værdipapirer, der er finansielle anlægsaktiver, kan højest opføres til købsprisen.
Finansielle anlægsaktiver kan uanset stk. 1 opskrives efter de i § 63 angivne regler.
Hvis værdien af finansielle anlægsaktiver af årsager, som ikke kan antages at være forbigående, er lavere end den værdi, hvortil de er opført i medfør af stk. 1, skal de pågældende aktiver nedskrives til den lavere værdi.
§ 65
Uanset bestemmelsen i § 64 kan et moderselskab værdiansætte sine kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder samt øvrige betydende kapitalandele til den ejede andel af virksomhedens regnskabsmæssige indre værdi ifølge dattervirksomheders årsregnskab, jf. § 75. Bestemmelser vedrørende værdiansættelse af værdipapirer, der er omsætningsaktiver
§ 66
Noterede værdipapirer opføres til de officielt noterede kurser ultimo regnskabsåret, jf. dog § 35, stk. 5.
§ 67
Unoterede værdipapirer opføres til købsprisen.
Såfremt værdien af unoterede værdipapirer i handel og vandel på balancetidspunktet er lavere end den i stk. 1 angivne værdi, skal der foretages en regulering af værdien ned til værdien i handel og vandel. For fastforrentede værdipapirer finder bestemmelsen i § 69, stk. 1, 1. pkt., anvendelse.
Såfremt værdien af unoterede værdipapirer i handel og vandel stiger efter, at der er foretaget nedskrivning i henhold til stk. 2, kan instituttet indtægtsføre et beløb svarende til værdistigningen. Værdipapiret må dog højst optages til købsprisen, jf. stk. 1.
Købsprisen kan for ensartede unoterede værdipapirer beregnes enten på grundlag af vejede gennemsnitspriser eller først ind - først ud metoden (FIFO).
I de tilfælde, hvor unoterede værdipapirer med fast løbetid er erhvervet til en værdi, der er højere end indfrielseskursen, herefter kaldet overkurs, skal overkursen afskrives forholdsmæssigt over værdipapirets løbetid under resultatopgørelsens post 2. Renteudgifter m.v.
Såfremt et unoteret værdipapir med fast løbetid er erhvervet til en kurs, der ligger under indfrielseskursen, herefter kaldet underkursen, kan underkursen indtægtsføres forholdsmæssigt over værdipapirets løbetid under resultatopgørelsens post 1. Renteindtægter m.v. Underkursen tillægges den i stk. 1 nævnte købspris. I det regnskabsår, hvor værdipapiret er erhvervet, må dog højst 3 pct. af værdipapirets pålydende tages til indtægt. Bestemmelser om værdiansættelse af pantebreve og andre aktiver
§ 68
Der skal foretages en individuel bedømmelse af den risiko for tab, som hviler på de enkelte pantebreve og lignende. Herefter foretages sådanne afskrivninger eller hensættelser til tab på disse fordringer, som svarer til konstaterede tab og som på tidspunktet for regnskabets udarbejdelse er nødvendige til imødegåelse af alle sandsynliggjorte tab.
Uanset stk. 1, kan der foretages hensættelser på grupper af ensartede mindre lån på basis af statitiske beregninger over risici, såfremt det kan dokumenteres, at de foretagne hensættelser opfylder kravet om, at de er nødvendige og tilstrækkelige til imødegåelse af sandsynliggjorte tab.
Ved vurderingen af hensættelsesbehovet på misligholdte lån skal pantets værdi ikke ansættes højere end en værdiansættelse til realisationsværdien. Ved vurderingen af hensættelsesbehovet skal ligeledes indgå hensættelse til alle omkostninger, der kan forudses, herunder salgs- og liggetidsomkostninger.
Ud over hensættelserne efter stk. 1-3 skal der foretages hensættelser på fordringer i gældstruede lande til dækning af landerisikoen, herunder transfereringsrisiko m.v., således at de samlede hensættelser på disse fordringer er tilstrækkelige til at dække kreditrisikoen og landerisikoen.
I det omfang, der er tale om en hensættelse og ikke et endeligt afskrevet tab, skal realkreditinstituttet bogføre beløbet på en hensættelseskonto. Denne konto fratrækkes den aktivpost, hvorpå hensættelsen er foretaget, således at aktiverne fremtræder med deres virkelig værdi.
Valutakursreguleringer af hensættelser i fremmed valuta føres under resultatopgørelsens post 6.4. Kursregulering af valuta.
Ved hensættelser på ikke-balanceførte poster føres hensættelsesbeløbet under aktivpost 12. Andre aktiver henholdsvis passivpost 4. Andre passiver. Aktivposten reduceres herefter med den foretagne hensættelse, der udgiftsføres under post 11. Afskrivninger og hensættelser på udlån.
Hensættelser tilbageføres, når begrundelsen for den foretagne hensættelse ikke længere består.
Reguleringer i henhold til stk. 1-4, samt stk. 7-8 føres netto under resultatopgørelsens post 11. Afskrivninger og hensættelser på udlån.
§ 69
Fast forrentede tilgodehavender, herunder pantebreve, skal nedskrives, således at forrentningen mindst svarer til markedsrenten for tilsvarende fordringer. De foretagne nedskrivninger føres under resutatopgørelsens post 6.3. Kursregulering af pantebreve m.v.
Uanset stk. 1 skal pantebreve udstedt på grundlag af realkreditobligationer eller andre værdipapirer ikke nedskrives, jf. dog § 68.
Bestemmelserne i § 67, stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse for fastforrentede fordringer, jf. dog stk. 2.
Bestemmelserne om overkurs og underkurs i § 67, stk. 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse for andre fordringer, herunder pantebreve. Bestemmelser vedrørende værdiansættelse af poster i fremmed valuta og finansielle instrumenter
§ 70
Aktiver, passiver, ikke-balanceførte poster samt øvrige finansielle instrumenter i fremmed valuta, bortset fra uafviklede valutaterminsforretninger og uafviklede valutafutures, skal opgøres til spotkursen på opgørelsestidspunktet.
Uafviklede valutaspotforretninger værdiansættes til spotkursen på opgørelsestidspunktet.
Uafviklede valutaterminsforretninger opgøres til terminskursen på opgørelsestidspunktet.
Uafviklede valutafutures opgøres til markedsværdien på opgørelsestidspunktet.
§ 71
Uafviklede fondsspotforretninger værdiansættes til spotkursen på opgørelsestidspunktet.
Uafviklede fondsterminsforretninger opgøres til terminskursen på opgørelsestidspunktet.
Uafviklede fondsfutures værdiansættes til markedsværdien på opgørelsestidspunktet.
§ 72
Swapkontrakter værdiansættes til markedsværdien. Markedsværdien opgøres som nutidsværdien af swapkontrakternes fremtidige betalinger.
§ 73
Optioner opgøres til optionspræmiens markedsværdi, det vil sige optionspræmien på opgørelsestidspunktet.
§ 74
Forward Rate Agreements, (FRA's) og rentefutures værdiansættes til markedsværdien beregnet på grundlag af renten på opgørelsestidspunktet på et indestående for samme periode. Den indre værdis metode
§ 75
Har et realkreditinstitut valgt at værdiansætte kapitalandele i dattervirksomheder til disses regnskabsmæssige indre værdi, jf. § 65, skal stk. 2-5 anvendes på alle dattervirksomhederne. Anvendelsen af metoden kan dog undlades for virksomheder, som ikke indgår i koncernregnskabet.
Opgørelsen af den regnskabsmæssige indre værdi foretages i overensstemmelse med § 110, stk. 4-6, § 111 og § 112. Såfremt en dattervirksomhed udarbejder koncernregnskab, anvendes dette som grundlag.
Summen af de til kapitalandelene svarende andele i dattervirksomhedernes resultat opføres i resultatopgørelsen under post 12. Kursregulering af kapitalinteresser.
Den regnskabsmæssige værdi af kapitalandelene opskrives eller nedskrives med de i stk. 3 nævnte beløb, samt med de eventuelle reguleringer af dattervirksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi, der er ført som kapitalbevægelser i dattervirksomhederne. Udbytte til moderselskabet fratrækkes i den regnskabsmæssige indre værdi af dattervirksomhederne, og det tilgodehavende udbytte aktiveres i moderselskabet under aktivpost 12. Andre aktiver.
Den samlede nettoopskrivning efter stk. 4 henlægges til passivpost 8.3.3. Bunden reserve vedrørende dattervirksomheder. Beløb, der er posteret under denne post, kan dog ikke anvendes som udbytte eller udlodning.
Såfremt kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele værdiansættes efter den indre værdis metode, finder stk. 2-4 anvendelse. Bestemmelsen i § 110, stk. 4, finder dog kun anvendelse, såfremt de nødvendige oplysninger er kendte.
Bestemmelser om indholdet af noterne
Bestemmelser om indholdet af noterne
§ 76
De i §§ 79-99 omtalte oplysninger skal fremgå af noter til årsregnskabet.
§ 77
I de noter, hvor der stilles krav om anvendelse af købsprisen, kan denne beregnes på grundlag af vejede gennemsnitspriser eller "først ind - først ud"-metoden (FIFO).
§ 78
Manglende sammenlignelighed mellem poster i årsregnskabet og poster i sidste års regnskab og i givet fald foretaget tilpasning skal angives i noterne og behørigt begrundes.
Årsregnskabet skal indeholde oplysning om retshandler af større betydning, som har fundet sted mellem realkreditinstituttet og de virksomheder, som er direkte eller indirekte forbundne med realkreditinstituttet, jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 6 og 7.
§ 79
Der skal gives oplysninger om såvel de værdiansættelsesmetoder, der anvendes for de forskellige poster i årsregnskabet, som de ved af-, ned- og opskrivninger benyttede beregningsmetoder. Oplysningerne kan gives under en samlet beskrivelse af de anvendte regnskabsprincipper. Noter til aktivposter
§ 80
Værdien af aktier eller andre kapitalandele erhvervet i selskaber som led i realkreditinstituttets medvirken i forbindelse med en tabsbegrænsende foranstaltning, skal angives.
§ 81
Hvis et realkreditinstitut i regnskabsåret har foretaget opskrivninger af anlægsaktiver, jf. §§ 63 og 64, skal begrundelsen angives.
§ 82
Hvis kapitalandele i dattervirksomheder eller associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele er værdiansat ved hjælp af indre værdis metode, jf. § 65, skal det anføres, at denne metode er anvendt.
§ 83
Til aktivpost 9.2. Øvrige immaterielle aktiver skal væsentlige beløb forklares, såfremt de har betydning for vurderingen af årsregnskabet.
§ 84
Til aktivpost 12. Andre aktiver anføres de vigtigste enkeltposter, såfremt de har betydning for vurderingen af årsregnskabet.
§ 85
Til aktivpost 13. Periodeafgrænsningsposter anføres de vigtigste enkeltposter.
Forudbetalte og tilgodehavende renter af aktiver, passiver og ikke-balanceførte poster, der er omfattet af balanceprincippet, jf. realkreditlovens § 49. stk. 1, skal fremgå særskilt. Noter til passivposter
§ 86
Hvis realkreditinstituttet har optaget lån mod udstedelse af konvertible gældsbreve, skal der for hvert sådant lån oplyses det beløb, som udestår, ombytningskursen og den fastsatte frist til ombytning af kapitalandele. Er der optaget lån mod udstedelse af obligationer eller andre gældsbreve med ret til renter, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, som realkreditinstituttets kapitalandele afkaster eller af årets overskud, skal der angives det udestående lånebeløb samt den aftalte forrentning heraf.
§ 87
Til passivpost 4. Andre passiver anføres de vigtigste enkeltposter, såfremt de har betydning for vurderingen af årsregnskabet.
§ 88
Til passivpost 5. Periodeafgrænsningsposter anføres de vigtigste enkeltposter.
Modtagne og skyldige renter af aktiver, passiver og ikke-balanceførte poster, der er omfattet af balanceprincippet, jf. realkreditlovens § 49, stk. 1, skal fremgå særskilt.
§ 89
Til passivpost 6.3. Øvrige hensættelser anføres de vigtigste enkeltposter, såfremt de har betydning for vurderingen af årsregnskabet.
§ 90
Til passivpost 7. Efterstillede kapitalindskud skal følgende anføres:
- renter, ekstraordinære afdrag samt omkostninger ved optagelse af og indfrielse af efterstillede kapitalindskud i løbet af regnskabsåret, og
- en angivelse af den del af de efterstillede kapitalindskud, der kan medregnes ved opgørelsen af den ansvarlige kapital.
For hvert efterstillet kapitalindskud, der overstiger 10 pct. af realkreditinstituttets samlede efterstillede kapitalindskud, skal realkreditinstituttet angive:
- indskuddets størrelse, den valuta, det er denomineret i, renten og forfaldsdagen, eller hvorvidt der er tale om et uamortisabelt indskud,
- hvorvidt der under visse omstændigheder kræves hurtigere tilbagebetaling, og
- vilkårene i forbindelse med den efterstående forpligtelse, eventuelle bestemmelser om, at den efterstående forpligtelse kan konverteres til aktie- eller garantikapital eller til en anden form for gæld og betingelserne herfor.
For andre efterstillede kapitalindskud angives de nærmere betingelser i summarisk form.
§ 91
Til passivpost 8.1. Aktiekapital skal de realkreditinstitutter, der er aktieselskaber, angive aktiernes antal og pålydende værdi.
§ 92
Realkreditinstituttet skal til de enkelte passivposter og ikke-balanceførte poster redegøre for arten og størrelsen af de aktiver, der måtte være stillet som sikkerhed for realkreditinstituttets forpligtelser.
Den samlede sikkerhedsstillelse for dattervirksomheder og den samlede sikkerhedsstillelse for øvrige tilknyttede virksomheder angives særskilt.
§ 93
Har realkreditinstituttet påtaget sig leje- eller leasingforpligtelser af væsentlig betydning for realkreditinstituttets drift, skal forpligtelsen i henhold til kontrakterne særskilt angives, medmindre leasingforpligtelsen er passiveret, jf. § 47, stk. 2.
§ 94
Den del af realkreditinstituttets eventualskat, der vedrører opskrivning af anlægsaktiver, og som ikke har passeret resultatopgørelsen eller som vedrører opskrivning af kapitalinteresser, skal opgøres og angives i en note. Noter til resultatopgørelsen
§ 95
Til resultatopgørelsens post 7. Andre ordinære indtægter anføres størrelsen af de vigtigste enkeltposter, såfremt disse har betydning for vurderingen af årsregnskabet.
§ 96
Til resultatopgørelsens post 10. Andre driftsudgifter anføres størrelsen af de vigtigste enkeltposter, såfremt disse har betydning for vurderingen af årsregnskabet.
§ 97
Til resultatopgørelsens post 13. Ekstraordinære indtægter anføres størrelsen af de vigtigste enkeltposter, såfremt disse har betydning for vurderingen af årsregnskabet.
§ 98
Til resultatopgørelsens post 14. Ekstraordinære udgifter anføres størrelsen af de vigtigste enkeltposter, såfremt disse har betydning for vurderingen af årsregnskabet.
§ 99
Fordelt på de lande, hvori realkreditinstituttet har en filial, dattervirksomhed, associeret virksomhed, en øvrig betydende kapitalandel eller er involveret i joint ventures, angives de nævnte udenlandske enheders samlede bidrag til følgende resultatopgørelsesposter: 1. Renteindtægter m.v., 3. Udbytte af aktier m.v. og andre kapitalandele, 4. Gebyrer og provisionsindtægter m.v., 6. Kursregulering af værdipapirer og valuta m.v." og 7. Andre ordinære indtægter.
De i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog udelades, hvis de kan volde betydelig skade for de i stk. 1 nævnte udenlandske enheder. Udeladelse af oplysninger af denne grund skal nævnes i noterne.
Bestemmelser vedrørende koncernregnskaber
Bestemmelser vedrørende koncernregnskaber
§ 100
Moderselskaber skal udarbejde et koncernregnskab og en koncernberetning, jf. realkreditlovens § 88, stk. 1.
Koncernregnskabet udarbejdes i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel.
Årsberetningen for et moderselskab skal tillige indeholde oplysninger om koncernen som helhed. Fritagelse for udarbejdelse af koncernregnskab
§ 101
Et realkreditinstitut, der er moderselskab og som ikke har udstedt værdipapirer, der er optaget til officiel notering på en fondsbørs i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union eller i et land, som unionen har indgået samarbejdsaftale med, kan undlade at udarbejde koncernregnskab og koncernberetning, hvis følgende betingelser alle er opfyldt: - post 1: renteindtægter m.v. - post 3: udbytte af aktier m.v. og andre kapitalandele - post 4: gebyrer og provisionsindtægter m.v. - post 6: kursreguleringer af værdipapirer og valuta m.v. - post 7: andre ordinære indtægter, og Udeholdelse af koncernregnskabet
- realkreditinstituttet selv er en dattervirksomhed,
- regnskaberne for realkreditinstituttet og alle dets dattervirksomheder indgår i et koncernregnskab for et moderselskab, der henhører under lovgivningen i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union eller i et land, som unionen har indgået samarbejdsaftale med, og hvor koncernregnskabet udarbejdes og revideres efter lovgivningen i denne medlemsstat,
- det i nr. 2 nævnte moderselskab er et kreditinstitut,
- realkreditinstituttets bestyrelse ikke 6 måneder inden regnskabsårets udgang fra virksomhedsdeltagere, der ejer mindst 10 pct. af selskabskapitalen, har modtaget krav om udarbejdelse af koncernregnskab,
- realkreditinstituttet sammen med sit årsregnskab offentliggør:
a) det i nr. 2 nævnte koncernregnskab
b) summen af beløbene for følgende indtægtsposter for den koncern, der friholdes for udarbejdelse af koncernregnskab efter denne paragraf:
- realkreditinstituttet i noterne til årsregnskabet dels anfører navnet på og hjemstedet for det moderselskab, der udarbejder det i nr. 2 nævnte koncernregnskab, dels anfører, at denne paragraf er bragt i anvendelse.
§ 102
Dattervirksomheder omfattet af § 80 indgår kun i koncernregnskabet efter Finanstilsynets bestemmelse.
Andre dattervirksomheder end de i stk. 1 nævnte kan for et givet år udeholdes af koncernregnskabet, hvis Finanstilsynet har givet tilladelse.
Hvis årsregnskaberne eller koncernregnskaberne for dattervirksomheder, der ikke indgår i koncernregnskabet, ikke offentliggøres i Danmark, skal disse regnskaber i dansk oversættelse vedlægges moderselskabets koncernregnskab. Koncernregnskabet
§ 103
Koncernregnskabet omfatter en konsolideret balance, en konsolideret resultatopgørelse samt noter til det konsoliderede regnskab.
Koncernregnskabet udarbejdes under iagttagelse af reglerne i kapitel 2-9 med de fornødne tilpasninger som følger af bestemmelser i dette kapitel og af de særlige forhold, som gør sig gældende for koncernregnskaber.
Koncernregnskabet og beretningen offentliggøres i overensstemmelse med reglerne i realkreditlovens § 92, stk. 4.
§ 104
De metoder, der anvendes ved konsolideringen, må kun i undtagelsestilfælde ændres fra det ene regnskabsår til det næste, jf. § 118. Regnskabet skal indeholde oplysninger, der muliggør en meningsfyldt sammenligning med koncernregnskabet før ændringen.
§ 105
Koncernregnskabet følger kalenderåret.
§ 106
Er sammensætningen af de virksomheder, der indgår i koncernregnskabet ændret væsentligt i løbet af regnskabsåret, skal koncernregnskabet indeholde oplysninger, som muliggør en meningsfyldt sammenligning med koncernregnskabet for det forudgående år.
§ 107
De af koncernregnskabet omfattede virksomheders aktiver og passiver medtages i deres helhed i balancen i koncernregnskabet.
De af koncernregnskabet omfattede virksomheders indtægter og udgifter medtages i deres helhed i den konsoliderede resultatopgørelse. For virksomheder overtaget i løbet af kalenderåret medtages kun indtægter og udgifter fra overtagelsestidspunktet, jf. også bestemmelsen i § 106 om en meningsfyldt sammenligning.
§ 108
Kapitalandele i konsoliderede virksomheder, der ejes af andre end koncernvirksomhederne, betegnes som minoritetsinteresser. Konsolidering
§ 109
De konsoliderede virksomheders bogførte værdi af kapitalandelene i de konsoliderede dattervirksomheder udlignes med de konsoliderede dattervirksomheders forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi opgjort i overensstemmelse med reglerne i § 111 og § 112, stk. 1.
Kapitalandele i moderselskabet, der besiddes af dette selv eller en konsolideret dattervirksomhed, udlignes ikke, men behandles i koncernregnskabet som egne kapitalandele.
§ 110
De af konsolideringen omfattede virksomheders aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultatet skal fremgå af koncernregnskabet, som om de konsoliderede virksomheder var en enkelt virksomhed.
Gæld og tilgodehavender mellem de konsoliderede virksomheder elimineres i koncernregnskabet.
Indtægter og udgifter i forbindelse med transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder, elimineres i koncernregnskabet.
Overskud og underskud ved transaktioner, som foretages mellem de konsoliderede virksomheder, og som indgår i aktivernes bogførte værdi, elimineres i koncernregnskabet.
Ved overdragelse af valuta og noterede værdipapirer mellem de konsoliderede virksomheder, finder stk. 4 ikke anvendelse, hvis transaktionerne er sket til de officielt noterede kurser.
Stk. 4 kan endvidere fraviges, hvis følgende betingelser er opfyldt: Værdiansættelse
- transaktionen er sket på normale markedsvilkår, og
- elimineringen af overskud eller underskud vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger.
§ 111
De af konsolideringen omfattede aktiver og passiver samt ikke-balanceførte poster værdiansættes efter reglerne i kapitel 7.
Anvender konsoliderede dattervirksomheder i deres regnskab værdiansættelsesmetoder, der afviger fra de i kapitel 7 foreskrevne, skal der til brug for koncernregnskabet foretages en fornyet værdiansættelse i overensstemmelse med de i koncernregnskabet anvendte metoder, medmindre indvirkningen kun er af uvæsentlig betydning set i forhold til det i realkreditlovens § 89, stk. 1, nævnte formål.
§ 112
Udligningen af den bogførte værdi af kapitalandelene i konsoliderede dattervirksomheder med den forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi sker efter en opgørelse på det tidspunkt, hvor koncernforholdet blev etableret. Opgørelsen kan dog foretages pr. den første opgørelsesdag, hvor dattervirksomheden konsolideres, såfremt koncernregnskabet kun i uvæsentlig grad påvirkes heraf.
Det forskelsbeløb, som fremkommer ved udligningen af kapitalandelene, fordeles så vidt muligt på de aktiver og passiver i dattervirksomheder, hvis værdi er højere eller lavere end det beløb, hvortil de er bogført på det i stk. 1 omhandlede tidspunkt.
En resterende positiv del af forskelsbeløbet behandles som goodwill i overensstemmelse med §§ 61-62 og opføres under aktivpost 9.1. Goodwill, eller fratrækkes passivpost 8.5.1. Overført fra tidligere år.
En resterende negativ del af forskelsbeløbet henlægges under passivpost 8.6. Forskelsbeløb ved konsolidering. Dette forskelsbeløb skal opløses efter de for opskrivningshenlæggelser gældende regler, jf. § 63, stk. 3, og kan overføres til aktiekapitalen efter de i § 63, stk. 4, anførte bestemmelser. Svarer beløbet til en på anskaffelsestidspunktet forventet udgift eller ugunstig udvikling i dattervirksomheden, opføres beløbet dog som en særskilt post under passivpost 6.3. Øvrige hensættelser. Beløbet må i så fald kun indtægtsføres i resultatopgørelsen i det omfang, den forventede udgift eller ugunstige udvikling realiseres.
§ 113
De konsoliderede virksomheders kapitalandele i de associerede virksomheder samt øvrige betydende kapitalandele værdiansættes i overensstemmelse med bestemmelserne i § 64 eller § 65. Pro rata-konsolidering
§ 114
Når et realkreditinstitut, der indgår i koncernregnskabet, leder en anden virksomhed sammen med en eller flere virksomheder, der ikke indgår i koncernregnskabet, kan Finanstilsynet tillade eller bestemme, at denne anden virksomhed, medtages pro rata i koncernregnskabet. Posterne i denne anden virksomhed medtages i forhold til de konsoliderede virksomheders andel af virksomhedens egenkapital og resultat.
Ved anvendelse af stk. 1 finder bestemmelserne i §§ 103-106, §§ 109-112 og §§ 115-118 anvendelse med de fornødne tilpasninger. Noter til koncernregnskabet
§ 115
Noterne i det offentliggjorte koncernregnskab skal i det mindste indeholde: b. andelen af kapitalen i de i litra a anførte virksomheder, som besiddes af de konsoliderede virksomheder. Oplysningspligten gælder dog ikke for kapitalandele i moderselskabet, c. oplysninger om størrelsen af andelen af udeladte dattervirksomheders kapital. a. de konsoliderede virksomheders samlede tilgodehavender i virksomheden, b. de konsoliderede virksomheders samlede gæld til virksomheden, c. de konsoliderede virksomheders forpligtelser over for virksomheden ført under ikke-balanceførte poster, d. størrelsen af koncernvirksomhedernes kapitalandele, og e. virksomhedens egenkapital og nettoresultat ifølge det seneste reviderede årsregnskab. b. de konsoliderede virksomheders andel af kapitalen i de i litra a anførte associerede virksomheder samt de konsoliderede virksomheders gæld til og tilgodehavender i disse virksomheder. b. De forhold, der ligger til grund for den fælles ledelse, jf. § 114, og c. andelen af kapital i hver enkelt af de under litra a nævnte virksomheder, som besiddes af de konsoliderede virksomheder. b. Størrelsen af koncernvirksomhedernes kapitalandel angives for hver enkelt af de under litra a angivne virksomheder.
- a. navnet på og hjemstedet for de virksomheder, der indgår i koncernregnskabet,
- De samme oplysninger, som kræves under nr. 1, for de dattervirksomheder, der jf. § 102 ikke indgår i koncernregnskabet. Tillige anføres for hver enkelt virksomhed begrundelsen for udeholdelsen fra koncernregnskabet. Endvidere anføres for hver enkelt dattervirksomhed:
- a. Navnet på og hjemstedet for de associerede virksomheder samt for de virksomheder, hvor koncernen har øvrige betydende kapitalandele og
- a. Navnet på og hjemstedet for de virksomheder, for hvilke Finanstilsynet har tilladt eller bestemt pro rata-konsolidering i medfør af § 114, ("joint-venture").
- a. Navnet på og hjemstedet for de virksomheder, bortset fra de under nr. 1-4 nævnte virksomheder, i hvilke koncernvirksomhederne tilsammen besidder mindst 10 pct. af kapitalen, og
- Hvorvidt den indre værdis metode anvendes til værdiansættelse af koncernens kapitalandele i datterselskaber og i associerede virksomheder samt i virksomheder, hvor koncernen har øvrige betydende kapitalandele.
- Eventuelle resterende forskelsbeløb, jf. § 112, stk. 3 og 4. Endvidere oplyses de metoder, der er anvendt til opgørelsen, samt den regnskabsmæssige behandling af forskelsbeløbene. Såfremt der er foretaget modregning mellem positive og negative forskelsbeløb, skal bruttobeløbene angives.
- En begrundelse for evt. anvendelse af § 110, stk. 6, med samtidig angivelse af den størrelsesmæssige påvirkning af koncernens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling og resultat.
- Den samlede gæld i koncernbalancen, som på opgørelsestidspunktet forfalder efter mere end 5 år.
- Angivelse af koncernvirksomhedernes eventuelle forpligtelser til at yde pension til medlemmer af repræsentantskab, bestyrelse og direktion.
- Det gennemsnitlige antal medarbejdere, som i løbet af regnskabsåret har været beskæftiget i de virksomheder, der er pro rata-konsolideret efter bestemmelserne i § 114.
- Oplysning om det samlede honorar for det forløbne regnskabsår til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision samt til revisionsvirksomhedens dattervirksomheder. Endvidere skal det oplyses, hvor stor en del af dette honorar, der angår andre ydelser end revision.
§ 116
Bestemmelserne i § 79, § 84, § 87, § 90, § 92 og § 99 i kapitel 9 om noter finder anvendelse på koncernregnskabet.
§ 117
I noterne angives antallet og den pålydende værdi af alle kapitalandele i modervirksomheden, som besiddes af koncernvirksomhederne.
§ 118
Hvis de metoder, der anvendes ved konsolideringen, eller de anvendte principper for værdiansættelse, er fraveget i koncernregnskabet i forhold til koncernregnskabet for sidste regnskabsår, skal disse ændringer behørigt begrundes tillige med angivelse af deres indvirkning på koncernens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling og resultatet.
Indberetning og offentliggørelse
Indberetning og offentliggørelse
§ 119
Realkreditinstituttet indberetter kvartalsvise, halvårlige og årlige regnskaber til Finanstilsynet, jf. retningslinier udarbejdet af Finanstilsynet. Desuden indberettes foreløbige årsregnskaber samt foreløbige og endelige serieregnskaber, jf. bekendtgørelse om serieregnskaber i realkreditinstitutter.
Indberetningen skal være godkendt af realkreditinstituttets direktion.
Finanstilsynet kan træffe bestemmelse om, at oplysningerne skal indberettes på edb-læsbart medium.
Foreløbige årsregnskaber indberettes til Finanstilsynet inden udgangen af januar måned. Godkendte årsregnskaber og koncernregnskaber, jf. realkreditlovens § 92, stk. 1, indberettes til Finanstilsynet senest 8 dage efter godkendelsen, dog senest 3 måneder efter regnskabsperiodens afslutning. Revisionsprotokoller indsendes samtidig hermed.
Kvartals- og halvårsregnskaber indberettes til Finanstilsynet senest 30 arbejdsdage efter udløbet af den pågældende periode.
Realkreditinstitutter indberetter månedsstatistik til Danmarks Nationalbank efter retningslinier fastsat af Finanstilsynet.
§ 120
Det godkendte årsregnskab offentliggøres på den i realkreditlovens § 92, stk. 4 angivne måde.
Halvårsregnskaber offentliggøres ligeledes på den i realkreditlovens § 92, stk. 4, angivne måde.
Straffebestemmelser
Straffebestemmelser
§ 121
Overtrædelse af bestemmelserne i § 3, § 6, §§ 8-58, § 59, stk. 1, § 60, stk. 1, § 61, stk. 1, § 62, § 63, stk. 1, 2. pkt., stk. 2 og 3, § 64, stk. 1 og 3, § 66, § 67, stk. 1, 2 og 5, § 68, stk. 1 samt stk. 3-9, §§ 69-74, § 75, stk. 1, 1. pkt., 2-5 samt stk. 6, 1. pkt., § 76, § 100, §§ 103-118, § 119 stk. 1-2 og 4-6, samt § 120 straffes med bøde.
Er overtrædelsen efter stk. 1 begået af et realkreditinstitut, kan der pålægges realkreditinstituttet som sådant bødeansvar.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 122
Bekendtgørelsen træder ikraft den 31. december 1994 og finder anvendelse på regnskabsår, der er påbegyndt den. 1. januar 1994 eller senere.
Samtidig ophæves bekendtgørelsen for realkreditinstitutters regnskabsaflæggelse m.v. af 10. december 1991 og bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om realkreditinstitutters regnskabsaflæggelse m.v. af 15. december 1992.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1994
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1994