TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om beregning og betaling af afgift og tilskud i henhold til lov om apoteksvirksomhed

BEK nr 1007 af 09/12/1994

DanmarkBekendtgørelse1994

§ 1

Den omsætning, der danner grundlag for beregning af ordinær afgift og tilskud efter § 49 i lov om apoteksvirksomhed, opgøres som apotekets omsætning af avancebelagte, receptekspederede lægemidler til enkeltpersoner samt til dyr, der ikke holdes i erhvervsmæssigt øjemed, tillagt 55% af apotekets omsætning af håndkøbslægemidler og frihandelsvarer fratrukket rabatudgifter ydet i forbindelse med ovennævnte omsætning, jf. dog stk. 2. Beløbene opgøres ekskl. moms.

Stk. 2

Med virkning fra 1. juli 1995 indgår apotekets omsætning af håndkøbslægemidler i beregningsgrundlaget i stedet for 55% af apotekets omsætning af håndkøbslægemidler og frihandelsvarer.

§ 2

Sundhedsministeren fastsætter en beløbsgrænse for betaling af ordinær afgift og tilskud.

Stk. 2

Apoteker, hvis omsætning, jf. § 1, i et kalenderår overstiger den af sundhedsministeren fastsatte beløbsgrænse, betaler til staten en omsætningsafgift på 4,0% af forskelsbeløbet.

Stk. 3

Til apoteker, hvis omsætning, jf. § 1, i et kalenderår er mindre end den af sundhedsministeren fastsatte beløbsgrænse, betaler staten et omsætningstilskud på 4,0% af forskelsbeløbet.

§ 3

Den omsætning, der danner grundlag for beregning af afgift til apoteksfilialgodtgørelser, apoteksudsalgsgodtgørelser og ekstraordinære tilskud m.v., opgøres som apotekets bruttoomsætning fratrukket salg af lægemidler uden avance, rabatudgifter og tab på udestående fordringer. Beløbene opgøres ekskl. moms.

§ 4

Apoteket betaler til staten en afgift til apoteksfilialgodtgørelser på 0,2524% af omsætningen, jf. § 3.

Stk. 2

Apoteket betaler til staten en afgift til apoteksudsalgsgodtgørelser på 0,0933% af omsætningen, jf. § 3.

Stk. 3

Apoteket betaler til staten en afgift til ekstraordinære tilskud m.v. på 0,0914% af omsætningen, jf. § 3.

§ 5

For hver apoteksfilial, der er tilknyttet apoteket, reduceres afgiften efter § 2, stk. 2, eller forhøjes tilskuddet efter § 2, stk. 3, med 400.000 kr.

Stk. 2

For hvert apoteksudsalg, der er tilknyttet apoteket, reduceres afgiften efter § 2, stk. 2, eller forhøjes tilskuddet efter § 2, stk. 3, med 45.000 kr.

§ 6

Der skal månedligt betales foreløbig afgift og tilskud på basis af apotekets omsætning i den forløbne del af året opgjort som anført i § 2, jf. § 5, og § 4. Ved indehaverskifte i årets løb beregnes foreløbig afgift og tilskud for den nye indehaver på basis af omsætningen efter indehaverskiftet.

Stk. 2

Apoteker, der efter fradrag af tidligere indbetalt afgift og tillæg af evt. modtaget tilskud skal betale afgift, skal indbetale beløbet til Sundhedsstyrelsen senest den 15. i den efterfølgende måned.

Stk. 3

Apoteker, der efter fradrag af tidligere modtaget tilskud og tillæg af evt. indbetalt afgift skal modtage tilskud, vil få beløbet anvist fra Sundhedsstyrelsen senest den 15. i den efterfølgende måned.

§ 7

Til brug for beregning af foreløbig afgift og tilskud skal apotekerne på skemaer udarbejdet af Sundhedsstyrelsen inden den 5. i den efterfølgende måned indsende oplysninger til Sundhedsstyrelsen om omsætning m.v., jf. § 1 og § 3, på apoteket og dertil knyttede apoteksfilialer, apoteksudsalg og håndkøbsudsalg for den forløbne måned.

§ 8

Endelig afgift og tilskud for et regnskabsår opgøres samtidig med indsendelse af årsregnskab for det pågældende år. Ved indehaverskifte i årets løb opgøres afgift og tilskud for den forløbne periode i forbindelse med indsendelse af årsregnskabet for den pågældende driftsperiode.

Stk. 2

For lidt betalt foreløbig afgift eller for meget modtaget foreløbigt tilskud skal indbetales til Sundhedsstyrelsen senest 1 måned efter årsregnskabets indsendelse.

Stk. 3

For meget betalt foreløbig afgift eller for lidt modtaget foreløbigt tilskud anvises fra Sundhedsstyrelsen senest 1 måned efter årsregnskabets modtagelse.

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 1995.

Stk. 2

Bekendtgørelsen har virkning for beregning af afgifter og tilskud fra og med januar måned 1995.

Stk. 3

Bekendtgørelse nr. 650 af 8. juli 1994 ophæves.

pre_paragraph I medfør af §§ 49, 52, 53, stk. 1, i lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed, som senest ændret ved lov nr. 451 af 1. juni 1994, fastsættes:


Sundhedsministeriet, den 9. december 1994, den 9. december 1994

/Yvonne Herløv Andersen J. Bartels Petersen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1994
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1994