Bekendtgørelse om delefterløn

Ret til at overgå til delefterløn har medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,

1. som opfylder betingelserne for ret til efterløn, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 b, stk. 1-3, eller som modtager efterløn, jf. dog stk. 4, og

1. som nedsætter deres hidtidige arbejdstid, jf. §§ 2-4.

Overgang til delefterløn som selvstændig erhvervsdrivende er yderligere betinget af, at medlemmet har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang eller i en delpensionsperiode i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen.

Selvstændig virksomhed, som ikke er omfattet af stk. 2, skal være ophørt inden overgangen til delefterløn. Begrænsningen gælder dog ikke mindre jordbrug, jf. § 7, stk. 2.

Overgang kan ske fra beskæftigelse, ledighed, overgangsydelse, delpension eller efterløn. Et medlem kan dog kun en gang overgå direkte fra efterløn til delefterløn.

Medlemmer, der modtager ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse, kan ikke samtidig modtage delefterløn.

Et medlem kan ikke overgå til delefterløn i en periode, hvor medlemmet er afskåret fra at overgå til efterløn, fordi der i perioden udbetales løn, rådighedsløn mv. eller ydelser, der træder i stedet herfor, uden at der udføres arbejde, jf. bekendtgørelse om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen.

Et medlem, der ønsker at overgå til delefterløn som lønmodtager, skal ved ansættelsesbevis eller anden skriftlig erklæring fra arbejdsgiveren dokumentere, at arbejdstiden efter overgangen nedsættes med mindst 1/4 i forhold til den hidtidige arbejdstid, jf. § 3. Den gennemsnitlige arbejdstid skal efter overgangen udgøre mindst 12 timer om ugen opgjort på baggrund af 2 sammenhængende udbetalingsperioder.

Lønarbejde i delefterlønsperioden kan sammensættes af flere ansættelsesforhold.

Bierhverv kan ikke indgå i arbejdstiden efter stk. 1.

Ved bierhverv forstås lønmodtagerbeskæftigelse, som efter sin art normalt ikke kan udbydes som hovedbeskæftigelse. Opgørelse af den hidtidige arbejdstid

Ved overgangen til delefterløn som lønmodtager skal medlemmets hidtidige arbejdstid pr. uge opgøres.

Den hidtidige arbejdstid kan højst opgøres til 37 timer pr. uge for medlemmer, som har været fuldtidsforsikrede i mindst 5 år inden for de sidste 10 år, deraf mindst 26 uger umiddelbart inden overgangen til delefterløn. Det samme gælder for medlemmer, som overgår direkte fra delpension og som opfyldte betingelserne i 1. punktum ved overgangen til delpension. Den hidtidige arbejdstid kan højst opgøres til 30 timer pr. uge for øvrige fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer.

For medlemmer, som i mindst 26 uger/6 måneder umiddelbart før overgangen har været ansat i ustøttet beskæftigelse på fuld tid eller med en fast kortere arbejdstid uden samtidig at modtage dagpenge mv. eller delpension, udgør timetallet pr. uge medlemmets hidtidige arbejdstid. Bierhverv medregnes ikke.

For medlemmer, der ikke er omfattet af stk. 3, opgøres den hidtidige arbejdstid på baggrund af arbejde, som kan indgå ved beregning af beskæftigelseskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, jf. bekendtgørelse om beskæftigelseskravet og delperioderne.

Ved opgørelsen efter stk. 4 beregnes den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i seneste periode på sammenlagt 26 uger, idet der ikke medregnes uger, der forlænger referenceperioderne eller forbruger af ydelsesperioderne efter lovens § 55, jf. bekendtgørelse om beskæftigelseskravet og delperioderne. Endvidere medregnes ikke uger, hvor medlemmet har været på overgangsydelse, efterløn, delefterløn eller delpension.

Hvis der ikke inden for de sidste 12 måneder før overgangen til delefterløn foreligger 26 uger, der kan indgå i opgørelsen, jf. stk. 4 og 5, fastsættes den hidtidige arbejdstid til 37 timer pr. uge for fuldtidsforsikrede medlemmer, der opfylder stk. 2, 1. eller 2. punktum, og til 30 timer pr. uge for andre.

For et medlem, der ønsker at overgå til delefterløn som selvstændig erhvervsdrivende, udgør den hidtidige arbejdstid 37 timer pr. uge.

Medlemmet skal dokumentere, at det personlige arbejde i den selvstændige virksomhed ved overgangen til delefterløn nedsættes til 18 1/2 time pr. uge.

Arbejdstiden anses for nedsat, når det dokumenteres, at

1. dele af medlemmets hidtidige arbejde er bortfaldet mere end midlertidigt, eller

1. dele af medlemmets arbejde overtages mere end midlertidigt af anden arbejdskraft, bortset fra medlemmets ægtefælle, samlever og/eller umyndige børn.

Et medlem, der overgår til delefterløn som selvstændig erhvervsdrivende fra delpension, skal dokumentere, at arbejdstiden i den selvstændige virksomhed er nedsat til 18 1/2 time pr. uge.

Medlemmet kan ud over den selvstændige virksomhed have arbejde som lønmodtager i delefterlønsperioden med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på højst 9 1/4 time pr. uge.

Delefterløn ydes efter skriftlig ansøgning og tidligst fra det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen har modtaget ansøgningen.

I forbindelse med ansøgningen skal medlemmet udfylde og indgive en af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen udfærdiget eller godkendt blanket.

Betingelser for at bevare retten til delefterløn mv.

Betingelser for at bevare retten til delefterløn mv.

Det er en betingelse for at bevare retten til delefterløn, at medlemmet har fast bopæl i Danmark.

Det er videre en betingelse, at medlemmet enten arbejder i Danmark, eller arbejder i udlandet som udsendt for en dansk arbejdsgiver i en tidsbegrænset og på forhånd fastlagt periode, der ikke kan overstige 1 år. Ret til delefterløn bortfalder dog, hvis medlemmet på grund af arbejde i et EØS-land eller på Færøerne skal omfattes af dette lands arbejdsløshedsforsikring.

Selvstændige erhvervsdrivende har kun ret til delefterløn, hvis erhvervsvirksomheden udøves i Danmark.

I delefterlønsperioden er det ikke tilladt at påbegynde selvstændig virksomhed, hverken som hoved- eller bibeskæftigelse.

Medlemmet kan dog videreføre eller påbegynde drift af et mindre jordbrug efter samme regler som gælder for efterlønsmodtagere, bortset fra 200 timers begrænsningen, jf. bekendtgørelse om arbejde i efterlønsperioden.

Delefterløn kan ikke udbetales i en periode, hvor medlemmet ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed.

Arbejdstidsnedsættelsen

Arbejdstidsnedsættelsen

Når et medlem overgår til delefterløn som lønmodtager, fikseres (fastsættes) den ugentlige arbejdstid, der danner grundlag for udbetaling af delefterløn, jf. § 20.

Arbejdstiden fikseres på grundlag af arbejdsgiverens erklæring om den ugentlige arbejdstid (løntimer). Hvis arbejdstiden er fastlagt som et timetal for en periode, der er længere end en uge, fikseres arbejdstiden som det gennemsnitlige timetal pr. uge inden for perioden. Perioden kan dog højst være på 9 uger.

Hvis arbejdstiden i ansættelsesforholdet varigt forhøjes efter overgangen til delefterløn, eller påbegynder medlemmet yderligere et fast ansættelsesforhold, skal den fikserede arbejdstid forhøjes, jf. dog stk. 3. Medlemmet har pligt til omgående at underrette arbejdsløshedskassen skriftligt herom.

Hvis arbejdstiden i medlemmets ansættelsesforhold nedsættes, kan den fikserede arbejdstid nedsættes efter medlemmets skriftlige anmodning herom, jf. dog stk. 3.

Ændring af den fikserede arbejdstid kan højst ske 4 gange inden for 12 måneder, og kun hvis betingelserne i § 2 fortsat er opfyldt. Ved ændringen anvendes reglerne i § 9, stk. 2.

Udbetaling af delefterløn i forhold til ændret fikseret arbejdstid sker med virkning fra mandag i den uge, hvor ansættelsesforholdet ændres. Udbetaling i forhold til nedsat fikseret arbejdstid kan dog tidligst ske fra mandag i den uge, hvor arbejdsløshedskassen har modtaget medlemmets anmodning.

For et medlem, der er overgået til delefterløn som selvstændig erhvervsdrivende, fikseres arbejdstiden for arbejde i den selvstændige virksomhed til 18 1/2 time pr. uge.

For en selvstændig erhvervsdrivende, som også har arbejde som lønmodtager, finder reglerne i § 9 og § 10 tilsvarende anvendelse på lønarbejdet. Den fikserede arbejdstid for dette arbejde må dog højst udgøre 9 1/4 time i gennemsnit pr. uge. Opgørelse af arbejdstiden i delefterlønsperioden

Efter afslutningen af hver udbetalingsperiode, jf. § 20, stk. 4, skal medlemmet på delefterlønskortet oplyse om antallet af arbejdstimer (løntimer) pr. uge og om arbejdet i perioden har svaret til den fikserede arbejdstid.

På kortet skal der også oplyses om timer med fravær uden løn på grund af sygdom, ferie og overenskomstmæssige fridage.

Endvidere skal oplyses om timer med bierhverv ved lønarbejde, ulønnet arbejde og beskæftigelse ved mindre jordbrug, jf. § 7, stk. 2.

Opgørelse af lønarbejde efter § 12, stk. 1, sker på baggrund af løntimer i ansættelsesforholdet.

Fravær uden løn på grund af sygdom, ferie ifølge ferieloven, ved kollektiv ferielukning og overenskomstmæssige fridage medregnes som arbejde i den fikserede arbejdstid ved opgørelsen.

Bierhverv mv. indgår ikke i opgørelsen.

Ved opgørelsen af arbejde ved den selvstændige virksomhed efter § 12, stk. 1, sidestilles følgende forhold med arbejde med 18 1/2 time pr. uge:

1. fravær på grund af ferie i op til 5 uger inden for et ferieår,

1. midlertidig sygdom eller uarbejdsdygtighed,

1. midlertidigt ophør af virksomheden i op til 13 uger inden for 12 måneder, hvis medlemmet dokumenterer at være midlertidigt afskåret fra at udøve virksomheden, og ophøret skyldes, at virksomheden er udsat for ekstraordinære begivenheder, der ikke kan tilregnes medlemmet.

Bierhverv mv. indgår ikke i opgørelsen af arbejdstiden.

Kassen skal opgøre lønmodtagerbeskæftigelsen på baggrund af 2 udbetalingsperioder. Opgørelsen foretages ved udløbet af de udbetalingsperioder, der slutter næstsidste søndag i alle lige måneder.

For selvstændige erhvervsdrivende skal kassen løbende og mindst en gang om året kontrollere, at omfanget mv. af den selvstændige virksomhed fortsat opfylder betingelserne for delefterløn. Konsekvenser af at arbejde mere end den fikserede arbejdstid

Hvis den faktiske arbejdstid for en lønmodtager, jf. § 15, stk. 1, overstiger den fikserede arbejdstid med højst 2 timer i gennemsnit om ugen, skal der ske fradrag for det timetal, der ligger ud over den fikserede arbejdstid. Fradraget beregnes time for time og foretages i den sidste udbetaling i opgørelsesperioden.

Hvis den faktiske arbejdstid for en lønmodtager, jf. § 15, stk. 1, overstiger den fikserede arbejdstid med mere end 2 timer i gennemsnit om ugen, skal medlemmet udtræde af delefterlønsordningen med virkning fra opgørelsesperiodens udløb, jf. dog stk. 2. Timer ud over den fikserede arbejdstid medfører fradrag time for time i den sidste udbetaling i opgørelsesperioden.

Når særlige omstændigheder taler for det, kan arbejdsløshedskassen tillade, at medlemmet kan fortsætte i delefterlønsordningen, selv om den faktiske arbejdstid i ansættelsesforholdet i højst 2 sammenhængende opgørelsesperioder (4 udbetalingsperioder), jf. § 15, stk. 1, udgør op til 20 % mere end den fikserede arbejdstid. Tilladelsen skal gøres betinget af, at arbejde ud over den fikserede arbejdstid medfører fradrag time for time.

I andre tilfælde kan en tilladelse gives af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter indstilling fra kassen.

Hvis den faktiske arbejdstid ved en selvstændig virksomhed overstiger 18 1/2 time om ugen, skal medlemmet udtræde af delefterlønsordningen med virkning fra udbetalingsperiodens udløb, jf. dog stk. 2.

Når særlige omstændigheder taler for det, kan arbejdsløshedskassen tillade, at medlemmet kan fortsætte i delefterlønsordningen, selv om arbejdet i højst 13 uger overstiger den fikserede arbejdstid. Tilladelsen skal være betinget af, at delefterlønnen suspenderes i den eller de udbetalingsperioder, tilladelsen omfatter.

I andre tilfælde kan en tilladelse gives af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter indstilling fra kassen.

Hvis overskridelsen af den fikserede arbejdstid alene skyldes lønmodtagerarbejde, finder reglerne i §§ 16 og 17 anvendelse. Arbejde under det tilladte - beskæftigelsen ophører

Hvis lønarbejdet i 2 sammenhængende opgørelsesperioder, jf. § 15, stk. 1, er under 12 timer i gennemsnit pr. uge, skal medlemmet udtræde af delefterlønsordningen med virkning fra den sidste opgørelsesperiodes afslutning.

Ophører lønarbejdet, skal medlemmet udtræde af delefterlønsordningen. Lønarbejdet anses for ophørt 5 hele kalenderuger efter afslutningen af medlemmets ansættelsesforhold, medmindre medlemmet er påbegyndt nyt ansættelsesforhold, som opfylder betingelserne i § 2.

Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for selvstændige erhvervsdrivende, der også har lønmodtagerarbejde.

Retten til delefterløn for et medlem, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, bortfalder for uger, hvor medlemmets arbejde i virksomheden er under 18 1/2 time.

Hvis den selvstændige erhvervsdrivendes virksomhed ophører, skal medlemmet udtræde af delefterlønsordningen med virkning fra udbetalingsperiodens udløb.

Delefterlønnens størrelse og udbetaling

Delefterlønnens størrelse og udbetaling

Delefterlønnen udgør pr. time et fast beløb på 82% af 1/37 af højeste dagpenge pr. uge efter lovens § 47.

Delefterløn til lønmodtagere udbetales for det timetal, som den fikserede arbejdstid pr. uge er mindre end den hidtidige arbejdstid.

Delefterløn til selvstændige erhvervsdrivende udbetales for 18 1/2 time pr. uge. Hvis medlemmet også har arbejde som lønmodtager, nedsættes delefterlønnen med det fikserede timetal for lønarbejdet.

Delefterløn udbetales af arbejdsløshedskassen bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned.

Udbetaling kan først finde sted, når kassen har modtaget medlemmets delefterlønskort for udbetalingsperioden i korrekt udfyldt og underskrevet stand.

Andet arbejdes og indtægters betydning for delefterlønnens størrelse

Andet arbejdes og indtægters betydning for delefterlønnens størrelse

Medlemmer, der modtager delefterløn, har ret til uden fradrag at udføre frivillige, ulønnede aktiviteter i Danmark efter de regler, der er fastsat for ledige i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge. Bierhverv, ulønnet arbejde og jordbrug

Bierhverv som lønmodtager, ulønnet arbejde og arbejde ved et tilladt mindre jordbrug, der udføres i delefterlønsperioden, medfører fradrag, jf. dog stk. 2.

Bierhverv, som videreføres i højst samme omfang som forud for delefterlønsperioden, medfører dog ikke fradrag. Det samme gælder arbejde ved et tilladt mindre jordbrug, hvis jordbruget var påbegyndt forud for delefterlønsperioden.

Fradraget i delefterlønnen for indtægter omfattet af stk. 1 sker efter reglerne i § 30, stk. 1 og 4. Selvbygger - medbygger

Delefterløn kan ikke udbetales til et medlem, der som selvbygger eller medbygger deltager i opførelse eller ombygning af eget hus mv. i et omfang, der overstiger, hvad der kan sammenlignes med almindeligt vedligeholdelses- og reparationsarbejde.

Delefterløn kan igen udbetales, når medlemmets personlige medvirken i byggeriet er ophørt. Borgerlige ombud og offentlige og private hverv

Hvis et medlem i delefterlønsperioden bliver medlem af Folketinget, regeringen eller Europaparlamentet eller valgt til borgmester, rådmand eller udvalgsformand i henhold til de kommunale styrelseslove, kan medlemmet vælge mellem at få suspenderet delefterlønsudbetalingen eller udtræde af ordningen.

Skattepligtige beløb, der modtages for borgerlige ombud og offentlige og private hverv medfører fradrag, jf. dog stk. 2 og 3.

Beløb, der modtages for varetagelse af hverv i henhold til de kommunale styrelseslove, bortset fra indtægter for hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand, medfører ikke fradrag.

Beløb, der modtages for følgende hverv, medfører ikke fradrag:

1. hverv som nævning, domsmand eller lægdommer,

1. tilforordnet ved valg og

1. opfyldelse af vidnepligt.

Fradraget i delefterlønnen for indtægter omfattet af stk. 1 sker efter reglen i § 30, stk. 2. Pension

Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), som er led i tidligere ansættelsesforhold og er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager, medfører fradrag, medmindre pensionen ville komme til udbetaling, selv om medlemmet ikke havde nedsat sin arbejdstid. Tilsvarende gælder fast løbende udbetaling af beløb, som faglige organisationer og lignende eller en tidligere arbejdsgiver udbetaler som supplement til delefterlønnen eller i forbindelse med arbejdsophør.

Løbende udbetaling af pension, som hidrører fra en arbejdsperiode i udlandet, medfører fradrag.

Fradraget i delefterlønnen sker efter reglen i § 30, stk. 2.

Hvis et medlem modtager en udenlandsk pension, som ikke direkte kan sidestilles med ydelser efter lov om social pension, jf. § 1, stk. 5, eller hvis pensionen er mindre end dansk folkepensions grundbeløb, kan pensionen modtages sammen med delefterlønnen mod, at pensionen fradrages fuldt ud i delefterlønnen.

Delpension udbetalt i delefterlønsperioden fradrages fuldt ud i delefterlønnen. Forskellige indtægter

Licensafgifter og lignende indtægter medfører fradrag, når ansøgning om licens mv. er indgivet i en delefterlønsperiode. Biblioteksafgifter, KODA/GRAMEX-afgifter, vederlag for genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker, film mv. og lignende indtægter medfører fradrag, hvis førsteudgivelsen eller førsteopførelsen er sket i en delefterlønsperiode.

Indtægter af de i stk. 1 nævnte art medfører ikke fradrag, når ansøgning om patent mv. er indgivet eller førsteudgivelsen eller førsteopførelsen er sket før delefterlønsperioden.

Fradraget sker efter reglen i § 30, stk. 2. Beregning af fradrag

Fradrag for bierhverv og ulønnet arbejde, jf. § 22, stk. 1, sker time for time. Hvis arbejdstiden ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer, beregnes arbejdstiden ved omregning af nettoindtægten med den gældende omregningssats. Det omregnede timetal anvendes dog ikke, hvis det er mindre end det faktiske timetal.

Fradrag for indtægter for borgerlige ombud og hverv, jf. § 25, stk. 1, for pensionsindtægter, jf. § 26, stk. 1 og 2, og for indtægter efter § 29 sker ved, at nettoindtægten pr. uge omregnes til timer med den gældende omregningssats. Det omregnede timetal fradrages i delefterlønstimerne.

Ved nettoindtægten forstås indtægten (incl. arbejdsmarkedsbidrag) i ugen med fradrag af de dokumenterede nødvendige udgifter, der godkendes som fradragsberettigede af skattemyndighederne.

Fradrag for beskæftigelse ved jordbrug i henhold til § 22, stk. 1, sker time for time på grundlag af den faktiske arbejdstid. Oplysningspligt

Et medlem har pligt til at oplyse arbejdsløshedskassen om alt, der kan have betydning for retten til delefterløn.

Medlemmet har pligt til at oplyse om arbejde i udlandet og om begyndelses- og afslutningstidspunktet for ophold i udlandet. Indtægter, der ikke medfører fradrag Feriegodtgørelse

Feriegodtgørelse, der udbetales ved afholdelse af ferie i delefterlønsperioden, medfører ikke fradrag i delefterlønnen. Arbejdsfri indtægter

Der skal ikke ske fradrag for arbejdsfri indtægter, herunder

1. kapitalpensioner eller kapitalforsikringer,

1. udbetaling fra opsparings- eller forsikringsordninger, herunder livrente, der er uden forbindelse med et ansættelsesforhold, eller som udbetales uanset erhvervsarbejde og omfanget af dette arbejde,

1. ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og udbetalinger efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

1. pension efter ægtefælle/registreret partner eller samlever,

1. efterlevelsespension efter § 48 i lov om social pension,

1. invaliditetsydelse efter lov om social pension,

1. erstatninger, herunder erstatning efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade,

1. krigsskadeerstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre, hædersgaver,

1. livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte,

1. arbejdsgivergodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag efter § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.,

1. efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter tjenestemandspensionslovens kapitel 6, godtgørelse for usaglig opsigelse efter Hovedaftalens § 4, stk. 3, funktionærlovens § 2 b, mv., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a, godtgørelse i henhold til lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov mv.,

1. indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom,

1. forpagtningsafgift eller indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, samt overskud af egen bolig,

1. renter, aktieudbytte og lignende, arv, gaver og gevinster,

1. underholdsbidrag.

Udtræden og genindtræden i delefterlønsordningen. Kassens

Udtræden og genindtræden i delefterlønsordningen. Kassens

Retten til delefterløn bortfalder ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 67 år, eller hvis: Genindtræden i delefterlønsordningen

1. medlemmet arbejder mere eller mindre end det tilladte, jf. kapitel 1 og 3,

1. medlemmet påbegynder selvstændig virksomhed ud over det tilladte efter § 7,

1. medlemmet ophører med at være i beskæftigelse,

1. medlemmet går på efterløn, delpension eller arbejdsløshedsdagpenge,

1. medlemmet overgår til ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse,

1. medlemmet ophører med at være medlem af en dansk anerkendt arbejdsløshedskasse,

1. medlemmet skriftligt over for arbejdsløshedskassen til kendegiver ønske om at udtræde af ordningen, eller

1. afgår ved døden.

Et medlem, der har været udtrådt af delefterlønsordningen, kan efter skriftlig ansøgning genindtræde, hvis de almindelige betingelser for delefterløn er opfyldt.

Genindtræden kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget ansøgningen. Der kan dog tidligst udbetales delefterløn for perioder, der ligger 12 uger efter seneste udtræden af delefterlønsordningen.

Hvis medlemmet har været udtrådt af delefterlønsordningen i mindre end 26 uger, skal der ved genindtræden ske overførsel af overskydende timer efter de regler, der er fastsat i bekendtgørelse om overførsel af overskydende timer.

Ved genindtræden udbetales delefterløn i forhold til den hidtidige arbejdstid, der var opgjort i henhold til § 3 ved overgangen til den seneste delefterlønsperiode.

Medlemmet kan dog vælge at få opgjort en ny hidtidig arbejdstid, hvis der foreligger 26 ugers arbejde efter seneste udtræden, der kan indgå i opgørelsen efter § 3.

Arbejdstiden efter genindtræden fikseres efter reglerne i kapitel 3. Arbejdsløshedskassens vejledningspligt

Arbejdsløshedskassen har pligt til at vejlede fuldtidsforsikrede medlemmer om, at status som fuldtidsforsikret kan bevares i delefterlønsperioden og om konsekvensen af eventuel overflytning til deltidsforsikring.

Hvis medlemmets lønarbejde i en opgørelsesperiode (2 udbetalingsperioder), jf. § 15, stk. 1, er under 12 timer i gennemsnit pr. uge, skal arbejdsløshedskassen skriftligt orientere om, at medlemmet skal udtræde af delefterlønsordningen, hvis arbejdstiden også i den følgende opgørelsesperiode er under 12 timer i gennemsnit pr. uge, jf. § 19, stk. 1.

Arbejdsløshedskassen har pligt til at orientere medlemmer, der udtræder af delefterlønsordningen, om retten til efterløn, herunder at skriftlig ansøgning om efterløn skal indgives til kassen, og at efterløn tidligst kan udbetales fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget ansøgningen.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1995.

Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.