TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om fritagelse for værnepligt for ansatte ved internationale organisationer m.v.

BEK nr 1020 af 13/12/1994

DanmarkBekendtgørelse1994

§ 1

En dansk statsborger, der er ansat i en international organisation eller institution, som Danmark er medlem af, og for hvis vedkommende overenskomst om rettigheder og immuniteter for organisationens ansatte er indgået efter lovens § 1, stk. 1, har ikke pligt til at møde for session, sålænge ansættelsesforholdet består.

§ 2

En udskrevet værnepligtig, der er ansat i en international organisation m.v. som nævnt i § 1, har ikke pligt til at gøre værnepligtstjeneste, sålænge ansættelsesforholdet består. Etableres ansættelsesforholdet med virkning for den periode, i hvilken han gør værnepligtstjeneste, hjemsendes han på et under hensyn til ansættelsesforholdets påbegyndelse passende tidspunkt, medmindre han med organisationens eller institutionens indforståelse ønsker senere hjemsendelse.

§ 3

Indenrigsministeren bestemmer efter forhandling med udenrigsministeren, om en værnepligtig er omfattet af §§ 1-2.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 2

Kgl. anordning nr. 312 af 19. december 1957 om fritagelse for værnepligt for embedsmænd m.fl. ved internationale organisationer m.m. ophæves.

pre_paragraph Efter forhandling med forsvarsministeren og udenrigsministeren fastsættes i henhold til § 2 i lov nr. 567 af 30. november 1983 om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer m.v.:


Indenrigsministeriet, den 13. december 1994, den 13. december 1994

/Birte Weiss Mette Odel Spliid/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1994
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1994