Bekendtgørelse om administrationsgebyr for apoteker
BEK nr 1058 af 14/12/1994
§ 1
Til dækning af Sundhedsstyrelsens omkostninger i 1995 ved varetagelse af myndighedsopgaver efter lov nr. 279 af 6. juni 1984 med senere ændringer indbetaler private apoteker et bidrag til staten, der for 1995 udgør 0,065% af apotekets bruttoomsætning fratrukket salg af lægemidler uden avance, rabatudgifter og tab på udestående fordringer i 1995.
Gebyr efter stk. 1, skal indbetales til Sundhedsstyrelsen månedsvis senest den 15. i den efterfølgende måned på basis af apotekets omsætning i den forløbne del af året opgjort som anført i stk. 1. Ved indehaverskifte i årets løb beregnes det månedsvise gebyr for den nye indehaver på basis af omsætningen efter indehaverskiftet.
Det endelige gebyr opgøres samtidig med indsendelse af årsregnskabet for det pågældende år. Ved indehaverskifte i løbet af året opgøres det endelige gebyr for den forløbne periode i forbindelse med indsendelsen af årsregnskabet for den pågældende driftsperiode.
§ 2
Hvert sygehusapotek indbetaler et bidrag til staten, der for 1995 udgør 10.000 kr.
§ 3
Bidrag efter § 2 skal indbetales til Sundhedsstyrelsen senest den 1. februar 1996.
§ 4
Til brug for beregning af bidrag i henhold til § 1, skal apotekerne inden den 5. i efterfølgende måned på skemaer udarbejdet af Sundhedsstyrelsen indsende oplysninger til Sundhedsstyrelsen om omsætning m.v., jf. § 1, stk. 1.
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1995.
Bekendtgørelse nr. 970 af 13. december 1993 ophæves.
pre_paragraph I medfør af § 79 b i lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed, som ændret senest ved lov nr. 451 af 1. juni 1994, fastsættes:
Sundhedsministeriet, den 14. december 1994, den 14. december 1994
/Yvonne Herløv Andersen J. Bartels Petersen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1994
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1994