Bekendtgørelse om tilskud m.v. til friskoler og private grundskoler m.v. (frie grundskoler)

Anmeldelse om oprettelse skal være Undervisningsministeriet i hænde senest den 1. februar forud for det skoleår, for hvilket skolen ønsker tilskud.

Anmeldelsen foretages på skemaer, som er udfærdiget af Undervisningsministeriet. Anmeldelsen skal omfatte oplysning om:

1. Skolens navn samt dens placering inden for en kommune eller inden for flere tilgrænsende kommuner.

1. Initiativtagernes navne og adresser og en foreløbig kontaktperson.

1. Forventede elevtal fordelt på klassetrin for de første 3 år.

1. Hvorvidt skolen ønsker at give prøveforberedende undervisning.

Etablering af en kostskoleafdeling anmeldes særskilt over for Undervisningsministeriet.

Samtidig med anmeldelsen indbetales depositum på 30.000,- kr. til Undervisningsministeriet. Depositum tilbagebetales, når det i forbindelse med indberetning til tilskudsberegningen i september måned er konstateret, at skolen opfylder mindsteelevtalskravet i lovens § 19. Der beregnes ikke renter af det indbetalte beløb. Modtager skolen ikke tilskud for det skoleår, der følger efter depositumindbetalingen, er depositum fortabt.

Snarest efter anmeldelsen og senest den 1. april forud for det skoleår, for hvilket skolen ønsker tilskud, skal udkast til vedtægter være sendt til Undervisningsministeriet til godkendelse.

Det er en forudsætning for udbetaling af tilskud, at skolen senest den 1. juni forud for det skoleår, for hvilket skolen ønsker tilskud, giver endelig oplysning til Undervisningsministeriet om følgende:

1. Hvem der skal lede skolen, hvilke klassetrin skolen skal omfatte, hvilke lokaler den skal benytte, lokalernes omfang og skoleejendommens adresse og matr.nr.

1. Hvem der er udpeget som skolens revisor.

1. De stedlige brand- og bygningsmyndigheders godkendelse af, at lokalerne kan benyttes til undervisningsvirksomhed.

1. At der er valgt bestyrelse.

Hvis en skole flytter eller bygges om i større omfang skal Undervisningsministeriet have oplysning som nævnt i stk. 1, nr. 3.

Oplysningerne efter stk. 1 og 2 skal påtegnes af de ansvarlige efter skolens vedtægter.

Det er en forudsætning for at få tilskud, at skolen ved elevbetaling eller på anden måde tilvejebringer en rimelig egendækning af skolens driftsudgifter. Mindstegrænsen for egendækningen er 1/8 af det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, jf. lovens § 10, stk. 3.

Det er en forudsætning for at få tilskud til skolefritidsordninger, at der opkræves forældrebetaling pr. elev, der er indmeldt i ordningen. Mindstegrænsen for forældrebetalingen er 1/2 af tilskuddet pr. årselev til skolefritidsordning, jf. lovens § 15, stk. 1.

Opkræves skolepenge og forældrebetaling fælles, skal det fremgå af opkrævningen, hvor stor en andel der vedrører hver af de 2 betalinger.

Tilskud til generelle driftsudgifter, bygningstilskud og tilskud

Tilskud til generelle driftsudgifter, bygningstilskud og tilskud

Tilskuddet pr. årselev til de enkelte skoler, jf. lovens § 11, stk. 2, beregnes efter den beregningsmodel, der fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen. I beregningsmodellen indgår følgende elementer, hvoraf pkt. 1-3 opgøres pr. 5. september året før finansåret:

1. Skolens størrelse målt ved antallet af elever.

1. Elevernes aldersfordeling.

1. Lærernes fordeling på skalatrin.

1. Et forhold for fordeling af tilskud til skoler af forskellig størrelse (fordelingsforholdet), der fastsættes på finansloven for hvert enkelt finansår.

Antallet af elever pr. 5. september året før finansåret opgøres efter de attesterede elevfortegnelser, der nævnes i lovens § 37, stk. 3. Hertil lægges elever, der efter bekendtgørelse om folkeregistrering ikke skal folkeregistreres (diplomatbørn m.v.), og grønlandske elever.

Alene elever, der opfylder aldersgrænsen i folkeskoleloven for optagelse i børnehaveklassen eller 1. klasse, og elever, som ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, kan medtages i opgørelsen efter stk. 2. Elever, der er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, kan dog medtages i opgørelsen efter stk. 2, hvis den frie grundskole har indgået aftale med en kommune om undervisning af eleven. Der kan endvidere alene medtages elever, som er indmeldt i skolen 5. september eller før, og som faktisk har fulgt undervisningen siden indmeldelsen, bortset fra fravær på grund af sygdom og andet fravær med gyldig grund. En elev, der for anden gang går i børnehaveklasse, medtages dog kun, hvis det er særligt begrundet, og forældrene skriftligt har samtykket i, at eleven går to gange i børnehaveklasse. Er der tvivl om, hvorvidt en elev er udmeldt af en anden fri grundskole eller folkeskolen, skal den modtagende skole sørge for, at der senest 5. september foreligger en kopi af en dateret udmeldelse forsynet med forældrenes underskrift, hvis eleven skal medtages i opgørelsen.

Elevernes aldersfordeling indgår i beregningsmodellen, således at elever, der ikke er fyldt 13 år, tillægges vægten 1, og elever, der er fyldt 13 år, tillægges vægten 1,47.

Lærernes fordeling på skalatrin opgøres således, at lærere med halv beskæftigelsesgrad eller derover ved den fri grundskole medregnes som fuldtidsbeskæftigede. Lærere med mindre end halv beskæftigelsesgrad - dog mindst med en arbejdstid, der svarer til 1/4 stilling - medregnes som halvtidsbeskæftigede. Ved lærere forstås personer, som aflønnes i lærerlønforløbet efter regler aftalt mellem staten og Lærernes Centralorganisation (inklusiv eventuelt særligt tillæg ved skolekommuner i Københavnsområdet), og som læser timer i eget skema. Den gennemsnitlige skalaløn inklusiv det for skolen gældende stedtillæg vægtes i beregningsmodellen i overensstemmelse med angivelsen i bilag 1.

Tilskuddet pr. årselev ved grundskoleafdelinger ved private gymnasier m.v. beregnes ud fra et samlet tilskud til disse skoler. Det samlede tilskud fastsættes som en forholdsmæssig andel af driftstilskudsbevillingen efter fradrag af de særlige tilskud efter lovens § 11, stk. 1, beregnet ud fra elevtallet pr. 5. september i året før finansåret ved disse skoler og ved alle fri grundskoler.

Undervisningsministeren kan godkende, at der til de i stk. 1 nævnte skoler med kostafdeling både for grundskoleelever og gymnasieelever gives tilskud til kostafdelingen, selv om mindsteelevtalskravet i lovens § 13, stk. 2, for grundskoleelever ikke er opfyldt. Det er dog en forudsætning, at det samlede antal årskostelever er mindst 18.

Bygningstilskuddet, herunder afviklingstilskuddet, til den enkelte skole, jf. lovens § 12, stk. 1 og 2, beregnes som det gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev ganget med elevtallet, tillagt eller fratrukket et reguleringsbeløb. Bygningstilskuddet beregnes efter den beregningsmodel, der fremgår af bilag 3 til bekendtgørelsen. I beregningsmodellen indgår følgende elementer:

1. Skolens elevtal pr. 5. september.

1. Det gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev, jf. lovens § 12, stk. 1.

1. Et beregnet refusionstilskud pr. elev for 1992.

1. Det gennemsnitlige refusionstilskud pr. elev i 1992 ekskl. og inkl. refusionstilskud til renter af statslån.

1. Et prisindeks for bygningstilskuddet pr. elev, jf. lovens § 12, stk. 1, fra 1992 og frem.

1. En reguleringsfaktor.

1. En kompensationsfaktor.

Antallet af elever pr. 5. september, jf. stk. 1, opgøres efter bestemmelserne i § 6, stk. 2 og 3.

Beregningen af refusionstilskud pr. elev for 1992, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, er foretaget med udgangspunktet i det a conto refusionstilskud for 1992, skolen har fået meddelelse om i november måned 1991 til renter af lån i skolens bygninger, renter af etableringsomkostninger pålagt af offentlig myndighed, husleje samt skatter og afgifter. Hvis skolen har haft udgiftsstigninger, der ikke overstiger tilskudsmeddelelsen med mere end 3 %, er stigningerne indgået i beregningerne med det beløb, som skolen har oplyst. Godkendte huslejestigninger, som er varslet til ikrafttræden senest den 1. juli 1992, er indgået med udgiftsvirkning for et helt år. Renter af godkendte lån, der ikke var hjemtaget den 1. juli 1992, er indgået med en rente på 10 % med udgiftsvirkning for et helt år. Lån med variabel rente er indgået med den rente, som skolen har anført som renten pr. 15. juni 1992. For skoler, der er overgået fra leje- til ejestatus i 1992, er alene indgået godkendte renter med udgiftsvirkning for et helt år.

I beregningen af reguleringsbeløbet, jf. stk. 1, indgår med endelige størrelser, de faktorer, der nævnes i stk. 1, nr. 3, 4 og 7. Reguleringsbeløbet aftrappes over 10 år.

Nyoprettede skoler indgår i beregningsmodellen, jf. stk. 1, som om skolen eksisterede i 1992 og ikke modtog refusionstilskud.

For grundskoleafdelinger ved private gymnasier beregnes reguleringsbeløbet efter samme principper som for øvrige frie grundskoler. Dog indgår i beregningen af refusionstilskud pr. elev for 1992, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, refusion af renter af statslån. Den del af skolens samlede refusionstilskud, der vedrører grundskoleafdelingen, beregnes efter den beregningsmodel, der fremgår af bilag 3 til bekendtgørelsen.

Skoler, der består af både en fri grundskole og/eller en privat gymnasieskole og en fri kostskole, får bygningstilskud efter stk. 1-6 til grundskoleafdelingen og efter stk. 8 og 9, til den fri kostskole, jf. dog stk. 10.

Bygningstilskuddet til den enkelte fri kostskole beregnes som det gennemsnitlige tilskud pr. elev, jf. § 18 c i lov om gymnasiet m.v. gange et årselevtal ved den fri kostskole, der opgøres efter stk. 9.

Tilskuddet til skolefritidsordninger til den enkelte skole, jf. lovens § 15, beregnes som tilskuddet pr. elev ganget med antallet af elever, der er tilmeldt ordningen pr. 5. september året før finansåret, og som der er opkrævet forældrebetaling for i månederne august og september året før finansåret.

Overgangstilskud

Overgangstilskud

Skoler, der i forhold til tilskuddet i 1991 får en nedgang i tilskuddet pr. årselev efter lovens § 11, stk. 2, der ligger over 500,- kr., modtager overgangstilskud.

Overgangstilskuddet beregnes ud fra tilskuddet for 1991 med fradrag af tilskudsbeløb, der efter de for 1991 gældende bestemmelser afsættes til og tilskuddet pr. årselev efter lovens § 11, stk. 2, beregnet før overgangstilskuddet til alle skoler for 1992 er fratrukket skolernes generelle driftstilskud, jf. lovens § 43, stk. 2.

1. reduktionstimer til kostinspektion og specialundervisning efter § 4 i tjenestetidscirkulæret,

1. særlige timer til tyske mindretalsskoler, specialundervisning, sygeundervisning, supplerende undervisning og undervisning af fremmedsprogede elever samt

1. tillæg for kostelever,

Antallet af elever for 1991 er beregnet som 7/12 af antallet af elever, der er registreret pr. 1. september 1990 og 5/12 af antallet af elever, der er registreret pr. 1. september 1991.

Overgangstilskuddet udgør for 1992 nedgangen i tilskudsbeløbet, jf. stk. 2, der ligger over 500,- kr., for 1993 nedgangen i tilskudsbeløbet, der ligger over 1.000,- kr., for 1994 nedgangen i tilskuddet, der ligger over 1.500,- kr. og for 1995 nedgangen i tilskuddet, der ligger over 2.500,- kr.

Overgangstilskuddet reguleres fremover alene for pris- og lønudviklingen.

Udbetaling af tilskud

Udbetaling af tilskud

Tilskud til de enkelte skoler udbetales månedsvis forud. Tilskud til generelle driftsudgifter, herunder overgangstilskud, bygningstilskud, tilskud til skolefritidsordning og tilskud til kostafdelinger udbetales med 1/12 af det beregnede årlige tilskud. Tilskud til specialundervisning og til støtteundervisning i dansk for fremmedsprogede elever udbetales med 1/12 af det efter ansøgning tildelte årlige beløb.

Tilskud for de første 7 måneder af finansåret udbetales endeligt. Hvis antallet af elever pr. 5. september i finansåret er større eller mindre end antallet af elever pr. 5. september året før finansåret, og antallet af årselever, der skal indgå i tilskudsberegningen efter lovens § 10, § 11, § 13 og § 15, hermed ændres, tillægges mertilskud eller fratrækkes for meget udbetalt tilskud i de tilskudsudbetalinger, der sker i de sidste 5 måneder, jf. dog stk. 3.

I tilskudsudbetalingerne for de sidste 5 måneder fratrækkes yderligere for tilskud til skolefritidsordningen, jf. § 9, hvis elever har forladt ordningen, herunder ikke har opfyldt kravet om forældrebetaling, jf. § 5, stk. 2, i løbet af det foregående skoleår. Der fratrækkes med taksten pr. elev, jf. lovens § 15, stk. 1, for forskellen mellem antallet af elever pr. 5. september året før finansåret og et omregnet antal betalingselever. Omregningen sker på baggrund af revisorattesterede oplysninger om:

1. Antallet af elever, der opfylder betingelserne i § 9.

1. Antallet af betalingsrater pr. skoleår.

1. Samlede antal forældrebetalte rater i det foregående skoleår for elever, der er nævnt i nr. 1.

1. Antallet af rater i nr. 3 divideret med antallet af rater i nr. 2 (omregnet antal betalingselever).

Størrelsen af de enkelte betalingsrater skal svare forholdsmæssigt til den periode, betalingen dækker.

Hvis det for meget udbetalte tilskud, jf. stk. 2 og 3, er større end tilskudsudbetalingerne i den resterende del af finansåret, fratrækkes det for meget udbetalte tilskud i tilskudsudbetalingerne for næste finansår, indtil det for meget udbetalte tilskud er modregnet fuldt ud.

Der kan ikke udbetales tilskud til en nyoprettet skole, før det i forbindelse med indberetningen til tilskudsberegningen i september måned er konstateret, at skolen opfylder mindsteelevtalskravet i lovens § 19. Tilskud udbetales med virkning fra skoleårets begyndelse.

Specielle tilskud

Specielle tilskud

Til at forestå fordelingen mellem skolerne af statens specielle tilskud efter lovens § 17 nedsætter Frie Grundskolers Fællesråd et eller flere fordelingsudvalg. Udvalget eller udvalgene skal bestå af mindst 5 medlemmer. Medlemmerne skal repræsentere skoler af forskellig størrelse og art. Det er ikke en betingelse for at indgå i et fordelingsudvalg, at den pågældende repræsenterer skoler under Frie Grundskolers Fællesråd. De enkelte fordelingsudvalg er ansvarlige over for Undervisningsministeriet for administration m.v. af tilskuddene.

De specielle tilskud, tilskud til vikarkassen, jf. lovens § 11, stk. 1, samt tilskuddet til tyske mindretalsskoler, jf. lovens § 14, udbetales ved finansårets begyndelse. Renteindtægter m.v. i perioden fra udbetalingen af tilskuddene og til anvendelsen bruges til dækning af administrationsomkostninger og til opbygning af en nødvendig driftskapital.

Befordringsgodtgørelse kan gives til befordring mellem skolen og hjemmet eller dettes nærhed. Kriterierne for tildeling af befordringsgodtgørelse fastsættes af fordelingsudvalget.

Befordringsgodtgørelse ydes normalt, eventuelt mod en vis betaling fra eleven, til befordring med billigste offentlige befordringsmiddel.

Efter kriterier fastsat af fordelingsudvalget kan en skole enten selv etablere en særlig befordringsordning, eventuelt mod en vis betaling fra eleven, eller i ganske særlige tilfælde indgå en aftale med forældrene om, at forældrene mod en vis godtgørelse selv sørger for befordringen.

Skolen er forpligtet til at sørge for hel eller delvis befordring mellem skolen og hjemmet, såfremt eleven ikke er i stand til at befordre sig selv på grund af sygdom eller invaliditet.

Skolen kan i tvivlstilfælde forlange, at forældrene indhenter en lægeerklæring eller anden sagkyndig erklæring til brug for vurdering af elevens befordringsbehov.

Efter kriterier fastsat af fordelingsudvalget kan en skole enten selv etablere en særlig befordringsordning, eventuelt mod en vis betaling fra eleven, eller i ganske særlige tilfælde indgå en aftale med forældrene om, at forældrene mod en vis godtgørelse selv sørger for befordringen.

Fripladstilskud kan gives til elever i børnehaveklasse og på 1. - 10. klassetrin. Opholdsstøttetilskud kan gives til elever på 8. - 10. klassetrin. Det er en forudsætning for ydelse af fripladstilskud og opholdsstøttetilskud, at eleven ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse. Elever, som fylder 18 år i løbet af et skoleår, kan få tilskud i resten af skoleåret.

Opholdsstøtte og fripladstilskud fordeles til den enkelte skole ud fra forældrenes indkomstgrundlag, jf. stk. 6, opgjort på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for det kalenderår, hvori skoleåret begynder.

Hvis forældrene er gift med hinanden eller har fælles folkeregisteradresse uden at være gift med hinanden, beregnes støtten ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag.

Hvis forældrene er skilt, separeret eller ikke gift med hinanden uden at have fælles folkeregisteradresse, beregnes støtten ud fra indkomstgrundlaget hos den af forældrene,

1. der har forældremyndigheden, eller

1. på hvis adresse, eleven er tilmeldt folkeregisteret, hvis forældrene har forældremyndigheden i fællesskab.

Forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. stk. 2, eller den ene af forældrenes indkomstgrundlag, jf. stk. 3, kan nedsættes for hver af elevens søskende, der er under 18 år ved skoleårets begyndelse.

Indkomstgrundlaget består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag, samt udbytteindkomst omfattet af personskattelovens § 8 A, stk. 2.

Skolens fordeling af opholdsstøtte og fripladstilskud til den enkelte elev sker under hensyn til elevens og forældrenes økonomiske forhold.

Kriterierne for tildeling af opholdsstøtte og fripladstilskud fastsættes af fordelingsudvalget.

Det er en betingelse for modtagelse af tilskud i henhold til § 16, at skolen opkræver elevbetaling med samme beløb for enten alle elever eller alle grupper af elever i skolen eller for alle elever i samme skoleafdeling eller på samme klassetrin.

Tilskuddet til de tyske mindretalsskoler skal dække det særlige udgiftsbehov, som er nødvendigt for opretholdelse og sikring af det tyske mindretals skolevæsen ved Deutscher Schul- und Sprachverein fur Nordschleswig. I udgiftsbehovet indgår timer til den dobbelte modersmålsundervisning (tysk, dansk), et særligt driftstilskud til sikring af skolernes eksistens og andre mindretalsspecifikke ordninger.

Regnskab og revision

Regnskab og revision

Bestyrelsen er ansvarlig for og skal sørge for en forsvarlig organisation af skolens virksomhed i forbindelse med regnskab og revision. Bestyrelsen skal sørge for, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af skolens midler.

Bestyrelsen skal underrette Undervisningsministeriet, når skolen har indgivet begæring om konkurs eller betalingsstandsning, eller når der i øvrigt er fare for, at skolen skal indstille sin virksomhed. Giver underretningen ikke rimelig sikkerhed for skolens fortsættelse, og tilvejebringes sådan sikkerhed ikke inden en af Undervisningsministeriet fastsat frist, kan yderligere tilskudsudbetaling betinges af, at der stilles garanti af et pengeinstitut.

Bestyrelsen skal påse, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres på betryggende måde.

Skolens bogføring skal foregå i overensstemmelse med gældende bestemmelser om bogføring og i overensstemmelse med bestemmelserne herom i skolens vedtægter. Formueforvaltningen skal varetages på betryggende måde og i overensstemmelse med bestemmelserne herom i skolens vedtægter.

Er en skole privatejet, træder skoleejeren i bestyrelsens sted for så vidt angår bestyrelsens opgaver og ansvar efter bestemmelserne i dette kapitel.

Skolens regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende resultatopgørelse og balance. Årsregnskabet udarbejdes i overensstemmelse med Regnskabsmodel 1993 for friskoler og private grundskoler m.v., som er optaget som bilag 2 til bekendtgørelsen.

Årsregnskabet skal underskrives af bestyrelsen.

Skolens bestyrelse er ansvarlig for, at regnskabet er rigtigt, og at indberetninger til brug for tilskudsberegningen er korrekt opgjort efter bestemmelserne herom.

Bestyrelsen er ansvarlig for, at et af bestyrelsen underskrevet, og af revisor attesteret årsregnskab senest den 1. maj det følgende år, sendes til Frie Grundskolers Fællesråd og til Undervisningsministeriet.

Bestyrelsen er ansvarlig for, at et af revisor underskrevet revisionsprotokollat vedrørende årsregnskabet senest den 1. maj i det følgende år sendes til Undervisningsministeriet. Protokollatet skal være fremlagt for bestyrelsen og skal forsynes med underskrift herom af de pågældende. Giver protokollatet anledning til bemærkninger fra bestyrelsen i relation til protokollatets indhold, skal disse bemærkninger indsendes til ministeriet senest den 1. juni i underskrevet stand.

Har flere skoler den samme revisor kan fristen for indsendelse af årsregnskab og revisionsprotokollat efter aftale med Undervisningsministeriet udskydes til den 1. juni det følgende år.

Vikarkassen og fordelingsudvalgene udarbejder en redegørelse for fordelingen af tilskuddene blandt skoler og elever. Endvidere udarbejdes regnskab for vikarkassens og fordelingsudvalgenes indtægter og udgifter. Regnskabet revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor og indsendes sammen med revisionsprotokollatet til Undervisningsministeriet inden den 1. juli det følgende år. Regnskab og revisionsprotokollat vedrørende tilskud til befordringsudgifter skal dog først indsendes til Undervisningsministeriet inden den 1. oktober.

Deutscher Schul- und Sprachverein fur Nordschleswig udarbejder redegørelse og regnskab om anvendelsen af tilskuddet til tyske mindretalsskoler. Regnskabet revideres af en statsautoriseret revisor eller registreret revisor og indsendes sammen med revisionsprotokollatet til Undervisningsministeriet inden den 1. juli det følgende år.

Kommuners og amtskommuners bidrag

Kommuners og amtskommuners bidrag

Kommunens bidrag til staten for elever i børnehaveklasse eller 1.-10. klasse og for elever, der er indskrevet ved en skolefritidsordning ved en fri grundskole fastsættes på grundlag af elevtals-opgørelser pr. 5. september i det forudgående finansår, jf. § 6 og § 9.

Amtskommunens bidrag til staten for elever med svære handicap fastsættes på grundlag af det faktiske antal elever og elevernes fordeling på amtskommuner pr. 1. marts i det forudgående finansår.

Elevernes fordeling på amtskommuner sker efter en af bopælskommunen attesteret fortegnelse over elever, som pr. 1. marts er hjemmehørende i kommunen og som ikke er tilmeldt folkeskolen eller en anden fri grundskole.

Bidraget betales en gang årligt 1. juli i det løbende finansår gennem modregning i udbetalingerne i juli måned fra Told- og Skattestyrelsen af indkomstskat, statstilskud m.v.

Bidragspligten for en elev i et finansår berøres ikke af, at eleven efter 5. september henholdsvis 1. marts, jf. § 24, stk. 2, i det forudgående finansår er flyttet til en anden kommune eller amtskommune eller er udmeldt af den pågældende skole eller af, at skolevirksomheden er ophørt.

Specialundervisning, supplerende undervisning og særlig

Specialundervisning, supplerende undervisning og særlig

Til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand efter reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen med de modifikationer, der følger af folkeskolens styrelsesforhold. Det er en forudsætning, at en elev kun henvises til specialundervisning, hvis der er tale om problemer, som ikke er af foreløbig karakter, og som ikke kan løses inden for rammerne af den almene undervisning.

Elever, der på grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i deres skole, er berettiget til undervisning efter reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om sygeundervisning for elever i folkeskolen og visse private skoler.

Til elever, der har behov for midlertidig støtte, uden at der er tale om specialundervisning, kan gives supplerende undervisning. Til fremmedsprogede elever kan på tilsvarende måde gives særlig tilrettelagt danskundervisning, der sikrer, at fremmedsprogede børn, der opholder sig permanent i Danmark, lærer dansk svarende til kravene i folkeskolen.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1995. I kalenderåret 1995 er fristen i § 21, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. den 1. juni og fristen i § 21, stk. 2, 3. pkt. og stk. 3, den 1. juli.

Følgende bekendtgørelser ophæves:

1. Bekendtgørelse nr. 227 af 21. maj 1979 om indsigt i budget- og regnskabsforhold ved friskoler og private grundskoler m.v.

1. Bekendtgørelse nr. 100 af 2. marts 1981 om lønforhold m.v. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere m.fl. ved friskoler, private grundskoler og private grundskolekurser.

1. Bekendtgørelse nr. 627 af 22. juli 1993 om tilskud m.v. til friskoler og private grundskoler m.v.

Undervisningsministeriet, den 14. december 1994, den 14. december 1994

/Berrit Hansen Hanne Traberg/

Bilag 1

Beregningsmodel til fordeling af tilskuddet til generelle driftsudgifter til de enkelte skoler samt mindstegrænsen for egendækning

Tilskuddet pr. årselev til den enkelte skole, jf. § 6, beregnes som et produkt af følgende faktorer (idet der foretages separate beregninger for rene grundskoler og grundskoleafdelinger ved private gymnasier, jf. § 7):

1. Den på finansloven fastsatte takst pr. elev, T,

1. en skolestørrelsesfaktor, k + E /(E +E), hvori det på finansloven fastsatte omdelingsforhold mellem små og store skoler, OF, indgår: 1 OF . E k= - - -------- 2 E + E ------------ OF-1

1. en elevvægtsfaktor, EF, der angiver den enkelte skoles fordeling af elever under 13 år og elever på 13 år og derover i forhold til gennemsnittet for alle skoler,

1. en lærerlønfaktor, AF, der angiver den enkelte skoles gennemsnitlige lærerløn inkl. stedtillæg i forhold til gennemsnittet for alle skoler,

1. en finanslovsfaktor, F, og

1. en justeringsfaktor, J, der sikrer, at de samlede beregnede tilskud netop svarer til den samlede bevilling på finansloven i det enkelte år.

Beregningsmodel for tilskuddet pr. årselev til de enkelte skoler:

Tilskud pr. årselev =

T.(k + E /(E +E)).EF.AF.F.J

AD 2 : OF er det på finansloven fastsatte omfordelingsforhold mellem små og store skoler og E og E er de ligeledes på finansloven fastsatte skolestørrelser, målt ved antallet af elever, mellem hvilke omfordelingen er defineret. E er den enkelte skoles elevtal opgjort pr. 5. september i året før finansåret, jf. § 6, stk. 2 og 3.

AD 3 : Vægtfaktoren 1,47, jf. § 6, stk. 4, er beregnet på grundlag af folkeskolens vejledende norm og klassetrinsfordelingen i alle landets private skoler (excl. ikke-årgangsdelt undervisning). Skolens gennemsnitlige elevvægt beregnes som forholdet mellem det vægtede elevtal og det samlede elevtal. Den enkelte skoles gennemsnitlige elevvægt divideres med den gennemsnitlige elevvægt for alle skoler, og herved fremkommer EF.

AD 4 : Den enkelte skoles gennemsnitlige lærerløn inkl. stedtillæg beregnes på grundlag af Finansministeriets lønoversigt. Hvis skolen yder det frivillige, såkaldte københavnertillæg, indregnes dette i skolens gennemsnitlige lærerløn incl. stedtillæg. Skolens gennemsnitlige lærerløn divideres med den gennemsnitlige lærerløn for hele landet, og herved fremkommer AF.