Bekendtgørelse om arbejde i efterlønsperioden

Et medlem må i efterlønsperioden arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår, jf. dog stk. 2 og 3.

Medlemmet må ikke arbejde i de første 5 uger efter overgangen til efterløn, jf. dog § 2, stk. 2, og § 3, stk. 2.

I det kalenderår, hvor medlemmet indtræder i efterlønsordningen, reduceres de 200 timer forholdsmæssigt, således at et medlem, der overgår i 2. kvartal, har ret til at arbejde i højst 150 timer, at et medlem, der overgår i 3. kvartal, har ret til at arbejde i højst 100 timer, og at et medlem, der overgår i 4. kvartal, har ret til at arbejde i højst 50 timer.

Udøvelse af vedvarende selvstændig virksomhed samt arbejde i en virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, er ikke tilladt i efterlønsperioden, jf. dog §§ 2 og 3.

Arbejde inden for de 200 timer kan udføres som:

1. lønmodtagerarbejde,

1. enkeltstående arbejdsopgaver, der har karakter af selvstændig virksomhed,

1. drift af mindre jordbrug, jf. § 2,

1. medvirken ved byggeri eller byggearbejde i eget hus mv.

Det er uden betydning, om arbejdet medfører indtægt eller ej.

Arbejdet skal medregnes, selv om det udføres uden for normal arbejdstid eller på søndage eller helligdage.

Arbejde i udlandet sidestilles med arbejde i Danmark.

Perioder, i hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, medregnes som arbejdsperioder efter forholdet mellem det gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlag for fastsættelse af sygedagpengene, og en arbejdsperiode med fuld sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom medregnes tilsvarende.

Arbejde ved drift af mindre jordbrug, som ikke forud for overgangen har været medlemmets hovedbeskæftigelse, er tilladt inden for de 200 timer, når følgende betingelser samtidig er opfyldt:

1. medlemmet har sin bopæl på ejendommen,

1. ejendommens grundværdi (kontantværdi) var mindre end 72.000 kr. ved 19. almindelige vurdering,

1. der på ejendommen ikke dyrkes andet end korn- og frøafgrøder, grovfoderafgrøder eller kartofler,

1. eventuelt husdyrhold i alt væsentligt er til eget forbrug, og

1. eventuel fredskov på ejendommen udgør højst 5 hektar.

Arbejde ved jordbrug må, uanset bestemmelsen i § 1, stk. 2, udføres i de første 5 uger efter overgangen.

Ejendommens samlede grundværdi er afgørende for, om jordbrug kan drives i efterlønsperioden, hvadenten medlemmet eller ægtefællen ejer ejendommen alene eller sammen med andre.

Ved dokumenteret bortforpagtning af ejendommens jord til andre end medlemmets ægtefælle, samlever eller umyndige børn kan medlemmet bringe grundværdien af restejendommen ned under beløbsgrænsen i stk. 1, nr. 2. Bortforpagtningen skal ske ved skriftlig kontrakt, der gensidigt er uopsigelig i mindst 5 år.

Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan i særlige tilfælde godkende en kortere bortforpagtningsperiode.

Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan godkende en højere beløbsgrænse end i stk. 1, nr. 2, i tilfælde, hvor en landejendom er beliggende i et område, der er udlagt til bymæssige formål eller til sommerhusbebyggelse. Godkendelse kan kun ske, hvis medlemmet drev ejendommen som bibeskæftigelse inden overgangen til efterløn.

I særlige tilfælde kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter indstilling fra arbejdsløshedskassen give tilladelse til, at et medlem påbegynder eller viderefører bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed. Det er en betingelse, at virksomheden alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, og at medlemmet over for arbejdsløshedskassen har sandsynliggjort, at virksomheden ikke nødvendiggør en samlet arbejdsindsats på mere end 200 timer årligt eller det tilladte timetal i overgangsåret.

Et medlem, der har fået tilladelse efter stk. 1, må uanset bestemmelsen i § 1, stk. 2, arbejde i de første 5 uger efter overgangen.

Medlemmet skal omgående underrette arbejdsløshedskassen, hvis der sker ændringer i beskæftigelsens omfang eller karakter. Medlemmet skal på ethvert tidspunkt kunne sandsynliggøre over for arbejdsløshedskassen, at forudsætningerne for tilladelsen fortsat er opfyldt.

Medlemmet har uanset § 1 ret til at udføre frivillige ulønnede aktiviteter i Danmark efter de regler, der er fastsat herom i direktoratets bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.

Medlemmet skal skriftlig oplyse arbejdsløshedskassen om aktivitetens art og omfang, samt for hvem den udføres.

Udøvelse af borgerligt ombud eller andet hverv i det offentliges tjeneste betragtes ikke som arbejde i efterlønsperioden.

Varetagelse af hverv som medlem af bestyrelser og lignende for private selskaber, pengeinstitutter, foreninger mv. betragtes ikke som arbejde i efterlønsperioden, med mindre hvervet er forbundet med fast, regelmæssig beskæftigelse i væsentligt omfang. Beregning af arbejdstiden

Ved opgørelsen af arbejdstiden medregnes de faktisk anvendte timer.

Hvis et medlems faktiske arbejdstid ved lønarbejde ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer, eller hvis indtægten er væsentlig højere end sædvanlig løn for tilsvarende arbejde, beregnes arbejdstiden ved omregning af nettoindtægten til timer med den gældende omregningssats på tidspunktet for arbejdets udførelse. Det omregnede timetal anvendes dog ikke, hvis det er mindre end det faktiske timetal.

Medlemmets nettoindtægt ved omregning er indtægten (inklusive arbejdsmarkedsbidraget) med fradrag af de dokumenterede nødvendige udgifter, der godkendes som fradragsberettigede af skattemyndighederne.

Ved byggearbejde i eget hus mv., jf. § 1, stk. 5, nr. 4, fastsættes arbejdstiden i perioder med personlig medvirken mindst til fuld sædvanlig arbejdstid. Inden den personlige medvirken påbegyndes, skal arbejdsløshedskassen have skriftlig meddelelse om begyndelsesdato og forventet afslutningsdato.

Ved arbejde, hvor lønnen i henhold til overenskomst eller tilsvarende aftale indeholder betaling for sædvanligt tidsforbrug til forberedelse eller lignende, skal det lønnede tidsforbrug hertil medregnes ved opgørelse af arbejdstiden. Oplysningspligt

En efterlønsmodtager har pligt til løbende at kontrollere, at arbejdets omfang ikke overstiger 200 timers grænsen eller det tilladte timetal i overgangsåret.

Medlemmet skal omgående underrette arbejdsløshedskassen, hvis der arbejdes i de første 5 uger efter overgangen, samt hvis 200 timers grænsen eller det tilladte timetal i overgangsåret overskrides. Arbejdsløshedskassen skal endvidere omgående underrettes, hvis medlemmet påbegynder et arbejde, som må forudses at overskride begrænsningen, eller hvis der påbegyndes vedvarende selvstændig virksomhed eller arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed.

Efter udløbet af hvert kalenderår skal medlemmet indsende en erklæring til arbejdsløshedskassen med angivelse af omfanget af arbejde og indtægt i kalenderåret. Bortfald af retten til efterløn

Hvis medlemmet har arbejdet i de første 5 uger efter overgangen til efterløn, bortfalder retten til efterløn med virkning fra overgangstidspunktet.

Hvis medlemmet har arbejdet mere end tilladt, jf. § 1, stk. 1 og 3, bortfalder retten til efterløn med virkning fra tidspunktet for overskridelsen, jf. dog stk. 3.

Hvis medlemmet vender tilbage til arbejdslivet, bortfalder retten til efterløn dog allerede med virkning fra arbejdets begyndelse. Det samme gælder, hvis medlemmet påbegynder selvstændig virksomhed eller arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed.

Retten til efterløn bortfalder, hvis medlemmet på grund af arbejde i et andet EØS-land eller på Færøerne skal omfattes af dette lands arbejdsløshedsforsikring. Dispensationsbestemmelser

Når særlige omstændigheder taler for det, kan der gives tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt reglerne i §§ 1 - 3, kan forblive i efterlønsordningen.

Tilladelse efter stk. 1 kan gives af arbejdsløshedskassen, hvis der højst er arbejdet 8 timer ved lønmodtagerarbejde i de første 5 uger efter overgangen til efterløn, eller det tilladte timetal er overskredet med højst 40 timers lønmodtagerarbejde inden for et kalenderår, og medlemmet ikke tidligere har arbejdet mere end tilladt.

Arbejdsløshedskassens tilladelse skal gøres betinget af, at indtægten ved arbejdet i 5 ugers perioden eller merarbejdet fradrages fuldt ud i efterlønnen. Ved ulønnet arbejde samt ved arbejde, hvor indtægten ikke kan konstateres, beregnes fradraget ved multiplikation af timetallet med omregningssatsen.

I andre tilfælde kan tilladelsen gives af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter indstilling fra kassen. Til tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår.

Når særlige omstændigheder taler for det, kan der gives tilladelse til, at et medlem har bibeskæftigelse ved lønarbejde, selv om der vil blive arbejdet i de første 5 uger, og selv om arbejdets omfang i mindre grad må antages at overstige 200 timer inden for et kalenderår.

Tilladelsen kan omfatte bierhverv eller beskæftigelse, der i forhold til medlemmets arbejde før overgangen til efterløn kan betragtes som bibeskæftigelse ved lønarbejde.

Tilladelse efter stk. 1 kan gives af arbejdsløshedskassen, hvis arbejdets omfang skønnes at omfatte højst 300 timer inden for et kalenderår. I overgangsåret reduceres de 300 timer forholdsmæssigt, således at kassen kan give tilladelse til, at et medlem, der overgår i 2. kvartal, kan arbejde i op til 225 timer, at et medlem, der overgår i 3. kvartal, kan arbejde i op til 150 timer, og at et medlem, der overgår i 4. kvartal, kan arbejde i op til 75 timer.

Arbejdsløshedskassens tilladelse skal gøres betinget af, at medlemmets indtægt ved arbejde ud over 50 timer pr. kvartal i overgangsåret/200 timer inden for et kalenderår, fradrages fuldt ud i efterlønnen. Hvis merarbejdet ikke medfører indtægt, beregnes fradraget ved multiplikation af det overskydende timetal med omregningssatsen.

Efter indstilling fra arbejdsløshedskassen kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen i særlige tilfælde give tilladelse til arbejde af større omfang end 300 timer inden for et kalenderår. Til tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår.

Hvis medlemmet har arbejdet mere end tilladt, bortfalder retten til efterløn med virkning fra tidspunktet for overskridelsen.

Når ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen give tilladelse til, at et medlem, der har arbejdet mere end tilladt, kan forblive i efterlønsordningen. Ikrafttræden mv.

Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1995.

Bopælskravet og arealgrænsen i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1 og 5, gælder ikke for medlemmer, der er overgået til efterløn før 15. oktober 1992, og som inden dette tidspunkt drev jordbrug/fredskov i overensstemmelse med de tidligere gældende regler.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 304 af 17. maj 1989, som ændret ved bekendtgørelse nr. 65 af 1. februar 1991, bekendtgørelse nr. 820 af 29. september 1992 og bekendtgørelse nr. 551 af 24. juni 1994 med tilhørende vejledninger.

pre_paragraph I henhold til § 75 c, stk. 4, og § 75 g, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 11. januar 1994, som ændret ved lov nr. 413 af 1. juni 1994, fastsættes efter forhandling med Landsarbejdsrådet: Arbejde og aktiviteter