Bekendtgørelse om civilregioner m.v.

Landet er inddelt i følgende civilregioner: Civilregion I: Nordjyllands Amt Civilregion II: Viborg, Ringkøbing og Århus Amter Civilregion III: Ribe, Vejle og Sønderjyllands Amter Civilregion IV: Fyns Amt Civilregion V: Vestsjællands og Storstrøms Amter Civilregion VI: Københavns og Frederiksberg Kommuner, Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter Civilregion VII: Bornholms Amt

Indenrigsministeren udpeger en statsamtmand til leder af civilregionen. Statsamtmanden benævnes regionsamtmand.

Statslige myndigheder, amtsråd og kommunalbestyrelser kan inden for hvert deres område efter aftale med regionsamtmanden udpege et antal personer, der under krise eller krig indgår i civilregionen som rådgivere for regionsamtmanden.

Regionsamtmanden kan i tilfælde, hvor statslige myndigheder ikke allerede har foretaget udpegning i medfør af stk. 2, efter behov udpege et antal personer, der under krise eller krig kan fungere som sagkyndige inden for områder af væsentlig betydning for det civile beredskab i regionen.

Regionsamtmanden udpeger efter forhandling med regionsledelsen, jf. § 8, en leder og et antal informationssagkyndige til den regionale informationstjeneste.

Regionsamtmanden træffer afgørelse i tilfælde, hvor der under krise eller krig ikke kan opnås enighed om udførelsen af en opgave mellem statslige forvaltningsorganer, der er tillagt beføjelser i medfør af beredskabslovens § 31, og hvor forelæggelse for højere myndighed ikke er mulig eller dennes afgørelse ikke kan opnås i tide.

Regionsamtmanden kan under krise eller krig, hvor forelæggelse for regeringen ikke er mulig eller dennes afgørelse ikke kan opnås i tide, kræve, at en amtskommunes eller kommunes ressourcer inden for det civile beredskab stilles til rådighed for en anden amtskommunes eller kommunes civile beredskab, jf. beredskabslovens § 32.

Udnytter regionsamtmanden sin kompetence i henhold til stk. 1 eller stk. 2, skal regionsamtmanden underrette regeringen om afgørelsen, så snart dette er muligt.

Civilregionen koordinerer planlægningen af det civile beredskab i regionen og inddrager i relation hertil i fornødent omfang militærregionen, redningsregionen (beredskabsregionen) og politiregionen, amtsråd og kommunalbestyrelser, andre offentlige myndigheder samt offentlige og private virksomheder.

Regionsamtmanden skal under krise eller krig holde regeringen underrettet om den generelle situation inden for det civile beredskab i regionen. Regionsamtmanden skal endvidere viderebringe informationer fra regeringen, hvis de sædvanlige kommunikationsveje ikke kan anvendes.

Den regionale informationstjeneste varetager under krise eller krig informationsopgaver efter retningslinier fastsat af regionsledelsen, jf. § 8.

Udgifter til ophold, forplejning og befordring i forbindelse med øvelsesdeltagelse afholdes af vedkommende ministerium, der har udpeget de personer, der skal indgå i civilregionen, jf. § 2, stk. 2.

De tilsvarende udgifter, jf. stk. 1, for amtskommunale og kommunale rådgiveres øvelsesdeltagelse afholdes af Beredskabsstyrelsen.

Ud over de udgifter, der er nævnt i stk. 1, kan udgifter til løn i forbindelse med øvelsesdeltagelse til privatansatte sagkyndige og sagkyndige til den regionale informationstjeneste, jf. § 2, stk. 3 og 4, afholdes efter regler fastsat af Beredskabsstyrelsen. Regionsledelsens sammensætning, kompetence m.v.

Regionsamtmanden og cheferne for henholdsvis militærregionen, beredskabsregionen og politiregionen udgør den regionale totalforsvarsledelse, der benævnes regionsledelsen.

Regionsledelsen træffer under krise eller krig beslutning om prioriterings- og koordineringsspørgsmål, der angår totalforsvaret inden for regionen.

Vedkommende chef i regionsledelsen, jf. § 8, kan dog inden for sit eget ansvarsområde iværksætte de foranstaltninger, som situationen nødvendiggør. Hver af de nævnte chefer udøver deres kompetence, således som denne er tillagt dem i de til enhver tid gældende love og bestemmelser.

Regionsamtmanden træffer som regeringens stedlige repræsentant beslutning, hvis der ikke kan opnås enighed i regionsledelsen om de prioriterings- og koordineringsspørgsmål, der er nævnt i stk. 1, og hvis forelæggelse for regeringen ikke er mulig eller dennes afgørelse ikke kan opnås i tide.

Udnytter regionsamtmanden sin kompetence i henhold til stk. 3, skal regionsamtmanden underrette regeringen om afgørelsen, så snart dette er muligt.

Bestemmelserne i kongelig anordning nr. 63 af 6. marts 1952 om forholdsordre for det militære forsvar ved angreb på landet og under krig, som ændret ved kongelig anordning nr. 130 af 26. april 1961, berøres ikke af bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Ikrafttræden og ophævelse

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1995.

Følgende skrivelser ophæves:

1. Statsministeriets skrivelse af 2. september 1960 til de berørte amtmænd om at overtage ledelsen af den civile beredskabsplanlægning i de pågældende regioner.

1. Statsministeriets skrivelse af 17. august 1962 om samarbejdet med det øvrige totalforsvar i regionen og regionsamtmandens beføjelser.

pre_paragraph I medfør af § 29, nr. 2, § 31 og § 32 i beredskabsloven, lov nr. 1054 af 23. december 1992, og efter forhandling med samtlige ministre, fastsættes: Landets inddeling i civilregioner, deres ledelse, sammensætning og opgaver m.v.

Indenrigsministeriet, den 15. december 1994, den 15. december 1994

/Birte Weiss Flemming Klokager/