TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om mærkning og registrering af kvæg, svin, får og geder (*

BEK nr 1073 af 15/12/1994

DanmarkBekendtgørelse1994

§ 1

Kvæg skal senest 30 dage efter fødsel, og inden det føres fra oprindelsesbesætningen, være forsynet med et øremærke, der er godkendt af Veterinærdirektoratet, jf. dog stk. 2. Mærkerne skal sikre entydig identifikation af besætningen og af det enkelte dyr. Mærkernes individnumre skal være fortløbende og isættes dyrene i den rækkefølge, disse indgår i besætningen.

Stk. 2

Kvæg under 30 dage, der føres direkte til destruktionsanstalt, skal ikke mærkes.

§ 2

Svin skal, før de forlader en bedrift, være forsynet med et øremærke, der er godkendt af Veterinærdirektoratet, jf. dog stk. 2-4. Mærket skal sikre entydig identifikation af den besætning, hvori dyret mærkes.

Stk. 2

Svin, der føres direkte til destruktionsanstalt, bortset fra søer, orner og fedesvin over 140 kg, skal ikke mærkes.

Stk. 3

Smågrise, der transporteres direkte fra oprindelsesbedriften til opfedning hos en fast aftager, skal ikke mærkes. Dyrene skal under transporten ledsages af et dokument, der angiver antal transporterede dyr samt navn og adresse på afhænder og modtager samt på den ansvarlige for transporten. Dokumentet skal opbevares af modtager i mindst et år og på begæring forevises Veterinærdirektoratet.

Stk. 4

Fedesvin med levende vægt under 140 kg, der transporteres direkte til et dansk slagteri fra oprindelsesbedriften eller fra en bedrift, der er dokumenteret fast aftager af svin til opfedning, kan i stedet for øremærkning forsynes med en af Veterinærdirektoratet godkendt skinketatovering.

§ 3

Får og geder skal, før de forlader oprindelsesbesætningen, være forsynet med et øremærke, der er godkendt af Veterinærdirektoratet. Mærkerne skal sikre en entydig identifikation af besætningen og af det enkelte dyr.

Stk. 2

Lam og kid, der føres direkte til destruktionsanstalt, skal ikke mærkes.

§ 4

Indførte kreaturer, svin, får og geder, der ikke indføres direkte til et slagteri eller et slagtedyrsmarked, skal senest 5 hverdage efter indførslen forsynes med et øremærke, der er godkendt af Veterinærdirektoratet. Mærket skal sikre entydig identifikation af modtagerens besætning samt for kvæg, får og geder tillige af det enkelte dyr.

§ 5

Øremærker til mærkning af kvæg, får og geder udleveres af Landsudvalget for Kvæg, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus. Øremærker og skinketatoveringsnumre til svin udleveres af Danske Slagterier, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V. Veterinærdirektoratet fastsætter prisen på øremærker efter forhandling med de to nævnte organisationer.

Stk. 2

Enhver udlevering af øremærker eller skinketatoveringsnumre registreres i Landbrugsministeriets Centrale Husdyrbrugsregister (CHR).

Stk. 3

Veterinærdirektoratet fører tilsyn med de i stk. 1 nævnte organisationers udlevering samt registreringen af øremærker og skinketatoveringsnumre og skal på forlangende have adgang til alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsynet.

§ 6

Isatte øremærker må ikke fjernes.

Stk. 2

Tabes eller ødelægges et øremærke, skal der snarest isættes et nyt mærke med samme nummer, jf. § 5, stk. 1.

Stk. 3

Hos svin kan tabte eller ødelagte øremærker erstattes med et øremærke med CHR-nr. for den besætning, hvori dyret befinder sig, jf. § 8, stk. 3, litra c. For indførte svin skal erstatningsøremærket dog altid være identisk med det tabte eller ødelagte øremærke.

§ 7

Enhver, der erhverver et dyr, som skal være mærket i henhold til denne bekendtgørelse, skal påse, at dyret er behørigt mærket. Såfremt det erhvervede dyr ikke er behørigt mærket, skal erhververen straks give meddelelse herom til kredsdyrlægen. Besætningsregistreringer

§ 8

Den, der er ansvarlig for en kvægbesætning, svinebesætning eller en i CHR registreret fåre- eller gedebesætning, skal føre optegnelser, der indeholder ajourførte oplysninger.

Stk. 2

Følgende oplysninger skal registreres for kvæg:

a) Antal kreaturer på bedriften,

b) dato og dyrets individnummer ved flytning og modtagelser samt fødsler og dødsfald,

c) navn og adresse på den, hvorfra dyr modtages, samt afsenderbesætningens CHR-nr. og

d) navn og adresse på den, der modtager dyr fra besætningen.

Stk. 3

Følgende oplysninger skal registreres for svin:

a) Antal svin på bedriften,

b) dato og antal ved flytning og modtagelser,

c) dato for bestilling af erstatningsøremærke samt nummeret på erstatningsøremærket og på det tabte eller ødelagte øremærkes nummer, hvis disse er forskellige, jf. § 6, stk. 2 og 3,

d) navn og adresse på den, hvorfra dyr modtages, samt afsenderbesætningens CHR-nr. og

e) navn og adresse på den, der modtager dyr fra besætningen.

Stk. 4

Følgende oplysninger skal registreres for får og geder:

a) Antal får eller geder på bedriften,

b) dato og dyrets individnummer ved flytning og modtagelser,

c) antallet af levende hunfår, som er over 12 måneder ved udløbet af den i henhold til EF-bestemmelserne fastsatte forpligtelsesperiode, eller som har læmmet senest ved udløbet af den nævnte periode,

d) hvert år pr. 1. april en opgørelse over får nævnt under litra a og hunfårene nævnt under litra c,

e) navn og adresse på den, hvorfra dyr modtages, samt afsenderbesætningens CHR-nr. og

f) navn og adresse på den, der modtager dyr fra besætningen.

Stk. 5

Optegnelser kan føres i forbindelse med deltagelse i dataregistrering, produktionsstyring (E-kontrol), ydelseskontrol, kødkvægsregistrering eller lignende.

Stk. 6

Optegnelserne skal opbevares i mindst 5 år fra datoen for dyrets afgang fra besætningen og skal på begæring forevises Veterinærdirektoratet eller Plantedirektoratet. Betaling, straf og ikrafttræden

§ 9

Veterinærdirektoratet afholder udgifterne til de i § 4 nævnte øremærker samt til isætning af mærkerne. Alle andre udgifter, som afholdes i medfør af denne bekendtgørelse, er Veterinærdirektoratet uvedkommende.

§ 10

Overtrædelse af § 1, § 2, stk. 1, stk. 3, 2. og 3. pkt., og stk. 4, § 3, stk. 1, §§ 4, 6 og 7 og § 8, stk. 1-4 og stk. 6, straffes med bøde.

§ 11

For overtrædelse, der begås af et aktieselskab, andelsselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der i medfør af § 36 i lov om husdyrsygdomme pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 12

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 80 af 18. februar 1993 om mærkning og registrering af kvæg, svin, får og geder.

§ 13

Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.

pre_paragraph I medfør af § 10, § 14, stk. 1, § 17 a, § 28, stk. 3, § 30, stk. 3, § 34 og § 35, stk. 2, i lov om husdyrsygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 7. juni 1993, og for så vidt angår § 17 a, § 28, stk. 3, og § 30, stk. 3, efter bemyndigelse fra landbrugs- og fiskeriministeren fastsættes: Mærkning

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1994
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1994