TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om elevers/kursisters betaling for visse undervisningsmidler i gymnasiet, på studenterkursus og på kursus til højere forberedelseseksamen samt om gebyr ved studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne og ved tilmelding til prøve som selvstuderende

BEK nr 111 af 10/02/1994

DanmarkBekendtgørelse1994

§ 1

Amtsrådet, henholdsvis Københavns og Frederiksberg kommuner, afholder udgifterne til undervisningsmidler på de offentlige gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen, jf. dog § 5.

Stk. 2

Amtsrådet, henholdsvis Københavns og Frederiksberg kommuner, kan dog bestemme, at elever/kursister ved de i stk. 1 nævnte skoler og kurser selv i begrænset omfang anskaffer en del af undervisningsmidlerne.

Stk. 3

Rektor/forstander træffer efter drøftelser med eleverne/kursisterne beslutning om, hvilke undervisningsmidler, jf. stk. 2, eleverne/kursisterne selv skal anskaffe.

§ 2

Undervisningsmidler, som eleverne/kursisterne selv har afholdt udgifterne til, forbliver deres ejendom.

§ 3

Amtsrådet, henholdsvis Københavns og Frederiksberg kommuner, opkræver et gebyr pr. deltager pr. fag i studieforberedende enkeltfagsundervisning.

Stk. 2

Gebyret udgør for det første fag, deltagerne optages på, 200 kr., og for hvert af de efterfølgende fag 100 kr. Gebyret betales i forbindelse med optagelsen.

Stk. 3

En deltager, der har betalt gebyr for deltagelse på almen voksenuddannelse, fritages for gebyr ved deltagelse i eet enkeltfag i henhold til lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne. For deltagelse i enkeltfag i henhold til loven herudover betales et gebyr på 100 kr. pr. fag.

§ 4

Det gebyr, der er nævnt i § 3, opkræves også af studerende, som tilmelder sig eksamen uden at have fulgt undervisningen (selvstuderende).

Stk. 2

Gebyret betales ved tilmeldingen til eksamen.

§ 5

Bekendtgørelsen finder tilsvarende anvendelse for statslige skoler og kurser og for skoler og kurser med 100 pct. statstilskud, idet Undervisningsministeriet træder i amtsrådets sted.

Stk. 2

§§ 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på andre uddannelsesinstitutioner, som tilbyder undervisning og eksamen i henhold til lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne, medmindre der er betalt gebyr eller depositum i henhold til andre regler.

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1994. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 802 af 27. november 1990 om elevers/kursisters betaling for visse undervisningsmidler i gymnasiet, på studenterkursus og på kursus til højere forberedelseseksamen, samt om gebyr ved studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne og ved tilmelding til prøve som selvstuderende.

pre_paragraph I henhold til § 17, stk. 3 og 4, i lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 531 af 23. juni 1993, og § 29, stk. 3, 4, 5 og 6, i lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 532 af 23. juni 1993, fastsættes:


Undervisningsministeriet, den 10. februar 1994, den 10. februar 1994

/Ole Vig Jensen Steffen Jensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1994
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1994