Bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav for landbrugsejendomme
BEK nr 1147 af 09/12/1994
§ 1
Denne bekendtgørelse fastlægger dels regler for, hvor stort husdyrhold, der må etableres på den enkelte landbrugsejendom, dels regler om andel af egen jord for landbrugsejendomme med husdyrhold, i det følgende kaldet arealkravet.
Reglerne finder anvendelse for den enkelte landbrugsejendom med dyrehold, uanset om ejeren inden for sin bedrift ejer flere landbrugsejendomme, og uanset om produktionen forestås af en anden end ejeren.
Opgørelse af dyrehold på den enkelte ejendom sker på grundlag af antallet af dyreenheder på ejendommen efter de principper, der er fastlagt i bilag 1 til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1121 af 15. december 1992 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Opgørelse af størrelsen af det nødvendige areal til udbringning af husdyrgødning, i det følgende kaldet harmoniarealet , foretages efter principperne i § 28, stk. 1, i nævnte bekendtgørelse.
Ved opgørelsen af det areal, der skal være på ejendommen for at opfylde arealkravet, jf. § 3, kan kun medregnes arealer, der kan anvendes til udbringning af husdyrgødning. Arealer, der midlertidigt ikke kan anvendes til udbringning af husdyrgødning, herunder arealer udtaget til braklægning, kan dog medregnes.
Husdyrholdets størrelse
Husdyrholdets størrelse
§ 2
Der må ikke være flere husdyr på den enkelte landbrugsejendom end det antal, der svarer til et årsgennemsnit på 500 dyreenheder, jf. dog stk. 3.
Der må ikke være husdyrhold på en landbrugsejendom, der ikke er forsynet med en beboelsesbygning, såfremt dette husdyrhold forudsætter anvendelse af driftsbygninger og anlæg m.v. på ejendommen.
Jordbrugskommissionen meddeler tilladelse til husdyrhold, der overstiger et årsgennemsnit på 500 dyreenheder på en landbrugsejendom, hvis
- arealkravet, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, er opfyldt, og
- husdyrholdet etableres i enheder, der hver for sig ikke overstiger et årsgennemsnit på 500 dyreenheder, og som opfylder de krav, der er nævnt i stk. 4 og 5.
De i stk. 3, nr. 2, nævnte produktionsenheder skal opfylde følgende betingelser:
- Hver enkelt enhed skal være driftsmæssigt selvstændig, herunder have adskilte faciliteter til opbevaring af redskaber og andet udstyr i forbindelse med enhedens bygninger. Opbevarings- og håndteringsfaciliteter for foder, gødning og produkter (mælk, æg m.v.) skal enten være separate faciliteter i forbindelse med enhedens bygninger eller en fælles facilitet, der ligger mindst 300 m fra nærmeste staldanlæg.
- Enhederne skal være adskilt med en indbyrdes afstand på mindst 300 m mellem hver enheds bygningssæt.
- Hver enhed skal have egen daglig leder og personale til pasning af besætningen. Fodtøj og arbejdstøj må ikke anvendes uden for enheden. Overflytning af personale mellem enheder må kun finde sted efter en periode efter arbejdets ophør på mindst 12 timer.
- Der skal for den enkelte enheds besætning føres en journal, der indeholder oplysning om
a) sygdomstegn,
b) dødsfald,
c) laboratorieundersøgelser,
d) behandling,
e) vaccination,
f) desinfektion og
g) besøg.
- Hver enhed skal modtage rådgivningsbesøg af besætningens sædvanlige dyrlæge. Antallet af besøg skal mindst svare til det, der gælder for sundhedsrådgivningsaftaler i henhold til § 7 a, stk. 4, i lov om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning. Under rådgivningsbesøget skal dyrlægen sammen med enhedens daglige leder gennemgå besætningen og den under nr. 4 nævnte journal.
- Usædvanlige sygdomsmæssige forhold hos dyrene i enheden skal anmeldes til den under nr. 5 nævnte dyrlæge.
Bygningerne på hver enhed skal opfylde følgende betingelser:
- Der skal være indrettet et forrum, der er klart opdelt i en ren og en uren afdeling. Forrummet skal fungere som eneste personadgang til besætningsområdet for personer, der ikke er beskæftiget med stalddriften.
- Der skal i videst muligt omfang være sket forebyggelse og sikring mod rotter, mus, fugle og insekter, og disse skal i øvrigt bekæmpes i fornødent omfang.
- Indretningen skal være således, at bygningsanlæggene let og effektivt kan renses og desinficeres, uden at materialerne ødelægges eller beskadiges og således, at hunde og katte ikke kan færdes ind og ud af bygningerne. Der må kun indsættes andre dyrearter i bygningerne, hvis de er nødvendige i den normale drift.
- Studse til eksempelvis foder og flydende gødning skal placeres uden for bygningerne.
- Der skal være faciliteter til midlertidig henlæggelse af døde dyr. Henlæggelse skal ske på et cementeret underlag, som ved indhegning er sikret mod hunde og katte. Døde dyr skal enten opbevares i lukket container eller være afdækket med presenning eller lignende.
Bestemmelserne i stk. 4 og 5 gælder ikke for husdyrhold, som ikke kræver bygningsanlæg.
Arealkrav
Arealkrav
§ 3
Arealkravet til landbrugsejendomme med husdyrhold, jf. §§ 1 og 4, skal opfyldes efter følgende skala:
- Hvis årsgennemsnittet ikke overstiger 120 dyreenheder, skal der på ejendommen være et areal svarende til mindst 25 pct. af harmoniarealet.
- Hvis årsgennemsnittet overstiger 120 dyreenheder, men ikke overstiger 250 dyreenheder, skal der på ejendommen være et areal svarende til arealkravet til de første 120 dyreenheder samt et areal svarende til mindst 60 pct. af harmoniarealet for det antal dyreenheder, der ligger i intervallet 121-250 inkl.
- Hvis årsgennemsnittet overstiger 250 dyreenheder, men ikke overstiger 500 dyreenheder, skal der på ejendommen være et areal svarende til arealkravet til de første 250 dyreenheder samt et areal svarende til mindst 75 pct. af harmoniarealet for det antal dyreenheder, der ligger i intervallet 251-500 inkl.
- Hvis årsgennemsnittet overstiger 500 dyreenheder, skal der på ejendommen være et areal svarende til hele harmoniarealet for det pågældende dyrehold.
Ved udvidelse af husdyrhold op til et årsgennemsnit på 500 dyreenheder, skal arealkravet, jf. stk. 1, nr. 1-3, være opfyldt senest 1 år efter udvidelsen, hvis denne er på mere end 25 dyreenheder i forhold til det husdyrhold, der ligger til grund for den hidtidige opfyldelse af arealkravet. Det samme gælder ved etablering af husdyrhold.
For husdyrhold på forpagtede landbrugsejendomme, jf. lovens § 11, og husdyrhold, der er etableret i lejede bygninger eller på lejet jord på en landbrugsejendom, jf. lovens § 12, stk. 1, nr. 3 og 5, skal arealkravet ses i forhold til den pågældende ejendoms jordtilliggende, uanset at den til husdyrholdet knyttede produktion forestås af en anden end ejeren af ejendommen.
For husdyrhold, hvor produktionen forestås af et fællesskab, der er etableret i overensstemmelse med regler, der fastsættes af landbrugsministeren i medfør af lovens § 10, jf. Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 809 af 15. december 1989 om landbrugsfællesskaber, skal arealkravet ses i forhold til jordtilliggendet til den landbrugsejendom, hvorpå produktionen foregår.
§ 4
For landbrugsejendomme med husdyrhold kan indtil 25 pct. af arealkravet i § 3, stk. 1, opfyldes ved
- arealer, der ejes og drives lovligt sammen med den pågældende landbrugsejendom, og som kan anvendes til udbringning af husdyrgødning, eller
- tinglyste aftaler, herunder forpagtnings- og gylleaftaler, der sikrer, at husdyrproducenten til enhver tid kan disponere over de pågældende arealer til udbringning af husdyrgødning mindst 5 år frem i tiden.
Arealer på en anden landbrugsejendom, der ligger i en vejafstand på mere end 10 km fra produktionsanlægget, kan kun indgå i opfyldelse af arealkravene som nævnt i stk. 1, hvis transporten af husdyrgødning sker i overensstemmelse med regler, der fastsættes af landbrugsministeren i medfør af lovens § 7, stk. 3, jf. Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 776 af 24. august 1994 om transport af husdyrgødning.
Overgangsbestemmelser
Overgangsbestemmelser
§ 5
For husdyrhold, som er etableret inden den 1. januar 1995, skal arealkravet i § 3 være opfyldt senest 3 år efter første ejerskifte, der indtræder efter den 1. september 1997.
Kravet i § 2, stk. 3, nr. 2, om opdeling i enheder m.v. skal for husdyrhold, der inden den 1. januar 1995 er etableret med et årsgennemsnit på mere end 500 dyreenheder, og som ikke udvides, være opfyldt senest den 1. september 2019.
For husdyrhold, der inden den 1. januar 1995 er etableret på en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, skal bestemmelsen i § 2, stk. 2, være opfyldt senest den 1. september 2019.
Reglen i stk. 1 gælder også for husdyrhold, hvortil der er søgt om godkendelse af etablering eller udvidelse efter reglerne i kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse inden den 1. januar 1995, og som er etableret inden den 1. september 1997. Hvis det pågældende husdyrhold overstiger et årsgennemsnit på 250 dyreenheder, uden at der kræves godkendelse efter reglerne i lov om miljøbeskyttelse (f. eks. kvægbrug), gælder det samme, hvis det til husdyrholdet fornødne byggeri er anmeldt til kommunalbestyrelsen inden den 1. januar 1995. B. Udvidelse af bestående husdyrhold
§ 6
Ved udvidelse af husdyrhold, der ikke er omfattet af bestemmelserne i § 5, skal følgende arealkrav opfyldes: C. Fælles bestemmelser
- Ved udvidelse, hvorefter dyreholdet ikke overstiger et årsgennemsnit på 250 dyreenheder, og som foretages inden første ejerskifte, der indtræder efter den 1. september 1997, skal arealkravet opfyldes senest 3 år efter det nævnte ejerskifte.
- Ved udvidelse, hvorefter dyreholdet overstiger et årsgennemsnit på 250 dyreenheder, men ikke overstiger et årsgennemsnit på 500 dyreenheder, og som foretages i perioden indtil den 1. september 1995, skal arealkravet uanset tidsfristen i § 3, stk. 2, senest opfyldes den 1. september 1996.
- Ved udvidelse, hvor årsgennemsnittet er eller ved jordbrugskommissionens tilladelse bringes over 500 dyreenheder i perioden indtil den 1. september 1995, skal arealkravet uanset bestemmelsen i § 2, stk. 3, nr. 1, senest opfyldes den 1. september 1995.
§ 7
For landbrugsejendomme, der ejes af flere personer i sameje, jf. lovens § 18 a, regnes det for ejerskifte efter denne bekendtgørelse, når der indtræder en ny deltager, der ejer en anpart på 1/5 eller derover af ejendommen, og som opfylder betingelserne for erhvervelse af ejendommen (»ankermand«).
Uanset bestemmelsen i stk. 1, kan ejerskifte i forbindelse med glidende generationsskifte efter lovens § 18 a, stk. 1, regnes som ejerskifte efter denne bekendtgørelse fra det tidspunkt, hvor der er afhændet en anpart på halvdelen eller derover af ejendommen.
For landbrugsejendomme, der ejes af et selskab, jf. lovens § 20, regnes det for ejerskifte efter denne bekendtgørelse, når der indtræder en ny person, der ejer aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i selskabet (udskiftning af »landmanden i selskabet«).
Overtagelse af en ægtefælles landbrugsejendom anses ikke som ejerskifte efter denne bekendtgørelse.
Administrations- og straffebestemmelser
Administrations- og straffebestemmelser
§ 8
Jordbrugskommissionen træffer afgørelse efter denne bekendtgørelse.
Jordbrugskommissionen kan i særlige tilfælde fravige reglerne i denne bekendtgørelse.
Jordbrugskommissionen foretager kontrol af, at reglerne i denne bekendtgørelse overholdes.
Jordbrugskommissionen kan til brug for sine afgørelser og i forbindelse med kontrollen indhente bistand fra styrelser under Landbrugs- og fiskeriministeriet, fra kommunale myndigheder og fra kredsdyrlægen.
§ 9
Overtrædelse af bestemmelserne i kapitel 2 - 4 straffes med bøde.
For overtrædelser, der er begået af et aktieselskab, et andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
Ikrafttræden
Ikrafttræden
§ 10
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1995.
Landbrugs- og fiskeriministeriet, den 9. december 1994, den 9. december 1994
/Henrik Dam Kristensen Inga Steen Jensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1994
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1994