TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Tillægspension om beregning af bidrag

BEK nr 1151 af 16/12/1994

DanmarkBekendtgørelse1994

§ 1

Årsbidraget er det bidrag, der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver årlig skal betales for et fuldtidsbeskæftiget medlem. Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås beskæftigelse hos samme arbejdsgiver i et antal timer, der mindst svarer til timegrænsen for fuldt bidrag efter §§ 2 og 3.

Stk. 2

For medlemmer, som ikke er fuldtidsbeskæftigede, betales der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver enten 2/3, 1/3 eller intet bidrag, afhængigt af beskæftigelsens omfang.

Stk. 3

Årsbidraget i henhold til lovens § 15 udgør 2.332,80 kr., jf. dog § 2, stk. 2 og 3.

Stk. 4

Årsbidraget i henhold til lovens § 4a udgør 1.166,40 kr., jf. dog § 3. Bidragets størrelse

§ 2

For medlemmer, der aflønnes månedsvis, udgør bidraget for mindst 117 timers månedlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver 194,40 kr., hvoraf arbejdsgiveren betaler 129,60 kr. og medlemmet 64,80 kr. For under 117 men mindst 78 timers beskæftigelse hos samme arbejdsgiver udgør bidraget 129,60 kr., hvoraf arbejdsgiveren betaler 86,40 kr. og medlemmet 43,20 kr. For under 78 men mindst 39 timers beskæftigelse hos samme arbejdsgiver udgør bidraget 64,80 kr., hvoraf arbejdsgiveren betaler 43,20 kr. og medlemmet 21,60 kr. For under 39 timers beskæftigelse betales intet bidrag.

Stk. 2

For medlemmer, der aflønnes hver 14. dag, udgør bidraget for mindst 54 timers beskæftigelse pr. 14 dage hos samme arbejdsgiver 102,60 kr., hvoraf arbejdsgiveren betaler 68,40 kr. og medlemmet 34,20 kr. For under 54 men mindst 36 timers beskæftigelse hos samme arbejdsgiver udgør bidraget 68,40 kr., hvoraf arbejdsgiveren betaler 45,60 kr. og medlemmet 22,80 kr. For under 36 men mindst 18 timers beskæftigelse hos samme arbejdsgiver udgør bidraget 34,20 kr., hvoraf arbejdsgiveren betaler 22,80 kr. og medlemmet 11,40 kr. For under 18 timers beskæftigelse betales intet bidrag.

Stk. 3

For medlemmer, der aflønnes ugevis, udgør bidraget for mindst 27 timers ugentlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver 51,30 kr., hvoraf arbejdsgiveren betaler 34,20 kr. og medlemmet 17,10 kr. For under 27 men mindst 18 timers beskæftigelse hos samme arbejdsgiver udgør bidraget 34,20 kr., hvoraf arbejdsgiveren betaler 22,80 kr. og medlemmet 11,40 kr. For under 18 men mindst 9 timers beskæftigelse hos samme arbejdsgiver udgør bidraget 17,10 kr., hvoraf arbejdsgiveren betaler 11,40 kr. og medlemmet 5,70 kr. For under 9 timers beskæftigelse betales intet bidrag.

Stk. 4

For løsarbejdere udgør bidraget 1,50 kr. pr. beskæftigelsestime, hvoraf arbejdsgiveren betaler 1,00 kr. og medlemmet 0,50 kr. Ved løsarbejdere forstås medlemmer, der typisk har beskæftigelse hos flere arbejdsgivere inden for en enkelt uge. Bidrag efter lovens § 4 a

§ 3

Bidragene udgør halvdelen af de beløb, der er fastsat i § 2, stk. 1-4. Disse bestemmelser finder i øvrigt tilsvarende anvendelse. Perioder, der sidestilles med beskæftigelsesperioder

§ 4

Med beskæftigelse sidestilles visse perioder, hvori der ikke præsteres nogen arbejdsydelse, herunder: Opgørelse af lønperiodernes timetal

  1. Arbejdsfri timer/perioder under ansættelsesforholdets beståen, for hvilke der i henhold til retsforskrift, overenskomst eller aftale skal betales egentlig løn, herunder:

a) Afspadseringsperioder, fritimer til opvejning af ubekvem arbejdstid, fraværsperioder på grund af sygdom, skoleophold, genindkaldelse til værnepligtsaftjening,

b) Barselfravær, idet medlemmets sædvanlige beskæftigelsestimer medregnes fuldtud, uanset der ikke betales fuld løn,

  1. Perioder, hvori arbejdsgiveren ikke kan eller vil benytte medlemmets arbejdskraft men har pligt til at betale lønnen,
  1. Perioder, hvori medlemmets forpligtelse består i lønnet rådighedsvagt eller lignende.

§ 5

De i § 4 nævnte timer/perioder medregnes i de lønperioder, hvori de falder. Overarbejdstimer, der ikke afspadseres, eller som ikke kan afspadseres, fx. på grund af fratræden, medregnes i de lønperioder, hvori der overarbejdes.

Stk. 2

Indgår der lønperioder med forskelligt antal beskæftigelsestimer i en forud fastlagt arbejdsturnus, opgøres timerne samlet for hele turnusperioden og fordeles forholdsmæssigt mellem de lønperioder, der indgår i den. Har et medlem i øvrigt beskæftigelse af svingende omfang, beregnes de timer, der lægges til grund for bidragsberegningen for de i § 4 nævnte perioder, som et gennemsnit af de forudgående 4 ugers beskæftigelsestimer. Hvis beskæftigelsen i 4 ugers perioden ikke kan anses for sædvanlig, anvendes i stedet beskæftigelsen inden for de sidste 13 uger.

Stk. 3

For medlemmer, der er månedslønnede, og som holder ferie med feriegodtgørelse i stedet for løn, medregnes ferieperioden ved opgørelsen af timetallet i den måned, hvori den afholdes. Tilsvarende gælder for medlemmer, der er timelønnede, og som får lønnen udbetalt månedsvis, såfremt bidraget beregnes efter § 2, stk. 1, eller § 3. Ved beskæftigelse af svingende omfang beregnes ferieperiodens timetal efter reglerne i stk. 2, 2. og 3. punktum. Ferieperioder, der afholdes med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver, indgår ikke i beregningen.

Stk. 4

For medlemmer, for hvem bidraget beregnes efter § 2, stk. 2 eller 3, eller § 3, medregnes ferieperioden ikke ved opgørelsen af lønperiodens timetal.

Stk. 5

Hvis et medlems arbejdstid ikke kendes, udregnes det timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen efter §§ 2 og 3 for et kalenderår ad gangen ved division af lønperiodens indtægt hos samme arbejdsgiver med en gennemsnitlig timeløn, som i 1995 udgør 99,02 kr. for mænd og 89,42 kr. for kvinder.

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1995. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1035 af 16. december 1993.

pre_paragraph I medfør af § 15, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 27. juni 1994, fastsættes efter forhandling med finansministeren og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension følgende: Årsbidrag


Arbejdsministeriet, den 16. december 1994, den 16. december 1994

/Jytte Andersen E. Edelberg/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1994
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1994