Bekendtgørelse om installation og plombering af hastighedsbegrænsere i lastbiler og busser (*
BEK nr 116 af 14/02/1994
§ 1
Lastbiler med tilladt totalvægt over 12.000 kg og busser med tilladt totalvægt over 10.000 kg, der er registreret første gang den 1. januar 1994 eller senere, skal være forsynet med hastighedsbegrænser, der opfylder de konstruktive bestemmelser i Rådets direktiv nr. 92/24/EØF.
Kravet om hastighedsbegrænser gælder desuden for lastbiler og busser med vægte som nævnt i stk. 1, der er registreret første gang mellem den 1. januar 1988 og den 1. januar 1994, med ikrafttræden den 1. januar 1995 for biler i international trafik og den 1. januar 1996 for øvrige biler.
Hastighedsbegrænseren skal være instillet til højst 85 km/t for lastbiler og 100 km/t for busser.
Følgende lastbiler og busser er undtaget fra kravet om hastighedsbegrænsere:
- Biler, der benyttes af forsvaret, civilforsvaret, brandvæsenet og lignende nødtjenester samt politiet,
- biler, der som følge af deres konstruktion ikke kan køre hurtigere end den hastighed, som hastighedsbegrænseren skal være indstillet til,
- biler, der anvendes med henblik på videnskabelige forsøg, og
- biler, der kun benyttes til offentlige tjenesteydelser i byområder.
§ 2
Hastighedsbegrænseren og dens forbindelser skal være beskyttet mod uautoriseret justering eller energiafbrydelse ved at kræve specialværktøj til dette og/eller ved hjælp af plombering.
§ 3
Installation, justering og plombering samt senere indgreb og reparation af påbudte hastighedsgrænsere må kun foretages af et autoriseret værksted, jf. kapitel 3.
Installation, justering og plombering på nye biler kan dog foretages af bilfabrikanten i overensstemmelse med Rådets direktiv nr. 92/24/EØF.
Indgreb og genplombering i forbindelse med reparation kan endvidere foretages på et udenlandsk værksted, der nationalt er fartskriverautoriseret eller hastighedsbegrænserautoriseret. I sidstnævnte tilfælde skal der i bilen medbringes dokumentation for, at det pågældende værksted er autoriseret.
Godkendelse af fabrikanter eller disses repræsentanter
Godkendelse af fabrikanter eller disses repræsentanter
§ 4
Efter ansøgning fra bil- eller hastighedsbegrænserfabrikanter eller disses repræsentanter kan Trafikministeriet godkende disse til at uddanne værkstedspersonale og indstille værksteder, der ønsker autorisation, jf. kapitel 3.
§ 5
Ansøgning om godkendelse skal for hver type hastighedsbegrænser vedlægges:
- Dokumentation for at hastighedsbegrænseren opfylder de konstruktive bestemmelser i Rådets direktiv 92/24/EØF, for eksempel i form af en EF-godkendelse eller godkendelse i henhold til ECE-regulativ nr. 89,
- installationsvejledning/afprøvningsprocedure (dansksproget),
- kursusplan for værkstedspersonale (dansksproget), og
- oplysning om nødvendigt værkstedsudstyr for at kunne justere og kontrollere hastighedsbegrænserens korrekte virkning.
§ 6
Kursus for værkstedspersonale skal indeholde en gennemgang af følgende:
- Rådets direktiv nr. 92/6/EØF og 92/24/EØF omhandlende henholdsvis installation og anvendelse af hastighedsbegrænsende anordninger og tekniske krav til den hastighedsbegrænsende anordning,
- dansk autorisationsordning, herunder udlevering af kopi af denne bekendtgørelse,
- hastighedsbegrænserens funktionsprincip,
- monteringsvejledning, afprøvningsprocedurer og afprøvningsudstyr,
- principper for plombering, samt
- gennemførelse af prøvemontering, herunder plombering, og
- udfærdigelse af installationsmærkat samt værkstedskort.
Efter kursus udstedes kursusbevis med følgende oplysninger:
- Navn samt CPR. nr. eller adresse og fødselsdato på den pågældende person, der har gennemgået kursus,
- fabrikat og type på den hastighedsbegrænser som kurset har omhandlet, og
- dato og underskrift.
Fabrikanten eller dennes repræsentant opbevarer kopi af samtlige udstedte kursusbeviser.
§ 7
Nægter en godkendt fabrikant eller dennes repræsentant at indstille et værksted til autorisation, skal dette meddeles skriftlig. Afslaget skal være ledsaget af en begrundelse og oplysninger om, at afslaget vil kunne påklages til Trafikministeriet.
Autorisation af værksted
Autorisation af værksted
§ 8
Efter indstilling fra en fabrikant eller dennes repræsentant, der er godkendt, jf. kapitel 2, kan Trafikministeriet meddele autorisation til værksteder, der ønsker at installere, justere og plombere hastighedsbegrænsere.
§ 9
Det er en betingelse for autorisation, at værkstedet forudgående er autoriseret til at foretage installation og reparation eller genplombering af fartskrivere.
§ 10
Indstillingen om autorisation af værksted skal indeholde eller vedlægges:
- Oplysning om værkstedets DK-nummer som fartskriverværksted,
- erklæring fra fabrikanten eller dennes repræsentant om, at værkstedet beskæftiger personale, der har gennemgået et godkendt hastighedsbegrænserkursus,
- erklæring fra fabrikanten eller dennes repræsentant om, at værkstedet har det fornødne udstyr, der gør det muligt at justere og kontrollere hastighedsbegrænsere af et givet fabrikat og type, og
- erklæring fra værkstedet om, at værkstedet er indforstået med, at Trafikministeriet kan foretage uanmeldt kontrolbesøg for at kontrollere, om betingelserne for autorisation er opfyldt.
§ 11
Autoriserede værksteder skal installere, justere og plombere hastighedsbegrænsere i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.
Plombering skal foretages med det i forbindelse med fartskriverautorisation tildelte plombeværktøj.
§ 12
I forbindelse med installation, justering og plombering skal der anbringes en installationsmærkat et synligt sted i førerhuset. Efter ethvert indgreb foretaget af et autoriseret værksted skal installationsmærkaten udskiftes.
Installationsmærkat kan være kombineret med installationsplade for fartskriver, som kan være anbragt på eller i fartskriveren.
Installationsmærkaten skal indeholde følgende oplysninger:
- Værkstedets navn og adresse eller værkstedets DK-nummer som fartskriverværksted,
- den indstillede hastighed,
- dækdimension, og
- dato for installation/reparation.
§ 13
I forbindelse med installation/reparation skal der tillige udfærdiges et værkstedskort indeholdende følgende oplysninger:
- Fabrikat og stelnummer (17 cifre) samt registreringsnummer på bilen,
- km-stand ved installation/reparation,
- dækdimension og effektiv dækperiferi,
- mærke og type på hastighedsbegrænseren,
- den indstillede hastighed,
- antal prægede plomber,
- dato for installation/reparation, og
- underskrift af den person, der har foretaget installationen/reparationen.
Værkstedskort opbevares på værkstedet i mindst 2 år og skal på forlangende forevises til politiet eller Statens bilinspektion.
§ 14
Klage over et autoriseret værksted kan indbringes for Trafikministeriet.
Straf, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Straf, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 15
Trafikministeriet kan tilbagekalde godkendelse af fabrikanter og autorisation af værksteder, såfremt betingelserne i kapitel 2 og 3 ikke overholdes.
§ 16
Overtrædelse af § 1, stk. 1-3, §§ 2-3, § 6, § 11 og § 12, stk. 1 og stk. 3 og § 13 straffes med bøde. Ikrafftrædelse
§ 17
Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. februar 1994. Overgangsbestemmelser
§ 18
Indtil 1. juni 1994 tillades det dog, at værksteder foretager indgreb i påbudte hastighedsbegrænsere, såfremt værkstedet er fartskriverautoriseret og opfylder bestemmelserne i §§ 11-13, uden at være autoriseret af Trafikministeriet.
Påbudte hastighedsbegrænsere, i hvilke der er foretaget indgreb inden bekendtgørelsens ikrafttrædelse, skal senest den 1. juni 1994 justeres og plomberes på et værksted som anført i stk. 1.
Trafikministeriet, den 14. februar 1994, den 14. februar 1994
/Jan Trøjborg Vibeke R. von Stemann/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1994
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1994