TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om statsautoriserede vejere og målere

BEK nr 1162 af 20/12/1994

DanmarkBekendtgørelse1994

§ 16

, stk. 4, i lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 22. februar 1993, fastsættes:

Afgrænsning og beskikkelsesbetingelser

Afgrænsning og beskikkelsesbetingelser

§ 1

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på statsautoriserede vejere og målere, der er beskikket efter den tidligere lovgivning om statsautoriserede vejere og målere, jf. § 23, stk. 2, og hvis beskikkelser er gyldige ved bekendtgørelsens ikrafttræden.

Stk. 2

Nye beskikkelser som statsautoriseret vejer og måler kan ikke meddeles i medfør af denne bekendtgørelse. I stedet kan vejere og målere ansøge om at blive akkrediteret i medfør af Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse om akkreditering af selskaber mv. til inspektion.

Stk. 3

Beskikkelser, der ikke omfattes af stk. 1, skal returneres til Erhvervsfremme Styrelsen.

§ 2

Beskikkelse som statsautoriseret vejer og måler, jf. § 1, stk. 1, er meddelt personer, der

  1. har dansk indfødsret,
  1. har bopæl her i landet,
  1. er fyldt 25 år,
  1. ikke er umyndiggjort, under lavværgemål eller har deres bo under konkursbehandling,
  1. har handelsuddannelse, teknisk uddannelse eller relevant erhvervserfaring,
  1. har gennemført et måleteknisk kursus, der er godkendt af Erhvervsfremme Styrelsen, og som har bestået den prøve, der er knyttet hertil,
  1. inden for de sidste 5 år før ansøgningen har været ansat hos en statsautoriseret vejer og måler i mindst 1 år, eller har været volontør i sammenlagt mindst 2 måneder hos mindst 2 statsautoriserede vejere og målere, hvis forretninger er godkendt af Erhvervsfremme Styrelsen som uddannelsessteder,
  1. er ejer af eller har fast rådighed over mindst en vægt med en kapacitet på mellem 100 kg og 600 kg samt en brovægt med en kapacitet på mindst 30 tons og med en bro på mindst 12 m x 3 m. Rådigheden over et redskab skal kunne dokumenteres ved aftale, indgået med ejeren, og skal være af et sådant omfang, at vejningen kan ske uden unødig forsinkelse for rekvirenten,
  1. kan angive et fast forretningssted, hvorfra virksomheden skal drives, med oplysning om navn, adresse, telefonnummer og åbningstid,
  1. har udarbejdet en fortegnelse over egne eller de til fast rådighed værende redskaber, som agtes benyttet til de opgaver, der er omfattet af beskikkelsen, og
  1. kan dokumentere forsikringsmæssig dækning, jf. § 19.
Stk. 2

De krav, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale.

Stk. 3

De i stk. 1, nr. 8, krævede vejeredskaber skal opfylde gældende bestemmelser, herunder EU-tolerancer, og have været underkastet måleteknisk kontrol (verifikation) inden for det sidste år før ansøgningstidspunktet.

§ 3

Den, der er bruger af autoriseret vejning og måling, kan ikke være beskikket som statsautoriseret vejer og måler, idet bruger her definerers som enten

  1. sælger eller køber af det produkt, der underkastes autoriseret vejning og måling, eller
  1. en person, der har interesse i, har relationer til eller er ansat i et firma, der omsætter varer på grundlag af vejning, eller
  1. en person, der er indehaver af eller ansat i et kontrolfirma. Et kontrolfirma er et firma, der typisk varetager den ene parts interesser.

Statsautoriserede vejere og måleres virksomhed

Statsautoriserede vejere og måleres virksomhed

§ 4

Statsautoriserede vejere og målere er beskikkede og forpligtede til efter anmodning at udføre vejning, længdemåling og tælling af varer samt prøveudtagning af korn, foderstoffer og andre varer.

Stk. 2

De har dog ikke pligt til at udføre opgaver på steder, der er fjernere end 25 km fra deres forretningssted, jf. § 2, stk. 1, nr. 9. Tilsvarende gælder opgaver, hvortil de ikke har tilstrækkeligt udstyr, erfaring eller uddannelse.

§ 5

Alle statsautoriserede vejere og målere skal have gennemført et måleteknisk kursus, der er godkendt af Erhvervsfremme Styrelsen.

Stk. 2

Den statsautoriserede vejer og måler skal påse, at ansatte personer er uddannet og instrueret til at udføre de opgaver, som måtte blive dem pålagt.

Stk. 3

I de tilfælde, hvor en vejer og måler ikke kan have fuldt opsyn med en ansat, eksempelvis en stedfortræder eller en filialbestyrer, som foretager autoriseret vejning, måling, tælling eller prøveudtagning, skal denne ansatte opfylde de betingelser, der er nødvendige for at opnå beskikkelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-7.

Stk. 4

Det påhviler de statsautoriserede vejere og målere at udføre rekvirerede opgaver med omhu og nøjagtighed og uden unødig forsinkelse for rekvirenten.

§ 6

Den statsautoriserede vejer og måler skal opretholde et fast forretningssted, hvor opgaver kan udføres eller rekvireres. Forretningens åbningstid fastlægges således, at behovet hos sædvanlige rekvirenter på stedet tilgodeses.

Stk. 2

Ændres forretningsstedets adresse eller oprettes en filial på en ny adresse, skal det straks meddeles til Erhvervsfremme Styrelsen.

Stk. 3

Hvis en vejer og måler i en kortere periode ikke ser sig i stand til at opretholde sine forpligtelser, kan Erhvervsfremme Styrelsen beslutte, at en beskikkelse efter ansøgning kan deponeres.

§ 7

Statsautoriserede vejere og målere eller disses ansatte må ikke som sådanne udføre opgaver, hvis de har en interesse i omsætning af den vare, det drejer sig om, eller er ansat i det firma, der omsætter varen.

§ 8

Til de opgaver, der er omfattet af beskikkelsen, må kun anvendes egnede redskaber. De redskaber, som den statsautoriserede vejer og måler ejer eller har fast rådighed over, skal være registreret i forretningen og meddelt Erhvervsfremme Styrelsen og skal mindst være de i § 2, stk. 1, nr. 8, anførte vejeredskaber.

Stk. 2

Sker der ændringer i redskabsbeholdningen, skal dette straks registreres og Erhvervsfremme Styrelsen underrettes herom.

§ 9

Det påhviler den statsautoriserede vejer og måler til stadighed at sørge for, at de registrerede redskaber er godt vedligeholdt, og at redskaber, der er særlige forskrifter for, til stadighed opfylder disse. De sidstnævnte redskaber skal underkastes måleteknisk kontrol efter gældende regler af et hertil bemyndiget laboratorium.

Stk. 2

Bliver den statsautoriserede vejer og måler bekendt med eller får formodning om, at et redskab ikke overholder de for dette gældende forskrifter, skal det omgående repareres. Efter reparationen skal redskabet underkastes reverifikation efter gældende forskrifter.

§ 10

Anvendes ikke-registrerede instrumenter, der tilhører andre, skal den statsautoriserede vejer og måler inden brug sikre sig, at redskabet er ordentligt vedligeholdt og sikre sig dokumentation for, at redskabet overholder gældende forskrifter, jf. § 9, stk. 1.

§ 11

Brovægte, der anvendes til autoriseret vejning, skal verificeres mindst hvert 5. kvartal. Andre vægte i tilsvarende anvendelse skal verificeres mindst hvert 4. år.

Stk. 2

Autoriseret vejning må kun foretages på vægte, der som minimum opfylder bestemmelserne i bekendtgørelse om måletekniske kontrolbestemmelser for måling af masse (»vægt«), eller bekendtgørelse om måletekniske kontrolbestemmelser for ikke-automatiske vægte. For vægte med systembetegnelsen VII A.1, 2 eller 3 gælder yderligere det krav, at de kun må anvendes til autoriseret vejning, hvis de er verificeret i henhold til verifikationstolerancerne for ikke-automatiske vægte i nøjagtighedsklasse III, og for vægte med systembetegnelsen VII B i nøjagtighedsklasse II. Udfærdigelse af vejesedler og attester

§ 12

Når opgaven er fuldført, udleveres de fornødne vejesedler m.v. De skal angive måleresultat, dato, evt. klokkeslæt for opgavens udførelse og den pågældende vejer og målers navn eller firmanavn.

Stk. 2

På rekvirentens forlangende udfærdiges attest for resultatet af opgaven. Attesten underskrives af den statsautoriserede vejer og måler eller af den medarbejder, der har fuldmagt til det. Af attesten skal fremgå navn eller firmanavn for den pågældende vejer og måler.

§ 13

En statsautoriseret vejer og måler har pligt til at føre selvstændigt regnskab og anvende brevpapir, fakturaer og vejeattester med eget navn.

§ 14

Den statsautoriserede vejer og måler har pligt til i protokol, ved maskinstempling eller på anden måde at sikre sig dokumentation for måleresultatet. Sådan dokumentation opbevares i mindst 5 år.

§ 15

Foretages en opdelt vejning, hvorved forstås en vejning, hvorunder samtlige køretøjets eller vogntogets aksler ikke befinder sig samtidigt på vejeladdet, skal dette klart fremgå af vejesedlen.

Stk. 2

Opdelt vejning må kun foretages på den del af brovægtsarealet, som er opmålt og afmærket i henhold til Erhvervsfremme Styrelsens måletekniske direktiv om bestemmelser for opmåling og afmærkning af tilkørselsarealer ved brovægte.

§ 16

Attester må kun udstedes til rekvirenten. Efter tilladelse fra rekvirenten må kopi af attesten dog udleveres til køber, sælger eller fragtfører.

§ 17

Den statsautoriserede vejer og måler må kun henvise til sin beskikkelse ved udstedelse af vejesedler, attester m.v. for opgaver, som beskikkelsen omfatter, jf. § 4, stk. 1, og som er udført ved hjælp af redskaber, der er registreret i forretningen, jf. § 8, eller hvis tilstand er kontrolleret i henhold til § 10 eller § 11.

§ 18

En statsautoriseret vejer og måler er pligtig at indsende en årsrapport om sin virksomhed til Erhvervsfremme Styrelsen. Nærmere regler herom fastsættes af Erhvervsfremme Styrelsen.

§ 19

En statsautoriseret vejer og måler skal til dækning af erstatningsansvar, pådraget ved egne eller ansattes ansvarspådragende handlinger eller undladelser eller som følge af fejl eller mangler ved ydelsen (produktansvar) i forbindelse med autoriseret vejning og måling, tegne en professionel ansvarsforsikring, hvis dækningsstørrelse skal godkendes af Erhvervsfremme Styrelsen. Den statsautoriserede vejer og måler skal over for Erhvervsfremme Styrelsen på forlangende kunne dokumentere, at der foreligger den fornødne ansvarsdækning.

Bortfald af beskikkelse

Bortfald af beskikkelse

§ 20

Beskikkelse som statsautoriseret vejer og måler bortfalder, når vedkommende dør, eller ved udgangen af det år, vedkommnde fylder 70 år. Det samme gælder, hvis den statsautoriserede vejer og måler ophører med at opfylde betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, jf. dog § 2, stk. 2.

Stk. 2

Erhvervsfremme Styrelsen kan tilbagekalde en beskikkelse som statsautoriseret vejer og måler, hvis betingelserne for at være beskikket ikke længere er opfyldt, eller i tilfælde af grov eller oftere gentagen tilsidesættelse af pligter forbundet med beskikkelsen.

Stk. 3

Erhvervsfremme Styrelsen kan endvidere tilbagekalde en beskikkelse som statsautoriseret vejer og måler, såfremt den pågældende har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover.

Stk. 4

Afgørelser efter stk. 2 og 3 skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse efter § 21, stk. 2, og om fristen herfor.

Stk. 5

Er en beskikkelse som statsautoriseret vejer og måler bortfaldet, tilbagekaldt eller frakendt efter borgerlig straffelovs § 79, skal den straks tilbageleveres til Erhvervsfremme Styrelsen. Tilbageleveringspligten påhviler såvel den statsautoriserede vejer og måler som dennes bo.

§ 21

Erhvervsfremme Styrelsens afgørelser efter § 20, stk. 2 og 3, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2

En afgørelse om tilbagekaldelse i henhold til § 20, stk. 2 eller 3, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Begæring herom skal fremsættes over for Erhvervsfremme Styrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Erhvervsfremme Styrelsen anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 3

Anmodning om sagsanlæg efter stk. 2 har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udøve den virksomhed, hvortil beskikkelse som statsautoriseret vejer og måler kræves. Ankes den dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at virksomheden, hvortil beskikkelse som statsautoriseret vejer og måler kræves, ikke må drives under ankesagen.

Straf

Straf

§ 22

Den, der i ansøgning om beskikkelse som statsautoriseret vejer og måler har givet urigtige oplysninger, kan straffes med bøde, med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2

Borgerlig straffelovs §§ 144, 150-152, 152 b-f og 154-157 finder tilsvarende anvendelse på statsautoriserede vejere og målere.

Overgangsbestemmelser og ikrafttræden

Overgangsbestemmelser og ikrafttræden

§ 23

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1995. Den gælder til og med den 31. december 1995.

Stk. 2

Ved bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves Statens Metrologiråds bekendtgørelse nr. 94 af 10. februar 1989 om statsautoriserede vejere og målere.


Erhvervsfremme Styrelsen, den 20. december 1994, den 20. december 1994

/Lars Kolte Bjarne Bang Christensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1994
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1994