Bekendtgørelse om henlæggelse af visse beføjelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt om klageadgang over visse afgørelser (*
BEK nr 1168 af 21/12/1994
§ 1
Beføjelser, som efter følgende love er tillagt erhvervsministeren, udøves af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Klageadgang
- lov om aktieselskaber,
- lov om anpartsselskaber,
- lov om erhvervsdrivende fonde,
- lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.,
- bogføringslov,
- lov om Forenings-Registeret,
- lov om fordelingen af visse fra udlandet modtagne erstatninger,
- anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om erhvervsdrivende fonde,
- anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.,
- anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om anpartsselskaber og
- anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber.
§ 2
Afgørelser, der er truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter bemyndigelse i medfør af § 1 eller efter bestemmelser fastsat i medfør af denne bemyndigelse, kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn, jf. dog stk. 2 og 3.
Følgende afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed:
- afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som fondsmyndighed,
- afgørelser om hel eller delvis undtagelse i medfør af § 67, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde, eller § 67, stk. 2, i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om erhvervsdrivende fonde og
- afgørelser truffet i medfør af lov om fordelingen af visse fra udlandet modtagne erstatninger.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan i forskrifter, der fastsættes efter bemyndigelse i medfør af § 1, bestemme, at afgørelser om overskridelse af frister ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 3
Afgørelser, der er truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i medfør af nedennævnte love eller bestemmelser, fastsat med hjemmel heri, kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn:
- lov om statsautoriserede revisorer,
- lov om registrerede revisorer,
- lov om translatører og tolke,
- lov om dispachører og
- lov om omsætning af fast ejendom.
§ 4
Afgørelser, der er truffet af Revisorkommissionen eller Dispachørkommissionen, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 5
Klage over afgørelser, som omhandlet i §§ 2 og 3 skal indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Ikrafttrædelse
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 1995.
Bekendtgørelse nr. 690 af 25. august 1993 ophæves.
punkt_30 30. juni 1993 om omsætning af fast ejendom, § 61 a i anordning nr. 247 af 3. maj 1993 om ikrafttræden for Færøerne af lov om erhvervsdrivende fonde, § 64 a i anordning nr. 248 af 3. maj 1993 om ikrafttræden for Færøerne af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., § 129 a i anordning nr. 249 af 3. maj 1993 om ikrafttræden for Færøerne af lov om anpartsselskaber og § 159 a i anordning nr. 250 om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber, fastsættes: Henlæggelse af beføjelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Erhvervsministeriet, den 21. december 1994, den 21. december 1994
/Mimi Jakobsen Gitte Klint Axelsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1994
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1994