Bekendtgørelse om Hjarbæk Fjord Vildtreservat(*
BEK nr 14002 af 26/08/1994
§ 1
Bekendtgørelsen har til formål at sikre Hjarbæk Fjord som raste-, fouragerings- og yngleområde for vandfugle. Afgrænsning
§ 2
Hjarbæk Fjord Vildtreservat i Viborg Amt omfatter som angivet på kortbilag:
- Hjarbæk Fjord.
- Den del af Virksund, der er beliggende syd for Virksunddæmningen.
- Den del af Virksund, der er beliggende nord for Virksunddæmningen, og som er afgrænset mod nord og af en ret linie fra skellet mellem den nordøstligste lod af matr. nr. 6 e og 16 Sundstrup By, Ulbjerg til det sydligste punkt på den odde, der er beliggende på matr. nr. 17 e Bøstrup By, Ørslev Kloster.
De i stk. 1 nævnte arealer på søterritoriet afgrænses mod land af højeste, daglige vandstandslinie. Jagt og færdsel
§ 3
På vildtreservatets område er det forbudt at udøve jagt på eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjage vandfugle.
§ 4
På vildtreservatets område er sejlads med motordrevet fartøj med højere hastighed end 8 knob forbudt.
Brætsejlads er forbudt på det i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2 nævnte vandområde. Dispensation og tilsyn
§ 5
Skov- og Naturstyrelsen kan, når særlige forhold taler derfor, dispensere fra bestemmelserne i §§ 3 og 4.
Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 6
Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med, at reservatbestemmelserne overholdes. Straf og ikrafttrædelse
§ 7
Efter § 54, stk. 1, nr. 5 i lov om jagt og vildtforvaltning straffes overtrædelse af bestemmelserne i §§ 3 og 4 med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
§ 8
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1994. Miljøministeriet, den 1994 Svend Auken / Karen Westerbye-Juhl Kortbilag Hjarbæk Fjord Vildtreservat
pre_paragraph I medfør af § 33 og § 49, stk. 1 og 3 i lov nr. 269 af 6. maj 1993 om jagt og vildtforvaltning fastsættes: Formål
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1994
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1994