TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Kalvø Vildtreservat(*

BEK nr 14006 af 26/08/1994

DanmarkBekendtgørelse1994

§ 1

Bekendtgørelsen har til formål at sikre den inderste del af Genner Bugt og øen Kalvø som raste- og yngleområde for vandfugle. Afgrænsning

§ 2

Kalvø Vildtreservat i Sønderjyllands Amt omfatter som angivet på kortbilag:

  1. Den del af Genner Bugt, der er beliggende sydvest for en ret linie fra skellet mellem matr. nr. 777 og 601 Løjt Kirkeby, Løjt og et punkt på kysten 60 m sydvest for skellet mellem matr. nr. 360 og 69 Genner, Ø. Løgum.
  1. Kalvø, matr. nr. 1, 2, 4, 7 og 8 Kalvø, Ø. Løgum samt vejdæmningen til Kalvø.
Stk. 2

De under nr. 1 nævnte arealer på søterritoriet afgrænses mod land af højeste, daglige vandstandslinie. Jagt og færdsel

§ 3

På vildtreservatets vandområde er det forbudt at udøve jagt på eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjage fugle.

Stk. 2

På reservatets vandområde er færdsel med ladt skydevåben forbudt.

§ 4

På den del af det i § 2, nr. 1 nævnte vandområde, der er beliggende vest og syd for Kalvø, er sejlads med motor- og sejldrevet fartøj samt brætsejlads forbudt. Arealet afgrænses mod nord af vejdæmningen og mod øst af en ret linie i sydlig retning fra det sydøstligste punkt på Kalvø til skellet mellem matr. nr. 15 og matr. nr. 905 Løjt Kirkeby, Løjt.

Stk. 2

På den øvrige del af reservatets vandområde nord og øst for Kalvø er sejlads med motordrevet fartøj med højere hastighed end 5 knob forbudt i perioden 1. oktober - 30. april.

Stk. 3

På vildtreservatets vandområde er sejlads med jetski, vandscootere og lignende forbudt.

§ 5

I bevoksninger med siv, tagrør og anden sumpvegetation er færdsel forbudt i perioden 1. april - 15. juli.

Stk. 2

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for ejere og brugere samt disses husstande og personale.

§ 6

På de i § 2, nr. 2 nævnte landarealer er det forbudt at medbringe løsgående hunde.

Stk. 2

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for ejeres og brugeres anvendelse af hunde i forbindelse med sammendrivning af kreaturer o.lign. Dispensation og tilsyn

§ 7

Skov- og Naturstyrelsen kan, når særlige forhold taler derfor, dispensere fra bestemmelserne i §§ 3-6.

Stk. 2

Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 8

Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med, at reservatbestemmelserne overholdes. Straf og ikrafttrædelse

§ 9

Efter § 54, stk. 1, nr. 5 i lov om jagt og vildtforvaltning straffes overtrædelse af §§ 3-6 med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

§ 10

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september 1994. Miljøministeriet, den Svend Auken / Karen Westerbye-Juhl Kortbilag kalvø Vildtreservat

pre_paragraph I medfør af § 33 og § 49, stk. 1 og 3 i lov nr. 269 af 6. maj 1993 om jagt og vildtforvaltning fastsættes: Formål

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1994
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1994