TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om ændring af reglerne om konsumption i patentloven, varemærkeloven og lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi)

BEK nr 238 af 30/03/1994

DanmarkBekendtgørelse1994

§ 1

§ 3, stk. 3, nr. 2, i patentloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 2. juli 1993, finder tillige anvendelse på handlinger angående produkter, som af patenthaveren eller med dennes samtykke er bragt i omsætning i en stat, som har ratificeret eller tiltrådt Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Stk. 2

Uanset stk. 1 kan en patenthaver påberåbe sig de ved patentet tillagte rettigheder, såfremt det drejer sig om et patent på et lægemiddel eller levnedsmiddel, der første gang er bragt i omsætning i Finland, eller et lægemiddel, der første gang er bragt i omsætning i Island.

§ 2

§ 6 i varemærkelov nr. 341 af 6. juni 1991 finder tillige anvendelse på varer, som af indehaveren selv eller med dennes samtykke er markedsført i en stat, som har ratificeret eller tiltrådt Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

§ 3

§ 6, stk. 2, nr. 1, i lov nr. 778 af 9. december 1987 om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi) finder tillige anvendelse, såfremt topografien eller halvlederproduktet af rettighedshaveren eller med dennes samtykke er bragt i omsætning i en stat, som har ratificeret eller tiltrådt Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 1994.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 161 af 9. marts 1994 om ændring af reglerne om konsumption i patentloven, varemærkeloven og lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 2, stk. 1, i lov nr. 963 af 9. december 1992 om Danmarks tiltrædelse af Aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, jf. bekendtgørelse nr. 1146 af 22. december 1993 om ikrafttræden af lov om Danmarks tiltrædelse af Aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, fastsættes herved følgende:


Industri- og Samordningsministeriet, den 30. marts 1994, den 30. marts 1994

/Mimi Jakobsen Peter Dethlefsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1994
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1994
Bekendtgørelse om ændring af reglerne om konsumption i patentloven, varemærkeloven og lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi) | TheLawyer.sh