Bekendtgørelse om privates indførsel af lægemidler

Private, herunder læger, tandlæger og dyrlæger, må ikke indføre lægemidler fra udlandet, medmindre andet er bestemt i denne bekendtgørelse.

Private kan til personligt brug til sygdomsforebyggelse eller -behandling her til landet indføre lovligt indkøbte lægemidler bestemt til human anvendelse.

Såfremt indførslen finder sted fra lande, som ikke er medlem af Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, må indførslen ikke foregå som postforsendelse og kan højst omfatte 3 måneders forbrug.

Når særlige grunde taler derfor, kan private, som betingelse for, at lægemidlet kan indføres, afkræves dokumentation i form af en skriftlig erklæring fra en læge for, at lægemidlerne skal anvendes af den private personligt til sygdomsforebyggelse eller -behandling.

Lægemidler, der indeholder euforiserende stoffer optaget på liste A i bekendtgørelse om euforiserende stoffer, må ikke indføres, medmindre Sundhedsstyrelsen under ganske særlige omstændigheder og på nærmere fastsatte vilkår meddeler tilladelse hertil, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer.

Lægemidler, der indeholder andre euforiserende stoffer end dem, der nævnt i § 3, må kun indføres af rejsende på de betingelser, der fremgår af § 2, stk. 1 og 3. Indførslen må dog ikke foregå som postforsendelse.

Lægemidler, der er omfattet af stk. 1 må ikke indføres i mængder, der svarer til mere end 14 dages forbrug.

Sundhedsstyrelsen kan, når ganske særlige grunde taler derfor, tillade private at indføre lægemidler i tilfælde, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1 og 2, og § 4.

Med bøde straffes den, der overtræder § 1.

For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar, jf. lægemiddellovens § 44, stk. 3.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1994.

Bekendtgørelse nr. 688 af 24. august 1993 om privates indførsel af lægemidler ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 8, stk. 5, og § 44, stk. 2, i lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 10. juni 1992 som ændret ved lov nr. 280 af 6. maj 1993, fastsættes:

Sundhedsstyrelsen, den 7. april 1994, den 7. april 1994

/Knud Kristensen Mogens Bjørnbak-Hansen/