Bekendtgørelse om uddannelsen til beklædningshåndværker
BEK nr 272 af 15/04/1994
§ 1
Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som beklædningshåndværker inden for det valgte speciale.
Uddannelsen afsluttes inden for et af følgende specialer: Herreskrædder, kjoleskrædder, buntmager, modist, hue- og kasketmager eller handskemager.
Det faglige udvalg for uddannelsen er Det Faglige Udvalg for Beklædning, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven.
§ 2
For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og de regler, som Undervisningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1.
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
§ 3
Uddannelsen varer i alt 3 år og 9 måneder.
Efter en uddannelsestid på 2 1/2 år og efter gennemført 4. skoleperiode opnås kompetence som håndsyer inden for et af specialerne buntmager eller hue- og kasketmager.
Uddannelsen indledes i praktikvirksomheder eller med 2. skoleperiode.
§ 4
Skoleundervisningen varer 50 uger, jf. dog § 5. Skoleundervisning veksler med praktikuddannelse som vist i figuren og som anført nedenfor: Skoleundervisning: 2 = 2. skoleperiode P Praktikuddannelse 20 26 10 26 10 26 10 uger --------------------------------------------------------------------- P 2 P 3 P 4 P 5 P --------------------------------------------------------------------- 2 P 3 P 4 P 5 P --------------------------------------------------------------------- Fritagelse for dele af uddannelsen
- Praktikuddannelse for elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomheden.
-
- skoleperiode, 20 uger.
- Praktikuddannelse, ca. 26 uger.
-
- skoleperiode, 10 uger.
- Praktikuddannelse, ca. 26 uger.
-
- skoleperiode, 10 uger.
- Praktikuddannelse, ca. 26 uger.
-
- skoleperiode, 10 uger.
- Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.
§ 5
Elever, der er fyldt 21 år, kan indgå uddannelsesaftale med afkortning af uddannelsestiden i de tilfælde, hvor eleverne har erhvervserfaring som anført i bilaget, jf. dog stk. 2.
Håndsyere, jf. § 3, stk. 2, kan ikke få afkortning af uddannelsestiden, for så vidt angår praktiktiden.
Det faglige udvalg kan dispensere fra alders- eller beskæftigelseskravet, hvis udvalget efter samråd med praktikvirksomheden og eleven skønner, at eleven har de fornødne forudsætninger for at gennemføre uddannelsen.
Afgørelser efter stk. 1-3 skal så vidt muligt træffes inden indgåelse af uddannelsesaftalen.
§ 6
Elever er fritaget for 2. og 3. skoleperiode på grundlag af gennemført anden uddannelse som anført i bilaget.
Elever, der er fyldt 21 år, og som har bevis for gennemført AMU-kursusrække som syoperatør eller har tilsvarende kvalifikationer, kan fritages for dele af skoleundervisningen efter skolens konkrete afgørelse, der træffes på grundlag af et supplerende kursus af højst 2 ugers varighed.
Afgørelser efter stk. 1 og 2 skal så vidt muligt træffes inden indgåelse af uddannelsesaftalen.
Fritagelse for dele af uddannelsen kan i øvrigt ske efter §§ 8 og 9 i hovedbekendtgørelsen.
Uddannelsens mål og indhold
Uddannelsens mål og indhold
§ 7
Den uddannede håndsyer inden for specialet buntmager skal selvstændigt kunne samle, bånde, pikere og fore en cape, jakke eller kåbe samt kunne sy rykninger og galloneringer. Den uddannede håndsyer inden for specialet hue- og kasketmager skal selvstændigt kunne fremstille bløde og hårde huer.
Den uddannede beklædningshåndværker med speciale som herreskrædder skal selvstændigt kunne forarbejde og færdiggøre en tilskåret en-radet jakke eller smoking samt kunne betjene områdets værktøjer og maskiner.
Den uddannede beklædningshåndværker med speciale som kjoleskrædder skal selvstændigt efter en arbejdsskitse kunne forarbejde og færdiggøre en kjole eller kjoledragt med tilsat ærme samt kunne betjene områdets værktøjer og maskiner.
Den uddannede beklædningshåndværker med speciale som buntmager skal selvstændigt kunne sortere, klargøre, skære, zwecke, renskære, sy, samle og fore en cape, jakke eller kåbe. Endvidere skal den uddannede kunne identificere de enkelte mønsterdele og kunne betjene områdets værktøjer og maskiner.
Den uddannede beklædningshåndværker med speciale som modist skal selvstændigt kunne fremstille hatte i filt, stof, pels og andre egnede materialer og beherske områdets hånd- og maskinsyningsteknikker.
Den uddannede beklædningshåndværker med speciale som hue- og kasketmager skal selvstændigt kunne fremstille bløde og hårde huer og kasketter og beherske områdets hånd- og maskinsyningsteknikker.
Den uddannede beklædningshåndværker med speciale som handskemager skal selvstændigt kunne udføre fransk handskemageri samt have kendskab til skindtyper, garvningsprocesser og håndens anatomi. Skoleundervisningen
§ 8
Undervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer. Der skal gives eleverne forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelserne tager sigte på. Desuden skal undervisningen bidrage til elevernes personlige udvikling og give eleverne forståelse af samfundet og dets udvikling. Endelig skal der gives eleverne forudsætninger for ved efter- og videreuddannelse at udbygge deres kvalifikationer.
Den vejledende uddannelsestid er følgende: --------------------------------------------------------------------- Uger Grundfag Områdefag Specialefag Valgfag I alt --------------------------------------------------------------------- 2. skoleperiode 10,7 6,2 - 3,1 20 --------------------------------------------------------------------- 3. skoleperiode 1,9 5,6 - 2,5 10 --------------------------------------------------------------------- 4.-5. skoleperiode 3,7 5,6 8,2 2,5 20 --------------------------------------------------------------------- I alt 16,3 17,4 8,2 8,1 50 --------------------------------------------------------------------- Grundfag
§ 9
Undervisningen i 2. skoleperiode omfatter følgende grundfag: Branchekendskab og teknologiudvikling, dansk (A) (60 timer), design og billedkommunikation (40 timer), stil, form og farve (80 timer), værkstedsteknik (80 timer) og økonomi.
Undervisningen i 3. skoleperiode omfatter grundfaget erhverv og samfund.
Undervisningen i 4. og 5. skoleperiode omfatter følgende grundfag: Kundebetjening, kvalitetsbevidsthed og kvalitetskontrol og virksomhedslære (B).
Mål, indhold og vejledende uddannelsestid for de enkelte grundfag følger reglerne om grundfag. Områdefag
§ 10
Undervisningen i områdefag i 2. skoleperiode har følgende mål, rammer for undervisningens indhold og vejledende uddannelsestid: Mål: At give eleverne en grundlæggende forståelse af og indsigt i materialernes struktur, herunder de fysiske og kemiske egenskaber og indvirkningen på miljøet. Rammer for undervisningens indhold: Råmaterialerne, test- og analysemetoder, behandling, farvning, efterbehandling, miljøbeskyttelse og sikkerhed. Vejledende uddannelsestid: 2,5 uger. Mål: At give eleverne kendskab til og færdigheder i brugen af de maskiner, der anvendes i fremstillings- og bearbejdningsprocessen. Rammer for undervisningens indhold: Materialebearbejdning: læder, skind, plast og tekstiler. Maskinkendskab: nålebærende maskiner, strikke- og vævemaskiner, pressemaskiner, skære-, stanse- og hjælpeværktøjer. Arbejdspladsindretning. Personlig planlægning. Sikkerhed og miljø. Vejledende uddannelsestid: 3,7 uger.
- Tekstil- og materialelære
- Maskinbetjening og produktion
Undervisningen i områdefag i 3. skoleperiode har følgende mål, rammer for undervisningens indhold og vejledende uddannelsestid: Mål: At eleverne kan sy efter rationelle metoder og har indsigt i brancherelevante produktions- og arbejdsforhold. Rammer for undervisningens indhold: Syoperationer, tilrettelægning, metodeforbedring, kvalitetskontrol, sikkerhed og ergonomi. Vejledende uddannelsestid: 4,4 uger. Mål: At eleverne opnår færdigheder i grundkonstruktion for mænd og kvinder. Rammer for undervisningens indhold: Manuel konstruktion, snitudvikling og snitændring. Vejledende uddannelsestid: 1,2 uge.
- Driftslære og produktionsteknik
- Modelkonstruktion I
Undervisningen i områdefag i 4. og 5. skoleperiode har følgende mål, rammer for undervisningens indhold og vejledende uddannelsestid: Mål: At eleverne udbygger deres færdigheder i modelkonstruktion og kan udføre cad-processer. Rammer for undervisningens indhold: Snitudvikling, snitændring og cad ved brug af pc. Vejledende uddannelsestid: 1,2 uge. Mål: At give eleverne overblik over den dragthistoriske udvikling, kendskab til dragtkarakteristika i de enkelte stilperioder og forståelse af stiludvikling på dragtområder som udtryk for alment kulturelle og samfundsmæssige udviklingstendenser. Rammer for undervisningens indhold: Stiludvikling inden for fodtøj, dragt, hovedbeklædning og accessoirer. Vejledende uddannelsestid: 2,5 uger. Mål: At eleverne opnår færdigheder i håndarbejdnings- og håndsyningsteknikker. Rammer for undervisningens indhold: Stodsning, staffering, understaffering, trokling, hæftning, pikering, presning, kaste-sting, ri-sting, mærke-sting, bag-sting, knaphulssting, tunge-sting, trensning og finesse-syning. Vejledende uddannelsestid: 1,9 uge. Specialefag
- Modelkonstruktion II
- Stil- og dragthistorie
- Materialebearbejdning
§ 11
Undervisningen i specialefag for beklædningshåndværkere har følgende mål og rammer for undervisningens indhold i 4. og 5. skoleperiode: Mål: At eleverne kan fremstille herrebeklædning med vægt på en-radet jakke, herunder anvende ulddug og fikseringsmaterialer. Rammer for undervisningens indhold: Maskin-, presse- og indretningsteknikker, materialelære, sikkerhed og ergonomi. Mål: At eleverne kan fremstille kjoler eller kjoledragter efter arbejdsskitse. Rammer for undervisningens indhold: Maskin-, presse- og indretningsteknikker, materialelære, sikkerhed og ergonomi. Mål: At eleverne kan fremstille en cape, jakke eller kåbe i mink, ræv, persianer og lignende skindtyper samt sy rykninger og galloneringer. Rammer for undervisningens indhold: Sortering, skæring, renskæring, zweckning, samling, foring, syning, materialelære, sikkerhed og ergonomi. Mål: At eleverne kan fremstille hatte i filt, stof, pels og andre egnede materialer samt anvende indlægsstoffer. Rammer for undervisningens indhold: Hånd- og maskinsyningsteknik, formning, drapering, garnering, kantning, kopiering, mønsteridentifikation, materialelære, sikkerhed og ergonomi. Mål: At eleverne kan fremstille bløde og hårde huer og kasketter i egnede materialer samt anvende indlægsstoffer. Rammer for undervisningens indhold: Hånd- og maskinsyningsteknik, tilskæring, zweckning, samling, montering, opbygning af stel, mønsteridentifikation, materialelære, sikkerhed og ergonomi. Mål: At eleverne kan udføre fransk handskemageri og få viden om garvningsprocesser og kendskab til håndens anatomi. Rammer for undervisningens indhold: Sortering, strækning, dollering, depecering, etabnering, stråleskæring, tilskæring af pelsfor, materialelære, anatomi, sikkerhed og ergonomi. Valgfag
- Herreskrædder
- Kjoleskrædder
- Buntmager
- Modist
- Hue- og kasketmager
- Handskemager
§ 12
Undervisningen i valgfag følger reglerne i hovedbekendtgørelsen. Undervisningsplan
§ 13
Skolen fastsætter i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen. Samlæsning
§ 14
Der kan samlæses med beklædningsoperatøruddannelsen i 2. og 3. skoleperiode. Der kan endvidere samlæses med beklædningsoperatøruddannelsen i grundfag og områdefag i 4. skoleperiode. Praktikuddannelsen
§ 15
Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at eleven med gennemført skoleundervisning kan nå uddannelsens mål, jf. § 7.
§ 16
I den første praktikperiode skal eleven orienteres om de arbejdsopgaver, som forekommer under uddannelsen og det valgte speciale, og under instruktion beskæftiges med simple arbejdsdiscipliner.
I de praktikperioder, der følger efter en skoleperiode, skal uddannelsen i virksomheden endvidere tilrettelægges således, at skoleundervisningen og praktikuddannelsen supplerer hinanden, og således at eleven videreudvikler de færdigheder og rutiner, som er gennemført i den forudgående skoleperiode.
Det skal tilstræbes, at uddannelsen i virksomheden tilrettelægges således, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad, således at eleven ved afslutningen af den sidste praktikperiode opnår et niveau, der svarer til de krav, der stilles til en uddannet beklædningshåndværker med det pågældende speciale.
Under praktikuddannelsen arbejdes der med de normalt forekommende arbejdsopgaver inden for uddannelsen og det pågældende speciale. I øvrigt kan eleven beskæftiges med arbejdsopgaver og discipliner, der er relevante og værdifulde for uddannelsen.
Under praktikuddannelsen indskærpes nødvendigheden af, at de sikkerhedsregler, der gælder i virksomheden vedrørende personlig sikkerhed og sikkerhed over for udstyr, værktøj og maskiner, efterleves.
I den sidste praktikperiode arbejder eleven selvstændigt med alle i virksomheden forekommende udviklings-, vedligeholdelses-, reparations- og arbejdsopgaver inden for specialet. Eleven anvender alle former for arbejdsdiscipliner og metoder og udfører arbejdet ud fra sit kendskab til det nødvendige kvalitetsniveau.
§ 17
Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særlige behov med hensyn til skoleundervisning.
Virksomheden udsteder en praktikerklæring i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet.
Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1 og 2, jf. hovedbekendtgørelsen.
Det faglige udvalg udsender de blanketter, der skal anvendes jf. stk. 1, til praktikvirksomhederne, jf. hovedbekendtgørelsen.
Virksomhederne rekvirerer de blanketter, der skal anvendes jf. stk. 2, hos det faglige udvalg, jf. hovedbekendtgørelsen.
Bedømmelse m.v.
Bedømmelse m.v.
§ 18
I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. hovedbekendtgørelsen.
Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleverne og at evaluere undervisningens indhold og metoder.
§ 19
Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, eksamensbevis for grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eksamen er gennemført.
I øvrigt udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemførte undervisning.
For områdefag og specialefag udsteder skolen bevis for den gennemførte undervisning med angivelse af en karakter som udtryk for elevens standpunkt i faget i forhold til undervisningens mål på det tidspunkt, hvor karakteren afgives.
Eksamensbeviser, der ikke er udstedt ved en skoleperiodes afslutning, jf. stk. 1, udstedes af skolen senest ved afslutningen af sidste skoleperiode. Skolevejledning
§ 20
Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden.
Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, skal indeholde oplysning om, hvilke emner der er gennemgået i den pågældende skoleperiode. For elever, der ikke har opfyldt et eller flere af undervisningsmålene (dvs. har fået karakteren 5 eller derunder), udarbejder skolen en vejledning, der tilkendegiver elevens behov for supplerende oplæring i praktiktiden og eventuelt supplerende skoleundervisning.
Efter sidste skoleperiode udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 24, ikke er opfyldt. Endvidere kan skolen udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.
Hvis eleven har gennemført 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse, udstedes skolevejledning alene til eleven. Skolens afsluttende bedømmelse
§ 21
Skolen afholder eksamen i grundfag, hvis det følger af reglerne om disse fag.
Skolen afholder eksamen i specialefag, jf. § 22. I håndsyning afholdes eksamen ved afslutningen af 4. skoleperiode og ellers ved afslutningen af 5. skoleperiode.
Skolen giver standpunktskarakterer i grundfagene efter reglerne om grundfag.
I områdefag og specialefag giver skolen standpunktskarakterer i forhold til målene for undervisningen, jf. §§ 10 og 11.
Bedømmelsesformer og karaktergivning i valgfag følger reglerne om disse fag.
I de undervisningsfag, hvor der ikke afholdes eksamen, giver skolen ved uddannelsens afslutning eleven skriftlig meddelelse om de afgivne karakterer, jf. stk. 3 og 4, hvis karaktererne ikke fremgår af skolebeviset.
§ 22
Eksamen i specialefag gennemføres enten som et projektarbejde af højst 30 lektioners varighed eller som et projektarbejde kombineret med en bunden opgave af praktisk eller teoretisk art af tilsammen højst 30 lektioners varighed. Eksamensformen bestemmes af skolen efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg. Der må ikke anvendes hjælpemidler ved prøven.
Projektbeskrivelsen udarbejdes af eleven i samråd med praktikvirksomheden og godkendes af læreren. Den bundne opgave tilvejebringes af skolen. Såvel projektarbejde som den bundne opgave tilrettelægges af skolen efter regler, der udarbejdes i samråd med det lokale uddannelsesudvalg.
Hvis eksamen, jf. stk. 1, består af flere prøver, foretages der en samlet bedømmelse af prøverne.
Bedømmelsen foretages af 1 af skolens lærere (eksaminator) og 2 censorer udpeget af det faglige udvalg. Karakteren fastsættes efter drøftelse mellem censorerne og eksaminator, jf. eksamensbekendtgørelsen.
Skolen skal tilbyde eleven en ny eksamen, eventuelt efter supplerende praktik- eller skoleophold, såfremt eleven ikke opnår tilfredsstillende resultat, eller såfremt eleven kan godtgøre, at vedkommende på grund af sygdom eller af anden gyldig grund ikke har kunnet møde eller gennemføre opgaverne til eksamen. Karakterskala
§ 23
Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. eksamensbekendtgørelsen. Skolebevis
§ 24
Når alle skoleperioder er gennemført, udsteder skolen et skolebevis, hvis mindst karakteren 6 er opnået i specialefag, jf. § 22, stk. 3, og hvis mindst karakteren 6 er opnået som gennemsnit bestående af eksamenskarakteren, jf. § 21, stk. 1, og alle standpunktskaraktererne, jf. § 21, stk. 3-5. Hvis 13-skalaen ikke er anvendt ved bedømmelsen, jf. § 21, stk. 5, ses der bort fra faget ved gennemsnitsberegningen.
Skolebeviset skal indeholde oplysning om de standpunktskarakterer og eksamenskarakterer, som skolen har meddelt eleven. Uddannelsesbevis
§ 25
Uddannelsesbevis udstedes af Det Faglige Udvalg for Beklædning og affattes i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, når skolebevis og praktikerklæring er udstedt.
Ikrafttræden
Ikrafttræden
§ 26
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1994.
Bekendtgørelse af 10. december 1990 om uddannelsen til beklædningshåndværker ophæves.( 1)
Undervisningsministeriet, den 15. april 1994, den 15. april 1994
/Ole vig Jensen Sonja Lundqvist/
Bilag
Fritagelse for dele af uddannelsen, jf. §§ 5 og 6
Bekendtgørelse om uddannelsen til beklædningshåndværker 15. april
1994
Der gives merit efter følgende skema:
--------------------------------------------------------------------- Anden Erhvervs- Nedsættelse Nedsættelse Uddannelsestid uddan- erfaring af af efter nelse måneder skoletid praktiktid nedsættelse --------------------------------------------------------------------- Ingen 7-12 0 3 3 år og 6 mdr. 13-18 0 6 3 år og 3 mdr. 19-24 0 9 3 år 25- 0 12 2 år og 9 mdr. --------------------------------------------------------------------- Efg-basisår -6 2. skoleperiode 0 3 år og 3 mdr. servicefag, 2. skole- periode i en af de andre syuddannelser --------------------------------------------------------------------- Efg-basisår 7-12 2. skoleperiode 3 3 år servicefag, 2. skole- 13-18 2. skoleperiode 6 2 år og 9 mdr. periode i en 19-24 2. skoleperiode 9 2 år og 6 mdr. af de andre syuddannelser almen eller 25- 2. skoleperiode 12 2 år og 3 mdr. erhvervsgymnasial uddannelse --------------------------------------------------------------------- Gennemført -6 3. skoleperiode 6 2 år og 6 mdr. 3. skole- 7-12 3. skoleperiode 9 2 år og 3 mdr. periode i 13-18 3. skoleperiode 12 2 år beklædnings- 19- 3. skoleperiode 15 1 år og 9 mdr. operatør- uddannelsen --------------------------------------------------------------------- AMU-kursus- som konkret som ovenfor konkret række som ovenfor vurdering vurdering syoperatør ---------------------------------------------------------------------
Ved erhvervserfaring forstås beskæftigelse som syerske eller anden beskæftigelse, der kan sidestilles hermed.
Ved en af de andre syuddannelser forstås følgende uddannelser:
Beklædningsoperatør, farverioperatør, ortopædist, sejl- og boligmonteringsuddannede, skomager, strikkeoperatør og tekstiloperatør.
Skole- og uddannelsestiden nedsættes svarende til fritagelserne i henhold til § 6, jf. § 7, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1994
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1994