Bekendtgørelse om hvilken kommune og hvilken amtskommune udgiften til folkeskolens undervisning m.v. endeligt påhviler

Udgifterne til folkeskolens undervisning m.v. påhviler den kommune, hvor barnet er folkeregistreret.

Kommunen kan dog kræve refusion fra en anden kommune for udgifterne til undervisning m.v. af et barn, der ved offentlig myndigheds medvirken er anbragt i institution eller pleje i kommunen, og som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden kommune.

Kommunens krav på refusion efter stk. 2 omfatter alle udgifter i forbindelse med barnets undervisning, herunder eventuelle udgifter til undervisning i fritiden, til befordring og til ophold i en skolefritidsordning.

Udgifter til specialundervisning og specialpædgogisk bistand til et barn, hvis udvikling kræver særlig vidtgående hensyntagen eller støtte (vidtgående specialundervisning), påhviler den amtskommune, hvori barnets folkeregisterkommune er beliggende.

Amtskommunen kan dog kræve refusion fra en anden amtskommune for udgifterne til vidtgående specialundervisning m.v. af et barn, der ved offentlig myndigheds medvirken er anbragt i institution eller pleje i en kommune beliggende i amtskommunen, og som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i en kommune beliggende i den anden amtskommune.

Amtskommunens krav på refusion efter stk. 2 omfatter alle udgifter i forbindelse med barnets vidtgående specialundervisning, herunder eventuelle udgifter til befordring.

Den kommune, hvor barnet er folkeregistreret, skal dog betale den amtskommune, som afholder udgifterne til vidtgående specialundervisning m.v., et af undervisningsministeren fastsat takstbeløb i henhold til § 49, stk. 2, i lov om folkeskolen.

Er barnet ved offentlig myndigheds medvirken anbragt i institution eller pleje i kommunen, og indgår barnet i en anden kommunes folketal ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, påhviler det dog denne anden kommune at betale takstbeløbet til den amtskommune, hvori denne anden kommune er beliggende.

Udgifterne til undervisning på sygehuse og lignende institutioner (sygehusundervisning) af børn i alderen 6-18 år påhviler den amtskommune, hvori barnets folkeregisterkommune er beliggende.

Er barnet ved offentlig myndigheds medvirken anbragt i institution eller pleje i en kommune beliggende i amtskommunen, og indgår barnet ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner i folketallet i en kommune, der er beliggende i en anden amtskommune, kan udgifterne til sygehusundervisning af barnet kræves refunderet af denne anden amtskommune.

Krav på betaling efter stk. 2 omfatter udgifterne til barnets undervisning.

Reglerne i denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse på Københavns og Frederiksberg kommuner.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1994.

Følgende regler ophæves:

1. Bekendtgørelse nr. 482 af 27. november 1979.

1. § 15, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 675 af 26. oktober 1987.

pre_paragraph I medfør af § 49, stk. 4, i lov nr. 509 af 30. juni 1993 om folkeskolen som ændret ved lov nr. 191 af 21. marts 1994 fastsættes:

Undervisningsministeriet, den 22. april 1994, den 22. april 1994

/Holger Knudsen Henrik Haagen Pedersen/