Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte

§ 25 a. Uddannelsesinstitutioner, der giver forskeruddannelse efter undervisningsministerens eller kulturministerens bestemmelser herom, kan give stipendium til studerende, som

1. er indskrevet ved en forskeruddannelse på uddannelsesinstitutionen,
2. er danske statsborgere eller i henhold til international overenskomst og EF-retten har ret til støtte til forskeruddannelse på lige fod med danske statsborgere eller af undervisningsministeren i medfør af § 7, stk. 1, nr. 3, i støttemæssig henseende ligestilles med danske statsborgere for så vidt angår støtte efter afsnit I i denne lov,
3. til stadighed anses for aktive og kvalificerede til at gennemføre forskeruddannelsen,
4. ikke får anden offentlig støtte bortset fra støtte efter afsnit I i denne lov, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. dog § 25 c, stk. 1, 2. pkt., og
5. kun har lønnet arbejde ved siden af uddannelsen inden for de rammer, som uddannelsesinstitutionen fastsætter. Stk. 2. Institutioner m.v., der formidler forskeruddannelse, kan efter undervisningsministerens bestemmelse give stipendium til studerende, der er indskrevet ved en forskeruddannelse på en dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution. Stipendier gives efter bestemmelserne i stk. 1, nr. 2-5, og §§ 25 b-25 h. Bestemmelserne i §§ 25 b-25 h om uddannelsesinstitutioner finder tilsvarende anvendelse på institutioner m.v., der formidler forskeruddannelse. Stk. 3. Inden for samlede bevillingsmæssige rammer for stipendier til forskeruddannelse fastsættes rammer for de enkelte uddannelsesinstitutioner og for de i stk. 2 nævnte institutioner for tildeling af stipendium til forskeruddannelse.

§ 25 b. Støtten gives som en eller flere stipendierater pr. kalendermåned (støttemåned) inden for perioden fra den 1. januar til den 31. december (støtteåret). En stipendierate svarer til det maksimale månedlige stipendium for udeboende uddannelsessøgende, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, litra b, jf. § 6, i denne lov. Uddannelsesinstitutionen fastsætter antallet af stipendierater, som en studerende får udbetalt på de enkelte dele af uddannelsen med den begrænsning, der følger af § 25 c. Stk. 2. Der kan ikke udbetales mindre end een stipendierate. Udbetaling sker månedsvis forud. Stk. 3. Stipendierater kan ikke udbetales med tilbagevirkende kraft inden for støtteåret.

§ 25 c. Til studerende, der gennemgår hele forskeruddannelsen, gives 149 stipendierater med fradrag af det antal stipendierater, som den studerende tidligere har modtaget til forskeruddannelse i Danmark eller i udlandet. Institutionen kan dog nedsætte det samlede antal stipendierater i det omfang, hvori den studerende fra anden side har modtaget bindende tilsagn om støtte eller løn til forskeruddannelsen. Stk. 2. Til studerende, der kun gennemgår afsluttende dele af forskeruddannelsen, gives kun stipendierater til de dele af uddannelsen, som den studerende gennemgår. Der kan sammenlagt med et eventuelt tidligere forbrug højst gives 149 stipendierater. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen giver supplerende stipendierater ved en påviselig forsinkelse i forskeruddannelsen som følge af sygdom. Der kan dog højst ydes supplerende stipendierater for 4 måneders fravær inden for en periode af 12 på hinanden følgende måneder. For hver fraværsmåned ydes et antal stipendierater, der svarer til det antal månedlige stipendierater, der blev udbetalt, umiddelbart før sygdommen indtraf. Stk. 4. Sygdomstilfælde skal hurtigst muligt anmeldes til uddannelsesinstitutionen, der kan forlange, at den studerende inden for en rimelig frist ved en skriftlig erklæring eller på anden måde dokumenterer, at fraværet fra uddannelsen skyldes sygdom. Stk. 5. Ved fravær fra forskeruddannelsen på grund af fødsel eller adoption giver uddannelsesinstitutionen supplerende stipendierater, jf. stk. 3, 3. pkt. Der kan gives supplerende stipendierater for indtil 12 måneders fravær fra uddannelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om stipendieraterne og kan herunder bestemme, at raterne kan deles mellem forældre, der begge får stipendium efter afsnit II i denne lov. Stk. 6. Før tildeling af stipendierater indhenter uddannelsesinstitutionen oplysning i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om den studerendes tidligere forbrug af stipendierater til forskeruddannelse.

§ 25 d. En studerende skal oplyse navn, adresse, personnummer og statsborgerskab ved ansøgning om stipendium. En studerende skal endvidere til enhver tid straks give uddannelsesinstitutionen oplysning om tildeling af støtte eller opnåelse af løn fra anden side til forskeruddannelsen. Stk. 2. Den enkelte uddannelsesinstitution bestemmer

1. indhold og udformning af ansøgninger m.m.,
2. frister for ansøgninger,
3. udbetalingsmåden for stipendium,
4. i hvilket omfang en studerende kan have lønnet arbejde i uddannelsestiden,
5. formen for meddelelse og dokumentation i tilfælde af sygdom, fødsel og adoption,
6. hvilke oplysninger der skal gives skriftligt, og
7. aktivitets- og kvalifikationskrav til gennemførelse af forskeruddannelsen som forudsætning for ydelse af stipendium.

§ 25 f. Ved tildeling af stipendium giver uddannelsesinstitutionen Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte meddelelse herom med oplysning om den studerendes navn og personnummer og det samlede antal stipendierater, jf. § 25 c, stk. 1 og 2. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen underretter ved hvert støtteårs udløb Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om det i støtteåret udbetalte antal stipendierater til en studerende med angivelse af navn, personnummer, perioder, hvori udbetaling er sket, og om ændringer i antallet af tidligere tildelte stipendierater efter § 25 c, stk. 1, 2. pkt., og tildelte stipendierater efter § 25 c, stk. 3 og 5. Afbryder eller afslutter en studerende forskeruddannelsen, underretter uddannelsesinstitutionen umiddelbart styrelsen om det i det pågældende kalenderår udbetalte antal stipendierater. Stk. 3. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan bestemme, at oplysningerne skal gives i elektronisk form. Stk. 4. Konstaterer Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, at det samlede antal tildelte stipendierater til en studerende overstiger det maksimale antal stipendierater, jf. § 25 c, stk. 1, underretter styrelsen uddannelsesinstitutionen herom. Styrelsen underretter ligeledes uddannelsesinstitutionen, hvis den konstaterer, at det udbetalte antal stipendierater overstiger det tildelte antal rater.

§ 25 h. Den studerende skal straks give uddannelsesinstitutionen oplysning, hvis forskeruddannelsen afbrydes, eller hvis vedkommende tildeles anden støtte eller opnår løn, som udelukker stipendium efter §§ 25 a-25 c. Stk. 2. Har en person tilsidesat sin oplysningspligt efter stk. 1 eller i øvrigt mod bedre vidende modtaget stipendierater, skal vedkommende tilbagebetale beløb, der er modtaget med urette. Uddannelsesinstitutionen kan indgå aftale om en afdragsvis tilbagebetaling, dog således at afdragsordningen bortfalder, hvis ydelserne trods påkrav udebliver. Det til enhver tid skyldige beløb forrentes med en årlig rente svarende til den, der følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives en gang om året. Inddrivelse sker efter bestemmelserne i § 20 a.

Støtteformer og støttebeløb

Støtteformer og støttebeløb

§ 2. Uddannelsesstøtten ydes som et beløb pr. kalendermåned (støttemåned) inden for perioden 1. januar til 31. december (støtteåret). Det månedlige beløb kan, jf. dog § 3 a, stk. 2, § 5 og § 9, stk. 4, højst udgøre:

1. Stipendium: a) 1.790 kr. eller b) 3.000 kr., hvis de i stk. 2-4 anførte betingelser er opfyldt. 2) Studielån: 1.350 kr. 3) Slutlån: 4.050 kr. Stk. 2. Stipendium efter stk. 1, nr. 1, litra b, ydes, hvis den uddannelsessøgende har godtgjort at være udeboende og modtager stipendium
2. efter § 3 eller
3. efter § 2 a, og stipendiet vedrører en periode efter den måned, hvori den uddannelsessøgende fylder 20 år. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om, at aldersbetingelsen i stk. 2, nr. 2, kan fraviges. Stk. 4. Uddannelsessøgende, som er omfattet af stk. 3, skal ved ansøgning om stipendium efter stk. 1, nr. 1, litra b, oplyse forældrenes navn, adresse og personnummer. Afgivelse af oplysninger i øvrigt finder sted efter bestemmelserne i § 22.

§ 3. Uddannelsessøgende kan få stipendium og studielån efter et begrænset støttesystem (klippekortet) for en periode, der svarer til den normerede uddannelsestid (støttetiden) med de reguleringer, der følger af stk. 2-6, til:

1. en erhvervsrettet uddannelse efter afslutning af den første ungdomsuddannelse,
2. en gymnasial uddannelse, som efter afslutning af en erhvervsuddannelse eller en hertil svarende elev-/lærlingeuddannelse er nødvendig for at gennemføre en videregående uddannelse, og
3. uddannelsessupplering, som er nødvendig for at gennemføre en videregående uddannelse. Stk. 2. Fra støttetiden i en erhvervsrettet uddannelse og i uddannelsessupplering efter optagelsen på en videregående uddannelse trækkes perioder, hvor den uddannelsessøgende
4. til en tidligere afsluttet eller afbrudt uddannelse eller uddannelsessupplering efter stk. 1 har fået stipendium og studielån eller
5. til en tidligere afsluttet eller afbrudt uddannelse eller uddannelsessupplering efter stk. 1 eller til den uddannelse eller uddannelsessupplering, den uddannelsessøgende er i gang med, har fået a) uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, b) orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov, c) fast revalideringsydelse efter lov om social bistand eller d) uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige. Stk. 3. Fra støttetiden trækkes dog ikke perioder, hvor den uddannelsessøgende har fået stipendium og studielån, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelse, fast revalideringsydelse eller uddannelsesydelse eller voksenuddannelssesstøtte, jf. stk. 10, til:
6. uddannelse, som er omfattet af stk. 1, nr. 2, og som er nødvendig for at gennemføre en igangværende videregående uddannelse,
7. uddannelsessupplering, som er omfattet af stk. 1, nr. 3, og som efter afslutning af en gymnasial uddannelse uden muligheder for de nødvendige tilvalg er nødvendig for at gennemføre den igangværende videregående uddannelse, og
8. en tidligere afbrudt uddannelse, jf. stk. 5. Stk. 4. Støttetiden kan forlænges med perioder til:
9. uddannelsessupplering, der er omfattet af stk. 1, nr. 3, men ikke af stk. 3, nr. 2, og som er nødvendig for at gennemføre en igangværende videregående uddannelse, og
10. forsinkelse i forbindelse med prøver, der ikke er bestået, eller lignende forsinkelse af uddannelsen. Stk. 5. Perioder efter stk. 3, nr. 3, og stk. 4 kan tilsammen højst udgøre 12 måneder. Stk. 6. Støttetiden kan forlænges med indtil 12 måneder i forbindelse med en fødsel eller adoption, hvis der ikke samtidig er bevilget orlov fra uddannelsen. Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter regler om:
11. hvilke uddannelser der er omfattet af stk. 1, nr. 1-3, herunder om, hvad der er nødvendigt for at gennemføre en videregående uddannelse,
12. fradrag i støttetid efter stk. 2,
13. forlængelse af støttetiden efter stk. 4,
14. støttetiden for uddannelser, hvori der indgår deluddannelser, og
15. forlængelse af støttetiden efter stk. 6 og kan herunder bestemme, at forlængelsen kan deles mellem støtteberettigede forældre.

Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om støttetiden for uddannelser, hvor adgangskravet til uddannelserne foruden en gymnasial uddannelse kan være en videregående uddannelse. Stk. 9. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om støttetiden for uddannelser med kandidatoverbygning, når de uddannelsessøgende i forvejen har en afsluttet videregående uddannelse uden kandidatoverbygning. Stk. 10. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der fra støttetiden trækkes perioder, hvor den uddannelsessøgende til en tidligere afsluttet eller afbrudt uddannelse eller uddannelsessupplering efter stk. 1 eller til den uddannelse eller uddannelsessupplering, den uddannelsessøgende er i gang med, har fået voksenuddannelsesstøtte efter lov om voksenuddannelsesstøtte.

§ 3 a. Uddannelsessøgende kan fravælge uddannelsesstøtte for en eller flere måneder i hvert støtteår. Fravalget skal ske med et forudgående varsel, der fastsættes af undervisningsministeren. Stk. 2. Stipendium og studielån, som fravælges efter stk. 1 i en uddannelse omfattet af § 3, samt uforbrugt stipendium og studielån i øvrigt i en sådan uddannelse kan udbetales månedsvis sammen med sædvanligt stipendium og studielån efter § 2 i forbindelse med en erhvervsrettet uddannelses afslutning. Der kan pr. måned i alt højst udbetales det dobbelte af de satser, der er fastsat i § 2, stk. 1. Udbetalingen sker inden for de sidste 12 måneder af uddannelsen på grundlag af en erklæring fra uddannelsesinstitutionen om, at den uddannelsessøgende kan afslutte uddannelsen inden for 12 måneder. Der kan dog kun ydes stipendium og studielån med dobbelt sats, hvis det samlede antal forbrugte månedlige støtterater inklusive raterne til dobbelt sats til den igangværende uddannelse ikke derved overstiger det antal månedlige støtterater, som svarer til det for uddannelsen fastsatte antal månedsrater med tillæg af eventuelle ekstra månedlige rater tildelt efter § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om eventuelt yderligere tillæg.

§ 4. Slutlån gives til en uddannelsessøgende i højst 12 måneder (slutlånsperioden). Der gives slutlån inden for de sidste 12 måneder af en erhvervsrettet uddannelse, der giver ret til stipendium og studielån inden for klippekortet. Stk. 2. Slutlån gives, når den uddannelsessøgende har brugt stipendium og studielån, der kan tildeles til uddannelsen. Tildelingen sker på grundlag af en erklæring fra uddannelsesinstitutionen om, at den uddannelsessøgende kan afslutte uddannelsen inden for 12 måneder. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler om slutlån.

§ 6. De beløb, der er nævnt i §§ 2, 5, 8 a og 9, forhøjes den 1. januar 1991 med 3,47 pct. De regulerede beløb forhøjes derefter med yderligere 1 pct. Stk. 2. De efter stk. 1 forhøjede beløb reguleres een gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af om den til grund liggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct. Reguleringen efter 1. pkt. sker første gang med virkning den 1. januar 1992. Ved regulering efter 1. pkt. er det de aktuelle indtil da gældende beløb, der reguleres. Stk. 3. Ved reguleringen efter stk. 2 den 1. januar 1994 forhøjes samtidig de aktuelle indtil da gældende regulerede beløb med yderligere 4,7 pct. Stk. 4. Efter reguleringen den 1. januar 1994 i medfør af stk. 2 og 3 forhøjes følgende regulerede beløb således:

1. Stipendium efter § 2, stk. 1, nr. 1, litra a, med 36 kr.
2. Stipendium efter § 2, stk. 1, nr. 1, litra b, med 60 kr.
3. Fribeløb efter § 8 a, stk. 1, med 60 kr. Stk. 5. Ved reguleringen den 1. januar 1995 og følgende år er det beløbene som reguleret efter stk. 4 pr. 1. januar 1994, der reguleres efter stk. 2. Stk. 6. De efter regulering fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.

Støttebetingelser

Støttebetingelser

§ 7. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte giver efter ansøgning uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, som

1. i Danmark gennemgår en uddannelse, der af undervisningsministeren er godkendt som støtteberettigende,
2. opfylder aldersbetingelsen i stk. 2,
3. er danske statsborgere eller i henhold til international overenskomst har ret til uddannelsesstøtte på lige fod med danske statsborgere eller af undervisningsministeren i støttemæssig henseende ligestilles med danske statsborgere,
4. er studieaktive og
5. ikke får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset fra stipendium efter afsnit II i denne lov. Stk. 2. Er støttebetingelserne i øvrigt opfyldt, kan styrelsen give uddannelsesstøtte til den uddannelsessøgende fra begyndelsen af det førstkommende kvartal, der følger efter, at den uddannelsessøgende er fyldt 18 år. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om de i stk. 1 nævnte betingelser. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler om uddannelsesstøtten, herunder om udbetaling af støtte med dobbelt sats, til godkendte uddannelser, der omfatter lønnet praktik.

§ 7 a. Undervisningsministeren kan bestemme, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte efter ansøgning giver uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende til uddannelse i udlandet. Uddannelsen godkendes af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte som støtteberettigende. De uddannelsessøgende skal opfylde betingelserne i § 7, stk. 1, nr. 2-5, jf. stk. 2 og 3. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte betingelser for godkendelsen. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler om uddannelsesstøtten, herunder om støttetiden og slutlånsperioden.

Trangsbestemmelser m.v.

Trangsbestemmelser m.v.

§ 8. Den uddannelsessøgendes egenindkomst opgøres for hele støtteåret uanset støtteperiodens længde. Stk. 2. Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der henføres til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og aktieindkomst, der beskattes af personskattelovens § 8 a, stk. 2. Stk. 3. I egenindkomsten fradrages

1. stipendium efter afsnit I i denne lov,
2. overskud af danske ejendomme, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, og
3. tilskrevne renter af beløb, der er opsparet den 31. december 1993 på en uddannelseskonto efter lov om uddannelsesopsparing og ikke senere er hævet. Det opsparede beløb omfatter renter, der er tilskrevet senest den 31. december 1993.

§ 8 a. For at få maksimal uddannelsesstøtte må den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret ikke overstige et samlet beløb (fribeløbet), som svarer til 3.000 kr. pr. måned, jf. dog stk. 3 og 4 og § 9, stk. 4. Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte fribeløb forhøjes med:

1. 7.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori der er fravalgt stipendium og studielån.
2. 7.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende har været indskrevet ved en støtteberettigende uddannelse, men har haft orlov fra uddannelsen eller ikke har opfyldt støttebetingelsen i § 7, stk. 1, nr. 4.
3. 7.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende har været i ikke-støtteberettigende praktik.
4. 15.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende: a) ikke gennemgår en efter afsnit I i denne lov støtteberettigende uddannelse i Danmark eller i udlandet, b) ikke opfylder aldersbetingelsen efter § 7, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, c) gennemgår en støtteberettigende uddannelse, men ikke opfylder støttebetingelsen i § 7, stk. 1, nr. 3, d) får anden offentlig støtte, som tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. § 7, stk. 1, nr. 5, eller e) i støtteberettigende perioder ikke kan få stipendium og studielån, fordi støttetiden, jf. § 3, er forbrugt, og ikke får udbetalt slutlån. Stk. 3. Det efter stk. 1 og 2 beregnede fribeløb forhøjes med 14.100 kr. for hvert af den uddannelsessøgendes børn, som er under 18 år. Stk. 4. Det efter stk. 1-3 beregnede fribeløb forhøjes med et beløb svarende til det stipendium, der er modtaget indtil opnået kandidatniveau efter afsnit II i denne lov. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tillæg til fribeløbet efter stk. 1-3 for legater eller lignende, der gives med uddannelsesformål for øje, og for udbetalinger i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om erstatningsansvar, hvis sådanne beløb indgår i den personlige indkomst og kapitalindkomsten, jf. § 8, stk. 2. Stk. 6. Fribeløbet efter stk. 1-3 kan efter ansøgning forhøjes for uddannelsessøgende, der har indgået kontrakt med forsvaret om deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver i udlandet. Fribeløbet forhøjes efter dokumentation fra den uddannelsessøgende med følgende særlige indtægter, hvis de indgår i den personlige indkomst og kapitalindkomsten, jf. § 8, stk. 2:
5. Løn og tillæg, der er indtjent under ovennævnte særlige tjenester i udlandet.
6. Eventuel særlig godtgørelse og bonus, der udbetales eller frigøres samlet ved kontraktperiodens udløb.
7. Feriegodtgørelse af de ovenfor i nr. 1 og 2 nævnte indtægter. Stk. 7. Når den uddannelsessøgendes egenindkomst, jf. § 8, er højere end det beregnede fribeløb, nedsættes uddannelsesstøtten. Først nedsættes stipendium, herunder stipendium efter § 5, jf. dog § 9, stk. 4, dernæst studielån og slutlån med det overskydende beløb. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 9. Indtil udgangen af den måned, hvori en uddannelsessøgende, som er støtteberettiget efter § 2 a, fylder 19 år, beregnes stipendiet ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 9 a, på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for støtteåret, samt efter reglerne om den uddannelsessøgendes egenindkomst, jf. § 8 og § 8 a. Stk. 2. Forældrenes samlede indkomstgrundlag nedsættes med 17.800 kr. for hver af ansøgers søskende, der er under 18 år. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium, jf. dog § 8 og § 8 a, må forældrenes indkomstgrundlag efter stk. 1 og 2 ikke overstige 167.700 kr. Ved højere indkomstgrundlag nedsættes stipendiet og bortfalder ved et indkomstgrundlag på 400.000 kr. Stk. 4. Uddannelsessøgende, hvis stipendium nedsættes eller bortfalder efter reglerne i stk. 3, kan optage studielån med et beløb, der svarer til nedsættelsen, eller øge egenindkomsten med det nedsatte beløb. Studielånet reduceres med det beløb, egenindkomsten øges med ud over fribeløbet, jf. § 8 a. Stk. 5. Uddannelsessøgende, der er omfattet af stk. 1, skal ved ansøgning om uddannelsesstøtte oplyse forældrenes navn, adresse og personnummer. Afgivelse af oplysninger i øvrigt finder sted efter reglerne i § 22. Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal sammenlægges, om, hvilket indkomstgrundlag der skal anvendes, når indkomstgrundlaget ændres, om fravigelse af indkomstgrundlaget, når forældrenes indkomst er faldet væsentligt, om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb på Færøerne og i Grønland og om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.

§ 9 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 9, stk. 1, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2. Stk. 2. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1. Stk. 3. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1.

§ 11. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte udbetaler uddannelsesstøtte med foreløbige beløb, der endeligt fastsættes efter støtteårets udløb på grundlag af faktiske oplysninger om egenindkomst, studieforhold, anden offentlig støtte, bopælsstatus m.v. i støtteåret. Den foreløbige støttetildeling, der for den enkelte så vidt muligt skal svare til den uddannelsesstøtte, som tildeles endeligt efter støtteårets afslutning, sker på grundlag af de ved støttetildelingen foreliggende oplysninger. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Stk. 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan standse eller ændre udbetalingen af de foreløbige beløb, hvis der i løbet af støtteåret sker ændringer i forhold, der kan få væsentlig betydning for støttetildelingen. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Stk. 3. Foreløbige beløb, der er udbetalt for måneder, hvor den uddannelsessøgende ikke opfylder støttebetingelserne, kan kræves tilbagebetalt, før den endelige tildeling i henhold til § 12 finder sted. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 12. Tildeling af uddannelsesstøtte sker endeligt efter støtteårets afslutning. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom, herunder om opgørelsesmåden. Stk. 2. Udbetalte foreløbige beløb, der ikke endeligt kan tildeles som uddannelsesstøtte, jf. stk. 1, skal tilbagebetales. Stk. 3. Ved støtteårets afslutning skal den uddannelsessøgende, som har modtaget uddannelsesstøtte i det pågældende støtteår, meddele alle oplysninger, der er nødvendige for den endelige støttetildeling. Stk. 4. Opfylder den uddannelsessøgende ikke oplysningspligten efter stk. 3, kræves de udbetalte foreløbige beløb tilbagebetalt. Kravet kan dog frafaldes helt eller delvis, herunder hvis den uddannelsessøgende meddeler oplysningerne, og det fremgår, at beløbene kan tildeles efter stk. 1. Stk. 5. Beløb, der ved den endelige støttetildeling konstateres at være udbetalt for meget i et støtteår, jf. stk. 2 og stk. 4, tillægges 7 pct. Der tages ved beregningen ikke hensyn til, om beløbet helt eller delvis er tilbagebetalt. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tillægget.

§ 13. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetalingen efter § 11, stk. 3, og § 12, stk. 2 og 4, herunder om adgangen til afdragsvis tilbagebetaling. Det kan i disse regler fastsættes, at afdragsordningen bortfalder, såfremt den uddannelsessøgende trods påkrav udebliver med ydelser. Stk. 2. Beløb, der skal tilbagebetales, inklusive tillæg i medfør af § 12, stk. 5, forrentes fra den 1. i den måned, der følger 2 måneder efter kravets fremsættelse. Stk. 3. De til enhver tid skyldige beløb, herunder misligholdt gæld, forrentes med en årlig rente svarende til den, der følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives månedligt. Stk. 4. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan i tilfælde, hvor støttemodtageren er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse i henhold til lov om social pension, eftergive for meget udbetalt uddannelsesstøtte efter reglerne om eftergivelse af studiegæld i lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld. Kapitel 4 a Forrentning og tilbagebetaling af studielån og slutlån

§ 13 a. Studielån og slutlån, som er endeligt tildelt efter denne lov, jf. § 12, stk. 1, forrentes med virkning fra den 1. i måneden efter udbetalingstidspunktet, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt. I uddannelsesperioden forrentes gælden til enhver tid med årligt 4 pct. Derefter forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller procentfradrag, som fastsættes på finansloven for det pågældende år. Procenttillægget kan dog ikke overstige 1. Renten tilskrives månedligt. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesperioden, herunder om dens ophør og om låntagers pligt til at give meddelelse herom. Stk. 2. Den årlige rente på 4 pct., som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., kan ændres ved lov for den resterende del af uddannelsesperioden, såfremt udviklingen i renteniveauet taler herfor. Stk. 3. Tilbagebetaling af studielån og slutlån, herunder betaling af renter, skal normalt begynde 1 år efter udløbet af det støtteår, hvori uddannelsesperioden er ophørt. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetaling af studielån og slutlån. Stk. 4. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte udreder stempelafgiften for studielån og slutlån.

§ 14. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte administrerer i overensstemmelse med den tidligere uddannelsesstøttelovgivning statslån ydet i henhold til denne, jf. dog § 15, stk. 2 og 3. Stk. 2. Statslån, der er tildelt endeligt efter 1. august 1982, forrentes med virkning fra den 1. i måneden efter udbetalingstidspunktet. I uddannelsesperioden forrentes gælden til enhver tid med årligt 3 pct. under den til enhver tid fastsatte officielle diskonto. Derefter forrentes gælden til enhver tid med årligt 1 pct. over diskontoen. Renten tilskrives månedligt. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesperioden, herunder om dens ophør, og om låntagers pligt til at give meddelelse herom. Stk. 3. Tilbagebetalingen af statslån, herunder betaling af renter, skal normalt begynde 1 år efter udløbet af det støtteår, hvori uddannelsesperioden er ophørt. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetaling af statslån.

§ 16. Hypotekbanken administrerer statens garantiforpligtelse for studielån i pengeinstitutter, ydet i henhold til denne lov og den tidligere uddannelsesstøttelovgivning. Stk. 2. Garanti for studielån i pengeinstitutter omfatter ud over lånebeløbet de renter og omkostninger m.v., der følger af låneforholdet. Stk. 3. Garantien ophører senest 15 år efter det tidspunkt, hvor den uddannelsessøgende har afsluttet eller afbrudt uddannelsen, jf. § 17, stk. 1, nr. 1. Hypotekbanken kan forlænge garantien, når omstændighederne taler herfor.

§ 17. For studielån efter § 16 gælder følgende vilkår:

1. Tilbagebetalingen af det statsgaranterede lån inklusive renter og omkostninger m.v. skal normalt påbegyndes 1 år efter det tidspunkt, hvor låntageren afslutter eller afbryder sin uddannelse. Hvis låntageren senere påbegynder eller genoptager en uddannelse, udsættes tilbagebetalingen normalt fra dette tidspunkt.
2. Tilbagebetalingen skal ske med passende rater i forhold til gældens størrelse og inden for garantiperioden. Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om administrationen af garantierne, herunder om låntagers pligt til at give de oplysninger, der er nødvendige for tilbagebetaling af lån, og om ophør med udbetaling med statsgaranti.

§ 22. Uddannelsesstøtten administreres af en institution under Undervisningsministeriet, Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, der ledes af en direktør. Stk. 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger om den uddannelsesssøgende og dennes forældre, som er nødvendige for beregningen af uddannelsesstøtte og tilbagebetaling, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan hos offentlige myndigheder og private institutioner indhente oplysninger til brug ved afgørelse af, om en uddannelsessøgende er støtteberettiget efter § 2 a. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at indhente oplysningerne og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indhold og udformning af ansøgninger, lånedokumenter, om udbetaling af uddannelsesstøtte, om indbetaling til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, om, hvilke oplysninger der kan kræves skriftligt, samt om frister for ansøgninger, for indbetalinger og for meddelelser. Stk. 4. Den uddannelsessøgende skal oplyse navn, adresse og personnummer ved ansøgning om uddannelsesstøtte og ved henvendelse i øvrigt i en sag til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Stk. 5. Hypotekbanken kan hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder indhente oplysninger om låntager, som er nødvendige for at administrere krav efter §§ 13 b, 15, 16 og 19, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 23. De afgørelser, som Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan træffe i medfør af § 22, kan efter undervisningsministerens bestemmelse helt eller delvis henlægges til vedkommende uddannelsesinstitution, der ligeledes vil kunne indhente de i § 22, stk. 2, omhandlede oplysninger. Afgørelser, som uddannelsesinstitutionerne som følge heraf træffer, kan inden fire uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte af den, som afgørelsen vedrører. Stk. 2. Undervisningsministeren kan dog bestemme, at afgørelser, som træffes af uddannelsesinstitutioner i henhold til stk. 1, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at uddannelsesinstitutionen kan fastsætte nærmere regler om forlængelse af støttetiden efter § 3, stk. 4, nr. 2, og om studieaktivitet som betingelse for uddannelsesstøtte, jf. § 7, stk. 1, nr. 4. Stk. 4. De enkelte uddannelsesinstitutioner bistår i øvrigt Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte i forbindelse med tildelingen af uddannelsesstøtte. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 24 a. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte træffer den endelige administrative afgørelse om godkendelse af uddannelser i udlandet som støtteberettigende. Stk. 2. Undervisningsministeren kan nedsætte et nævn, der efter anmodning fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte fastlægger retningslinier for godkendelse af uddannelser i udlandet som støtteberettigende og i særlige tilfælde udtaler sig om godkendelse af enkelte uddannelser i udlandet som støtteberettigende. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om nævnets sammensætning og virke.

§ 25. Følgende afgørelser truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten:

1. grundlaget for tildeling og beregning af uddannelsesstøtte til en uddannelsessøgende.
2. En støttemodtagers tilbagebetaling af uddannelsesstøtte.
3. Eftergivelse af for meget udbetalt uddannelsesstøtte, jf. § 13, stk. 4. Stk. 2. Klage over en afgørelse skal indbringes for ankenævnet af den, afgørelsen vedrører, inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen. Ankenævnet kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelse af fristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig. Stk. 3. Klagen stiles til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten og sendes til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Hvis styrelsen fastholder afgørelsen, sendes klagen til ankenævnet med en udtalelse. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse. Stk. 4. Ankenævnet består af en formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive dommer, og to andre medlemmer. Undervisningsministeren beskikker medlemmerne for fire år. Genbeskikkelse kan finde sted. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte forretningsorden for ankenævnet.

Ikrafttrædelse m.v. af afsnit I

Ikrafttrædelse m.v. af afsnit I

§ 2. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1989. Bestemmelsen i § 1, nr. 3, om, at perioder med oppebåret uddannelsesydelse i medfør af lov om arbejdstilbud til ledige medregnes ved opgørelsen af støttetiden, har virkning for uddannelsessøgende, der påbegynder en uddannelse med uddannelsesydelse efter den 13. december 1988. ( 3) § 1, nr. 20-21, har første gang virkning for støtte udbetalt i støtteåret 1989-90. § 1, nr. 22, har virkning fra den 1. januar 1990. Stk. 2. Overgangsbestemmelserne i § 2, stk. 2-6, i lov nr. 192 af 29. marts 1988 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte ophæves og erstattes af bestemmelserne i stk. 3-7. Stk. 3. Ved opgørelse af støttetiden efter § 3, stk. 2, medregnes ikke perioder forud for den 1. august 1989. Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om støtteperiodens længde for uddannelsessøgende, der har påbegyndt en videregående uddannelse før den 1. august 1989, herunder om disses indplacering i støttesystemet efter reglerne i § 3. Stk. 5. (Udeladt) Stk. 6. (Udeladt) Stk. 7. (Udeladt) Lov nr. 394 af 7. juni 1989 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 2. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1990, § 1, nr. 1, 5, 7-15, 17, de i nr. 18 nævnte § 8 a, stk. 1-6, og nr. 19-28, har dog først virkning fra den 1. januar 1991. Dog fastsætter undervisningsministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 4 ( 4) og 16 ( 5). § 1, nr. 29 ( 6), har først virkning for støtte tildelt for tiden efter den 31. december 1990. For støtte tildelt for tiden før 1. januar 1991 finder de hidtil gældende regler i lovens § 13 anvendelse. Stk. 2. Lov om statens uddannelsesstøtte § 3 b, stk. 1, som indsættes ved nærværende lovs § 1, nr. 9, gælder ikke for uddannelsessøgende, der har begyndt deres første videregående uddannelse før den 15. marts 1988, eller som har begyndt den igangværende videregående uddannelse eller ungdomsuddannelse før 1. august 1990. ( 7) Stk. 3. (Udeladt) Stk. 4. (Udeladt) Lov nr. 386 af 13. juni 1990, hvis § 8 ændrer lov om statens uddannelsesstøtte, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 2. Stk. 1. Loven træder i kraft således:

1. Den 1. juli 1991 med virkning fra den 1. januar 1991: § 1, nr. 19, 22, 23, 24, 25, 27, 29, 33, 35, 36 og 38.
2. Den 1. januar 1992: § 1, nr. 1, 6, 10, 15, 18, 20, 21, 26, 28, 30, 37 ( 8) og 39.
3. Den 1. juli 1992: § 1, nr. 11, 16, 17 og 41.
4. Den 1. januar 1993: § 1, nr. 2, 3, 4, 5, 7, 8, 9, 12, 13, 14, 31, 32, 34 og 40. Bestemmelsen i § 1, nr. 5, om, at støttetiden forlænges med 6 måneder i tilfælde af fødsel, har virkning for fødsler, der finder sted den 1. januar 1993 og senere. Stk. 2. (Udeladt) Stk. 3. (Udeladt) Stk. 4. (Udeladt) Stk. 5. Indtil udgangen af den måned, hvori de uddannelsessøgende fylder 20 år, finder § 2, nr. 1, litra b, i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 25. juni 1990, ikke anvendelse på udeboende uddannelsessøgende, som ikke har afsluttet den første ungdomsuddannelse, og som den 1. juli 1992 eller senere første gang søger om uddannelsesstøtte. Undervisningsministeren fastsætter regler om, at aldersbetingelsen kan fraviges i særlige tilfælde, samt om, hvilke oplysninger ansøgeren skal give i forbindelse med ansøgning om stipendium med udeboendesats. Stk. 6. Uddannelsessøgende, der har påbegyndt den igangværende støtteberettigende uddannelse inden den 1. juli 1992, kan ud over stipendium og studielån fortsat få stipendium som tilskud til dækning af undervisningsafgift indtil denne uddannelses afslutning. Hvis uddannelsen gennemgås i udlandet, kan dette stipendium fortsat fås til uddannelsen indtil udløbet af den periode, hvori uddannelsen er godkendt som støtteberettigende efter de før den 1. juli 1992 gældende bestemmelser. Stk. 7. Udeboende uddannelsessøgende, som den 1. januar 1993 ikke har afsluttet den første ungdomsuddannelse, og som den 31. december 1992 ikke er fyldt 20 år, men ved seneste støtteudbetaling i 1992 har fået tildelt stipendium efter lov om statens uddannelsesstøtte med udeboendesats, får fra den 1. januar 1993 fortsat stipendium med denne sats til en den 1. januar 1993 igangværende uddannelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Stk. 8. Uddannelsessøgende, som har begyndt en støtteberettigende videregående uddannelse før den 1. august 1989, og som ikke i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 er eller bliver indplaceret i støttesystemet, anses for at have forbrugt enhver støttemulighed til en den 1. januar 1993 igangværende uddannelse. Ansøgning om indplacering skal indgives inden for de frister, som i henhold til § 22, stk. 3, i lov om statens uddannelsesstøtte fastsættes for indgivelse af ansøgning om støtte i støtteåret 1992. Undervisningsministeren fastsætter regler om, at den i 1. pkt. anførte frist for indplacering i klippekortsystemet, jf. 2. pkt., kan fraviges for uddannelsessøgende, som på grund af modtagelse af anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. § 7, stk. 1, nr. 5, i lov om statens uddannelsesstøtte, eller af andre særlige grunde har været afskåret fra at blive indplaceret i støttesystemet inden udløbet af den fastsatte frist. Undervisningsministeren fastsætter regler om støtteperiodens længde for de i 3. pkt. nævnte uddannelsessøgende ved disses indplacering i det § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem.

Stk. 9. Bestemmelsen i det i § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem om, at perioder med uddannelsesydelse i medfør af lov om arbejdstilbud til ledige fratrækkes ved opgørelsen af støttetiden, har kun virkning for uddannelsessøgende, som har begyndt eller begynder på en af bestemmelsen omfattet uddannelse med uddannelsesydelse efter den 13. december 1988. ( 9) Stk. 10. Når en uddannelsessøgende, som ikke i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 er eller bliver indplaceret i det hidtidige støttesystem, søger om støtte til en uddannelse efter den 31. december 1992, fratrækkes ved opgørelsen af støttetiden efter det i § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem ikke perioder forud for den 1. august 1989, hvori der er modtaget uddannelsesstøtte, jf. dog stk. 12. Stk. 11. Ved opgørelsen af støttetiden efter det i § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem fratrækkes ikke støttetid, som i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 er brugt efter det hidtil gældende støttesystem for ungdomsuddannelser. Tilsvarende gælder for perioder med uddannelsesydelse og fast revalideringsydelse, som er oppebåret til en ungdomsuddannelse før den 1. januar 1993. Stk. 12. Undervisningsministeren fastsætter regler om indplacering i perioden fra den 1. januar 1993 til den 31. december 1994 i det § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem af uddannelsessøgende, som i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 ikke er eller bliver indplaceret i det hidtil gældende støttesystem, som i perioden fra den 1. juli 1991 til den 31. december 1992 har været optaget på en støtteberettigende videregående uddannelse, der afbrydes inden den 1. januar 1993, og som i perioden fra den 1. januar 1993 til den 31. december 1994 genoptager den afbrudte uddannelse. Stk. 13. Undervisningsministeren fastsætter regler om indplacering i (overførsel til) det i § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem af uddannelsessøgende, som i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 er eller bliver indplaceret i det hidtil gældende støttesystem, samt om, hvorvidt uddannelsessøgende, som før den 1. januar 1993 har afbrudt eller er i gang med en støtteberettigende ungdomsuddannelse, kan få uddannelsesstøtte efter den i § 1, nr. 4, fastlagte bestemmelse. Stk. 14. Uddannelsessøgende, som har begyndt den første støtteberettigende videregående uddannelse før den 15. marts 1988, og som er eller bliver indplaceret i støttesystemet i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992, omfattes ikke ved indplacering i det i § 1, nr. 5, fastlagte nye støttesystem, jf. stk. 13, af bestemmelsen om forlænget støttetid på grund af forsinkelse. Stk. 15. Uddannelsessøgende, som har påbegyndt den første støtteberettigende videregående uddannelse før den 15. marts 1988, og som i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 er eller bliver indplaceret i det hidtil gældende støttesystem, jf. stk. 8 og 13, kan få udbetalt støtte med dobbelt sats, jf. § 3 a, stk. 2, i lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang der er opsparet månedlige støtterater efter den 1. august 1989. Stk. 16-18. (Udeladt) Lov nr. 951 af 27. december 1991 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 2. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994. Stk. 2. § 1, nr. 3 ( 10), har kun virkning for uddannelsessøgende, der efter den 1. juli 1993 begynder på en uddannelse, der kan gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, og som afbryder denne uddannelse. Stk. 3. Det ved § 1, nr. 4, indsatte § 3, stk. 9, og det ved § 1, nr. 5, affattede § 7, stk. 3, 2. pkt., træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Lov nr. 910 af 8. december 1993, hvis § 3 ændrer lov om statens uddannelsesstøtte, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1994. Stk. 2. § 1, nr. 22 og 23 ( 11), træder dog først i kraft den 1. januar 1996. Stk. 3. § 1, nr. 30 ( 12), træder dog først i kraft den 1. januar 1995 med virkning for afgørelser, der er truffet efter denne dato. Stk. 4. § 1, nr. 8, nr. 31, nr. 32 og nr. 33 ( 13), har virkning for fødsler og adoptioner, der finder sted den 1. april 1994 og senere. Stk. 5. § 1, nr. 15 og nr. 16 ( 14), har virkning fra den 1. januar 1994. I støtteåret 1993 indgår udbytteindkomst ikke i egenindkomsten, jf. § 8, stk. 2, i lov om statens uddannelsesstøtte. Stk. 6. § 1, nr. 21 og nr. 29, har virkning fra den 1. januar 1994. Stk. 7. Uddannelsessøgende, der er omfattet af overgangsbestemmelsen i § 2, stk. 8, 1. pkt., i lov nr. 412 af 6. juli 1991, kan uanset fristen i samme lovs § 2, stk. 8, 2. pkt., fra den 1. januar 1994 blive indplaceret i støttesystemet, hvis de senest den 1. november 1994 indsender ansøgning herom. De uddannelsessøgende kan søge om stipendium og studielån for månederne januar, februar, marts og april 1994, hvis de indsender ansøgning herom inden udgangen af maj måned 1994. Uddannelsessøgende kan få slutlån, selv om de ikke er eller bliver indplaceret i støttesystemet.

§ 26. Loven træder i kraft den 1. januar 1987 og har virkning fra den 1. august 1987. § 13, stk. 2, der også finder anvendelse på støtte ydet før 1. august 1987, træder i kraft ved undervisningsministerens bestemmelse herom ( 2). § 15, stk. 3 og 4, § 19, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, træder i kraft ved finansministerens bestemmelse herom. Stk. 2. Lov om Statens Uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 456 af 12. august 1982, ophæves. De hidtil gældende regler finder fortsat anvendelse på støtte, der ydes før 1. august 1987. Reglen i § 25, stk. 3, finder dog anvendelse på støtte ydet før 1. august 1987. Stk. 3. Afgørelser, der meddeles efter 1. januar 1987, er omfattet af fristerne i § 25, stk. 1 og 2.