TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forretningsorden for Alkoholpolitisk Kontaktudvalg

BEK nr 355 af 10/05/1994

DanmarkBekendtgørelse1994

§ 1

Kontaktudvalget holder møde mindst 2 gange årligt. Formanden indkalder til møde normalt med mindst 21 dages varsel.

§ 2

Formanden fastsætter dagsordenen ved indkaldelsen til mødet. Ønsker et medlem en sag optaget på dagsordenen for et møde, skal skriftlig meddelelse herom tilstilles sekretariatet senest 14 dage inden mødet. Endelig dagsorden udsendes i så fald senest 8 dage forud for mødet.

§ 3

Formanden, i formandens fravær den formanden bemyndiger hertil, leder mødet. Formanden afgør alle spørgsmål om forhandlingernes ledelse. Formanden formulerer de spørgsmål, om hvilke der i givet fald skal stemmes.

§ 4

Kontaktudvalget er beslutningsdygtigt, når formanden, i formandens fravær den formanden bemyndiger hertil, og mindst halvdelen af Kontaktudvalgets øvrige medlemmer er til stede. Stemme kan kun afgives af tilstedeværende medlemmmer. Rådet træffer beslutning ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

§ 5

Formanden kan indbyde andre end Kontaktudvalgets medlemmer til at deltage i et møde med henblik på sagernes oplysning og den sekretariatsmæssige betjening.

§ 6

Sundhedsministeriets departement varetager Kontaktudvalgets sekretariatsfunktioner.

§ 7

Sekretariatet udfærdiger referat af Kontaktudvalgets beslutninger. Ethvert medlem kan forlange at få sin afvigende mening tilført referatet. Referatet forelægges for formanden, inden det udsendes til medlemmernes godkendelse. Referatet betragtes som godkendt, såfremt der ikke er gjort indsigelse herimod inden 14 dage efter udsendelsen.

pre_paragraph I medfør af § 1, stk. 4 i lov nr. 97 af 9. februar 1994 om foranstaltninger mod alkoholmisbrug fastsættes følgende forretningsorden for Alkoholpolitisk Kontaktudvalg:


Sundhedsministeriet, den 10. maj 1994, den 10. maj 1994

/Torben Lund Mogens Jørgensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1994
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1994
Bekendtgørelse om forretningsorden for Alkoholpolitisk Kontaktudvalg | TheLawyer.sh