TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om offentlig personsøgning (ERMES)

DanmarkdocType.LOVH1994

Uddannelses- og Forskningsministeriet

LOV nr 371 af 18/05/1994 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

(Stk. 9)

§ 1. Ministeren for kommunikation og turisme kan meddele tilladelse til etablering og drift af et offentligt personsøgningsnet (ERMES-net) i konkurrence med Tele Danmark A/S' og Dansk MobilTelefon I/S' tilsvarende net. Stk. 2. Ministeren for kommunikation og turisme meddeler Tele Danmark A/S og Dansk MobilTelefon I/S tilladelser til at etablere og drive hver eet ERMES-net. Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 og 2 omfatter tillige udbudet af de til ERMES-nettet hørende tjenester. Stk. 4. Ministeren for kommunikation og turisme kan træffe beslutning om liberalisering af udbudet af de tjenester, som er nævnt i stk. 3. Stk. 5. Ministeren for kommunikation og turisme fastsætter de nærmere vilkår for tilladelser efter stk. 1 og 2. I vilkårene kan der fastsættes bestemmelser om blandt andet: geografisk og tidsmæssigt.

  1. Overholdelse af bestemmelser, der fastsættes af ministeren for kommunikation og turisme i medfør af EF/EU-retten.
  2. Overholdelse af vedtagelser truffet i det internationale samarbejde på telekommunikationsområdet.
  3. Vederlagsfri medvirken fra tilladelsesindehavernes side i internationale samarbejdsorganisationer samt i specifikationsarbejdet for ERMES-net og -tjenester.
  4. Takstprincipper og takstfastsættelse.
  5. Abonnementsvilkår, herunder vilkår for andre tjenesteudbyderes brug af ERMES-nettet.
  6. Overholdelse af konkurrence- og regnskabsmæssige forhold.
  7. Tjenestens udbygningsgrad, herunder
  8. Samarbejde med andre operatører.
  9. Frekvensmæssige forhold.
  10. Forstyrrelsesproblemer.
  11. Sikring og opretholdelse af samfundsvigtig telekommunikation under ekstraordinære forhold uden udgifter for staten. Stk. 6. Til tilladelse i henhold til stk. 1 kan endvidere knyttes vilkår, som indgår i det offentlige udbud, jf. § 3, eller som i øvrigt er fastsat i forbindelse med udvælgelsen af tilladelsesindehaver på grundlag af det offentlige udbud, jf. § 3. Stk. 7. Til tilladelse i henhold til stk. 2 kan ministeren for kommunikation og turisme knytte vilkår af samme art, som måtte blive fastsat i henhold til stk. 6. Stk. 8. Ved udløbet af de 5-års-perioder, der er nævnt i § 2, stk. 4, dog første gang pr. 1. marts 2002, kan ministeren for kommunikation og turisme ændre tilladelsen, herunder vilkår knyttet hertil. Stk. 9. Tilladelserne er unddraget retsforfølgning og kan kun overdrages direkte eller indirekte til andre med samtykke fra ministeren for kommunikation og turisme.
regnskab
§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Ministeren for kommunikation og turisme kan tilbagekalde en tilladelse, hvis tilladelsesindehaveren træder i betalingsstandsning eller likvidation eller kommer under konkurs. Stk. 2. Hvis vilkår fastsat i medfør af § 1, stk. 5-7, ikke overholdes, eller hvis tilladelsen overdrages i strid med § 1, stk. 8, kan ministeren for kommunikation og turisme tilbagekalde tilladelsen. Stk. 3. Ministeren for kommunikation og turisme kan pålægge en tilladelsesindehaver dagbøder med henblik på at fremtvinge, at tilladelsesindehaveren opfylder vilkår fastsat i medfør af § 1, stk. 5-7. Tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis dagbøderne ikke betales. Der er udpantningsret for beløbene. Stk. 4. Tilladelsen kan tilbagekaldes pr. 1. marts 2002 med eet års varsel. Hvis tilladelsen ikke tilbagekaldes pr. 1. marts 2002, løber den uden ansøgning videre i perioder på 5 år. Ved udløbet af hver af disse 5-års-perioder kan tilladelsen tilbagekaldes med eet års varsel. Tilladelsen kan i øvrigt tilbagekaldes, hvis ministeren for kommunikation og turisme skønner det nødvendigt.

opsigelse
§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Ministeren for kommunikation og turisme meddeler tilladelse i medfør af § 1, stk. 1, på grundlag af en udvælgelse, som finder sted efter et offentligt udbud. Stk. 2. Ministeren for kommunikation og turisme fastsætter de nærmere vilkår for det offentlige udbud, som er nævnt i stk. 1. Stk. 3. Hvis en tilladelse givet i medfør af § 1, stk. 1 eller 2, opgives af tilladelsesindehaveren eller tilbagekaldes af ministeren for kommunikation og turisme, kan en ny tilladelse meddeles efter § 1.

§ 4

§ 4. Ministeren for kommunikation og turisme fastsætter nærmere vilkår med henblik på en effektiv udnyttelse af radiofrekvensspektret, herunder overholdelse af relevante tekniske bestemmelser, i forbindelse med udstedelse af tilladelse i henhold til lov om radiokommunikation til anlæg og drift af de radioanlæg, som er nødvendige for nettet.

§ 5

§ 5. Telekommunikationsanlæg, som etableres af indehaveren af en tilladelse udstedt i medfør af § 1, vil i henseende til anvendelsen af lov nr. 96 af 31. marts 1965 om ekspropriationer under Ministeriet for Offentlige Arbejder være at sidestille med telekommunikationsanlæg, der udføres af staten eller et koncessioneret selskab, jf. § 1, stk. 1, litra d, i nævnte lov.

selskab
§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Ministeren for kommunikation og turisme fører tilsyn med overholdelsen af tilladelserne og de heri fastsatte vilkår. Stk. 2. Ministeren for kommunikation og turisme kan med bindende virkning for tilladelsesindehaverne afgøre klager over tilladelsesindehavernes forhold på ERMES-området over for det offentlige eller over for private, jf. dog § 8.

§ 7

§ 7. Ministeren for kommunikation og turisme kan beslutte, at det tilsyn, som er nævnt i § 6, stk. 1, samt ministerens øvrige beføjelser i henhold til loven, helt eller delvis skal varetages af Telestyrelsen.

§ 8

(Stk. 4)

§ 8. Følgende afgørelser truffet af Telestyrelsen kan påklages til det Telenævn, der er nedsat i medfør af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet:

  1. Afgørelser truffet i forbindelse med klager over tilladelsesindehavernes regninger for ydelser på ERMES-området.
  2. Afgørelser truffet i forbindelse med klager over tilladelsesindehavernes ydelser på ERMES-området leveret i henhold til gældende abonnementsvilkår. Stk. 2. Afgørelser truffet af Telenævnet efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. For Telenævnets virksomhed og dets behandling af sager, der påklages i medfør af stk. 1, gælder de regler om Telenævnet, der er fastsat i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet. Stk. 4. Ministeren for kommunikation og turisme kan fastsætte bestemmelser om opkrævning af gebyr for sager, der behandles ved Telenævnet.
§ 9

§ 9. Ministeren for kommunikation og turisme kan fastsætte gebyrer, der opkræves hos tilladelsesindehaverne, til dækning af de udgifter, som er forbundet med administrationen m.v. af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør af denne.

§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Ministeren for kommunikation og turisme kan pålægge tilladelsesindehaverne samt disses ansatte at hemmeligholde al kommunikation via nettet såvel som navne på brugerne af nettet. Stk. 2. Bestemmelserne i borgerlig straffelovs § 152 og §§ 152 d-152 f finder tilsvarende anvendelse for den, der er eller har været beskæftiget hos en tilladelsesindehaver eller i en tilladelsesindehavers datterselskaber.

selskab
§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Med bøde straffes den, der overtræder vilkår, der er fastsat i en tilladelse i henhold til § 1, stk. 5-7. Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

selskab
§ 12

(Stk. 3)

§ 12. I tilfælde omfattet af § 11 kan ministeren for kommunikation og turisme eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive over for den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig villig til inden for en nærmere angiven frist, der efter skriftlig begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

leje
§ 13

§ 13. Loven træder i kraft den 1. juni 1994.

§ 14

§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet på Christiansborg Slot, den 18. maj 1994, den 18. maj 1994 Kronprins /FREDERIK Helge Mortensen/

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1994
Ikrafttrædelsesdato
6. juni 2002