TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet) samt ændring af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet

DanmarkLov1994

Digitaliseringsministeriet

LOV nr 372 af 18/05/1994 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

§ 1. I lov nr. 744 af 14. november 1990 om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet) foretages følgende ændringer: 1. I § 1, stk. 4, indsættes efter nr. 5 som nyt nr. 6: »6) Overholdelse af konkurrence- og regnskabsmæssige forhold.« Nr. 6-10 bliver herefter nr. 7-11. 2. Efter § 1 indsættes: »§ 1 a. Ministeren for kommunikation og turisme kan træffe beslutning om liberalisering af udbudet af de tjenester, som er nævnt i § 1, stk. 3. Stk. 2. En beslutning om liberalisering, jf. stk. 1, kan tidligst få virkning fra 1. marts 1997, medmindre tilladelsesindehavernes samtykke hertil foreligger.« 3. § 2, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Ministeren for kommunikation og turisme kan pålægge en tilladelsesindehaver dagbøder med henblik på at fremtvinge, at tilladelsesindehaveren opfylder vilkår fastsat i medfør af § 1, stk. 4-6. Der er udpantningsret for beløbene.« 4. I § 2, stk. 4, udgår »bod eller«. 5. Efter § 5 indsættes: »§ 5 a. Ministeren for kommunikation og turisme fører tilsyn med overholdelsen af tilladelserne og de heri fastsatte vilkår. Stk. 2. Ministeren for kommunikation og turisme kan med bindende virkning for tilladelsesindehaverne afgøre klager over tilladelsesindehavernes forhold på GSM-området over for det offentlige eller over for private, jf. dog § 5 c. § 5 b. Ministeren for kommunikation og turisme kan beslutte, at det tilsyn, som er nævnt i § 5 a, stk. 1, samt ministerens øvrige beføjelser i henhold til loven helt eller delvis skal varetages af Telestyrelsen. § 5 c. Følgende afgørelser truffet af Telestyrelsen kan påklages til det Telenævn, der er nedsat i medfør af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet: Stk. 2. Afgørelser truffet af Telenævnet efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. For Telenævnets virksomhed og dets behandling af sager, der påklages i medfør af stk. 1, gælder de regler om Telenævnet, der er fastsat i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet. Stk. 4. Ministeren for kommunikation og turisme kan fastsætte bestemmelser om opkrævning af gebyrer for sager, der behandles ved Telenævnet.« 6. Efter § 7 indsættes: »§ 7 a. Med bøde straffes den, der overtræder vilkår, der er fastsat i en tilladelse i henhold til § 1, stk. 4-6. Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. § 7 b. I tilfælde omfattet af § 7 a kan ministeren for kommunikation og turisme eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive over for den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig villig til inden for en nærmere angiven frist, der efter skriftlig begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.«

selskabregnskableje
§ 2

§ 2. I lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 398 af 13. maj 1992, som senest ændret ved lov nr. 154 af 8. marts 1994, foretages følgende ændring: 1. Efter § 2, stk. 4, nr. 8, indsættes som nr. 9: »9) Overholdelse af konkurrence- og regnskabsmæssige forhold.« 2. § 9 affattes således: »§ 9. Uanset bestemmelsen i § 8 kan ministeren for kommunikation og turisme tilbagekalde koncessionen, hvis de heri fastsatte vilkår overtrædes, eller hvis de påbud, der er givet i medfør af koncessionen, ikke efterleves. Stk. 2. Ministeren for kommunikation og turisme kan pålægge koncessionshaveren dagbøder med henblik på at fremtvinge, at koncessionshaver efterlever påbud givet i medfør af koncessionen.« 3. Efter § 10 indsættes: »§ 10 a. Med bøde straffes den, der overtræder vilkår, der er fastsat i koncessionen i henhold til § 2, stk. 4. Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. § 10 b. I tilfælde omfattet af § 10 a kan ministeren for kommunikation og turisme eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive over for den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig villig til inden for en nærmere angiven frist, der efter skriftlig begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.«

selskabregnskableje
§ 3

§ 3. Loven træder i kraft den 1. juni 1994. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet på Christiansborg Slot, den 18. maj 1994, den 18. maj 1994 Kronprins Givet på Christiansborg Slot, den 18. maj 1994 Under Vor Kongelige Hånd og Segl I Dronningens Navn: FREDERIK Kronprins / Helge Mortensen /FREDERIK Helge Mortensen/

Metadata

Type
Lov
År
1994
Ikrafttrædelsesdato
3. december 2001