Bekendtgørelse om privat byfornyelse
BEK nr 38 af 20/01/1994
§ 1
Bekendtgørelsen finder anvendelse i forbindelse med gennemførelse af forbedringsarbejder med hertil knyttede nødvendige følgearbejder i:
- private udlejningsejendomme, omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om privat byfornyelse, hvor der i henhold til lov om privat byfornyelse er registreret en indgået aftale mellem udlejer og lejerne senest den 31. december 1995,
- private udlejningsejendomme, omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2-4, i lov om privat byfornyelse, hvor der i henhold til lov om privat byfornyelse er ansøgt om tilsagn om tilskud senest den 31. december 1995,
- ejendomme ejet af almennyttige boligselskaber, omfattet af § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om privat byfornyelse, hvor der i henhold til lov om privat byfornyelse er ansøgt om tilsagn om tilskud senest den 31. december 1995, og
- ejendomme ejet af private andelsboligforeninger, omfattet af § 2, stk. 2, nr. 6, i lov om privat byfornyelse, hvor der i henhold til lov om privat byfornyelse er ansøgt om tilsagn om tilskud senest den 31. december 1995.
§ 2
Følgende forbedringsarbejder iværksat i medfør af lov om privat byfornyelse er omfattet af bekendtgørelsens bestemmelser:
- Nyinstallation af eller fornyelse af eksisterende varmeforsyningsanlæg og elinstallationer.
- Nyinstallation af eller fornyelse af eksisterende sanitære installationer.
- Installation af elevator og andre handicapforanstaltninger.
- Nyetablering af eller forbedring af eksisterende altaner.
- Forbedring af de enkelte boliger, herunder ud skiftning af bestående køkken.
- Renovering af tag.
- Renovering af fælles adgangsarealer.
- Renovering af facader.
- Rumopdeling og opsætning af etageadskillelse.
- Opdeling og sammenlægning af beboelseslejligheder.
- Energibesparende foranstaltninger i ejendommen, herunder isolering af tag og lofter, gulve og mure samt udskiftning af vinduer og andre lysåbninger.
- Ressourcebesparende og bygningsøkologiske foranstaltninger med henblik på individuel begrænsning af el, vand- og gasforbrug.
- Nødvendige følgearbejder til ovenstående forbedringsarbejder.
Ved de i stk. 1, nr. 13, nævnte nødvendige følgearbejder forstås retablering og udbedring i direkte tilknytning til de omhandlede forbedringsarbejder.
Ved sammenlægning af beboelseslejligheder, jf. stk. 1, nr. 10, er det en betingelse, at den ene beboelseslejlighed på sammenlægningstidspunktet lovligt, jf. reglerne i kapitel VII i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, er ubeboet og uudlejet.
Arbejder uden for det grundareal, hvorpå bygningen er beliggende, er ikke omfattet af stk. 1.
Private udlejningsejendomme
Private udlejningsejendomme
§ 3
Aftale om forbedringsarbejder med hertil knyttede nødvendige følgearbejder efter lov om privat byfornyelse kan alene indgås mellem udlejer og lejere af lejligheder, der helt eller delvis anvendes til beboelse, og lejere af enkeltværelser, som ikke er en del af udlejers beboelseslejlighed eller ikke er en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejer bebor.
I ejendomme med 12 beboelseslejemål eller derunder skal aftalen med udlejer tiltrædes af mindst 75 pct. af de lejere, der bebor ejendommen. I ejendomme med mere end 12 beboelseslejemål skal aftalen med udlejer tiltrædes af mindst 60 pct. af de lejere, der bebor ejendommen. Aftalen skal være indgået skriftligt.
Uanset bestemmelsen i stk. 2, kan aftale om forbedringsarbejder med hertil knyttede nødvendige følgearbejder, som er omfattet af § 6, stk. 1, 1. pkt., i lov om privat byfornyelse, og som den lejer, der har indgået aftalen, ikke har afvist, iværksættes for denne lejer. Det er dog en betingelse, at samtlige beboelseslejere har fået mulighed for skriftligt at acceptere gennemførelse af de pågældende arbejder i deres lejemål.
§ 4
Udlejer og et flertal af lejerne skal i fællesskab udpege en byggesagsrådgiver, der er omfattet af en sædvanlig rådgiverforsikring og som opfylder de i § 13 i i lov om privat byfornyelse angivne habilitetskrav. Byggesagsrådgiveren skal udarbejde en skriftlig erklæring om:
- at de påtænkte forbedringsarbejder med hertil knyttede nødvendige følgearbejder er omfattet af positivlisten i § 2, og
- de lejemæssige konsekvenser for det enkelte lejemål i såvel huslejeoptrapningsperioden som senere som følge af gennemførelse af det samlede projekt. Erklæringen skal indeholde oplysning om lejeforhøjelsen såvel inklusiv som eksklusiv det tilskud, der kan opnås, jf. § 19.
De i stk. 1, 1. pkt., nr. 1-2, nævnte erklæringer, skal, senest ved udlejers meddelelse om aftalens indgåelse er kommet frem til lejerne, ligeledes udleveres til de beboelseslejere, der ikke skriftligt har accepteret arbejdernes gennemførelse.
§ 5
Udlejer kan i forbindelse med gennemførelse af privat byfornyelse antage konsulentbistand. Tilsvarende kan et flertal af lejerne i forbindelse med gennemførelse af privat byfornyelse antage konsulentbistand.
Udgiften til udlejers og lejers konsulentbistand, jf. stk. 3, indgår som en del af de aftalte og dokumenterede udgifter, der danner grundlag for beregning af lejeforhøjelsen, jf. § 5, stk. 1, i lov om privat byfornyelse.
Dokumenterede udgifter til henholdsvis udlejers og lejers konsulentbistand kan højst indgå i de i § 5, stk. 1, i lov om privat byfornyelse, og de i § 51, stk. 4, i lov om leje, nævnte udgifter, med følgende beløb pr. lejemål:
- De første 5 lejemål kr. 1.000 pr. lejemål,
- De derpå følgende 5 lejemål kr. 750 pr. lejemål, og
- De resterende lejemål kr. 500 pr. lejemål.
§ 6
I ejendomme, hvor lejerne har valgt beboerrepræsentanter, jf. § 64 i lov om leje, skal udlejer inddrage disse i forbindelse med gennemførelsen af projektet. Beboerrepræsentanterne skal inddrages i projektet, forinden ejendommens øvrige lejere inddrages.
§ 7
For lejemål, som er ombygget efter lov om privat byfornyelse, og hvor lejeforhøjelse er beregnet efter samme lov, skal det udtrykkeligt oplyses i lejeaftalen, at lejemålet er ombygget i henhold til lov om privat byfornyelse, jf. § 4 a i lov om leje. Såfremt der ydes tilskud til nedsættelse af lejeforhøjelsen for lejemålet, jf. § 19, skal det udtrykkeligt oplyses i lejeaftalen, med hvilket beløb tilskud ydes for de enkelte betalingsterminer i hele tilskudsperioden.
Har udlejeren helt eller delvis undladt at give de i stk. 1 omtalte oplysninger, kan der, indtil de pågældende oplysninger bliver givet, ikke opkræves lejeforhøjelse efter de særlige regler i lov om privat byfornyelse. Er lejeforhøjelse opkrævet, uanset at oplysningerne ikke er givet, kan lejeren kræve lejeforhøjelsen tilbagebetalt. § 6, stk. 3, 2. og 3. pkt., i lov om leje finder tilsvarende anvendelse. Vetoret
§ 8
En lejer af et beboelseslejemål kan senest 6 uger efter, at udlejers meddelelse om aftalens indgåelse er kommet frem til lejeren, afvise gennemførelsen af arbejder, der alene vedrører det pågældende lejemål.
En lejer kan dog ikke modsætte sig gennemførelsen af arbejder, der er af almen betydning for boligens eller ejendommens forbedring.
Arbejder af almen betydning for boligens eller ejendommens forbedring omfatter: Erstatningsbolig
- Arbejder, som sikrer, at boligen eller ejendommen har sædvanlig tidssvarende opvarmningsmulighed, og energibesparende foranstaltninger.
- Arbejder, som afhjælper sundheds- og brandfare.
- Arbejder, som sikrer boligens eller ejendommens senere forbedring, herunder foranstaltninger, der omfatter installation af basisinstallationer som ventilationskanaler, elinstallationer eller rørgennemføringer til varmt eller koldt vand samt gennemføringer af faldstammer med eventuelle grene.
§ 9
En lejer, som ikke skriftligt har accepteret forbedringsarbejdernes gennemførelse, og som ikke ønsker at blive boende i ejendommen efter arbejdernes gennemførelse, kan senest 6 uger efter, at udlejers meddelelse om aftalens indgåelse er kommet frem til lejeren, kræve at få anvist en passende erstatningsbolig inden arbejdernes iværksættelse, såfremt gennemførelsen af privat byfornyelse vil medføre en lejeforhøjelse uden fradrag af tilskud, der sammen med lejeforhøjelser for forbedringer gennemført i de sidste 3 år vil udgøre mere end 80 kr. pr. kvm. bruttoetageareal.
En erstatningsbolig anses for passende, hvis den har mindst samme størrelse, kvalitet, udstyr og beliggenhed som den hidtidige bolig og en beregnet nettoboligudgift, der ikke væsentligt overstiger den hidtidige, betalte nettoboligudgift.
Ved passende beliggenhed forstås, at erstatningsboligen fortrinsvis skal være beliggende i samme bykvarter eller minimum inden for kommunens grænser. Såfremt lejer og udlejer er enige herom, kan erstatningsbolig anvises i en anden kommune. Lejeforhøjelse
§ 10
Lejeforhøjelser for aftalte arbejder omfattet af § 2 kan alene gennemføres i lejligheder, der helt eller delvis anvendes til beboelse, og i enkeltværelser, som ikke er en del af udlejers beboelseslejlighed eller ikke er en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejer bebor.
En udlejer kan efter forbedringsarbejdernes gennemførelse ikke forlange en større lejeforhøjelse end aftalt på grundlag af byggesagsrådgiverens erklæring, jf. § 4.
Udlejer kan højst opkræve en lejeforhøjelse som beregnet i overensstemmelse med § 5, stk. 1-3, i lov om privat byfornyelse med fradrag af det tilskud, der kan opnås, jf. § 19.
I ejendomme, hvor ejeren opnår fritagelse for afgift efter § 3 b i lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., kan udlejer højst opkræve en lejeforhøjelse, der i 8 år udgør 85 pct. af lejeforhøjelsen beregnet i overensstemmelse med § 5, stk. 1-3, i lov om privat byfornyelse med fradrag af det tilskud, der kan opnås, jf. § 19. Lejen forhøjes herefter hvert år i 3 år med 5 pct. af den aftalte lejeforhøjelse uden tilskud.
§ 11
Lejeforhøjelse for det enkelte lejemål beregnes på grundlag af de aftalte og dokumenterede udgifter, som er en følge af de arbejder, der er gennemført i det pågældende lejemål. Lejeforhøjelse som følge af gennemførte arbejder, der vedrører hele ejendommen, skal fordeles forholdsmæssigt efter lejemålenes bruttoetageareal.
Kravet om lejeforhøjelse skal indeholde oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse mod lejeforhøjelsen og om fristen herfor.
Lejeforhøjelse skal ske med 3 måneders varsel, såfremt andet ikke er aftalt. Lejeforhøjelsen kan dog tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor de aftalte arbejder er gennemført.
§ 12
I ejendomme, der indeholder såvel lejemål, der helt eller delvis anvendes til beboelse, som lejemål, der udelukkende anvendes til andet end beboelse, skal der ske en forholdsmæssig fordeling af udgifter, som vedrører både lejemål, der helt eller delvis anvendes til beboelse og lejemål, der udelukkende anvendes til andet end beboelse. Den forholdsmæssige fordeling skal ske i forhold til de respektive lejemåls andel af det samlede bruttoetageareal.
I ejendomme omfattet af § 2, stk. 4, i lov om privat byfornyelse, skal der ske en tilsvarende fordeling som i stk. 1 mellem udgifter, som vedrører både lejemål og ejerboliger.
Ved opgørelsen af ejendommens bruttoetageareal anvendes Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 311 af 27. juni 1983 om beregning af arealet af boliger og erhvervslokaler.
§ 13
Har udlejer og lejer aftalt, at beløb afsat efter §§ 18, 18 a og 18 b i lov om midlertidig regulering af boligforholdene eller efter §§ 22 og 63 a i lov om leje eller henlæggelser til fornyelse efter § 8 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene eller støtte efter anden lovgivning helt eller delvis skal indgå i finansieringen af forbedringsarbejderne, indgår beløbet ikke i de udgifter, der kan danne grundlag for lejeforhøjelse.
§ 14
Såfremt der ikke inden 12 måneder efter, at lejeren har fremsat krav herom, er anvist en passende erstatningsbolig, kan kravet om lejeforhøjelse som følge af gennemførelse af forbedringsarbejder med hertil knyttede nødvendige følgearbejder efter lov om privat byfornyelse ikke gennemføres i den bolig, hvori den lejer, som har fremsat kravet om erstatningsbolig, bor. Ved genudlejning vil udlejer dog kunne kræve en lejefastsættelse i overensstemmelse med § 11, stk. 1, 2. pkt., i lov om privat byfornyelse.
§ 15
Såfremt lejeren af et beboelseslejemål har afvist gennemførelse af arbejder, der alene vedrører det pågældende lejemål, og såfremt udlejer, efter sag herom er indbragt, jf. § 6, stk. 2, 1.-2. pkt., i lov om privat byfornyelse, ikke gives medhold, kan lejeforhøjelse for de af udlejer gennemførte arbejder i den omhandlede bolig ikke gennemføres over for den lejer, der har afvist arbejdernes gennemførelse. Ved genudlejning vil udlejer dog kunne kræve en lejefastsættelse i overensstemmelse med § 11, stk. 1, 2. pkt., i lov om privat byfornyelse.
§ 16
Efter forbedringsarbejdernes gennemførelse skal lejerne, og i ejendomme, hvor der er valgt beboerrepræsentanter, jf. § 64 i lov om leje, tillige beboerrepræsentanterne have forelagt regnskab for ombygningsprojektet. Tilsagn om tilskud og reservation
§ 17
Bygge- og Boligstyrelsen kan inden for den årlige ramme, jf. § 62, meddele tilsagn om tilskud til gennemførelse af privat byfornyelse i private udlejningsejendomme.
Registrering af den mellem udlejer og lejerne skriftligt indgåede aftale samt ansøgning om tilsagn om tilskud indsendes til Bygge- og Boligstyrelsen på et af Bygge- og Boligstyrelsen udfærdiget skema. Registreringen skal indeholde en erklæring afgivet af den i § 4, stk. 1, 1. pkt., nævnte byggesagsrådgiver om, at de påtænkte arbejder er omfattet af positivlisten i § 2. Registreringen skal ske i Bygge- og Boligstyrelsen senest 6 uger efter, at aftalen er indgået.
§ 18
Ansøgning om reservation af investeringsramme til et planlagt projekt kan ske, forinden skriftlig aftale mellem udlejer og lejere er indgået. Ansøgning skal indsendes på et af Bygge- og Boligstyrelsen udfærdiget skema.
En reservation efter stk. 1 bortfalder, hvis ansøgning om tilsagn om tilskud, jf. § 17, stk. 2, ikke er indsendt senest 9 måneder efter, at reservation er meddelt af Bygge- og Boligstyrelsen. Beregning af tilskud
§ 19
Tilskuddet til arbejder omfattet af lov om privat byfornyelse udgør i 8 år 40 pct. af den aftalte lejeforhøjelse uden tilskud, jf. § 10, stk. 3, for de i henhold til loven gennemførte arbejder, jf. dog stk. 2. Herefter nedsættes tilskuddet i hvert af de følgende 8 år med 5 pct. af den aftalte lejeforhøjelse uden tilskud.
Tilskud til ejere af ejendomme, der opnår fritagelse for afgift efter § 3 b i lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., udgør i 11 år 25 pct., af den aftalte lejeforhøjelse uden tilskud, jf. § 10, stk. 4, for de i henhold til lov om privat byfornyelse gennemførte arbejder. Herefter nedsættes tilskuddet hvert af de følgende 5 år med 5 pct. af den aftalte lejeforhøjelse uden tilskud.
Tilskuddet kan højst udgøre 10.000 kr. årligt pr. bolig. Tilskud, der udgør mindre end 200 kr. pr. aftale pr. betalingstermin, udbetales ikke.
Forhøjelse af lejen som nævnt i stk. 1 og 2 kan ske alene ved udlejers skriftlige meddelelse herom til lejerne. Udbetaling af tilskud
§ 20
Ansøgning om udbetaling af tilskud kan tidligst indsendes til Bygge- og Boligstyrelsen efter udløbet af den i § 12 i lov om privat byfornyelse nævnte frist. Ansøgningen skal indsendes på et af Bygge- og Boligstyrelsen udfærdiget skema.
Ansøgningen skal indeholde oplysning om de dokumenterede udgifter og skal attesteres af en registreret eller statsautoriseret revisor eller af Kommunernes Revisionsafdeling.
§ 21
Tilskuddet ydes med virkning fra datoen for den aftalte lejeforhøjelses ikrafttræden. Udbetalingen sker kvartalsvis bagud til en af ejendommens ejer anvist konto i et pengeinstitut.
Tilskuddet udbetales første gang ved udgangen af det første hele kvartal, efter at ansøgning om udbetaling modtages i Bygge- og Boligstyrelsen.
Nedsættelse af tilskuddet, jf. § 19, stk. 1, 2. pkt., sker hvert år med virkning fra samme dato som den aftalte lejeforhøjelses ikrafttræden.
§ 22
Såfremt der i medfør af § 12 i lov om privat byfornyelse er klaget over udlejers krav om lejeforhøjelse, udbetales tilskuddet a conto. Når kravet om lejeforhøjelse er endeligt afgjort, reguleres tilskuddet i overensstemmelse hermed.
Udlejer har i forbindelse med ansøgning om udbetaling af tilskud pligt til at oplyse, om der i medfør af § 12 i lov om privat byfornyelse er klaget over udlejers krav om lejeforhøjelse. Når kravet om lejeforhøjelse er endeligt afgjort, har udlejer ligeledes pligt til straks at underrette Bygge- og Boligstyrelsen om afgørelsen.
§ 23
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning varetager udbetalingen.
Såfremt der efter indsendelse af ansøgning om udbetaling af tilskud sker ejerskifte, har ejeren pligt til straks at meddele dette til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
Udbetaling af tilskud sker med frigørende virkning til den, som på udbetalingstidspunktet er registreret som ejendommens ejer i Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Bortfald af tilskud
§ 24
Såfremt beboelseslejemålet efter indsendelse af ansøgning om udbetaling af tilskud ændrer status til ejerbolig eller ændrer anvendelse til andet end beboelse eller nedrives, bortfalder retten til tilskud efter lov om privat byfornyelse med virkning fra ændrings- eller nedrivningstidspunktet.
I tilfælde af statusændring, jf. stk. 1, har udlejer pligt til straks at meddele dette til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
For meget modtaget tilskud skal tilbagebetales.
Private udlejningsejendomme
Private udlejningsejendomme
§ 25
I ejendomme omfattet af § 1, nr. 2, træffer udlejer beslutning om gennemførelse af forbedringsarbejder med hertil knyttede nødvendige følgearbejder.
§ 26
Inden iværksættelsen af forbedringsarbejderne skal udlejer anmode huslejenævnet om at træffe en afgørelse om størrelsen af den leje, der lovligt vil kunne opkræves inden iværksættelsen, jf. § 25 b, stk. 1 og 2 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. I kommuner, hvor bestemmelserne i kapitel II-V i lov om midlertidig regulering af boligforholdene ikke finder anvendelse, skal udlejer anmode byfornyelsesnævnet om den i 1. pkt. nævnte afgørelse, jf. § 59 b, stk. 1 og 2, i lov om leje.
Nævnet kan kun træffe afgørelse efter stk. 1, såfremt der er foretaget reservation af investeringsramme, jf. § 32. Nævnet kan forlange de oplysninger forelagt, som er nødvendige for sagens behandling, herunder dokumentation for, at der er reserveret investeringsramme efter lov om privat byfornyelse.
§ 27
Efter gennemførelsen af forbedringsarbejderne skal udlejer anmode huslejenævnet om efter § 25 b, stk. 3, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene at afgøre, om udgifterne står i rimeligt forhold til den opnåede kvalitet, om de udførte arbejder er omfattet af positivlisten i § 2, samt om den af udlejeren beregnede lejeforhøjelse er i overensstemmelse med bestemmelsen i § 5 a i lov om privat byfornyelse. I kommuner, hvor bestemmelserne i kapitel II-V i lov om midlertidig regulering af boligforholdene ikke finder anvendelse, skal udlejer anmode byfornyelsesnævnet om den i 1. pkt. nævnte afgørelse, jf. § 59 b, stk. 1 og 2, i lov om leje. Lejefastsættelse
§ 28
Udlejer kan højst fastsætte en leje, som er beregnet i overensstemmelse med § 5 a, stk. 1-2, i lov om privat byfornyelse med fradrag af det tilskud, der kan opnås, jf. § 33.
§ 13 finder tilsvarende anvendelse.
§ 29
Lejefastsættelsen for det enkelte lejemål sker på grundlag af de dokumenterede udgifter, som er en følge af de arbejder, der er gennemført i det pågældende lejemål. Den fastsatte leje som følge af gennemførte arbejder, der vedrører hele ejendommen, skal ske forholdsmæssigt efter lejemålenes bruttoetageareal.
Ved opgørelsen af ejendommens bruttoetageareal anvendes Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 311 af 27. juni 1983 om beregning af arealet af boliger og erhvervslokaler. Tilsagn om tilskud og reservation
§ 30
Bygge- og Boligstyrelsen kan inden for den årlige investeringsramme, jf. § 62, meddele tilsagn om tilskud til gennemførelse af privat byfornyelse i private udlejningsejendomme omfattet af § 1, nr. 2.
Tilskud kan kun bevilges, såfremt arbejdet ikke er igangsat, inden tilsagn om tilskud meddeles.
§ 31
Ansøgning om tilsagn om tilskud indsendes til Bygge- og Boligstyrelsen på et af Bygge- og Boligstyrelsen udfærdiget skema.
Ansøgning efter stk. 1 skal vedlægges en afgørelse truffet af huslejenævnet i medfør af § 25 b, stk. 1 og stk. 2, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. I kommuner, hvor bestemmelserne i kapitel II-V i lov om midlertidig regulering af boligforholdene ikke finder anvendelse, skal ansøgningen dog vedlægges en afgørelse truffet af byfornyelsesnævnet i medfør af § 59 b, stk. 1 og stk. 2, i lov om leje. Afgørelsen, jf. 1. og 2. pkt., må på ansøgningstidspunktet ikke være mere end 6 måneder gammel.
§ 32
Inden iværksættelsen af forbedringsarbejder med hertil knyttede nødvendige følgearbejder kan der ansøges om reservation af investeringsramme. Ansøgning skal indsendes på et af Bygge- og Boligstyrelsen udfærdiget skema.
En reservation efter stk. 1 bortfalder, hvis ansøgning om tilsagn om tilskud, jf. § 31, ikke er indsendt senest 9 måneder efter, at reservation er meddelt af Bygge- og Boligstyrelsen. Beregning af tilskud
§ 33
Tilskuddet til arbejder omfattet af lov om privat byfornyelse udgør i 8 år 40 pct. af den fastsatte leje uden tilskud, jf. § 28, for de i henhold til loven gennemførte arbejder. Herefter nedsættes tilskuddet i hvert af de følgende 8 år med 5 pct. af den fastsatte leje uden tilskud.
Tilskuddet kan højst udgøre 10.000 kr. årligt pr. bolig. Tilskud, der udgør mindre end 200 kr. pr. aftale pr. betalingstermin, udbetales ikke.
Forhøjelse af lejen som følge af nedsættelsen af tilskuddet efter stk. 1 kan ske alene ved udlejers skriftlige meddelelse herom til lejerne. Udbetaling af tilskud
§ 34
Ansøgning om udbetaling af tilskud kan tidligst indsendes til Bygge- og Boligstyrelsen 4 uger efter, at lejeren har fået udleveret den i stk. 2 nævnte afgørelse. Ansøgningen skal ske på et af Bygge- og Boligstyrelsen udfærdiget skema.
Ansøgning om udbetaling skal vedlægges en afgørelse truffet af huslejenævnet i medfør af § 25 b, stk. 3, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. I kommuner, hvor bestemmelserne i kapitel II-V i lov om midlertidig regulering af boligforholdene ikke finder anvendelse, skal ansøgningen dog vedlægges en afgørelse truffet af byfornyelsesnævnet i medfør af § 59 b, stk. 3, i lov om leje.
§ 35
Tilskuddet ydes med virkning fra datoen for den første lejeaftales ikrafttræden efter arbejdernes gennemførelse. Udbetalingen sker kvartalsvis bagud til en af ejendommens ejer anvist konto i et pengeinstitut.
Tilskuddet udbetales første gang ved udgangen af det første hele kvartal, efter at ansøgning om udbetaling modtages i Bygge- og Boligstyrelsen.
Nedsættelse af tilskuddet, jf. § 33, stk. 1, 2. pkt., sker hvert år med virkning fra samme dato som den første lejeaftales ikrafttræden efter arbejdernes gennemførelse.
§ 36
Såfremt der er klaget over afgørelse truffet efter § 59 b, stk. 3, i lov om leje eller § 25 b, stk. 3, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, udbetales tilskuddet a conto. Når størrelsen af den fastsatte leje er endeligt fastlagt, reguleres tilskuddet i overensstemmelse hermed.
Udlejer har i forbindelse med ansøgning om udbetaling af tilskud pligt til at oplyse, om der er klaget over afgørelse truffet efter § 59 b, stk. 3, i lov om leje eller § 25 b, stk. 3, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Når størrelsen af den fastsatte leje er endeligt fastlagt, har udlejer ligeledes pligt til straks at underrette Bygge- og Boligstyrelsen om afgørelsen.
§ 37
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning varetager udbetalingen.
Såfremt der efter indsendelse af ansøgning om udbetaling af tilskud sker ejerskifte, har ejeren pligt til straks at meddele dette til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
Udbetaling af tilskud sker med frigørende virkning til den, som er registreret som ejendommens ejer i Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Bortfald af tilskud
§ 38
Såfremt lejemålet efter indsendelse af ansøgning om udbetaling af tilskud ændrer status til ejerbolig eller ændrer anvendelse til andet end beboelse eller nedrives, bortfalder retten til tilskud efter lov om privat byfornyelse med virkning fra ændrings- eller nedrivningstidspunktet.
I tilfælde af statusændring, jf. stk. 1, har udlejer pligt til straks at meddele dette til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
For meget modtaget tilskud skal tilbagebetales.
Almennyttige boligselskaber
Almennyttige boligselskaber
§ 39
Beslutning om gennemførelse af forbedringsarbejder med hertil knyttede nødvendige følgearbejder efter lov om privat byfornyelse i ejendomme ejet af almennyttige boligselskaber godkendt efter lov om boligbyggeri, hvis ibrugtagningsår ligger mindst 20 år før det år, hvori der meddeles tilsagn om tilskud, sker i overensstemmelse med de i lov om boligbyggeri gældende regler.
Er ejendommen, jf. stk. 1, taget i brug i etaper, er det kun den del af ejendommen, hvis ibrugtagningsår ligger mindst 20 år før det år, hvori der meddeles tilsagn om tilskud, der kan være omfattet af beslutning om gennemførelse af forbedringsarbejder med hertil knyttede nødvendige følgearbejder efter lov om privat byfornyelse.
Der kan alene træffes beslutning om gennemførelse af privat byfornyelse i de almennyttige boliger, der helt eller delvis anvendes til beboelse.
§ 40
Boligselskabet skal udpege en byggesagsrådgiver, der er omfattet af en sædvanlig rådgiverforsikring, og som opfylder de i § 13 i i lov om privat byfornyelse angivne habilitetskrav. Byggesagsrådgiveren skal afgive en erklæring om, at de påtænkte arbejder er omfattet af positivlisten i § 2. Tilsagn om tilskud og reservation
§ 41
Bygge- og Boligstyrelsen kan inden for den årlige ramme, jf. § 62, meddele tilsagn om tilskud til gennemførelse af privat byfornyelse i ejendomme ejet af almennyttige boligselskaber godkendt efter lov om boligbyggeri, hvis ibrugtagningsår ligger mindst 20 år før det år, hvori der meddeles tilsagn om tilskud, jf. § 40.
§ 42
Ansøgning om tilsagn om tilskud indsendes til Bygge- og Boligstyrelsen på et af Bygge- og Boligstyrelsen udfærdiget skema. Ansøgningen skal indeholde en erklæring afgivet af den i § 40 nævnte byggesagsrådgiver om, at de påtænkte arbejder er omfattet af positivlisten i § 2.
Tilskud kan kun bevilges, såfremt arbejdet ikke er igangsat, når tilsagn om tilskud meddeles.
§ 43
Ansøgning om reservation af investeringsramme til et planlagt projekt kan ske, forinden boligselskabet træffer beslutning om gennemførelse af privat byfornyelse. Ansøgning skal indsendes på et af Bygge- og Boligstyrelsen udfærdiget skema.
En reservation efter stk. 1 bortfalder, hvis ansøgning om tilsagn om tilskud, jf. § 42, ikke er indsendt senest 9 måneder efter, at reservation er meddelt af Bygge- og Boligstyrelsen. Beregning af tilskud
§ 44
Tilskuddet til arbejder omfattet af lov om privat byfornyelse udgør i 8 år 40 pct. af ydelsen på et 30-årigt annuitetslån med et kontant provenu svarende til de afholdte dokumenterede udgifter. Herefter nedsættes tilskuddet i hvert af de efterfølgende 8 år med 5 pct. af den i 1. pkt. nævnte ydelse. Ydelsen efter 1. pkt. fastsættes på grundlag af en rente svarende til den gennemsnitlige effektive rente, der beregnes af Københavns Fondsbørs for restløbetid 25-35 år for åbne fastforrentede krone-obligationer på den sidste børsdag, der ligger forud for tidspunktet for meddelelse af tilsagn.
Såfremt der til gennemførelsen af forbedringsarbejderne ydes støtte efter anden lovgivning, kan den del af udgiften, som herved dækkes, ikke medregnes ved beregning af ydelsen efter stk. 2.
I ejendomme, der indeholder lejemål, der helt eller delvis anvendes til beboelse, skal der ske en forholdsmæssig fordeling af udgifter, som vedrører både beboelsesdelen og erhvervsdelen. I ejendomme, der indeholder såvel beboelse som erhverv, skal den forholdsmæssige fordeling ske i forhold til de respektive deles andel af det samlede areal.
Ved opgørelsen af ejendommens areal anvendes bilag 5 i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 985 af 14. december 1993.
Tilskuddet kan højst udgøre 10.000 kr. årligt pr. bolig. Tilskud, der udgør mindre end 200 kr. pr. tilsagn pr. betalingstermin, udbetales ikke. Udbetaling af tilskud
§ 45
Ansøgning om udbetaling af tilskud indsendes efter arbejdernes færdiggørelse på et af Bygge- og Boligstyrelsen udfærdiget skema.
Ansøgningen skal indeholde oplysning om de dokumenterede udgifter og skal attesteres af en registreret eller statsautoriseret revisor eller af Kommunernes Revisionsafdeling.
§ 46
Tilskuddet ydes med virkning fra arbejdernes færdiggørelse. Udbetalingen sker kvartalsvis bagud til en af det almennyttige boligselskab anvist konto i et pengeinstitut.
Tilskuddet udbetales første gang ved udgangen af det første hele kvartal, efter at ansøgning om udbetaling modtages i Bygge- og Boligstyrelsen.
Nedsættelse af tilskuddet, jf. § 44, stk. 1, 2. pkt., sker hvert år med virkning fra samme dato som arbejdernes færdiggørelse.
§ 47
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning varetager udbetalingen.
Udbetaling af tilskud sker med frigørende virkning til den som er registreret som ejendommens ejer i Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Bortfald af tilskud
§ 48
Såfremt den almennyttige bolig efter indsendelse af ansøgning om udbetaling af tilskud ændrer status til ejerbolig eller ændrer anvendelse til andet end beboelse eller nedrives, bortfalder retten til tilskud efter lov om privat byfornyelse, med virkning fra ændrings- eller nedrivningstidspunktet.
I tilfælde af statusændring, jf. stk. 1, har selskabet pligt til straks at meddele dette til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
For meget modtaget tilskud skal tilbagebetales.
Private andelsboligforeninger
Private andelsboligforeninger
§ 49
Beslutning om gennemførelse af forbedringsarbejder med hertil knyttede nødvendige følgearbejder efter lov om privat byfornyelse i ejendomme ejet af en andelsboligforening, som ikke har modtaget støtte til opførelsen efter lov om boligbyggeri, sker i overensstemmelse med foreningens egne vedtægter.
Der kan alene træffes beslutning om gennemførelse af privat byfornyelse i de andelsboliger, der er beboet af en andelshaver.
§ 50
Andelsboligforeningen skal udpege en byggesagsrådgiver, der er omfattet af en sædvanlig rådgiverforsikring, og som opfylder de i § 13 i i lov om privat byfornyelse angivne habilitetskrav. Byggesagsrådgiveren skal afgive en erklæring om, at de påtænkte arbejder er omfattet af positivlisten i § 2. Tilsagn om tilskud og reservation
§ 51
Bygge- og Boligstyrelsen kan inden for den årlige ramme, jf. § 62, meddele tilsagn om tilskud til gennemførelse af privat byfornyelse i ejendomme ejet af private andelsboligforeninger, som ikke har modtaget støtte til opførelsen efter lov om boligbyggeri.
§ 52
Ansøgning om tilsagn om tilskud indsendes til Bygge- og Boligstyrelsen på et af Bygge- og Boligstyrelsen udfærdiget skema.
Tilskud kan kun bevilges, såfremt arbejdet ikke er igangsat, når tilsagn om tilskud meddeles.
§ 53
Ansøgning om reservation af investeringsramme til et planlagt projekt kan ske, forinden andelsboligforeningen træffer beslutning om gennemførelse af privat byfornyelse. Ansøgning skal indsendes på et af Bygge- og Boligstyrelsen udfærdiget skema.
En reservation efter stk. 1 bortfalder, hvis ansøgning om tilsagn om tilskud, jf. § 52, stk. 1, ikke er indsendt senest 9 måneder efter, at reservation er meddelt af Bygge- og Boligstyrelsen. Beregning af tilskud
§ 54
Tilskuddet til arbejder omfattet af lov om privat byfornyelse udgør i 8 år 40 pct. af ydelsen på et 30-årigt annuitetslån med et kontant provenu svarende til de afholdte dokumenterede udgifter. Herefter nedsættes tilskuddet i hvert af de efterfølgende 8 år med 5 pct. af den i 1. pkt. nævnte ydelse. Ydelsen efter 1. pkt. fastsættes på grundlag af en rente svarende til den gennemsnitlige effektive rente, der beregnes af Københavns Fondsbørs for restløbetid 25-35 år for åbne fastforrentede krone-obligationer på den sidste børsdag, der ligger forud for tidspunktet for meddelelse af tilsagn.
Såfremt der til gennemførelsen af forbedringsarbejderne ydes støtte efter anden lovgivning, kan den del af udgiften, som herved dækkes, ikke medregnes ved beregning af ydelsen efter stk. 2.
Tilskuddet kan højst udgøre 10.000 kr. årligt pr. bolig. Tilskud, der udgør mindre end 200 kr. pr. tilsagn pr. betalingstermin, udbetales ikke.
§ 55
I ejendomme, der indeholder udlejede andelsboliger, skal der ske en forholdsmæssig fordeling af udgifter, som vedrører både andelsboliger beboet af andelshavere og andelsboliger beboet af lejere. Tilsvarende skal der i ejendomme, der indeholder andelsboliger, der helt eller delvis anvendes til beboelse, ske en forholdsmæssig fordeling af udgifter, som vedrører både beboelsesdelen og erhvervsdelen. I ejendomme, der indeholder andelsboliger beboet af andelshavere og erhverv, skal den forholdsmæssige fordeling ske i forhold til de respektive deles andel af det samlede areal.
Ved opgørelsen af ejendommens bruttoetageareal anvendes Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 311 af 27. juni 1983 om beregning af arealet af boliger og erhvervslokaler. Udbetaling af tilskud
§ 56
Ansøgning om udbetaling af tilskud indsendes efter arbejdernes færdiggørelse på et af Bygge- og Boligstyrelsen udfærdiget skema.
Ansøgningen skal indeholde oplysning om de dokumenterede udgifter og skal attesteres af en registreret eller statsautoriseret revisor eller af Kommunernes Revisionsafdeling.
§ 57
Tilskuddet ydes med virkning fra arbejdernes færdiggørelse. Udbetalingen sker kvartalsvis bagud til en af ejendommens ejer anvist konto i et pengeinstitut.
Tilskuddet udbetales første gang ved udgangen af det første hele kvartal, efter at ansøgning om udbetaling modtages i Bygge- og Boligstyrelsen.
Nedsættelse af tilskuddet, jf. § 54, stk. 1, 2. pkt., sker hvert år med virkning fra samme dato som arbejdernes færdiggørelse.
§ 58
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning varetager udbetalingen.
I tilfælde af andelsboligforeningens opløsning har foreningen pligt til straks at meddele dette til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
Udbetaling af tilskud sker med frigørende virkning til den, som er registreret som ejendommens ejer i Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Bortfald af tilskud
§ 59
Såfremt andelsboligen efter indsendelse af ansøgning om udbetaling af tilskud ændrer status til ejerbolig eller ændrer anvendelse til andet end beboelse eller nedrives, bortfalder retten til tilskud efter lov om privat byfornyelse med virkning fra ændrings- eller nedrivningstidspunktet.
I tilfælde af statusændring, jf. stk. 1, har andelsboligforeningen pligt til straks at meddele dette til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
For meget modtaget tilskud skal tilbagebetales.
Øvrige bestemmelser
Øvrige bestemmelser
§ 60
Mangelfuldt udfyldte ansøgningsskemaer samt dokumentation, der efter Bygge- og Boligstyrelsens vurdering ikke opfylder de opstillede krav, returneres. Indsendelsestidspunktet beregnes fra det tidspunkt, hvor ansøgningen modtages i Bygge- og Boligstyrelsen.
§ 61
Ansøgninger om reservation samt om tilsagn om tilskud imødekommes i den rækkefølge, de modtages i Bygge- og Boligstyrelsen. Ansøgninger, som ikke kan imødekommes i det enkelte finansår, tildeles plads på en venteliste i den rækkefølge, de modtages i Bygge- og Boligstyrelsen.
§ 62
Den samlede investeringsramme for 1993 og 1994 på 4,8 mia. kr. fordeles på følgende måde:
- Private udlejningsejendomme, der ejes af en realrenteafgiftspligtig institution, der opnår fritagelse for afgift efter § 3 b i lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., 600 mill. kr.
- Øvrige private udlejningsejendomme, 1.400 mill. kr.
- Private andelsboligforeninger, 1.400 mill. kr.
- Almennyttige boligselskaber, 1.400 mill. kr.
Investeringsramme, der ikke er udnyttet ved udgangen af 1994, kan overføres til næste finansår. Der kan ske overførsel fra en delramme til en anden.
§ 63
Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. januar 1994 og har virkning fra den 1. januar 1994. § 7 finder dog først ved genudlejning anvendelse på lejemål, hvorom der før den 1. januar 1994 er indgået lejeaftale.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 712 af 8. september 1993 om privat byfornyelse.
Uanset bestemmelsen i § 61, 1. pkt., vil ansøgninger om reservation og om tilsagn om tilskud fra de af § 1, nr. 3, omfattede ansøgere, som modtages senest den 11. februar 1994, blive betragtet som modtaget den 11. februar 1994. Ansøgninger omfattet af 1. pkt., tildeles en plads på investeringsrammen, jf. § 62, stk. 1, nr. 4, med udgangspunkt i den enkelte ansøgers forholdsmæssige andel af samtlige boliger i ejendomme, omfattet af § 1, nr. 3. Såfremt en af 1. pkt. omfattet ansøger indsender flere ansøgninger om reservation eller om tilsagn om tilskud, skal ansøgeren oplyse, i hvilken prioriteret rækkefølge ansøgningerne ønskes behandlet.
Uanset bestemmelsen i § 61, 2. pkt., vil ansøgninger om reservation og om tilsagn om tilskud fra de af § 1, nr. 3, omfattede ansøgere, som modtages senest den 11. februar 1994, og som helt eller delvist ikke kan imødekommes efter stk. 3, blive betragtet som modtaget den 11. februar 1994. Ansøgninger, som delvist kan imødekommes, optages på venteliste forud for ansøgninger, som ikke kan imødekommes. Ansøgninger, som delvist kan imødekommes, tildeles en plads på ventelisten for den del af investeringen, der ikke kan imødekommes, således at ansøgninger med det laveste investeringsbeløb prioriteres først. Ansøgninger, som ikke kan imødekommes, tildeles en plads på ventelisten med udgangspunkt i den enkelte ansøgers forholdsmæssige andel af samtlige boliger i ejendomme, omfattet af § 1, nr. 3.
Bygge- og Boligstyrelsen, den 20. januar 1994, den 20. januar 1994
/Rud Werborg Jan Spohr/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1994
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1994