Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner

§ 1. Denne lov indeholder regler om

1. helt eller delvis statsfinansieret udligning af forskelle i beskatningsgrundlag mellem kommuner,
2. mellemkommunal udligning af forskelle i udgiftsbehov mellem kommuner,
3. mellemkommunal udligning af forskelle i beskatningsgrundlag og udgiftsbehov mellem amtskommuner,
4. generelle statstilskud til kommuner og amtskommuner,
5. statstilskud til kommuner og amtskommuner med særlige økonomiske problemer og
6. særlige udligningsordninger.

Kommuner

Kommuner

§ 2. Kommuner, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er større end udligningsgrundlaget efter § 3, yder et tilskud til de kommuner, hvis beskatningsgrundlag er mindre end udligningsgrundlaget efter § 3. Ved beregning af tilskud eller tilsvar indgår kommunerne i hovedstadsområdet som een kommune. Det samlede tilskud eller tilsvar for kommunerne i hovedstadsområdet fordeles mellem disse kommuner i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet. Stk. 2. Forskellen mellem de samlede tilskud og de samlede tilsvar efter stk. 1 betales af henholdsvis tilfalder staten, jf. § 10. Stk. 3. Kommuner i hovedstadsområdet, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er større end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i alle kommuner i hovedstadsområdet, yder ud over tilskud efter stk. 1 et årligt tilskud til de kommuner i hovedstadsområdet, hvis beskatningsgrundlag er mindre end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.

§ 3. En kommunes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter § 2, stk. 1, beregnes som forskellen mellem udligningsgrundlaget efter stk. 5 og kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger ganget med et udligningsniveau på 0,50 og et beregnet beskatningsniveau efter stk. 4. Det samlede tilskud eller tilsvar for kommunen fremkommer ved at gange med kommunens indbyggertal. Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den enkelte kommune korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet for kommunalt ansatte. Det beregnede tilskud eller tilsvar korrigeres ligeledes for regionale forskelle i lønniveauet. Stk. 3. Såfremt det samlede tilskud eller tilsvar efter stk. 1 afviger fra det samlede tilskud eller tilsvar beregnet uden korrektion af tilskud eller tilsvar for regionale forskelle i lønniveauet, fordeles afvigelsen i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag. Stk. 4. Det beregnede beskatningsniveau fastsættes som de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter pr. indbygger divideret med udligningsgrundlaget efter stk. 5. Stk. 5. Udligningsgrundlaget fastsættes til det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger for kommunerne i hovedstadsområdet.

§ 4. For kommunerne i hovedstadsområdet beregnes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter § 2, stk. 3, som forskellen mellem kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger for alle kommuner i hovedstadsområdet ganget med et udligningsniveau på 0,90 og det korrigerede beskatningsniveau i vedkommende kommune. Det samlede tilskud eller tilsvar for kommunen fremkommer ved at gange med kommunens indbyggertal. Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den enkelte kommune i hovedstadsområdet korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet for kommunalt ansatte. Det beregnede tilskud eller tilsvar korrigeres ligeledes for regionale forskelle i lønniveauet. Stk. 3. Det korrigerede beskatningsniveau efter stk. 1 beregnes som kommunens faktiske beskatningsniveau tillagt forholdet mellem hovedstadskommunernes samlede tilskud/tilsvar, der fordeles efter beskatningsgrundlag, og hovedstadskommunernes samlede beskatningsgrundlag. Stk. 4. Såfremt de samlede tilsvar afviger fra de samlede tilskud efter stk. 1, fordeles afvigelsen på de enkelte kommuner i hovedstadsområdet i forhold til deres andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet. Udligning af udgiftsbehov

§ 5. Kommuner, hvis andel af de samlede udgiftsbehov er mindre end andelen af befolkningen i hele landet, yder et årligt tilskud til de kommuner, hvis andel af de samlede udgiftsbehov er større end andelen af befolkningen. Stk. 2. De kommuner i hovedstadsområdet, hvis andel af de samlede udgiftsbehov i hovedstadsområdet er mindre end andelen af befolkningen i hovedstadsområdet, yder ud over tilskud efter stk. 1 et årligt tilskud til de kommuner i hovedstadsområdet, hvis andel af de samlede udgiftsbehov i hovedstadsområdet er større end andelen af befolkningen i hovedstadsområdet.

§ 6. En kommunes tilskud eller tilsvar efter § 5, stk. 1, beregnes ved at gange forskellen mellem kommunens andel af udgiftsbehov og andel af indbyggertal med udligningsniveauet og med de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter. Udligningsniveauet fastsættes til 0,35. Stk. 2. Det beregnede tilskud eller tilsvar korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet. Stk. 3. Såfremt det samlede tilskud efter stk. 1 afviger fra det samlede tilsvar for kommunerne under eet, fordeles afvigelsen i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag.

§ 7. En kommunes andel af de samlede udgiftsbehov, jf. § 5, stk.1, bestemmes ved kommunens andel af følgende kriterier:

1. Landets samlede indbyggertal,
2. landets samlede antal indbyggere i aldersgrupperne 0-6 år, 7-16 år, 65-74 år, 75-84 år samt antallet af indbyggere på 85 år og derover,
3. antallet af 20-59-årige uden beskæftigelse,
4. det samlede kommunale vejnet,
5. kommunernes beregnede boligstøtteudgifter,
6. kommunernes beregnede kontanthjælpsudgifter,
7. det socialt betingede udgiftsbehov opgjort ud fra antallet af børn af enlige forsørgere, antallet af særligt socialt belastede boliger, antallet af fuldtidsledige samt antallet af erhvervsaktive kvinder. Stk. 2. I beregningen af kommunens andel af de samlede udgiftsbehov, jf. stk. 1, indgår andelen tilknyttet de enkelte kriterier med en nærmere fastsat vægtfordeling. Indenrigsministeren fastsætter disse vægte og foranlediger, at disse justeres efter udgiftsudviklingen, jf. dog stk. 3. Stk. 3. For nedenstående kriterier indgår i opgørelsen efter stk. 1 følgende vægte:
8. Vejlængde med en vægt på 0,031,
9. antallet af børn af enlige forsørgere med en vægt på 0,075,
10. antallet af særligt socialt belastede boliger med en vægt på 0,075,
11. antallet af fuldtidsledige med en vægt på 0,025,
12. antallet af erhvervsaktive kvinder med en vægt på 0,025. Stk. 4. Ved beregningen efter stk. 1, nr. 2, af kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 7-16 år anvendes det største antal indbyggere i kommunen i denne aldersgruppe enten 1 eller 4 år forud for tilskudsåret.

§ 8. For kommunerne i hovedstadsområdet beregnes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter § 5, stk. 2, ved at gange forskellen mellem kommunens andel af udgiftsbehov og andel af indbyggertal med udligningsniveauet og med de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter i hovedstadsområdet. Udligningsniveauet fastsættes til 0,25. Stk. 2. Det beregnede tilskud eller tilsvar korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet. Stk. 3. Såfremt det samlede tilskud efter stk. 1 afviger fra det samlede tilsvar for kommunerne i hovedstadsområdet under eet, fordeles afvigelsen i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.

§ 9. En kommunes andel af de samlede udgiftsbehov i hovedstadsområdet, jf. § 5, stk. 2, bestemmes ved kommunens andel af følgende kriterier:

1. Det samlede antal indbyggere i hovedstadsområdet,
2. det samlede antal indbyggere i hovedstadsområdet i aldersgrupperne 0-6 år, 7-16 år, 65-74 år, 75-84 år samt antallet af indbyggere på 85 år og derover,
3. antallet af 20-59-årige uden beskæftigelse i hovedstadsområdet,
4. hovedstadsområdets samlede kommunale vejnet,
5. hovedstadsområdets beregnede kontanthjælpsudgifter,
6. det socialt betingede udgiftsbehov i hovedstadsområdet opgjort ud fra antallet af børn af enlige forsørgere, antallet af særligt socialt belastede boliger, antallet af fuldtidsledige samt antallet af erhvervsaktive kvinder. Stk. 2. I beregningen af kommunens andel af de samlede udgiftsbehov, jf. stk. 1, indgår andelen tilknyttet de enkelte kriterier med en nærmere fastsat vægtfordeling. Indenrigsministeren fastsætter disse vægte og foranlediger, at disse justeres efter udgiftsudviklingen, jf. dog stk. 3. Stk. 3. For nedenstående kriterier indgår i opgørelsen efter stk. 1 følgende vægte:
7. Vejlængde med en vægt på 0,026,
8. antallet af børn af enlige forsørgere med en vægt på 0,075,
9. antallet af særligt socialt belastede boliger med en vægt på 0,075,
10. antallet af fuldtidsledige med en vægt på 0,025,
11. antallet af erhvervsaktive kvinder med en vægt på 0,025. Stk. 4. Ved beregningen efter stk. 1, nr. 2, af kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 7-16 år anvendes det største antal indbyggere i kommunen i denne aldersgruppe i året enten 1 eller 4 år forud for tilskudsåret. Statstilskud

§ 10. Staten yder et årligt tilskud til kommunerne, som fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Stk. 2. Tilskuddet fastsættes som summen af

1. det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af engangsreguleringer og op- og efterreguleringer samt det samlede rentetillæg som følge af 8-procent-points-tillægget efter kildeskattelovens § 64, stk. 4,
2. op- og efterregulering på grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og priser i den kommunale sektor i året 2 år forud for tilskudsåret,
3. kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne i tilskudsåret,
4. kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed i tilskudsåret,
5. kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til kontanthjælp, orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere, ungdomsydelse, kommunal aktivering, jobtræning, førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret. Stk. 3. Finansministeren kan med Finansudvalgets tilslutning forhøje det tilskud, der er fastsat i medfør af stk. 2, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale og amtskommunale økonomi taler herfor. Stk. 4. Finansministeren kan med Finansudvalgets tilslutning ændre tilskuddet for tilskudsåret, hvis der sker ændringer i de forhold, der er omtalt i stk. 2 og 3. Stk. 5. Det årlige tilskud fordeles af indenrigsministeren. Ved fordelingen reguleres tilskuddet forlods for statslige mer- eller mindreudgifter ved beregning af tilskud og tilsvar efter § 2 samt udgifterne til statstilskuddet efter § 18 og udgifterne til statstilskuddene til kommuner efter § 19, stk. 2 og stk. 3. Tilskuddet fordeles herefter i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag. Ved beregning af tilskud indgår kommunerne i hovedstadsområdet som een kommune. Det samlede tilskud for kommunerne i hovedstadsområdet fordeles mellem kommunerne i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet. Stk. 6. Uanset bestemmelsen om fordeling af statstilskud i stk. 5 kan indenrigsministeren fra og med tilskudsåret 1995 fordele en del af statstilskuddet efter gennemsnittet af kommunernes andel af de regnskabsmæssigt opgjorte grundlag for de udgifter, der indgår i opgørelsen efter stk. 2, nr. 5, for regnskabsårene 1992 og 1993. Overudligning

§ 11. Hvis en stigning i en kommunes udskrivningsgrundlag ville påføre kommunen et samlet tab efter §§ 3, 4, 10, 18, 20 og 21, som overstiger 90 pct. af gevinsten i form af øget provenu af indkomstskat, korrigeres tilskud/tilsvar efter § 4 subsidiært § 3. For Københavns og Frederiksberg Kommuner opgøres de pågældende kommuners samlede tab ved en stigning i udskrivningsgrundlaget efter §§ 3, 4, 10, 13, 17, 18, 20 og 21. Stk. 2. Hvis de samlede tilsvar efter § 3 afviger fra de samlede tilskud som følge af reglerne i stk. 1, fordeles afvigelsen i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag. Stk. 3. Hvis de samlede tilsvar efter § 4 afviger fra de samlede tilskud som følge af reglerne i stk. 1, fordeles afvigelsen mellem kommunerne i hovedstadsområdet i forhold til deres andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet, jf. § 4, stk. 4. Stk. 4. Hvis en kommune i hovedstadsområdet er omfattet af reglen i stk. 1, og hvis kommunen yder tilsvar efter § 4, beregnes der et særligt tilsvar for kommunen. Det særlige tilsvar udgør en tredjedel af forskellen mellem det faktiske grundskyldprovenu og det højest mulige grundskyldprovenu, kommunen med den givne udskrivningsprocent kunne have budgetteret med uden at blive omfattet af reglen i stk. 1.

Amtskommuner

Amtskommuner

§ 13. En amtskommunes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter § 12 beregnes som forskellen mellem amtskommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger for alle landets amtskommuner ganget med et udligningsniveau på 0,85 og et beregnet gennemsnitligt beskatningsniveau. Det samlede tilskud eller tilsvar for amtskommunen fremkommer ved at gange med amtskommunens indbyggertal. Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den enkelte amtskommune korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet for amtskommunalt ansatte. Det beregnede tilskud eller tilsvar korrigeres ligeledes for regionale forskelle i lønniveauet. Stk. 3. Såfremt det samlede tilskud efter stk. 1 afviger fra det samlede tilsvar for amtskommunerne beregnet under eet, fordeles afvigelsen i forhold til den enkelte amtskommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag. Stk. 4. Det beregnede gennemsnitlige beskatningsniveau efter stk. 1 og 2 beregnes som de samlede amtskommunale nettodrifts- og anlægsudgifter divideret med det samlede amtskommunale beskatningsgrundlag i beregningsåret. Udligning af udgiftsbehov

§ 15. En amtskommunes tilskud eller tilsvar efter § 14 beregnes ved at gange forskellen mellem amtskommunens andel af udgiftsbehov og andel af indbyggertal med udligningsniveauet og med de samlede amtskommunale nettodrifts- og anlægsudgifter. Udligningsniveauet er 0,85. Stk. 2. Det beregnede tilskud eller tilsvar korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet. Stk. 3. Såfremt det samlede tilskud efter stk. 1 afviger fra det samlede tilsvar for amtskommunerne under eet, fordeles afvigelsen i forhold til den enkelte amtskommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag.

§ 16. En amtskommunes andel af de samlede udgiftsbehov, jf. § 14, bestemmes ved amtskommunens andel af følgende kriterier:

1. Landets samlede antal indbyggere,
2. landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 0-20 år,
3. landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 15-19 år,
4. det køns- og aldersbetingede antal sengedage,
5. den køns- og aldersbetingede sygelighed,
6. det samlede amtskommunale vejnet og
7. det socialt betingede udgiftsbehov opgjort ud fra antallet af børn af enlige forsørgere samt antallet af enlige i aldersgruppen 65 år og derover. Stk. 2. I beregningen af amtskommunens andel af de samlede udgiftsbehov, jf. stk. 1, indgår andelen tilknyttet de enkelte kriterier med en nærmere fastsat vægtfordeling. Indenrigsministeren fastsætter disse vægte og foranlediger, at disse justeres efter udgiftsudviklingen, jf. dog stk. 3. Stk. 3. For nedenstående kriterier indgår i opgørelsen efter stk. 1 følgende vægte: Statstilskud
8. Amtskommunens vejlængde med en vægt på 0,009,
9. antallet af børn af enlige forsørgere med en vægt på 0,100,
10. antallet af enlige i aldersgruppen 65 år og derover med en vægt på 0,100.

§ 17. Staten yder et årligt tilskud til amtskommunerne, der fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Stk. 2. Tilskuddet fastsættes som summen af

1. det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af engangsreguleringer og op- og efterreguleringer samt det samlede rentetillæg som følge af 8-procentpoints-tillægget efter kildeskattelovens § 64, stk. 4,
2. op- og efterregulering på grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og priser i den kommunale sektor i året 2 år forud for tilskudsåret,
3. amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne i tilskudsåret,
4. amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed i tilskudsåret,
5. amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i amtskommunernes reale udgifter til jobtræning i forhold til udgiftsniveauet i 1993. Stk. 3. Finansministeren kan med Finansudvalgets tilslutning forhøje det tilskud, der er fastsat i medfør af stk. 2, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale og amtskommunale økonomi taler herfor. Stk. 4. Finansministeren kan med Finansudvalgets tilslutning ændre tilskuddet for tilskudsåret, hvis der sker ændringer i de forhold, der er omtalt i stk. 2 og 3. Stk. 5. Det årlige tilskud fordeles af indenrigsministeren. Ved fordelingen reguleres tilskuddet forlods for udgifterne til statstilskuddet til amtskommunerne efter § 19, stk. 2. Tilskuddet fordeles herefter i forhold til de enkelte amtskommuners andel af det samlede amtskommunale beskatningsgrundlag.

Andre tilskuds- og udligningsordninger

Andre tilskuds- og udligningsordninger

§ 18. Indenrigsministeren yder et årligt tilskud til kommuner, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er mindre end 87 pct. af landsgennemsnittet. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget og beregningen af tilskuddet korrigeres der for regionale forskelle i lønniveauet, jf. § 3, stk. 2. Stk. 2. Tilskuddet efter stk. 1 beregnes som 0,40 ganget med det i landsudligningen af forskelle i beskatningsgrundlag anvendte beskatningsniveau, jf. § 3, stk. 4, og forskellen mellem den enkelte kommunes beskatningsgrundlag pr. indbygger og 87 pct. af landsgennemsnittet. Det samlede tilskud fremkommer ved at gange med kommunens indbyggertal.

§ 19. Indenrigsministeren yder et årligt tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner. Tilskudsrammen for 1995 udgør 103,9 mio. kr., for 1996 og 1997 113,9 mio. kr. og fra og med 1998 123,9 mio. kr. Tilskuddet reguleres fra 1996 een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For hvert af årene 1996 og 1997 forhøjes tilskuddet med en procent ud over satsreguleringsprocenten svarende til den nedregulering, der følger af forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene. Stk. 2. Indenrigsministeren kan for tilskudsårene 1995 og 1996 yde et særligt tilskud til de kommuner og amtskommuner, hvis byrdefordelingsmæssige tab i forbindelse med skattereform, ændret satsregulering og bruttoficering af sociale ydelser beregnes at overstige en vis del af deres beskatningsgrundlag. Denne del udgør 0,15 pct. for tilskudsåret 1995 og 0,20 pct. for tilskudsåret 1996. Tilskuddet ydes for det tab, der overstiger den del af beskatningsgrundlaget, der er nævnt i 2. pkt. Stk. 3. Indenrigsministeren kan for tilskudsåret 1995 yde et særligt tilskud til de kommuner, hvis byrdefordelingsmæssige tab som følge af de ændringer, der ved denne lov gennemføres i tilskuds- og udligningssystemet, beregnes at overstige 0,3 pct. af deres beskatningsgrundlag. Tilskuddet ydes for det tab, der overstiger 0,3 pct. af kommunens beskatningsgrundlag.

§ 21. Til dækning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge ydes årligt et tilskud. Der ydes desuden årligt tilskud til dækning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende sociale udgifter til flygtninge. Endelig ydes et tilskud til kommuner med asylansøgere og lignende grupper af udlændinge. Samtlige kommuner bidrager til de årlige tilskud efter 1.-3. pkt. i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag. Stk. 2. Tilskud til dækning af kommunernes merudgiftsbehov efter stk. 1, 1. pkt., ydes med 3.242 kr. pr. indvandrer og flygtning og yderligere 15.088 kr. pr. 6-16-årig indvandrer og flygtning. Tilskuddet ydes til indvandrere og flygtninge, som inden for de seneste 101/2 år regnet fra den 1. januar i tilskudsåret har fået opholdstilladelse. Der ydes endvidere tilskud til indvandrere og flygtninge med udenlandsk nationalitet, som har haft mere end 101/2 års opholdstilladelse. En kommunes tilskud korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet. Stk. 3. Tilskud til dækning af kommunernes merudgiftsbehov efter stk. 1, 2. pkt., ydes for flygtninge, der den 1. januar i tilskudsåret har haft opholdstilladelse i Danmark fra 11/2 år til 101/2 år, og herudover pr. 1-5-årig flygtning uanset opholdets varighed. Tilskuddet pr. flygtning fastlægges til henholdsvis 17.188 kr., 29.883 kr., 22.413 kr., 14.941 kr. og 7.471 kr. pr. flygtning med opholdstilladelse i henholdsvis fra 11/2 år til 61/2 år, fra 61/2 år til 71/2 år, fra 71/2 år til 81/2 år, fra 81/2 år til 91/2 år og fra 91/2 år til 101/2 år. Tilskuddet pr. 1-5-årig flygtning fastlægges til 16.077 kr. En kommunes tilskud korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet. Stk. 4. Tilskud til kommunerne efter stk. 1, 3. pkt., ydes årligt med 1.000 kr. pr. person beregnet på basis af det gennemsnitlige antal asylansøgere og lignende grupper af udlændinge i kommunen. En kommunes tilskud korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet. Stk. 5. De i stk. 2-4 nævnte beløb reguleres fra og med tilskudsåret 1995 een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For hvert af årene 1995-97 forhøjes beløbene efter stk. 2 og 4 med een procent ud over satsreguleringsprocenten svarende til den nedregulering af satsreguleringsprocenten, der følger af forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene.

§ 22. Indenrigsministeren yder et årligt tilskud til kommuner på øer, der består af een eller to kommuner. Stk. 2. Det er en forudsætning for tilskud efter stk. 1

1. at vedkommende kommune efter regler, der fastsættes af indenrigsministeren efter indstilling fra vedkommende amtsråd, yder tilskud med henblik på at lette besejlingsforholdene og at støtte unge, der under uddannelse efter folkeskolen nødsages til at fraflytte øerne, og
2. at de pågældende amtskommuner til de nævnte formål yder et tilskud af en størrelse, der fastsættes af indenrigsministeren efter indstilling fra vedkommende amtsråd. Stk. 3. Tilskuddet for 1994 udgør 25,1 mio. kr. Tilskuddet reguleres fra og med tilskudsåret 1995 een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For hvert af årene 1995-97 forhøjes tilskuddet med een procent ud over satsreguleringsprocenten svarende til den nedregulering, der følger af forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene. Tilskuddet fordeles til de pågældende kommuner efter befolkningstal, antal 16-19- årige, transporteret fragtmængde og sejltid. Stk. 4. Indenrigsministeren kan yde tilskud til kommuner med henblik på at støtte unge, der under uddannelse efter folkeskolen nødsages til at fraflytte øer, der er en del af en kommune. Tilskud kan ligeledes ydes af de kommuner og amtskommuner, hvori øerne er beliggende.

§ 23. Amtskommuner, hvis AIDS-udgiftsbehov pr. indbygger er mindre end det gennemsnitlige AIDS-udgiftsbehov pr. indbygger for landet som helhed, yder et tilskud til de amtskommuner, hvis udgiftsbehov er større end det gennemsnitlige udgiftsbehov. Stk. 2. En amtskommunes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter stk. 1 beregnes som forskellen mellem amtskommunens udgiftsbehov pr. indbygger og det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i alle landets amtskommuner i året forud for tilskudsåret ganget med et udligningsniveau på 0,85. Det samlede tilskud eller tilsvar fremkommer ved at gange med amtskommunens indbyggertal. Stk. 3. En amtskommunes tilskud eller tilsvar efter stk. 2 korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet. Stk. 4. En amtskommunes udgiftsbehov vedrørende AIDS efter stk. 1 fastlægges til 774.358 kr. ganget med antallet af nyanmeldte AIDS-patienter med folkeregisteradresse i amtskommunen på diagnosedatoen. Beløbet reguleres fra og med tilskudsåret 1995 een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For hvert af årene 1995-97 forhøjes tilskuddet med een procent ud over satsreguleringsprocenten svarende til den nedregulering, der følger af forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene.

Definitioner m.v.

Definitioner m.v.

§ 24. I denne lov forstås ved: Beskatningsgrundlag for en kommune: Summen af provenuet af kommunens indkomstskat og særlige indkomstskat divideret med udskrivningsprocenten tillagt en af indenrigsministeren fastsat andel af de afgiftspligtige grundværdier. Ved afregning af beløb efter kildeskattelovens § 64 c korrigeres summen af provenuet af kommunens indkomstskat med det afregnede beløb. Beskatningsgrundlag for en amtskommune: Summen af provenuet af amtskommunens indkomstskat og grundskyld divideret med udskrivningsprocenten. For Københavns og Frederiksberg Kommuner fastsættes det amtskommunale grundskyldprovenu som det samlede grundskyldprovenu ganget med forholdet mellem den for amtskommunerne gældende grundskyldpromille og den af henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommune fastsatte promille. Amtskommunernes grundskyld korrigeres for den andel af grundskyldprovenuet, der indbetales til statskassen. Ved afregning af beløb efter kildeskattelovens § 64 c korrigeres summen af provenuet af amtskommunens indkomstskat med det afregnede beløb. Faktisk beskatningsniveau: Summen af provenuet af kommunens eller amtskommunens indkomstskat og grundskyld og, for kommunernes vedkommende, særlig indkomstskat divideret med beskatningsgrundlaget. Beregningsåret: Det regnskabsår, der ligger forud for det år, tilskuddet vedrører (tilskudsåret). Hovedstadsområdet: Det område, der omfattes af Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner.

§ 25. Tilskud og tilsvar efter §§ 2, 5, 12, 14, 18, 20 og 21 samt statstilskud efter §§ 10 og 17 beregnes på grundlag af de enkelte kommuners og amtskommuners beskatningsgrundlag, faktiske beskatningsniveauer, udskrivningsprocenter og nettodrifts- og anlægsudgifter i beregningsåret. Stk. 2. Ved opgørelsen af nettodrifts- og anlægsudgifterne til brug ved tilskuds- og tilsvarsberegningen tillægges eller fradrages kommunernes og amtskommunernes skønnede merudgifter henholdsvis mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen og ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed som nævnt i § 10, stk. 2, og § 17, stk. 2, opgjort i beregningsårets prisniveau. Stk. 3. Ved beregningen af kommuners og amtskommuners beskatningsgrundlag pr. indbygger og udgiftsbehov samt ved fastsættelsen af det samlede tilskud eller tilsvar henregnes til folketallet i en kommune personer, for hvilke kommunen efter lov om social bistand, § 11, nr. 1, afholder udgifterne til bistand efter bistandslovens bestemmelser. Stk. 4. Ved beregningen af efterreguleringerne for tilskudsåret 1995 korrigeres beskatningsgrundlag for amtskommuner, Københavns og Frederiksberg Kommuner, for beregningsåret 1994 med de afregnede beløb efter kildeskattelovens § 64 B, idet der dog ikke indgår eventuelle beløb anvendt til afdrag på hypotekbanklån.

§ 33. Indenrigsministeren giver senest den 1. juli i året forud for tilskudsåret kommunalbestyrelser og amtsråd meddelelse om størrelsen af de foreløbigt opgjorte tilskud og tilsvar efter denne lov, dog bortset fra tilskud efter §§ 19 og 20. Disse beløb afregnes i tilskudsåret. Stk. 2. Ændringer i medfør af § 10, stk. 4, og § 17, stk. 4, meddeles senest 14 dage efter Finansudvalgets tilslutning eller samtidig med meddelelsen efter stk. 1 om tilskud og tilsvar for det kommende tilskudsår. Stk. 3. Indenrigsministeren giver senest den 1. juli meddelelse om efterregulering for tidligere tilskudsår. Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter regler om den foreløbige opgørelse af tilskud og tilsvar efter stk. 1 og om efterreguleringen efter stk. 3.

§ 34. Når der er givet meddelelse om et endeligt opgjort tilskud eller tilsvar efter denne lov, har en kommunalbestyrelse eller et amtsråd ikke krav på at få ændret tilskuddet eller tilsvaret, hvis der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget. Stk. 2. Indenrigsministeren bemyndiges til i ganske særlige tilfælde at korrigere tilskud eller tilsvar efter denne lov, som der er givet meddelelse om til en kommunalbestyrelse eller et amtsråd, hvis der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget.

§ 36. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for de tilskud og tilsvar, som indenrigsministeren i henhold til § 33 skal give meddelelse om til kommuner og amtskommuner fra og med tilskudsåret 1995. Stk. 2. Samtidig ophæves lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 577 af 6. juli 1993. Lovens § 10, stk. 17-33, finder dog anvendelse til og med tilskudsåret 1995. Stk. 3. Fastsættelse og afregning af tilskud og efterreguleringer til og med tilskudsåret 1994 sker dog efter de hidtil gældende regler. Stk. 4. Forslag til revision af § 10, stk. 6, fremsættes for Folketinget i folketingsåret 1995-96.