Lov om ændring af lov om betalingskort m.v. (Betalingskortloven)

§ 1a. ffattes således: »§ 1. Loven gælder for betalingssystemer med betalingskort samt betalingssystemer, der kan sidestilles hermed, som udbydes eller kan benyttes her i landet. Stk. 2. Bortset fra §§ 13, 15, 18, 21 og 25 gælder loven tilsvarende for betalingssystemer uden betalingskort, men med kode eller andet lignende legitimationsmiddel, såfremt systemet udbydes eller kan benyttes her i landet, jf. dog stk. 3 og 4. Kapitel 6 a gælder kun for disse betalingssystemer. Stk. 3. Såfremt de i stk. 2 nævnte systemer udbydes med henblik på såvel erhvervsmæssig som ikkeerhvervsmæssig anvendelse, gælder kapitlerne 4, 5 og 6 a ikke i forholdet mellem systemudbyderen og den enkelte bruger, hvis systemudbyder godtgør, at brugeren i tilslutningsaftalen har forpligtet sig til udelukkende at anvende betalingssystemet erhvervsmæssigt eller på erhvervslignende måde. Anvender brugeren betalingssystemet i strid hermed, gælder de pågældende kapitler dog, medmindre det godtgøres, at systemudbyder hverken vidste eller burde vide, at systemet anvendes på en uberettiget måde. Stk. 4. Loven gælder ikke for betalingssystemer som nævnt i stk. 2, såfremt systemet udelukkende udbydes og tilslutning kun kan ske med henblik på erhvervsmæssig anvendelse, og såfremt systemudbyder ikke indgår aftale om eller efterfølgende accepterer, at systemet anvendes på anden måde. Stk. 5. Industri- og samordningsministeren kan bestemme, at betalingssystemer, jf. stk. 1 og 2, helt eller delvis undtages fra lovens bestemmelser.« 2. I

§ 26b. Systemudbyder skal ved individuelle henvendelser til forbrugere og ved besvarelser af forespørgsler om elektroniske betalingssystemer udlevere skriftligt materiale indeholdende oplysninger om: Stk. 2. Systemudbyder skal, før aftale om tilslutning til systemet indgås, meddele brugeren de i stk. 1 nævnte oplysninger skriftligt. Stk. 3. Forbrugerombudsmanden kan fastsætte nærmere regler om indholdet og opstillingen af de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger, herunder om opgørelse og beregning af kreditomkostningerne.

§ 26e. Brugeren af det elektroniske betalingssystem hæfter med op til 1.200 kr. for tab som følge af andres uberettigede brug af betalingssystemet, når brugerens personlige, hemmelige kode er anvendt, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Brugeren hæfter uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår som følge af andres uberettigede brug af betalingssystemet, hvis systemudbyder godtgør, at brugeren bevidst har oplyst sin kode til den, der har foretaget den uberettigede brug, og det er sket under omstændigheder, hvor brugeren indså eller burde have indset, at der var en nærliggende risiko for misbrug. Stk. 3. Brugeren hæfter med op til 8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigede brug af betalingssystemet, hvis systemudbyder godtgør, Stk. 4. Brugeren hæfter kun efter stk. 1-3, såfremt transaktionen er korrekt registreret og bogført. Stk. 5. Systemudbyder er ansvarlig for uberettiget brug, der finder sted, efter at systemudbyder har fået underretning om, at en uberettiget har fået kendskab til koden. Systemudbyder skal snarest over for brugeren bekræfte modtagelsen af underretning om, at koden er kommet til den uberettigedes kendskab. Bekræftelsen skal være skriftlig og angive tidspunktet for underretningen. Stk. 6. Medmindre andet følger af stk. 1-3, er systemudbyder ansvarlig for tab som følge af uberettiget brug af systemet. Stk. 7. Uanset stk. 1-3 er den betalingsmodtager, der er tilsluttet systemet, ansvarlig for tab over for brugeren, såfremt betalingsmodtageren vidste eller burde vide, at den pågældende person var uberettiget til at benytte systemet. Stk. 8. Industri- og samordningsministeren kan, i det omfang det betinges af prisudviklingen, ændre beløbsangivelserne i stk. 1 og 3.