Bekendtgørelse om fradrag i dagpengene for personer, der deltager i jobtræning eller i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb og fradrag i ydelser i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om orlov
BEK nr 466 af 30/05/1994
§ 1
For medlemmer, der i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1, har ret til dagpenge i delperiode 1, og som deltager i jobtræning eller i et særligt tilrettelagt jobtræningsforløb på nedsat tid, skal timerne fra jobtræningen eller det særligt tilrettelagte jobtræningsforløb medføre fradrag i dagpengene.
Jobtræning og særligt tilrettelagte jobtræningsforløb er ikke omfattet af reglerne om tidsbegrænsning i retten til supplerende dagpenge, reglerne om nedtrapning af satsen i bekendtgørelsen om udbetaling af supplerende dagpenge og mindsteudbetalingsreglerne. Delperiode 2
§ 2
Et medlem, der i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 2, har ret til dagpenge i delperiode 2, og som deltager i jobtræning eller i et særligt tilrettelagt jobtræningsforløb, har ret til at modtage et supplerende dagpengebeløb, der sammenlagt med indtægten fra jobtræningen eller fra det særligt tilrettelagte jobtræningsforløb svarer til højeste dagpenge.
Hvis et medlem, der deltager i jobtræning eller i et særligt tilrettelagt jobtræningsforløb, har indtægt fra andet arbejde eller indtægter, der efter de almindelige regler vil medføre fradrag i dagpengene, skal disse indtægter modregnes i det supplerende beløb, der kan udbetales efter stk. 1.
Udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse medfører nedsættelse i det supplerende beløb, der kan udbetales efter stk. 1. Nedsættelsen svarer til de på virksomheden anvendte timer gange med den gældende omregningssats.
Hvis medlemmets lønindtægt ikke er kendt på det tidspunkt, hvor oplysningerne skal afgives til arbejdsløshedskassen, indgår der et beløb ved modregningen, der svarer til antal arbejdstimer multipliceret med omregningssatsen.
§ 3
Indtægt fra arbejde, der i henhold til § 2, stk. 1 og 2, skal modregnes i dagpengene, skal nedsættes med det indbetalte arbejdsmarkedsbidrag.
§ 4
I uger, hvor dagpengekortet i henhold til §§ 9-14 i bekendtgørelse om supplerende dagpenge skal belægges, indgår de belagte timer ved opgørelsen af, om medlemmet har krav på at få udbetalt et supplerende dagpengebeløb i henhold til § 2, stk. 1. En belagt time indgår med en værdi, der svarer til 1/37 af dagpengenes højeste beløb for en uge.
§ 5
Ved opgørelsen af, om et medlem, der er omfattet af § 2, stk. 1, har overskydende timer og dermed indtægt, der skal overføres til den følgende uge, medtager man ikke timerne fra jobtræning/det særligt tilrettelagte jobtræningsforløb.
Hvis den lønindtægt, der knytter sig til eventuelle overskydende timer, ikke er kendt på det tidspunkt, hvor fradraget skal finde sted, indgår der et beløb ved modregningen, der svarer til de overskydende timer multipliceret med omregningssatsen. Uddannelsesgodtgørelse og orlovsydelse
§ 6
Der skal ske fradrag for arbejde og indtægter, som medlemmet har i perioder, hvor pågældende modtager uddannelsesgodtgørelse i henhold til kapitel 6 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, samt i perioder hvor pågældende modtager orlovsydelse efter lov om orlov.
§ 7
Hvis medlemmet har indtægter fra arbejde, der svarer til eller overstiger uddannelsesgodtgørelsen eller orlovsydelsen, bortfalder denne.
Hvis indtægterne fra arbejde er lavere end uddannelsesgodtgørelsen eller orlovsydelsen, modregnes indtægterne, så medlemmet i alt får et beløb, der svarer til uddannelsesgodtgørelsen eller orlovsydelsen.
Udøvelsen af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse medfører nedsættelse i uddannelsesgodtgørelsen eller orlovsydelsen. Nedsættelsen svarer til de på virksomheden anvendte timer multipliceret med den gældende omregningssats.
§ 8
Hvis medlemmet har andre skattepligtige indtægter, som ville medføre fradrag efter reglerne på dagpengeområdet, herunder indtægter fra borgerlige ombud, offentlige og private hverv, modregnes indtægterne i uddannelsesgodtgørelsen eller orlovsydelsen.
Hvis medlemmet under sygdom har modtaget sygedagpenge eller modtaget betaling for 1. og 2. ledighedsdag, skal de modtagne beløb modregnes i uddannelsesgodtgørelsen eller orlovsydelsen.
Hvis medlemmet deltager i en uddannelse, hvortil der er knyttet lønindtægt, skal indtægten modregnes i uddannelsesgodtgørelsen eller orlovsydelsen.
Hvis medlemmet er på orlov eller deltager i en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, kan medlemmet ikke modtage orlovsydelse eller uddannelsesgodtgørelse, mens medlemmet som medbygger eller selvbygger deltager i opførelse eller ombygning af eget hus mv. i et omfang der overstiger, hvad der kan sammenlignes med almindeligt vedligeholdelses- og reparationsarbejde.
§ 9
Hvis et medlem, der modtager uddannelsesgodtgørelse, har afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse, skal de modtagne beløb modregnes i uddannelsesgodtgørelsen.
Hvis et medlem, der modtager orlovsydelse, under orloven afholder ferie optjent i henhold til lov om ferie, skal hver feriedag ved beregning af orlovsydelsen belægges med 7,4 timer for fuldtidsforsikrede og med hvad der svarer til 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for deltidsforsikrede.
§ 10
Hvis medlemmets lønindtægt ikke er kendt på det tidspunkt, hvor oplysningerne skal gives til arbejdsløshedskassen, indgår der et beløb ved modregningen efter § 7, stk. 1 og 2, der svarer til det beskæftigede antal timer multipliceret med omregningssatsen.
§ 11
Indtægter, der skal modregnes i henhold til § 7, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1 og 3, samt feriegodtgørelse i henhold til § 9, stk. 1, skal nedsættes med det indbetalte arbejdsmarkedsbidrag.
§ 12
En lønmodtager, der har orlov fra et arbejdsforhold, kan efter aftale med arbejdsgiveren modtage et beløb til supplement af orlovsydelsen, uden at dette beløb medfører fradrag i ydelsen. Etableringsydelse
§ 13
Et medlem, der i henhold til § 21 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik modtager etableringsydelse, kan uden fradrag i etableringsydelsen, ved andet arbejde, tjene 27.500 kr. om året reguleret med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Et medlem, der modtager etableringsydelse i 2 1/2 år, kan i de sidste 26 uger tjene 13.750 kr. uden, at det medfører fradrag i etableringsydelsen.
§ 14
Ved opgørelsen af det fradragsfri beløb i henhold til § 13 medtages alle indtægter fra arbejde, der medfører fradrag efter de almindelige regler.
Skattepligtige beløb der modtages for borgerlige ombud, offentlige og private hverv, indgår også i opgørelsen af det fradragsfri beløb.
Indtægter, der i henhold til stk. 1 og stk. 2 indgår i opgørelsen af den fradragsfri indtjening, skal nedsættes med arbejdsmarkedsbidraget.
Hvis medlemmets lønindtægt ikke er kendt på det tidspunkt, hvor oplysningerne skal afgives til arbejdsløshedskassen, indgår der ved opgørelsen af den fradragsfri indtjening et beløb, der svarer til det beskæftigede antal timer multipliceret med omregningssatsen.
§ 15
Udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse indgår ved opgørelsen af de i § 13 nævnte beløb.
Ved opgørelsen, jf. stk. 1, indgår et beløb, der svarer til de på virksomheden anvendte timer multipliceret med omregningssatsen.
§ 16
Et medlem, der som medbygger eller selvbygger deltager i opførelsen eller ombygning af eget hus mv., i et omfang der overstiger, hvad der kan sammenlignes med almindeligt vedligeholdelses- og reparationsarbejde, kan modtage etableringsydelse, hvis arbejdet med byggeriet kan indgå i den fradragsfri indtjening jf. § 13.
Ved opgørelsen, jf. stk. 1, indgår et beløb, der svarer til de på byggeriet anvendte timer multipliceret med omregningssatsen.
Når det fradragsfri beløb er optjent vil der, såfremt medlemmet ikke kan anses for ophørt som medbygger eller selvbygger, ikke længere kunne udbetales etableringsydelse.
§ 17
Når indtægten overstiger det fradragsfrie beløb i § 13, modregnes indtægterne i etableringsydelsen.
Andre skattepligtige indtægter, der ville medføre fradrag efter reglerne på dagpengeområdet, herunder indtægter fra borgerlige ombud, offentlige og private hverv, skal ligeledes modregnes i etableringsydelsen.
Udøvelsen af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse medfører nedsættelse af etableringsydelsen. Nedsættelsen sker ved at modregne et beløb, der svarer til de på virksomheden anvendte timer multipliceret med omregningssatsen.
Indtægter, der efter stk. 1 og stk. 2 skal modregnes i etableringsydelsen, skal forinden reduceres med arbejdsmarkedsbidraget.
Hvis medlemmets lønindtægt ikke er kendt på det tidspunkt, hvor oplysningerne skal gives til arbejdsløshedskassen, indgår der et beløb ved modregningen efter § 17, stk. 1, der svarer til det beskæftigede antal timer multipliceret med omregningssatsen.
§ 18
Hvis medlemmet under sygdom har modtaget sygedagpenge, har afholdt ferie med feriegodtgørelse eller modtaget betaling for 1. og 2. ledighedsdag, skal de modtagne beløb modregnes i etableringsydelsen.
Feriegodtgørelse nedsættes med det indbetalte arbejdsmarkedsbidrag, inden der sker modregning efter stk. 1. Andre bestemmelser
§ 19
Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. juni 1994. § 9, stk. 2, har dog virkning fra den 16. april 1994. Samtidig ophæves direktoratets bekendtgørelse nr. 11 af 7. januar 1994 om fradrag i dagpengene for personer, der deltager i jobtræning eller i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb og fradrag i ydelser i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om orlov med tilhørende vejledning.
Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.
pre_paragraph I henhold til § 58, stk. 1, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 11. januar 1994, fastsættes efter forhandling med Landsarbejdsrådet: Jobtræning/særligt tilrettelagte jobtræningsforløb Delperiode 1
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1994
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1994