TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om indførsel af fisk og fiskevarer fra Peru (*

BEK nr 472 af 01/06/1994

DanmarkBekendtgørelse1994

§ 1

Bekendtgørelsen omfatter med den begrænsning, der fremgår af de enkelte bestemmelser, indførsel i Danmark af fisk og fiskevarer, der hidrører eller afsendes fra Peru, samt videreforsendelse af sådanne varer til andre lande inden for Den Europæiske Union (EU-lande).

Stk. 2

Endvidere omfatter bekendtgørelsen omsætning, opbevaring, tilvirkning eller transport af de varer, der er nævnt i stk. 1.

Indførsel

Indførsel

§ 2

Det er forbudt her til landet at indføre salt- og ferskvandsfisk samt -fiskevarer fra Peru.

Stk. 2

Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er fiskemel.

§ 3

Uanset bestemmelsen i § 2, stk. 1, er det dog tilladt her til landet fra Peru at indføre fisk og fiskevarer, med undtagelse af toskallede bløddyr samt produkter fra ikke-industrielt fiskeri, såfremt hver forsendelse er ledsaget af en officiel attest, der er udstedt af det offentlige organ i Peru til godkendelse af fiskevarer (CERPER), og som indeholder

  1. nummer og dato for attesten,
  1. beskrivelse af forsendelsen og behandlingens art,
  1. virksomhedens registrerings- og autorisationsnummer,
  1. bekræftelse af, at CERPER fører skærpet kontrol med virksomheden,
  1. bekræftelse af, at virksomhedens produktionsmetoder er i overensstemmelse med CERPER-cirkulære nr. 70-021/91 af 21. februar 1991, og
  1. underskrift af en officiel CERPER-repræsentant.
Stk. 2

Forsendelser af regnbueørred (Salmo gairdneri), produceret af Piscifactorias de Los Andes SA, skal ud over den attest, der er nævnt i stk. 1, ledsages af en attest fra Sundhedsministeriet, hvori det bekræftes, at der på afsendelsestidspunktet ikke er konstateret tilfælde af kolera i provinsen Concepcion.

Stk. 3

Forsendelser af opdrættede kammuslinger (Argopecten purpuratus), produceret af virksomheden Mariexport SA, skal ud over attesten nævnt i stk. 1 ledsages af en attest fra CERPER, hvori det bekræftes,

a) at kammuslingernes opdrætsområde opfylder de betingelser, der er fastsat i kapitel I, punkt 1, litra a, i bilaget til Rådets direktiv af 15. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af levende toskallede bløddyr (91/492/EØF) ( 2), og

b) at CERPER og Havinstituttet i Peru (Instituto del Mar del Peru, IMARPE) kontrollerer folkesundheden og overvåger produktionen i overensstemmelse med kapitel VI i bilaget til direktiv 91/492/EØF.

Fangster fra EU-landes fartøjer

Fangster fra EU-landes fartøjer

§ 4

Forbudsbestemmelsen i § 2, stk. 1, gælder ikke for saltvandsfisk, der er fanget af fartøjer fra EU-lande, og som forsendes til EU's område under den toldordning, der er etableret ved Kommissionens forordning af 19. december 1978 om indførelse af særlige former for administrativt samarbejde ved fællesskabsbehandling af fangst, der fiskes fra medlemsstaternes fartøjer (137/79/EØF), som senest ændret ved Kommisionens forordning af 21. november 1991 (3399/91/EØF)( 3).

Videreforsendelse til andre EU-lande

Videreforsendelse til andre EU-lande

§ 5

De produkter, der er nævnt i § 3, må kun videreforsendes til andre EU-lande efter en kontrol af hver forsendelse, der mindst omfatter dokument- og identitetskontrol.

Andre bestemmelser om indførsel fra tredjelande

Andre bestemmelser om indførsel fra tredjelande

§ 6

Ud over bekendtgørelsens regler skal indførsel fra Peru ske i overensstemmelse med de i medfør af loven til enhver tid fastsatte bestemmelser om samhandels- og indførselskontrol med fisk og fiskevarer, herunder om indførsel i Danmark fra lande uden for Den Europæiske Union (tredjelande).

Samhandel med andre EU-lande og indførsel fra tredjelande

Samhandel med andre EU-lande og indførsel fra tredjelande

§ 7

Det er forbudt her i landet at omsætte, opbevare, tilvirke eller transportere fisk og fiskevarer, der hidrører eller er afsendt fra Peru, og som er modtaget ved samhandel med et andet EU-land eller ved indførsel fra et tredjeland, med mindre importen i vedkommende andet land er sket under betingelser, der nøje svarer til bekendtgørelsens regler.

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 8

Overtrædelse af § 2, stk. 1, samt §§ 3, 5 og 7 straffes med bøde eller hæfte.

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 1994.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 25 af 14. januar 1994 om indførsel af fisk og fiskevarer fra visse latinamerikanske lande ophæves.


Fiskeriministeriet, den 1. juni 1994, den 1. juni 1994

/Bjørn Westh Mogens Nielsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1994
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1994