Bekendtgørelse om social pension

For de personer, der er nævnt i § 37, stk. 1 og 2, ophæves kravet om dansk indfødsret efter § 4 i lov nr. 257 af 7. juni 1972 om ændring af lov om folkepension.

Kravet om bopæl i Danmark efter lovens § 3, stk. 1, ophæves jf. lovens § 11, for personer, der er berettiget til social pension efter EF-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet og for personer, der er berettiget til at få social pension udbetalt i et andet land efter overenskomster.

Ansøgning mv.

Ansøgning mv.

Ansøgning om pension indgives til kommunalbestyrelsen i bopælskommunen. Hvis den pågældende ikke har fast bopæl i Danmark indgives ansøgningen til Direktoratet for Social Sikring og Bistand.

For søfolk uden fast bopæl her i landet indgives ansøgningen til Direktoratet for Social Sikring og Bistand.

En ansøger om førtidspension eller invaliditetsydelse kan kræve, at kommunalbestyrelsen opretter pensionssag og afgør eller fremmer sagen til forelæggelse for revaliderings- og pensionsnævnet.

Ansøgeren har ikke pligt til at underkaste sig undersøgelse eller behandling, der kan medføre fare for liv eller førlighed.

Ansøgere og andre, der har kendskab til forholdene, skal give kommunalbestyrelsen oplysninger og dokumentation, som anses for nødvendig for at afgøre, om betingelserne for pension er opfyldt samt for at beregne og udbetale pension.

Udbetaling

Udbetaling

Forskud på pension skal normalt udbetales med de beløb, som vil gælde for den forventede pension, dvs. under hensyn til forventet pensionstype, tillæg, indtægtsreguleringsregler mv.

Der kan udbetales forskud på bistands- og plejetillæg, men ikke på invaliditetsydelse. Hvis der på samme tid søges invaliditetsydelse og bistands- eller plejetillæg, kan der heller ikke udbetales forskud på tillæg.

Der er ikke ret til at få udbetalt en afdød ægtefælles pension efter pensionslovens § 48, hvis dødsfaldet er sket, mens en af ægtefællerne havde ophold på institution på et tidspunkt, hvor pensionerne er omregnet som til enlige pensionister efter § 9, stk. 3.

Ved opgørelse af minimumsbeløb for udbetaling af pension efter lovens § 31, stk. 4, medregnes alle pensionsydelser bortset fra tillæg efter lovens § 17.

Et beregnet personligt tillæg til medicinudgifter udbetales ikke, hvis udbetalingen pr. lægeordineret lægemiddel er mindre end 3 kr. Et beregnet personligt tillæg til medicinudgifter på 3 kr. eller derover forhøjes med pensionistens egen udgift, hvis denne er mindre end 3 kr. pr. lægeordineret lægemiddel.

Bistands- eller plejetillæg udbetales, uanset om pensionstillæg og evt. grundbeløb er bortreguleret.

Udbetaling af pension under institutionsophold mv.

Udbetaling af pension under institutionsophold mv.

Personer, der har ophold på de institutioner m.v., der er omfattet af lovens § 46, kan tilkendes pension efter loven.

Pensionen inddrages efter forløbet af de opholdsperioder, der er nævnt i lovens § 46.

De opholdsperioder m.v., der er fastsat i loven eller denne bekendtgørelse, omfatter også perioder, hvori der ikke er udbetalt pension.

Hvis pensionen er inddraget efter lovens § 46, gælder inddragelsen alle pensionens bestanddele. Pensionen anses dog ikke for bortfaldet, og der kan ydes personligt tillæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Pensionen eller den del heraf, der ikke udbetales, anvendes ikke til betaling for opholdet.

Fra tidspunktet, hvor pensionen til en pensionist, hvis ægtefælle modtager pension, inddrages, omregnes begge pensioner som til enlige pensionister for resten af opholdstiden.

Beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende efter lovens § 46, stk. 1, udbetales af pensionen og kan ikke overstige denne, jf. dog § 9, stk. 1, 2. pkt.

Udgifter til husleje omfatter også udgifter til ejerbolig, herunder ejendomsskatter og ejendomsforsikringer.

Herudover ydes beløb til dækning af andre faste udgifter, der har betydning for opretholdelse af boligen, f.eks. udgifter til varme, indboforsikring samt gas-, elektricitets- og telefonabonnement.

Der kan i almindelighed ikke ydes beløb til betaling af afdrag på indbo.

Hvis den pågældende tager ophold i eget hjem eller lignende, ophører inddragelsen af pensionen med virkning fra datoen for opholdets ophør, medmindre dette sker med henblik på kortvarigt ophold uden for institutionen m.v. og senere ophold i institutionen m.v.

Hvis personer, der er omfattet af lovens § 46, stk. 1, får fornyet ophold på institutioner m.v. omfattet af lovens § 46, inddrages pensionen på ny med virkning fra udgangen af måneden efter optagelsesmåneden.

Hvis en pensionist med henblik på mere varigt ophold flytter mellem institutioner m.v., for hvilke der gælder regler om inddragelse af pension, udbetales en inddraget pension ikke på ny, men inddragelsen sker fra overflytningstidspunktet på den måde, der gælder for tilflytningsinstitutionen.

Hvis pensionen endnu ikke er inddraget, anvendes de regler, der gælder for tilflytningsinstitutionen, dog således at pensionen inddrages senest fra det tidspunkt, der ville have været gældende ved fortsat ophold på fraflytningsinstitutionen.

Hvis en person får ophold på en institution, der er anerkendt efter § 96 i lov om social bistand, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, der følger efter optagelsesmåneden. Er der rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne udskrives inden for et tidsrum af omkring 3 måneder efter optagelsen, kan den pågældende dog beholde et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende.

Reglerne i §§ 8-12 finder tilsvarende anvendelse under opholdet på institutionen.

Hvis en pensionist får ophold i en institution, der er omfattet af lovens § 46, stk. 1, eller er anerkendt efter § 96 i lov om social bistand, og opholdet må påregnes at have en varighed ud over måneden, der følger efter optagelsesmåneden, skal instituionen underrette kommunalbestyrelsen i pensionistens bopælskommune om optagelsen.

Hvis der er rimelig udsigt til, at pensionisten vil kunne forlade institutionen inden for et tidsrum af omkring 3 måneder efter optagelsen, skal underretningen til kommunalbestyrelsen indeholde oplysninger herom.

Indtægtsforhold og tidsbegrænsning ved tilkendelse af førtidspension

Indtægtsforhold og tidsbegrænsning ved tilkendelse af førtidspension

Tilkendelse af førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, er betinget af, at ansøgerens forsørgelsesgrundlag ikke overstiger de indtægtsgrænser, der er fastsat i § 16.

Ved opgørelse af forsørgelsesgrundlaget indgår ansøgerens og en eventuel ægtefælles samlede indtægter.

Ved opgørelsen anvendes endvidere reglerne om bortgivelse i §§ 22-24 både for ansøgeren og dennes ægtefælle.

Ved opgørelsen bortses fra sådanne ydelser eller indtægter, der ikke udgør et aktuelt forsørgelsesgrundlag for ansøgeren og dennes ægtefælle. For selvstændige, der er omfattet af virksomhedsordningen, indgår hele virksomhedens nettooverskud i opgørelsen.

Når forsørgelsesgrundlaget ikke overstiger indtægtsgrænserne efter § 16, tilkendes der førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2, hvis erhvervsevnen er nedsat med mindst halvdelen og efter § 14, stk. 3, nr. 3, hvis sociale og helbredsmæssige forhold taler for det.

For en gift ansøger er indtægtsgrænsen for forsørgelsesgrundlaget, som det opgøres efter § 15, det beløb, der årligt højst kan udbetales i dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

For en enlig ansøger er den tilsvarende grænse 2/3 af beløbet i stk. 1.

For hvert barn, som ansøgeren eller dennes ægtefælle har forsørgelsespligt over for, forhøjes indtægtsgrænserne, der er nævnt i stk. 1 og 2, med et beløb svarende til særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, i børnetilskudsloven. Tidsbegrænsning

Hvis førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2, tilkendes før det fyldte 50. år, skal sagen genoptages af kommunalbestyrelsen ved udløbet af en periode på 5 år efter tilkendelsen eller, hvis pensionisten forinden fylder 50 år, på dette tidspunkt.

Kommunalbestyrelsen skal ved genoptagelse af sagen efter stk. 1, undersøge pensionistens mulighed for erhvervsmæssig placering.

Finder kommunalbestyrelsen, at pensionistens mulighed for erhvervsmæssig placering er uforandret, ydes pension fortsat, og sagen genoptages efter en ny 5-års periode, jf. dog § 18.

Viser kommunalbestyrelsens undersøgelse, at pensionisten har mulighed for erhvervsmæssig placering, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse, om pensionen skal inddrages.

Ved pensionistens fyldte 50. år skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om pensionistens ret til pension uden tidsbegrænsning efter § 17.

Opgørelse af indtægten ved personligt arbejde og ved udenlandske

Opgørelse af indtægten ved personligt arbejde og ved udenlandske

Indtægter ved personligt arbejde efter lovens § 27, stk. 1, omfatter lønindtægt eller indtægt, der midlertidigt træder i stedet herfor samt indtægt fra egen virksomhed, i hvis drift den pågældende tager aktivt del, hvis disse indtægter indgår i den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

Ved opgørelsen af indtægten ved personligt arbejde fra egen virksomhed efter stk. 1, fratrækkes for personer uden for virksomhedsordningen de udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indtægten mv., som nævnt i personskatte- lovens § 3, stk. 2, bortset fra udgifterne efter denne bestemmelses nr. 3.

Indtægter ved personligt arbejde, der ikke er skattepligtige her i landet, opgøres på samme måde som indtægterne og fradragene i § 19.

For indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, jf. lovens § 28, stk. 2, opdeles og beregnes indtægtsgrundlaget på samme måde som i lovens § 28, stk. 1.

Er pensionerne, som nævnt i lovens § 28, stk. 3, nr. 1, ikke skattepligtige her i landet, jf. lovens § 28, stk. 3, nr. 2, fratrækkes de i det opgjorte indtægtsgrundlag efter stk. 1, hvis de indgår heri.

Forhøjelse af indtægtsgrundlaget ved bortgivelse

Forhøjelse af indtægtsgrundlaget ved bortgivelse

Bortgivelse efter lovens § 28 foreligger:

1. Ved gaver eller arveforskud til personer (børn, børnebørn, ægtefælle, forældre mv.), der er omfattet af § 44 om gaveafgift i bekendtgørelse nr. 712 af 15. oktober 1991 af lov om afgift af arv og gave.

1. Ved arveforskud til andre end personer, der er nævnt i nr. 1, eller ved gaver, der er skattepligtige for modtageren.

1. Ved afkald på underholdsbidrag eller ved afkald på anden løbende ydelse, der tjener til forsørgelse af pågældende, hvis dispositionen ikke er omfattet af nr. 1 eller 2.

1. Ved afkald på retten til at sidde i uskiftet bo eller ved afkald på falden arv.

Indtægtsgrundlaget forhøjes i de tilfælde, der er omfattet af § 22, nr. 1, med 8 pct. af det beløb, hvoraf Told- og Skatteregionen beregner gaveafgift. Hvis et ægtepar har ydet gaver fra både fælleseje og særeje eller fra deres særeje, forhøjes det afgiftspligtige beløb med det eller de fradrag på 8.000 kr., der er foretaget udover eet.

Indtægtsgrundlaget forhøjes i de tilfælde, der er omfattet af § 22, nr. 2, med 8 pct. af gavens værdi, bortset fra 8.000 kr.

Indtægtsgrundlaget forhøjes i de tilfælde, der er omfattet af § 22, nr. 3, med den årlige ydelse, der er givet afkald på, bortset fra 8.000 kr.

Indtægtsgrundlaget forhøjes i de tilfælde, der er omfattet af § 22, nr. 4, med 8 pct. af det udskiftede beløb eller af det beløb, der er faldet i arv, bortset fra 8.000 kr.

Forhøjelsen af indtægtsgrundlaget vedvarer i indtil 10 år fra det tidspunkt, hvor dispositionen er foretaget.

Personligt tillæg til varmeudgifter

Personligt tillæg til varmeudgifter

Personligt tillæg til varmeudgifter (varmetillæg) efter lovens § 17, stk. 2, fastsættes efter et beregningsgrundlag, jf. § 26.

For gifte pensionister i samme husstand fastsættes eet varmetillæg.

Varmetillæg kan alene udbetales til varmeudgifter til en benyttet helårsbolig. Beregningsgrundlaget for et varmetillæg fastsættes på grundlag af gennemsnittet af udgifterne ifølge de sidste 3 års dokumenterede udgifter til varme. Foreligger der ikke oplysninger for de sidste 3 års forbrug, fastsættes beregningsgrundlaget på grundlag af gennemsnittet af de seneste dokumenterede årlige udgifter til varme eller på grundlag af den forventede årlige udgift.

Beregningsgrundlaget efter stk. 1, nedsættes med tillæg efter lovens § 17, stk. 4.

I beregningsgrundlaget kan højst indgå varmeudgifter, jf. stk. 1 og 2, på 12.100 kr. Hvis husstanden består af mere end 2 personer over 18 år, skal beløbsgrænsen efter 1. pkt. på 12.100 kr. forhøjes med 4.000 kr. pr. person.

Hvis der i husstanden udover pensionisten og dennes eventuelle ægtefælle er flere personer over 18 år, deles beregningsgrundlaget efter stk. 1-3 forholdsmæssigt.

Petroleumstillæg efter lovens § 17, stk. 4, fastsættes på grundlag af det gennemsnitlige dokumenterede forbrug af petroleum de sidste 3 år. Foreligger dette ikke, fastsættes petroleumstillægget efter gennemsnittet af de seneste årlige dokumenterede forbrug eller efter det forventede forbrug.

Ydelse af varmetillæg forudsætter, at beregningsgrundlaget overstiger en egenbetaling på 2.900 kr. for enlige pensionister. For gifte pensionister, jf. § 25, stk. 2, udgør egenbetalingen 11/2 gange egenbetalingen for enlige.

Af beregningsgrundlaget efter § 26 udgør varmetillægget 3/4 af forskellen mellem egenbetalingen efter § 27 og op til 7.300 kr., 1/2 fra 7.300 kr. og op til 9.700 kr., samt 1/4 fra 9.700 kr. og op til 12.100 kr.

Varmetillæg efter § 28 ydes fuldt ud til pensionister, hvis indtægter ikke overstiger indtægtsgrundlaget efter lovens § 29.

Hvis indtægten overstiger indtægtsgrundlaget efter lovens § 29, ydes varmetillæg med den personlige tillægsprocent, der er fastsat for den enkelte pensionist, jf. lovens § 31, stk. 3.

Varmetillæg afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.

Varmetillæg og petroleumstillæg udbetales månedsvis forud sammen med de øvrige pensionsydelser, jf. lovens § 33.

Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan varmetillæg og petroleumstillæg udbetales på andre tidspunkter.

Varmetillæg og petroleumstillæg udbetales med det fastsatte beløb, indtil der sker væsentlige ændringer i varmeudgiften, jf. dog stk. 3, eller ændringer i husstandens størrelse, i pensionistens ægteskabelige status, ved ændring af opvarmningsform eller ved flytning. Ved væsentlige ændringer i varmeudgiften forstås, at gennemsnittet af den senest opgjorte årlige varmeudgift og de 2 foregående års varmeudgifter afviger med 10 pct. eller mere fra beregningsgrundlaget, jf. § 26.

Varmetillæg og petroleumstillæg, der udbetales på grundlag af beregningsgrundlaget efter henholdsvis § 26, stk. 1, 3. pkt. og § 26, stk. 5, 2. pkt., fastsættes på ny, når der foreligger en ny årlig dokumenteret udgift.

Hvis der ikke foreligger en væsentlig ændring, jf. stk. 1, og den aktuelle udgift til varme på årsbasis overstiger beregningsgrundlaget, jf. § 26, med 10 pct. eller mere, omregnes varmetillægget, jf. §§ 27-29, for det pågældende år på grundlag af den aktuelle årlige varmeudgift.

Ændret beregningsgrundlag for varme- og petroleumstillæg har virkning fra den 1. i måneden efter meddelelse om ændring. Der foretages ikke efterregulering, jf. dog stk. 3. Har pensionisten tilsidesat sin oplysningspligt jf. lovens § 41, eller mod bedre vidende modtaget varme- eller petroleumstillæg, tilbagebetales det beløb, der er modtaget med urette, jf. lovens § 42.

De beløb, der er nævnt i § 26, stk. 3, og §§ 27 og 28, reguleres efter lovens § 49, stk. 5. Beløbene afrundes efter regulering til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Pensionister, der ved udgangen af 1987 modtog varmetillæg, skal, ved bopæl i samme kommune, have beregnet varmetillæg efter de hidtidige regler, hvis varmetillæg efter disse regler giver et højere beløb end efter §§ 25-32.

Pension til diplomater mfl.

Pension til diplomater mfl.

Ret til ydelser efter loven tilkommer ikke diplomatiske eller konsulære repræsentanter eller tjenestemænd eller dermed ligestillede personer, der gør tjeneste ved herværende diplomatiske eller konsulære repræsentationer, og som ikke er fuldt skattepligtige her i landet, jf. kildeskattelovens § 3, stk. 2 og 3, og Wienerkonventionerne om diplomatiske og konsulære forbindelser, jf. lov nr. 252 af 18. juni 1968 og lov nr. 67 af 8. marts 1972. Det samme gælder sådanne personers familiemedlemmer.

Ret til ydelser efter loven tilkommer ikke udenlandske statsborgere, som er beskæftiget for en fremmed stat eller herværende internationale organisationer, og som ikke er fuldt skattepligtige her i landet.

Udlændinge med fast bopæl her i landet, der er ansat i privat tjeneste ved fremmede staters diplomatiske eller konsulære repræsentationer, og som er fuldt skattepligtige her i landet, har adgang til ydelser efter loven.

§§ 34 og 35 fraviges, hvor dette er nødvendigt i medfør af andre internationale regler, herunder De Europæiske Fællesskabers forordninger.

Fravigelse af bestemmelser om dansk indfødsret og bopæl i Danmark

Fravigelse af bestemmelser om dansk indfødsret og bopæl i Danmark

Kravet om dansk indfødsret efter lovens § 2, stk. 1, og § 68, jf. § 5 i lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og § 2 i lov nr. 963 af 9. december 1992 om Danmarks tiltrædelse af aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde samt lovens § 11, stk. 2, ophæves for følgende personer: 1. 3) Efterlevende ægtefæller efter arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, når den efterlevende er statsborger i en EØS-medlemsstat eller er statsløs eller flygtning, bosat i en medlemsstat.

Det er en betingelse, at de pågældende har ret til dansk pension efter EF-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.

Kravet om dansk indfødsret efter lovens § 2, stk. 1, og § 68, jf. lovens § 11, stk. 1, ophæves, hvor dette følger af overenskomster med andre lande.

1. Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er statsborgere i en EØS-medlemsstat eller er statsløse eller flygtninge, bosat i en medlemsstat.

1. Efterlevende ægtefæller efter de personer, der er nævnt under nr

Overgang fra færøsk pension til dansk pension

Overgang fra færøsk pension til dansk pension

Personer, der modtager folkepension efter § 2, stk. 1, nr. 1, i lov for Færøerne om folkepension, overgår ved flytning til Danmark til folkepension efter lovens § 12.

Personer, der modtager førtidig folkepension efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov for Færøerne om folkepension overgår ved flytning til Danmark til almindelig førtidspension efter lovens § 13, nr. 4.

Personer, der modtager (højeste) invalidepension efter § 3, stk. 2, i lov for Færøerne om invalidepension m.v., overgår ved flytning til Danmark til højeste førtidspension efter lovens § 13, nr. 1.

Personer, der modtager (mellemste) invalidepension efter § 3, stk. 3, i lov for Færøerne om invalidepension m.v. og er fyldt 18 år, overgår ved flytning til Danmark til mellemste førtidspension efter lovens § 13, nr. 2.

Personer, der modtager (laveste) invalidepension efter § 3, stk. 4, i lov for Færøerne om invalidepension m.v. og er fyldt 18 år, overgår ved flytning til Danmark til forhøjet almindelig førtidspension efter lovens § 13, nr. 3, jf. § 14, stk. 3, nr. 1, hvis pensionen er tilkendt før det fyldte 60. år, og den pågældende ikke var fyldt 60 år den 1. januar 1984. I andre tilfælde overgår de til almindelig førtidspension efter lovens § 13, nr. 4, jf. § 14, stk. 3, nr. 1.

Personer, der modtager invaliditetsydelse efter § 16 i lov for Færøerne om invalidepension m.v., overgår ved flytning til Danmark til invaliditetsydelse efter lovens § 18.

Personer, der efter de færøske pensionslove modtager ægteskabstillæg, som de har fået tillagt før den 1. januar 1984, alderstillæg, ventetillæg, bistands- eller plejetillæg, overgår ved flytning til Danmark til de tilsvarende danske ydelser.

Personer, der modtager enkepension efter de færøske bestemmelser herom, overgår ved flytning til Danmark til

1. forhøjet almindelig førtidspension efter lovens § 13, nr. 3, jf. § 14, stk. 3, nr. 3, hvis de var fyldt 50 år den 1. januar 1984, eller

1. almindelig førtidspension efter lovens § 13, nr. 4, jf. § 14, stk. 3, nr. 3, hvis de var fyldt 60 år den 1. januar 1984.

Overgang til dansk pension efter reglerne i §§ 40-44 er betinget af, at pågældende ved flytningen opfylder de almindelige betingelser for pension i lovens kapitel 1.

Bopælstid på Færøerne medregnes ikke ved anvendelse af lovens § 3, stk. 2 og 3.

Behandling af sager om pension, hvor der tillige er spørgsmål om

Behandling af sager om pension, hvor der tillige er spørgsmål om

De beføjelser, som kommunerne og revaliderings- og pensionsnævnene har efter loven, overføres til chefen for Direktoratet for Social Sikring og Bistand, når de angår pension til personer med bopæl uden for Danmark.

Chefen for Direktoratet for Social Sikring og Bistand udøver de beføjelser, som kommunerne har efter loven, når de angår pensioner, der skal samordnes med udenlandsk pension efter regler i en overenskomst med en anden stat, når det fremgår af en administrativ aftale om gennemførelse af overenskomsten.

For personer, med bopæl i Danmark skal ansøgning om pension, der fastsættes efter reglerne i stk. 2, indgives til kommunalbestyrelsen i bopælskommunen. Kommunalbestyrelsen skal sende en kopi af ansøgningen til Direktoratet for Social Sikring og Bistand, hvis det fremgår af ansøgningen, at der kan være ret til pension fra et andet EØS-land. For personer med bopæl i udlandet, skal ansøgning indgives til pensionsmyndigheden i udlandet.

Ansøgning om dansk pension gælder tillige som ansøgning om den udenlandske pension, medmindre andet fremgår af en af Danmark indgået konvention, eller der er ønsket udsættelse med den udenlandske pension.

Administrative forskrifter, udstedt efter de tidligere love, der

Administrative forskrifter, udstedt efter de tidligere love, der

De administrative forskrifter om overenskomster med andre stater, der er udstedt med hjemmel i § 1, stk. 6, i lov om folkepension og § 1, stk. 6, i lov om invalidepension og førtidspension m.v. forbliver i kraft efter den 1. oktober 1984, jf. lovenes § 11, stk. 1. Regler om refusion, regnskabsaflæggelse og revision, der er udstedt i medfør af tidligere lovgivning, forbliver ligeledes i kraft, jf. lovens § 52.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1994. Kommunalbestyrelsen kan dog vælge at lade bekendtgørelsens kap. 7, bortset fra beløbene, træde i kraft, når der i løbet af og senest ved udgangen af 1994 foreligger en ny årlig dokumenteret udgift til varme.

Samtidig ophæves Socialministeriets bekendtgørelse nr. 903 af 29. november 1993 om social pension. Kap. 4 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 511 af 4. juli 1990, bortset fra beløbene, ophæves dog samtidig med ikrafttrædelse af denne bekendtgørelses kap. 7, jf. stk. 1, 2. pkt.

De beløb, der er nævnt i §§ 28-30, reguleres første gang den 1. januar 1995.

Bestemmelsen i § 1 finder anvendelse på ansøgninger, der indgives efter lovens ikrafttræden den 1. juli 1994.

Ansøgning om pension for personer, der ikke har bopæl i Danmark, der er indgivet til kommunalbestyrelsen inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles i kommuner og i revaliderings- og pensionsnævn. Når der er truffet afgørelse om ret til ydelser efter loven, overgår den videre administration, herunder udbetaling af ydelser, til Direktoratet for Social Sikring og Bistand.

Administration og udbetaling af løbende ydelser, der er tilkendt forud for lovens ikrafttræden, overgår til Direktoratet for Social Sikring og Bistand den 1. september 1994 med virkning for udbetaling af ydelser, første gang for oktober måned 1994.

Socialministeriet, den 16. juni 1994, den 16. juni 1994

/Yvonne Herløv Andersen Leif Sondrup/