Bekendtgørelse om den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen)

BEK nr 524 af 17/06/1994

DanmarkBekendtgørelse1994

§ 1

Uddannelsens formål er at give en almen og teknologisk erhvervsgymnasial uddannelse, der gennem teoretisk og værkstedsmæssig undervisning giver eleverne adgang til videregående uddannelser efter de herom gældende regler.

Stk. 2

Uddannelsen giver desuden et delvist grundlag for erhvervsmæssig beskæftigelse og giver adgang til afkortet erhvervsuddannelse efter de herom gældende regler.

§ 2

Uddannelsen bygger på grundskolens 9. klassetrin eller tilsvarende og varer 35 måneder. Den indledende del af uddannelsen varer 6 måneder og omfatter målene for 2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse, som skolen er godkendt til at gennemføre og gennemfører som led i erhvervsuddannelsen.

Stk. 2

Uddannelsen afsluttes med højere teknisk eksamen, der omfatter mindst 2 valgfag på niveau A, jf. § 8, stk. 4.

Optagelse

§ 3

Egnede elever optages i htx-uddannelsen til begyndelse i den indledende del efter reglerne i bekendtgørelsen om de erhvervsgymnasiale uddannelser. I den samlede vurdering af, om eleven er egnet, indgår elevens modenhed, selvstændighed og kundskaber. Eleven vælger indledende forløb blandt dem, som skolen udbyder.

§ 4

Egnede elever, der har gennemført 2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse eller har tilsvarende forudsætninger, optages i htx-uddannelsen til påbegyndelse efter den indledende del efter reglerne i bekendtgørelsen om de erhvervsgymnasiale uddannelser. I erhvervsskolens samlede vurdering af, om eleven er egnet, indgår elevens modenhed, selvstændighed og kundskaber. Hvis en elev er egnet til at gennemføre uddannelsen, men mangler forudsætninger i et fag i den indledende del, kan skolen gøre optagelsen betinget af, at eleven gennemfører faget som valgfag eller følger supplerende undervisning.

§ 5

Ansøgere, som erhvervsskolen ikke kender på forhånd, og som skolen ikke har tilstrækkelige oplysninger om fra den hidtidige skole, indkaldes til en personlig samtale som grundlag for skolens vurdering af elevens egnethed.

Den indledende del

§ 6

Den indledende del skal omfatte de samme mål fra erhvervsuddannelsen som den 2. skoleperiode, skolen gennemfører som led i erhvervsuddannelsen.

Stk. 2

De gymnasiale fag i den indledende del er matematik, naturfag, dansk og fremmedsprog. Skolen tilrettelægger fagene under hensyn til målene for grundfagene og de eventuelle andre fag fra 2. skoleperiode, som kan omfattes. Der er ikke prøver til htx i den indledende del, men skolen kan tilbyde elever, der ønsker at skifte uddannelse, mulighed for at deltage i grundfagenes prøver og gymnasiale enkeltfagsprøver.

Stk. 3

Der er normalt ikke valgfag i den indledende del.

Stk. 4

I forbindelse med valg af det indledende forløb vejleder skolen eleverne om, i hvilke erhvervsuddannelser den indledende del kan give fritagelse for 2. skoleperiode. Uddannelsens indhold

§ 7

Skolen udbyder følgende obligatoriske fag og valgfag på de angivne niveauer og med de angivne lektioner: --------------------------------------------------------------------- Fag Samlet Lektionernes placering lek.tal --------------------------------------- 1. år 2. år 3. år 2. el. Valg Indl.del 2. sem. 3.- 5.- 3. år 4. sem. 6. sem. --------------------------------------------------------------------- Erhvervsfag 1 325 325 --------------------------------------------------------------------- Erhvervsfag 2 120 120 --------------------------------------------------------------------- Teknologi B 250 250 Teknologi A 420 250 170 170 --------------------------------------------------------------------- Teknikfag B 320 320 320 Teknikfag A 490 490 490 --------------------------------------------------------------------- Matematik B 410 60 80 150 120 Matematik A 580 60 80 150 290 170 --------------------------------------------------------------------- Naturfag, fysik/kemi/ biologi 115 115 --------------------------------------------------------------------- Fysik B 220 75 145 Fysik A 390 75 145 170 170 --------------------------------------------------------------------- Kemi C 135 55 80 Kemi B 220 55 80 85 85 Kemi A 390 55 80 170 85 255 --------------------------------------------------------------------- Biologi C 135 55 80 --------------------------------------------------------------------- Dansk A 350 60 60 115 115 --------------------------------------------------------------------- Fremmedsprog 80 80 --------------------------------------------------------------------- Engelsk B 220 70 150 --------------------------------------------------------------------- 2. fremmed- sprog C 90 40 50 90 2. fremmed- sprog B 260 40 135 85 260 --------------------------------------------------------------------- Samfundsfag C 75 75 ---------------------------------------------------------------------

Stk. 2

Betegnelserne C, B og A i stk. 1 for fagenes niveau er fælles for de gymnasiale uddannelser. Lektionsantallene omfatter ikke eksamensperioderne.

Stk. 3

Skolen udbyder som teknikfag mindst to af teknikfagene byggeteknik, el-teknik, maskinteknik og procesteknik. De skal udbydes både på niveau A og B.

Stk. 4

Skolen udbyder som 2. fremmedsprog mindst et af fagene fransk og tysk som fortsætterundervisning.

Stk. 5

Til elever, der ikke har forudsætninger fra grundskolens undervisning eller tilsvarende for at følge fransk eller tysk som fortsætterundervisning, tilbyder skolen i stedet undervisning i fransk eller tysk som begynderundervisning niveau C i 215 lektioner heri medregnet den del af undervisningen, der gennemføres i faget fremmedsprog. Elevens øvrige valgfagslektioner nedsættes herved med 85 lektioner. Undervisningen kan henlægges til en anden uddannelsesinstitution.

Stk. 6

Skolen kan som valgfag udbyde andre af de fag, for hvilke fagplan er optaget som bilag til bekendtgørelsen, og fag fra andre gymnasiale uddannelser.

Stk. 7

Skolen kan godkende, at eleven gennemfører fag på en anden gymnasial uddannelsesinstitution.

Stk. 8

Skolen kan helt eller delvis gennemføre undervisningen i erhvervsfag 1 efter reglerne om lærerkvalifikationer til ikke gymnasial undervisning i bekendtgørelse om de erhvervsgymnasiale uddannelser. Enkeltstående værksteds- og laboratoriemæssige elementer i erhvervsfag 2 og teknikfagene kan ligeledes gennemføres efter reglerne om lærerkvalifikationer til ikke gymnasial undervisning.

§ 8

Elevernes obligatoriske fag omfatter i alt 2435 lektioner, og valgfagene omfatter i alt 1175 lektioner, jf. dog § 9, stk. 1. De obligatoriske fag er:

Erhvervsfag 1

Erhvervsfag 2

Teknologi niveau B

Matematik niveau B

Naturfag, fysik/kemi/biologi

Fysik niveau B

Kemi niveau C

Biologi niveau C

Dansk niveau A

Fremmedsprog

Engelsk niveau B

Samfundsfag niveau C

Stk. 2

Eleven vælger i uddannelsens sidste år et teknikfag på niveau B eller A. Teknikfaget bestemmer områdebetegnelsen på eksamensbeviset.

Stk. 3

Eleven vælger som 2. fremmedsprog fransk eller tysk. Begyndere vælger 2. fremmedsprog som begynderundervisning, jf. § 7, stk. 5.

Stk. 4

Eleven vælger mindst to fag på niveau A, og heraf skal mindst et være et af de fag, der er nævnt i § 7, stk. 1.

§ 9

Skolen tilrettelægger undervisningen sådan, at målene for hvert fag nås, inden der holdes prøve i faget, jf. § 28, stk. 1. Målene for den omfattede 2. skoleperiode skal nås i den indledende del, jf. § 2, stk. 1. Skolen kan bl.a. med henblik herpå tilrettelægge undervisningen med mindre afvigelser fra de i § 7 angivne lektionstal.

Stk. 2

Elevens undervisning omfatter i alt 3840 lektioner, jf. dog stk. 1. Heri er medregnet eksamensperioderne, jf. stk. 3, og projektperioder, jf. § 29, stk. 1.

Stk. 3

Eksamensperioderne, der placeres ved afslutningen af de to sidste år, indeholder tid til afholdelse af prøver og til særlig forberedelse til prøverne i et omfang svarende til i alt 230 lektioner i hele uddannelsen.

De enkelte fag

§ 10

Skolen skal gennemføre undervisningen efter bekendtgørelsens regler om de enkelte fag og de fagplaner, der er optaget som bilag til bekendtgørelsen. Når et fag kan gennemføres som enkeltfag på et lavere gymnasialt niveau end fagets niveau i fuldtidsuddannelsen, kan skolen udbyde et overbygningsfag til enkeltfaget, der fører til det niveau, faget har i fuldtidsuddannelsen. Fag fra andre uddannelser gennemføres efter reglerne for faget i den pågældende uddannelse. Undervisningsministeriet kan efter indstilling fra htx-udvalget godkende yderligere fag i htx-uddannelsen.

§ 11

Erhvervsfag 1 omfatter områdefag og visse grundfag fra en erhvervsuddannelses 2. skoleperiode, jf. bekendtgørelsen for den pågældende erhvervsuddannelse.

Stk. 2

Sammen med målene for de erhvervsgymnasiale fag i den indledende del af uddannelsen er formålet med undervisningen i erhversfag 1, at eleven når de mål, der er fastsat for erhvervsuddannelsens 2. skoleperiode.

Stk. 3

Skolen fastsætter det nærmere indhold af undervisningen, hvoraf dele kan gennemføres som gymnasial undervisning. Den samlede gymnasiale undervisning i den indledende del kan dog ikke udgøre en dominerende andel.

§ 12

I Erhvervsfag 2 er formålet med undervisningen at give viden og praktiske færdigheder, der sikrer forudsætninger for gennemførelsen af projekter i teknologi.

Stk. 2

Erhvervsfag 2 omfatter elementer fra mindst tre af htx-uddannelsens teknikområder.

Stk. 3

Skolen vælger teknikområderne og sammensætter undervisningens nærmere indhold.

§ 13

I teknologi niveau B er formålet med undervisningen at give eleven

en bred orientering om den teknologi, herunder den informationsteknologi og de teknikker, der anvendes i erhvervslivet,

kendskab til produktudvikling, herunder design,

kendskab til sammenhænge mellem teknologi, individ, virksomhed og samfund, herunder de historiske aspekter,

kendskab til og praktisk erfaring i udarbejdelse af teknisk dokumentation, herunder brug af informationsteknologi,

kendskab til og praktiske færdigheder i processer ved fremstilling, forarbejdning, produktion og service,

kendskab til og praktiske færdigheder i løsning af informationsteknologiske problemer, og

viden, der bidrager til kvalifikationer i de naturvidenskabelige fag.

Stk. 2

I teknologi niveau A er formålet med undervisningen i fortsættelse af niveau B at give eleven

kendskab til tekniske systemer og større teknologiske sammenhænge, herunder relationer til individ, virksomhed og samfund,

kendskab til organisationsstruktur og de enkelte funktioner i en virksomhed og forståelse af samspillet mellem dem og virksomhedens placering i forhold til brancher og til samfundet,

kendskab til og praktisk erfaring i opstilling og brug af modeller og eventuelt simulering, herunder brug af informationsteknologiske systemer, og

styrkede forudsætninger for anvendelse af viden fra de naturvidenskabelige fag.

§ 14

I byggeteknik niveau B er formålet med undervisningen at give eleven et bredt og praktisk kendskab til

bygningskonstruktioner og byggematerialer og deres anvendelsesmuligheder,

installationstekniske, anlægstekniske og byggetekniske fremstillingsprocesser,

byggeriets administration, organisation og omkostninger, og

områdets historiske udvikling og kulturelle betydning.

Stk. 2

I byggeteknik niveau A er formålet med undervisningen ud over det, der er nævnt i stk. 1, at give eleven et videregående kendskab til og praktiske færdigheder i fremstillingsprocesser inden for byggeteknik, anlægsteknik og installationsteknik.

§ 15

I el-teknik niveau B er formålet med undervisningen at give eleven kendskab til

el-tekniske begreber inden for det svag- og stærkstrømstekniske område,

analog-, digital- og mikroprocessorteknik på et sådant niveau, at eleven ved anvendelse af standardkomponenter kan opbygge forsøgs- og måleopstillinger,

sikkerhedsregler ved omgang med stærkstrøm,

udarbejdelse af teknisk dokumentation, herunder fremstilling af system- og komponentdiagrammer, og

områdets historiske udvikling og kulturelle betydning.

Stk. 2

I el-teknik niveau A er formålet med undervisningen ud over det, der er nævnt i stk. 1, at give eleven kendskab til

udarbejdelse af teknisk dokumentation, herunder fremstilling af system- og komponentdiagrammer, tegninger og lister i forbindelse med konstruktion og projektering,

måleteknik, montage og fremstillingsteknik,

metoder og teknikker inden for konstruktion og dimensionering, og

videregående teoretiske og praktiske færdigheder sådan, at eleven kan dimensionere og opbygge kredsløb på komponentniveau og omsætte sin viden til konkrete systemer.

§ 16

I maskinteknik niveau B er formålet med undervisningen at give eleven

kendskab til teori og metode ved teknisk dokumentation, herunder dimensionering, konstruktion, materialevalg og teknisk kommunikation,

teoretisk kendskab til og praktiske færdigheder i fremstillingsprocesser ved spåntagende bearbejdning, herunder primært drejning, fræsning og boring,

teoretisk kendskab til og praktiske færdigheder i fremstillingsprocesser ved spånløs bearbejdning, herunder primært bukning, skæring og svejsning, og

kendskab til områdets historiske udvikling og kulturelle betydning.

Stk. 2

I maskinteknik niveau A er formålet med undervisningen ud over det, der er nævnt i stk. 1, at give eleven

videregående kendskab til teori og metode ved teknisk dokumentation, herunder dimensionering, konstruktion, materialevalg og teknisk kommunikation,

videregående teoretisk kendskab til og praktiske færdigheder i fremstillingsprocesser ved spåntagende bearbejdning med vægten lagt på drejning og fræsning, herunder cnc-teknik, og

videregående teoretisk kendskab til og praktiske færdigheder i fremstillingsprocesser ved spånløs bearbejdning, herunder bukning, skæring og især svejsning, og kendskab til montageteknik.

§ 17

I procesteknik niveau B er formålet med undervisningen at give eleven kendskab til

enkle enhedsoperationer, herunder udstyr, teknikker og anvendelser heraf,

styrings- og reguleringstekniske principper,

kemiske fremstillingsmetoder, herunder udstyr, teknikker, kemikalier, sikkerhedsmæssige forhold og anvendelser på enkle processer,

laboratorieteknik, enkle fysiske og kemiske analysemetoder og udstyr, apparatteknik og færdigheder i laboratoriearbejde,

planlægning, udførelse og dokumentation af enkle processer, og

områdets historiske udvikling og kulturelle betydning.

Stk. 2

I procesteknik niveau A er formålet med undervisningen ud over det, der er nævnt i stk. 1, at give eleven bredere og uddybende kendskab til

enhedsoperationer generelt og med vægt på adskillelse og blanding af stoffer, intern stof- og varmetransport og anvendelser i forbindelse med enkle og sammensatte processer,

styrings- og reguleringstekniske principper og anvendelser på enkle og sammensatte procesforløb,

kemiske, biokemiske og mikrobiologiske fremstillingsmetoder, herunder udstyr, teknikker, kemikalier, mikroorganismer, sikkerhedsmæssige forhold og anvendelser ved enkle og sammensatte processer,

laboratorieteknik, herunder udstyr, apparater, mere komplicerede fysiske, kemiske og mikrobiologiske analysemetoder, og færdigheder, der sikrer gennemførelse af præcist og sikkerhedsmæssigt korrekt analysearbejde, og

planlægning, udførelse og dokumentation af enkle og sammensatte processer.

§ 18

I matematik niveau B er formålet med undervisningen at give eleven

indsigt i og forståelse af matematiske begreber og tankegange, og

færdighed i at anvende fundamentale matematiske begreber og metoder i forbindelse med analyse, formulering og løsning af problemer, særlig i forbindelse med teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fag og med henblik på anvendelse i ingeniør- og teknikeruddannelserne.

Stk. 2

I matematik niveau A er formålet med undervisningen ud over det, der er nævnt i stk. 1, at videreudvikle evnen til selvstændigt at benytte matematiske begreber og metoder og at sætte sig ind i og analysere og vurdere tekniske og teknologiske problemstillinger, der kan formuleres og bearbejdes ved brug af matematiske begreber og metoder.

§ 19

I naturfag er formålet med undervisningen, at give

forståelse af naturfaglige begreber, tankegange og metoder,

kendskab til og forståelse af nogle udvalgte områder inden for biologi, fysik og kemi og deres betydning for individ, teknik, produktion og miljø,

grundlæggende færdigheder i at udføre og beskrive enkle eksperimenter under hensyntagen til risikomomenter og miljøforhold, og

øvelse i at formidle overvejelser, resultater og konklusioner.

§ 20

I fysik niveau B er formålet med undervisningen, at eleven

opnår viden om begreber, lovmæssigheder og teorier inden for fysik,

kan beskrive og udføre eksperimenter i relation til fysikkens anvendelser,

opnår viden om og forståelse af den fysik, der anvendes i teknologi og teknikfag og andre tekniske og naturvidenskabelige sammenhænge, og

kan bruge sin viden om fysikkens lovmæssigheder i beslutningsprocesser.

Stk. 2

I fysik niveau A er formålet med undervisningen i fortsættelse af niveau B, at eleven udvikler sine evner til at beskrive og løse fysiske problemer ved hjælp af matematiske modeller.

§ 21

I kemi niveau C er formålet med undervisningen at give eleven

kendskab til vigtige begreber i den almene kemi, dens nomenklatur og beregningsmetoder,

grundlæggende færdigheder i laboratoriearbejde herunder risikomomenter og miljøforhold,

færdighed i at udtrykke sig skriftligt og mundtligt om enkle kemiske problemstillinger og eksperimenter,

kendskab til vigtige kemiske processer, som anvendes i håndværk, landbrug, industri og samfundet i øvrigt, og

kendskab til teknologiske og miljø- og samfundsmæssige konsekvenser ved anvendelse af kemikalier.

Stk. 2

I kemi niveau B er formålet med undervisningen i fortsættelse af niveau C, at eleven

forstår centrale begreber og metoder i den almene kemi og kan anvende dem til løsning af kemiske problemer,

supplerer sine færdigheder i laboratoriearbejde og opnår et udvidet kendskab til laboratorieudstyr, eksperimentelle metoder og kemikalier, og

udvikler evnen til at formulere sig mundtligt og skriftligt om kemiske problemstillinger og eksperimenter.

Stk. 3

I kemi niveau A er formålet med undervisningen ud over det, der er nævnt i stk. 1 og 2, at eleven

gennem et udvidet emnevalg og under inddragelse af matematik og fysik kan formulere, vurdere og løse kemiske problemer af teoretisk og praktisk karakter, og

selvstændigt kan planlægge, gennemføre og dokumentere eksperimenter i længere forløb.

§ 22

I biologi niveau C er formålet med undervisningen, at give eleven

grundlæggende kendskab til biologiske emner og forståelse af biologiske processers betydning for teknik, produktion, individ og miljø,

kendskab til biologiske og biokemiske processers praktiske anvendelse inden for teknik og produktion, og

kendskab til fagets principper og arbejdsmetoder sådan, at eleven kan udføre og beskrive biologiske eksperimenter i relation til biologiens tekniske anvendelser.

§ 23

I dansk niveau A er formålet med undervisningen, at eleven

udvikler evne til at læse på en engageret, reflekteret og kritisk måde,

udvikler evne til at udtrykke sig mundtligt og skriftligt i forskellige situationer og øger bevidstheden om sprog og sprogbrug,

kan anvende og forholde sig kritisk til forskellige kommunikationsformer og informationer i samfundet, herunder informationssøgning og elektronisk kommunikation,

arbejder med nyere og ældre litterære tekster og ser dem i en historisk og samfundsmæssig sammenhæng, og

uddyber sit kendskab til væsentlige kulturelle strømninger og problemstillinger i samtiden og den nærmeste fortid, herunder teknologiske og etiske problemstillinger.

§ 24

I fremmedsprog er formålet med undervisningen at begynde den gymnasiale undervisning i engelsk niveau B og 2. fremmedsprog niveau C.

§ 25

I engelsk niveau B er formålet med undervisningen, at eleven

videreudvikler evnen til at forstå talesprog i normalt tempo med hensyn til både helheden og detaljer,

mundtligt og skriftligt kan udtrykke sig forståeligt, flydende og rimeligt præcist,

kan beskrive forhold af teoretisk og praktisk art i relevante kommunikationssammenhænge,

kan læse, forstå og forholde sig til forskellige typer engelsksprogede tekster af almindelig sværhedsgrad, idet forståelse af almen, teknisk og teknologisk sagprosa og analyse og fortolkning af fiktion indgår,

får kendskab til kulturelle og samfundsmæssige forhold i det engelske sprogområde og

kan oversætte tekster med alment, teknisk og teknologisk indhold fra engelsk til dansk og fra dansk til engelsk.

§ 26

I fransk og tysk som fortsætterundervisning niveau C er formålet med undervisningen, at eleven

videreudvikler evnen til at forstå det talte sprog,

videreudvikler evnen til mundtligt at udtrykke sig nogenlunde frit i situationer fra dagliglivets område, til at give meddelelser og til at beskrive forhold af praktisk og teoretisk art,

videreudvikler evnen til at læse, forstå og forholde sig til almene og tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige tekster af almindelig sværhedsgrad, og

får kendskab til de vigtigste aspekter af det pågældende sprogområdes kulturelle og samfundsmæssige forhold.

Stk. 2

I fransk og tysk niveau B er formålet med undervisningen i fortsættelse af forsætterundervisning niveau C, at eleven

videreudvikler evnen til at forstå talesprog i normalt tempo med hensyn til helheden og detaljer,

kan udtrykke sig forståeligt og nogenlunde korrekt skriftligt og mundtligt,

videreudvikler evnen til at beskrive forhold af teoretisk og praktisk art i relevante kommunikationssammenhænge,

videreudvikler evnen til at læse, forstå og forholde sig til almene og tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige tekster af almindelig sværhedsgrad,

kan oversætte tekster med både alment og teknisk, teknologisk og naturvidenskabeligt indhold fra det pågældende fremmedsprog til dansk og omvendt, og

får øget kendskab til kulturelle og samfundsmæssige forhold i sprogområdet.

Stk. 3

I fransk og tysk som begynderundervisning niveau C er formålet med undervisningen, at eleven

kan forstå enkelt talesprog i normalt tempo med hensyn til helhed og vigtige detaljer,

kan udtrykke sig nogenlunde frit i situationer fra dagliglivets område,

kan læse, forstå og udtrykke sig om enkle tekster med alment og teknisk, teknologisk og naturvidenskabeligt indhold, og

får elementært kendskab til sprogområdets kulturelle og samfundsmæssige forhold.

§ 27

I samfundsfag niveau C er formålet med undervisningen, at eleven

får kendskab til nogle grundlæggende materielle og åndelige faktorer, der er væsentlige for samfundsudviklingen,

får kendskab til sammenhængen mellem samfundsmæssig og teknologisk udvikling,

kan forbinde samfundsfaglig indsigt med sin egen daglige tilværelse og

kan deltage i den løbende debat om samfundsforhold og styrker evnen til at deltage i udformningen af samfundet.

Eksamen

§ 28

De prøver i fagene i kapitel 5, som indgår i eksamen, gennemføres efter nedenstående plan, idet S er skriftlig prøve, M er mundtlig prøve og P er projekt. --------------------------------------------------------------------- Fag Niveau Et år før Ved Efter skolens uddannelsens uddannel- valg sens sens afslutning afslutning --------------------------------------------------------------------- Teknologi B P+M - A P+M --------------------------------------------------------------------- Teknikfag B P+M - A P+M --------------------------------------------------------------------- Matematik B S+M - A S+M --------------------------------------------------------------------- Fysik B M - A S+M --------------------------------------------------------------------- Kemi C M - B M - A S+M --------------------------------------------------------------------- Biologi C M -------------------------------------------------------------------- Dansk A S+M --------------------------------------------------------------------- Engelsk B S+M -------------------------------------------------------------------- 2. frem med- sprog, fort- sætter C M - B S+M - begynder C M --------------------------------------------------------------------- Samfundsfag C M ---------------------------------------------------------------------

Stk. 2

Prøve i 2. fremmedsprog niveau C kan dog holdes i løbet af 2. år.

Stk. 3

Der gives en karakter for hver prøve. I teknikfag og teknologi gives dog tre karakterer på grundlag af en samlet bedømmelse af projektet og den mundtlige prøve. I teknikfag gives en karakter for planlægning, gennemførelse og dokumentation, en karakter for teknisk kendskab og forståelse og en karakter for det praktisk udførte. I teknologi gives en karakter for kendskab til teknologi, en karakter for projektrapporten og i teknologi B en karakter for det praktisk udførte og i teknologi A en karakter for brug af model og eventuel simulering.

Stk. 4

Der holdes ikke prøve i erhvervsfag 1, erhvervsfag 2, naturfag og fremmedsprog. Prøver i andre fag holdes efter reglerne om det pågældende fag ved afslutningen af det uddannelsesår, undervisningen afsluttes i. Karakteren indgår i eksamen. Valgfag, der efter fagets regler er uden prøve, påføres eksamenbeviset uden angivelse af karakter.

§ 29

Projektet i teknologi B og teknikfag gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. I projektperioden tilknyttes eleven en projektvejleder. I den sidste uge af projektperioden gennemføres der normalt ikke anden undervisning. Projektperioden indeholder i teknikfag B ca. 100 lektioner og i teknikfag A ca. 130 lektioner inden for ca. 8 uger og i teknologi B ca. 60 lektioner inden for ca. 6 uger. I teknologi A gennemføres projektet som led i den almindelige undervisning i ca. 80 lektioner i løbet af det sidste halve år af uddannelsen.

Stk. 2

Hver elev gennemfører sit eget projekt, men projektet kan sammen med andre elevers projekter udgøre en større helhed. Eleven vælger blandt de projektoplæg, der i teknologi B stilles af ministeriet og i teknikfag udarbejdes af skolen og godkendes af censor. Projektoplæggene skal være så bredt formuleret, at de dækker fagets emner, beskrive, hvilket teknisk problem der skal løses, og oplyse eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende problemets løsning. I byggeteknik A skal der indgå en byggekomponent i projektet. I teknologi A udarbejder eleven selv forslag til oplæg, der godkendes af skolen og censor. Projektet indledes med, at hver elev udarbejder en projektbeskrivelse, der godkendes af skolen, når beskrivelsen er fagligt og niveaumæssigt relevant, individuel og realistisk inden for skolens rammer.

Stk. 3

Afleveringstidspunktet skal normalt være senest en uge inden eksamensperiodens begyndelse. På det fastsatte afleveringstidspunkt afleverer hver elev en skriftlig rapport og et praktisk udført produkt eller procesforløb. I teknologi A kan det praktisk udførte erstattes af en teoretisk model. Det afleverede skal være udarbejdet af eleven selv. Materiale kan kun afleveres efter fristens udløb efter reglerne om sygeeksamen.

Stk. 4

En mundtlig prøve knyttet til et projekt har udgangspunkt i elevens projekt. Før prøven sender skolen et eksemplar af rapporten til censor. Projektvejlederen kommenterer og retter rapporten. Eksaminator og censor drøfter inden prøven, hvilke problemstillinger, eleven skal uddybe under prøven. Ved prøven fremlægger eleven sit projekt, og eksaminator stiller spørgsmål med udgangspunkt i projektet og fremlæggelsen. Prøven varer ca. 30 minutter.

Forsøg og dispensation

§ 30

Undervisningsministeriet kan efter indstilling fra htx-udvalget tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges ved tilrettelæggelse af gymnasial uddannelse efter lovens § 3, stk. 2, og som led i forsøg. Forsøgstilladelse gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

§ 31

Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens regler, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Ministeriet kan indhente skolens eller htx-udvalgets indstilling herom.

Klager

§ 32

Klager over skolens afgørelser efter bekendtgørelsen indgives til skolen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen og en udtalelse til Undervisningsministeriet.

Stk. 2

Skolens afgørelser efter reglerne i kap. 2 kan dog ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Karakterer påklages efter bekendtgørelsen om de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 33

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1994.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 569 af 29. juli 1991 om den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen) ophæves.

Stk. 3

Elever kan uanset bestemmelsen i stk. 2 sidste gang optages efter de hidtil gældende regler i den 2-årige htx-uddannelse til begyndelse senest i august 1994.

Stk. 4

For elever optaget efter stk. 3 og elever, der tidligere har begyndt den 2-årige htx-uddannelse, finder den hidtil gældende § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, 1. pkt., fortsat anvendelse. Indhold og omfang for engelsk niveau C svarer til det hidtil gældende, og indholdet af matematikundervisningen fordeles efter de hidtil gældende regler.

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Redaktionel oplysning til bilagene

I bilagene er forkortelsen ns. anvendt for normalside. En normalside

svarer til ca. 1300 typeenheder prosatekst eller ca. 30 verselinier poesi.

Undervisningen er baseret på praktisk arbejde i værksteder og

laboratorier.

I projektforløb fremstilles enkle produkter. Ved inddragelse af flere

teknikrområder og de naturvidenskabelige fag kan projektforløb tilrettelægges

tværfagligt.

så eleven kan fremstille enkle produkter og foretage relevant måling på og

kontrol og prøvning af produkterne.

Teknologi niveau B har som udgangspunkt en bred teknologiopfattelse, der

dækker over teknologi som et alment begreb med samfundsfaglige og

naturvidenskabelige elementer og et mere snævert begreb med mere

fagteoretiske elementer og den praktiske fremstilling af et produkt. Denne

teknologiopfattelse indebærer, at teknologianalyse og teknologivurdering er

vigtige emner for en teknologisk helhedsopfattelse. Heri indgår også

produktionsmæssige forhold, som kendetegner håndværk, industri og service,

herunder historiske aspekter.

Faget gennemføres hovedsagelig som projektorganiseret undervisning med

udgangspunkt i samfundsfaglige og teknologiske problemstillinger.

Et projektorganiseret forløb vil normalt resultere i et praktisk

fremstillet produkt med tilhørende dokumentation. Eleven skal ved løsningen

anvende viden og faglige metoder fra andre fag samtidig med, at

kvalifikationerne i de naturvidenskabelige fag styrkes.

I faget indgår informationsteknologiske emner, som bl.a. skal muliggøre

integration af informationsteknologien i andre fag.

Ved fagets gennemførelse skal der ske en ligelig fordeling af

undervisningstiden til fagets almene del, fagteoretiske del og praktiske del.

Fordelingen skal fremgå af årsfagplanen.

Målet er at give kendskab til vekselvirkningen mellem samfund og teknologi

under hensyn til miljø og historiske og udviklingsmæssige tendenser, så

eleven kan gøre rede for, hvorledes den teknologiske og den samfundsmæssige

udvikling påvirker hinanden.

Målet er at give kendskab til, hvilken teknologi der indgår i et produkts

livscyklus, så eleven ud fra en problemstilling kan foretage

produktudvikling, praktisk fremstille et produkt eller dele deraf og

udarbejde nødvendig dokumentation.

Desuden er målet at give kendskab til produktudviklingsprocessens faser og

sammenhænge mellem dem, herunder faktorer som materialer, halvfabrikater,

værktøjer, produktionsudstyr, arbejdskraftens kvalifikationer, organisering,

kvalitetsstyring og økonomi og sammenhænge mellem disse faktorer.

Målet er at give praktisk orientering om erhvervslivets arbejds- og

produktionsmetoder, herunder historiske og kulturelle aspekter, så eleven kan

gøre rede for de faktorer, der kendetegner håndværksmæssig fabrikation,

industriel produktion og service. Der orienteres om udviklingstendenser inden

for håndværk, industri og service.

Desuden er målet at give elementært kendskab til informationsteknologiske

grundbegreber og praktisk erfaring i brugen af grundlæggende metoder,

herunder indblik i datamaskiners generelle opsætning og virkemåde og kendskab

til elementær databehandling, så eleven kan bruge denne viden og metode i

andre fag og opnå praktisk erfaring.

Målet er at give kendskab til faserne i produktudvikling, så eleven kan

foretage begrundet valg af løsning under hensyntagen til bl.a. etiske,

miljømæssige og økonomiske aspekter og ved anvendelse af relevante normer og

regler. I produktudvikling indgår faser som informationssøgning,

opgaveafgrænsning, design, ideudvælgelse, valg af materialer, komponenter og

råvarer, valg af teknik og tekniske beregninger.

Målet er med udgangspunkt i elevens produktudvikling at give praktisk

erfaring i fremstilling af produkter i værksteder og laboratorier i

tilknytning til teknikfagene. Eleven skal kunne planlægge praktisk arbejde i

værksted og laboratorium ved inddragelse af relevante faglige arbejdsmetoder

og udføre praktiske operationer under hensyntagen til nødvendige miljø- og

sikkerhedsforanstaltninger og foretage kvalitetsvurdering ud fra opstillede

krav og normer.

Eleven skal gennem en vekselvirkning mellem teori og praktisk værksteds-

og laboratoriemæssigt arbejde styrke sine kvalifikationer i de øvrige fag.

Vedr. det maskintekniske

Målet er at give kendskab til anvendelse og fremstilling af

dokumentationsmateriale herunder benyttelse af dansk, fremmedsprog,

faglitteratur og informationsteknologi, så eleven kan udarbejde en rapport,

og at orientere om reproduktion og opbevaring af dokumentationsmateriale.

Karakteren for kendskab til teknologi gives for kendskab til

produktudvikling, herunder formulering af krav til produktet, løsningsideer,

vurdering og begrundelsen for den valgte løsning med bl.a. samfundsmæssige og

funktionsmæssige aspekter, fremstillingsteknologiske overvejelser,

ressourcer, faciliteter og beskrivelse af og begrundelse for valg af

komponenter, materialer, råvarer og fremstillingsteknikker og -processer.

Karakteren for projektrapporten gives ud fra en helhedsvurdering af

kommunikations- og dokumentationsværdien, herunder dokumentation for metoder

til løsning og valg af løsning. Desuden indgår struktur, opbygning, relevans,

læsbarhed, layout, brug af grafik, henvisninger m.v.

Karakteren for det praktisk udførte gives for praktisk fremstilling

af produktet, herunder produktets udformning, funktionsduelighed og kvalitet.

Desuden indgår tegninger, diagrammer, materialelister, tekniske beregninger,

dimensionering, gennemførte målinger samt opsamling og bearbejdning af

måledata.

Teknologibegrebet omfatter modeller og simulering og praktisk anvendelse

af fysiske og matematiske modeller til simulering af teknologiske og tekniske

systemer. Der anvendes færdige modeller, som tilpasses, eller udvikles enkle

modeller.

Undervisningen tilrettelægges som projektorganiserede forløb med

sideløbende emneundervisning med mulighed for at arbejde individuelt og i

grupper. Den projektorganiserede undervisning tilrettelægges med udgangspunkt

i konkrete produktions- eller produktproblemer, der af eleven opfattes

realistisk til modellering og simulering. Problemerne skal give mulighed for

at arbejde perspektiverende med f.eks. produktions- og samfundsmæssige

aspekter og at arbejde analytisk afgrænsende med henblik på f.eks. et

produkts indhold af naturvidenskabelige elementer. Som led i et projektforløb

udarbejder eleven den nødvendige dokumentation. Når model- eller

simuleringsmæssige fordele taler for det, skal eleven have mulighed for

praktisk fremstilling af mindre systemer i værksted eller laboratorium.

Ved praktisk brug af modeller skal eleven ved ændring af indgangsparametre

kunne analysere og konkludere på de fremkomne ændringer af udgangsparametre.

Informationsteknologiske værktøjer anvendes til dataopsamling og

bearbejdning. Informationsteknologien anvendes desuden til udvikling og brug

af simuleringsprogrammel og grafisk skærmillustration.

Virksomhedsbesøg bør indgå som en integreret del af undervisningen,

ligesom samarbejde med samfundsfag vil være hensigtsmæssigt.

Ved fagets gennemførelse skal hovedvægten ligge på det teoretiske.

Målet er med udgangspunkt i et produkts tilblivelse eller anvendelse at

give kendskab til sammenhænge mellem tekniske systemer og deres omgivelser

som f.eks. etik, råstofressourcer, produktion, arbejdskraftens

kvalifikationer, produktionskulturer, miljø og økonomi.

Målet er at give forståelse af sammenhænge i et teknisk system ved at

kunne analysere og beskrive det, herunder opdele et teknisk system i

delsystemer/elementer og beskrive dem, og beskrive processen og

automatiseringsgraden i hele systemet og i de enkelte delsystemer/elementer.

Målet er ud fra håndværksmæssige, industrielle og produktionskulturelle

forhold at give kendskab til organisering af produktion, herunder

materialeflow, forhold vedrørende arbejdsdeling og ansvarsområder og krav til

arbejdskraftens kvalifikationer.

Der orienteres om produktionsvirksomheders organisationsstrukturer.

Målet er at give grundlæggende kendskab til modeltyper, så eleven kan

foretage valg af model. De modeltyper, som eleven skal have kendskab til, er

numeriske (matematiske) henholdsvis ikke numeriske (fysiske), stokastiske

henholdsvis deterministiske og diskrete henholdsvis kontinuerte modeller.

Målet er, at eleven kan anvende modeller af tekniske systemer, herunder

opstille modelkrav, afgrænse systemet og vælge modeltype som baggrund for en

beslutning eller en simulering.

Målet er, at eleven praktisk kan foretage simulering af et afgrænset

teknisk system og foretage vurderinger med henblik på en beslutningsproces

herunder udvælge faste og variable inddata, fastlægge uddata og vurdere

variables indflydelse på en simulering.

Karakteren for kendskab til teknologi gives for kendskab til

løsningsprocesser, herunder formulerede krav til løsning, løsningsideer,

vurdering af dem og begrundelse for valg af løsning. Heri indgår

samfundsmæssige og produktionsmæssige aspekter, naturvidenskabelige

overvejelser, ressourcer, faciliteter og tid. Desuden indgår elevens

begrundelse for valg af model.

Karakteren for brug af model og eventuel simulering gives for

kendskab til brug af model og eventuel simulering herunder modellering af en

model eller tilpasning af eksisterende model eventuelt med henblik på

simulering, kvalitet og funktionsduelighed af den anvendte model, gennemførte

målinger, opsamling og bearbejdning af måledata, brug af tegninger og

diagrammer.

Undervisningen har en teoretisk og en praktisk dimension. Undervisningen

gennemføres med lige vægt på teori og praktik som en kombination mellem

emneundervisning og projektorganiseret undervisning. Der anvendes

faciliteter, der muliggør fremstilling af produkter. I undervisningen

inddrages og tilgodeses de øvrige fag, især matematik, fysik og kemi. Når det

er formålstjenligt, skal brugen af datamater indgå i undervisningen.

Undervisningen bør støttes af virksomhedsbesøg.

Eleven skal arbejde med byggeprojekter i undervisningsforløb, der giver

viden om teoretiske og faglige teknikker, der anvendes i håndværk og

industri, så eleven kan:

Målet er at give orientering om omkostninger i forbindelse med indkøb og

produktion. Emnet inddrages ved behandlingen af de øvrige emner.

Arbejdsmetoder, så eleven kan udføre håndværksmæssige opgaver på enkle

konstruktioner i fuld skala inden for forskellige fagområder, fremstille og

montere enkle byggekomponenter og udføre den tilsluttende installation af

vvs-komponenter.

Undervisningen har en teoretisk og praktisk dimension, der inddrager andre

fag, især teknologi, matematik og fysik. Undervisningen skal give bredt og

praktisk kendskab til det el-tekniske fagområde og gennemføres med ligelig

fordeling mellem teori og laboratorie- og værkstedsarbejde.

Undervisningen gennemføres som projektorganiseret undervisning suppleret

med emneundervisning. Eleven skal udvikle et produkt ud fra en

problemstilling, opstille krav til produktet, analysere og beskrive opståede

problemer, gøre rede for de valgte løsninger og opsøge og anvende

information. Historiske aspekter inddrages ved behandlingen af emnerne.

Målet er at orientere om anvendelse af informationsteknologi i forbindelse

med informationssøgning, udarbejdelse af tekniske beregninger og

dokumentation, og om dataopsamling, simulering, instrumentering og

programmering af kredse.

Målet er at give kendskab til elementer af den historiske og kulturelle

udvikling inden for relevante områder fra de øvrige emner, så eleven for en

given konstruktion kan gøre rede for historiske aspekter, herunder

opfindelser, udvikling, anvendelse og kulturel betydning.

Undervisningen har en teoretisk og en praktisk dimension, og der inddrages

andre fag, især matematik, fysik og kemi. Undervisningen gennemføres med lige

vægt på teori og værkstedsarbejde. Undervisningen gennemføres som en

kombination mellem emneundervisning og projektorganiseret undervisning.

Projektorganiserede forløb gennemføres med stor grad af elevstyring.

Der indgår forsøg, demonstrationer, materiale- og produktafprøvninger i

værksted. Når det er formålstjenligt, indgår brug af datamater i

undervisningen. Undervisningen bør støttes af virksomhedsbesøg. Historiske

aspekter inddrages ved behandling af emnerne.

Desuden orienteres om cnc-styrede maskiner, kopidrejning,

hurtiggevindskæring, tandhjulsfræsning, mangenotfræsning og rund- og

planslibning.

Undervisningen baseres hovedsageligt på projektorganiserede forløb. Eleven

skal gennem overskuelige forløb opnå grundlæggende viden om

enhedsoperationer, udstyr og metoder og færdigheder, så eleven selvstændigt

kan gennemføre procesforløb. Eleven skal have mulighed for at arbejde

individuelt og i mindre grupper.

Eleven dokumenterer og rapporterer i form af journalark, datablade,

dagsrapporter, miniforedrag og beregninger, udarbejder egentlige rapporter og

løser teoretiske opgaver. Som led i perspektiveringen af undervisningen

inddrages områdets historiske udvikling og den økonomiske og kulturelle

betydning heraf. Viden fra andre fag især kemi, biologi og teknologi

inddrages.

Målet er at give kendskab til enkle styrings- og reguleringsprincipper og

kontrolmetoders nøjagtighed og præcision, så eleven kan:

Eleven orienteres om kvalitetskontrols betydning som en del af en

virksomheds kvalitetsstyringspolitik.

Eleven skal kunne gennemføre en organisk, en uorganisk og en biokemisk

baseret produktion. Analyseteknikker, laboratorieudstyr og styrings- og

reguleringsteknik skal indgå, hvor det er hensigtsmæssigt. Edb-behandling og

teknisk kommunikation inddrages i forbindelse med behandling af emnerne. Ca.

60% af undervisningen er praktisk arbejde.

Eleven orienteres om industrielt udstyr til enhedsoperationerne.

Eleven orienteres om reguleringsprincipper og om brug heraf og om andre

procesparametre som tryk, masse og lys. Eleven orienteres om

kvalitetskontrols betydning som en del af en virksomheds

kvalitetsstyringspolitik.

Der arbejdes med praktiske og jordnære matematiske problemstillinger, så

eleven kan bruge matematikken som et værktøj til at løse praktiske problemer.

Eleven skal arbejde teoretisk med matematikken, så evnen til at analysere og

matematisere styrkes. Eleven skal både mundtligt og skriftligt kunne anvende

den matematiske terminologi. Undervisningen gennemføres emneorienteret og

projektorienteret. Den projektorienterede del foregår hovedsagelig i et

samarbejde med teknologi, teknikfag og fysik, og formålet er her at uddrage,

belyse og udvikle matematiske emneområder fra teknologiske, tekniske eller

fysiske problemstillinger.

Informationsteknologi tager udgangspunkt i en redskabsmæssig

anvendelse af skolens edb-system til løsning af opgaver fra andre fag.

Tal og algebra behandles ikke særskilt, men integreres i den

øvrige undervisning i hele uddannelsen.

Programmerbare lommeregnere kan anvendes under hensyn til, at der altid

skal foreligge en dokumenteret besvarelse.

Indhold: Punkt, linie, vinkel, normal, vinkelhalveringslinie, cirkel,

tangent, centervinkel, periferivinkel, korde-tangentvinkel, tangentvinkel,

buelængde, cirkelafsnit og cirkeludsnit, trekant, højde, median, indskreven

og omskreven cirkel, pythagoras, polygoner, regulære polygoner, vinkelsum,

diagonaler, ligeddannethed og kongruens.

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknisk eller teknologisk

problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og

dokumentere løsninger.

Indhold: Koordinatsystemet, funktionsbegrebet, definitions- og

værdimængde, forskrift, lineære funktioner, andengrads funktioner, ligefrem

og omvendt proportionalitet, stykkevis funktioner, førstegrads ligninger med

en og to ubekendte, andengrads ligninger, funktioners nulpunkter, metoder til

skitsering af graf.

Indhold: Enhedscirklen, definition af de trigonometriske funktioner (sin

x, cos x, tan x), trigonometriske grundligninger, retvinklede og vilkårlige

trekanter.

Indhold: Eksponential- og potensfunktioner, eksponentielle

vækstfunktioner, logaritmefunktioner og omvendt funktion, eksponentielle og

logaritmiske ligninger.

Indhold: Opstart af edb-system, adgangskoder, talbehandling, redigering,

grafik, filhåndtering.

Vektorregning i planen, ca. 30%

Indhold: Vektorkoordinater. Opløsning i komposanter. Stedvektor.

Enhedsvektor. Vektorlængder. Regneregler for vektorer (addition, subtraktion,

indskudssætningen). Nul-vektor (ligevægt). Retningsvinkel for vektor. Vinkel

mellem vektorer. Projektion af vektor på vektor. Trekantens tyngdepunkt.

Trekantens areal (determinant-formlen). Tværvektor. Skalarprodukt.

Indhold: Afstandsbestemmelse (afstand mellem to punkter, afstand mellem

punkt og linie). Ret linies ligning. Hældningsvinkel. Hældningskoefficient.

Linier vinkelret på hinanden. Skæring mellem to linier. Parabel. Cirkel.

Hyperbel.

Indhold: Prisme. Cylinder. Kegle. Keglestub. Pyramide. Pyramidestub.

Kugle. Kugleudsnit. Kugleafsnit.

Målet er som beskrevet under funktioner 1, indledende del og funktioner 2,

semester.

Indhold: Ligninger hvori indgår rodtegn, første grads uligheder med en

ubekendt og andengrads uligheder, enkle trigonometriske ligninger og

uligheder, trigonometriske formler.

Indhold: Grænseværdibegrebet. Regneregler for grænseværdier. Definition på

kontinuitet og differentialkvotient. Differentialkvotient (tangent til graf).

Regneregler for differentialkvotienter (polynomier, trigonometriske

funktioner og sammensatte funktioner).

Indhold: Definition på integrale. Regneregler for integration (polynomier

og enkle trigonometriske funktioner). Bestemt og ubestemt integral.

Arealberegning.

De skriftlige arbejder med løsning af praktiske problemstillinger inden

for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder har til

formål at styrke evnen til at analysere, opstille løsningsmodeller, løse

problemer og dokumentere en løsning. Arbejderne udføres delvis i

undervisningstiden, delvis som hjemmearbejde. Arbejderne skal tilsammen bredt

dække emnerne.

Prøven varer 4 timer. Alle hjælpemidler må anvendes. Prøven omfatter

opgaver, hvor der lægges vægt på forståelse af fundamentale matematiske

begreber og metoder, og opgaver, hvor der lægges vægt på analyse af

matematikkens anvendelse inden for teknologi, teknik og de øvrige

naturvidenskabelige fagområder.

Ved bedømmelsen lægges vægt på, at elevens tankegang klart fremgår af

besvarelsen, og på de anvendte metoders og beregningers korrekthed.

Omskrivning af symboludtryk, mellemregninger og mellemresultater må i

rimeligt omfang medtages i besvarelsen, så regne-, indtastnings- og

aflæsningsfejl ikke fremtræder som forståelsesfejl. Lommeregnere kan

indeholde procedurer til løsning af mere sammensatte problemer, og eleven

skal redegøre for den anvendte fremgangsmåde ved løsning af opgaven.

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får en opgave ved lodtrækning og har

ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alle hjælpemidler må anvendes. Eleven

løser opgaven med udgangspunkt i de skriftlige arbejder fra undervisningen,

og eksaminator stiller spørgsmål.

Opgaverne har udgangspunkt i de skriftlige arbejder fra undervisningen.

Oplæggene til de skriftlige arbejder sendes til censor sammen med

eksamensopgaverne.

Læreren inddrager eleverne i valget af det valgfri emne. Emner, der ikke

er medtaget i listen nedenfor, kan godkendes af Undervisningsministeriet. Det

valgfri emne kan planlægges som et særligt forløb eller integreres som dele i

det øvrige undervisningsforløb. Det valgfri emne indgår ikke i den skriftlige

prøve, men i den mundtlige.

Indhold: Regneregler for differentialkvotienter (eksponentielle

vækstfunktioner, logaritmefunktioner og implicit differentiation).

Indhold: Definition på integrale. Regneregler for integration. Bestemt og

ubestemt integral. Integration ved substitution. Partiel integration.

Arealberegning. Rumfangsberegning (x- og y-aksen).

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknisk eller teknologisk

problemstilling kan bestemme og dokumentere funktioners definitionsmængde,

evt. symmetriegenskaber, evt. nulpunkter, fortegnsbestemmelse, evt.

asymptoter (vandret, lodret og skrå), monotoniforhold, værdimængde og graf.

Indhold: Polynomier, herunder 3. grads ligninger, polynomiers division og

fortegnsbestemmelse. Brudne rationelle funktioner. Eksponentielle

vækstfunktioner. Logaritmiske funktioner. Trigonometriske funktioner.

Sammensatte funktioner.

Indhold: Enkle differentialligninger af følgende typer: y'=g(x), y'=ky,

y'=h(x) g(y) og y'=y(b - ay).

Indhold: Definition af vektorfunktioner i planen. Banekurve. Tangent.

Hastighed. Acceleration. Kurveundersøgelse.

Undervisningen giver i temaorienterede forløb en grundlæggende viden og

forståelse af miljømæssige, teknologiske og individorienterede

problemstillinger.

Elementer fra fagene biologi, fysik og kemi inddrages i det omfang, det er

nødvendigt for en helhedsforståelse.

Eleven får kendskab til almindeligt forekommende laboratoriearbejde,

herunder sikkerhedsmæssige foranstaltninger og ulykkesrisici, og får mulighed

for selvstændigt at planlægge og udføre eksperimenter.

Målet er at give kendskab til energiformer, specielt

Målet er bl.a. gennem undersøgelser at give kendskab til teknisk vigtige

materialer, specielt metaller og deres

Fysikundervisningen skal afspejle både uddannelsens studieforberedende og

erhvervsrettede karakter og være personligt relevant for eleven. Der arbejdes

med tekniske og teknologiske problemstillinger. Fysik har væsentlig betydning

for dagligdagen, for produktionen og som et af grundlagene for

beslutningsprocesserne i et moderne samfund. Eleven opnår viden om begreber,

lovmæssigheder og teorier inden for fysiske områder og større mulighed for at

forstå den teknologiske udvikling, de nye teknikker og deres perspektiver.

Fysik er et eksperimentelt fag, og elevens nysgerrighed, åbenhed og

undersøgende holdning udvikles og styrkes. Undersøgelser kan foregå i og uden

for skolens rammer, i værkstederne, i forbindelse med teknologi- og

teknikprojekter, i samarbejde med andre fag og i fysiklokalet. Den viden og

de iagttagelser, målinger og beregninger, en undersøgelse resulterer i, skal

eleven systematisere med henblik på at drage slutninger og formidle

konklusioner og forklaringer.

De fysiske problemstillinger må ikke reduceres til måletekniske problemer

og snævre, stereotype anvendelser af formler. Simple, specifikke

undersøgelser skal kædes sammen med den ofte komplicerede sammenhæng, de er

en del af, og med de modeller, som fysikken anvender til fagmæssigt korrekt

at beskrive og forudsige sammenhængene.

Undervisningen skal give eleven indsigt i fysikkens lovmæssigheder og

intuitiv forståelse af fysiske problemer. Et fornuftigt skøn i

sikkerhedsmæssige spørgsmål, dannes bl.a. på grundlag af den indsigt og af

den erfaring, der opnås herved. Den teoretiske og den praktiske undervisning

integreres, så eleven kan opnå en reel, teoretisk viden om udvalgte dele af

faget fysik, og om den fysik, der anvendes i teknologi og teknikfag og i

andre tekniske og naturvidenskabelige sammenhænge.

Undervisningen er emneorienteret undervisning, tematiske forløb og

projektarbejder. Det eksperimentelle element indgår i alle

undervisningsformerne. Undervisningen gives bredde ved tilknytning til

teknologi og teknikfag.

Undervisningen har udgangspunkt i problemfelter eller -områder, som er en

del af elevens erfaringsverden. Udgangspunktet er så konkret som muligt, og

mere abstrakte beskrivelser inddrages efterhånden, så abstraktionsniveauet

stiger jævnt. Øvelser og laboratorieeksperimenter skal ses i et bredt

perspektiv, og værksteder og faglaboratorier inddrages i videst mulig

udstrækning. Undervisningen skal give faglig indsigt i fysikkens begreber og

begrebsstrukturer og deres brug.

Eleven skal udfærdige og aflevere skriftlige arbejder i form af rapporter,

beskrivelser af undersøgelser og modeller, opgavebesvarelser eller lignende.

De skriftlige arbejder skal have en sådan kvalitet, at de kan benyttes som

udgangspunkt ved den mundtlige prøve.

Skolen kan i et mindre omfang vælge andre faglige emner, som indgår i

undervisningen og eksamen. Emnerne samles i tværgående tematiske og

projektorganiserede forløb. Et af forløbene skal omfatte mindst 40 lektioner.

Målet er at give grundlæggende kendskab til elektricitetslærens begreber

og love, herunder Ohms lov, Joules lov og Kirchoffs 1. og 2. lov, og til

elektricitetens anvendelse især som energikilde. Der lægges vægt på, at

begreberne besidder et fysisk indhold, og på en klar forståelse af

energibegrebet og af energiomsætninger.

Målet er at give fortrolighed med energibegrebet og varmeteoriens

energisætning og grundlæggende kendskab til de begreber herunder

tilstandsstørrelser og de processer, der knytter sig til energiomsætninger,

afkøling, opvarmning, varmetransport og faseovergange.

Målet er at give grundlæggende kendskab til statikkens, dynamikkens og

kinematikkens grundlæggende love, Newtons love og energisætningerne. Der

arbejdes med forskellige naturkræfter og med forskellige tekniske

problemstillinger ved kraftoverførsel. Vektorbegrebet anvendes i forbindelse

med retningsbestemte størrelser.

Målet er at give kendskab til og viden om de mange former for

bølgeudbredelse, der findes i naturen og i moderne teknologi herunder

kendskab til den generelle bølgemodel for en harmonisk bølge og de dertil

hørende begreber især resonans og interferens. Der arbejdes med sansernes

opfattelse af lys og lyd og med kommunikationsteknologiens anvendelse af lys

og lyd.

Opgaverne har udgangspunkt i elevernes dokumentationer fra undervisningen

(rapporter, beskrivelser, modeller, opgaver m.v.) Opgaverne er emner, temaer

el.lign. og kan inddrage figurer, tabeller og andet materiale. Sammen med

opgaverne sender skolen fortegnelse over undervisningens faglige emner til

censor.

Eleven får en opgave ved lodtrækning og har ca. 30 minutters

forberedelsestid, hvor dokumentationer og andre materialer fra undervisningen

må anvendes. Prøven varer ca. 30 minutter. Under prøven må benyttes notater

fra forberedelsestiden og dokumentationer og udstyr fra undervisningen.

Prøven omfatter en selvstændig fremlæggelse, og eksaminator stiller

supplerende og uddybende spørgsmål.

Undervisningen på niveau A har niveau B som grundlag og retter sig i

højere grad mod de krav, der stilles i forbindelse med de videregående

uddannelser. Abstraktionsniveauet øges gennem større brug af generelle

fysiske og matematiske modeller. Undervisningen tilrettelægges og gennemføres

med henblik på, at eleven i stigende grad arbejder, handler, ræsonnerer og

tager stilling på egen hånd.

Problemløsning og skriftlige opgaver udgør på niveau A et selvstændigt

element i faget. Modeller, eksperimenter og målinger med tilhørende

dokumentation indgår som illustrationer af det teoretiske stof. Skriftlige

arbejder afleveres regelmæssigt.

c) atom- og kernefysik,

e) astronomi/astrofysik eller

f) videnskabsteori/videnskabshistorie.

Elektrisk felt og elektrisk potentiale, Gauss' sætning, kapacitans og

sammensætning af kapacitanser. Magnetisk felt og magnetisk flux. Elektrisk og

magnetisk feltenergi. Ladede partiklers bevægelse i homogene elektriske og

magnetiske felter. Det magnetiske felt fra en strømførende leder. Kraften på

en strømførende leder fra et homogent magnetfelt. Kraften mellem to

strømførende ledere. Induktion. Lenz' lov.

Termodynamikkens 1. hovedsætning. Termodynamiske processer. Carnots

kredsproces. Virkningsgrad. Termodynamikkens 2. hovedsætning og

energikvalitet. Effektfaktor.

Gravitation. Gnidning. Jævn cirkelbevægelse. Bevægelse i et konservativt

kraftfelt. Harmoniske svingninger. Kraftmoment. Inertimoment. Impuls.

Impulsmoment. Rotationsenergi.

Hver elev udarbejder en individuel eksamensrapport på grundlag af et

projektorganiseret forløb udført i grupper på 2-4 elever. Problemstillingen

er knyttet til teknologi eller et af teknikfagene. Der lægges vægt på den for

fysikken karakteristiske metode:

Prøven varer 4 timer. Opgaverne omfatter indholdet i områderne

elektromagnetisme, termodynamik og mekanik og det tilknyttede grundlæggende

pensum. Alle hjælpemidler må benyttes.

Inden prøven sender skolen censor en fortegnelse over emnerne for

elevernes eksamensrapporter og dokumentationer i relation til de to

valgemner. For hver elev afgøres ved lodtrækning, om prøven skal have

udgangspunkt i eksamensrapporten eller et af de to valgemner. Eleven får ca.

30 minutters forberedelsestid, hvor dokumentationer og de anvendte

undervisningsmaterialer må anvendes. Under prøven må benyttes notater fra

forberedelsestiden og dokumentationer og udstyr fra undervisningen. Prøven

omfatter en selvstændig fremlæggelse, og eksaminator stiller supplerende og

uddybende spørgsmål.

Undervisningen bygges på grundlæggende kemiske begreber og sammensættes,

så den giver en kemisk baggrundsviden som grundlag for en videregående

teoretisk indlæring og for uddybning af praktiske færdigheder i forbindelse

med eksperimentelt arbejde i laboratoriet.

Undervisningen tilrettelægges som en kombination af emneundervisning,

praktiske øvelser, temaer og projektforløb og kan tage udgangspunkt i

konkrete eksempler fra hverdagen og elevernes egne erfaringer. Besøg på

virksomheder, institutioner m.v. bør indgå.

Målet er at give kendskab til atomets opbygning, grundstoffernes

periodesystem, elektronegativitet og kemiske bindinger, stoffers opbygning,

sammensætning og tilstandsformer, så eleven kan opskrive og anvende kemiske

formler, sammenligne og vurdere kemiske forbindelsers fysiske og kemiske

egenskaber og redegøre for kemiske forbindelsers opløselighed i polære og

ikke polære medier.

Målet er at give kendskab til reaktionsskemaer, molar masse, stofmængde,

koncentration, idealgasligningen, masseprocent, volumenprocent,

syre-basereaktioner, neutralisation, indikatorer, salte, opløsninger,

pH-begrebet, pKs- og pKb-tabeller, oxidation, reduktion, oxidationstal og

elektrolyseprocesser, så eleven kan:

Målet er at give kendskab til homogene ligevægte, ligevægtskonstanter og

Le Chateliers princip, så eleven kan vurdere ligevægtes forskydning ved

ændring af tryk, temperatur og koncentration.

Eleven orienteres om katalysatorers indvirkning på kemiske reaktioner.

Målet er at give kendskab til et udvalg af følgende grundstoffer og deres

kemiske forbindelser: Na, K, Ca, Mg, Al, Zn, Fe, Pb, Cu, Ag, H, F, Cl, Br, I,

O, N, S, C, P og stoffernes systematiske nomenklatur, så eleven kan:

Fagets niveau B skal give mere dybde i de emner, der indgår på niveau C,

og der inddrages enkelte nye emner, så eleven får forståelse af centrale

begreber og metoder i den almene kemi. I forbindelse hermed udbygges de

praktiske færdigheder i laboratoriearbejde og evnen til at formulere sig i

forbindelse med kemiske problemstillinger.

Undervisningen tager udgangspunkt i den kemiske viden fra niveau C og

inddrager i højere grad erfaringerne fra eksperimenter og praktisk arbejde

som grundlag for erkendelse af kemiske lovmæssigheder og metoder.

Undervisningen tilrettelægges ved at kombinere emneundervisning og øvelser i

temaer og projektforløb, der typisk omfatter kemiske problemstillinger med

tilhørende beregninger og dokumentation for forløb, der er mere sammensatte

end på niveau C.

I undervisningen inddrages emner fra andre fag, især teknologi, biologi

og, hvis det er muligt, fra procesteknik. Der arbejdes med temaer som plast,

elektrolyseprocesser og bioteknologi. Undervisningen gennemføres med

praktiske laboratorie-, felt- og værkstedsarbejder m.v., der integreret med

løsning af teoriopgaver skal sikre forståelse af kemiske begreber og

problemstillinger.

Målet er at give kendskab til svage syrer, svage baser og amfolytter,

redoxreaktioner og galvaniske celler, så eleven kan fremstille titrerkurver

og angive ækvivalenspunkter ved titrering med pH-meter, udføre

redoxtitreringer i forbindelse med uorganiske og organiske redoxprocesser,

udføre simple galvaniske forsøg og redegøre for sammenhængen mellem korrosion

og galvaniske celler.

Målet er at give kendskab til grundlæggende termodynamik, herunder

stabilitetsbegrebet, standarddannelsesentalpi og Gibbs energi, så eleven kan

beregne tilvækst af entalpi og Gibbs energi på basis af tabelværdier.

Målet er at give kendskab til heterogene ligevægte, så eleven bliver i

stand til at vurdere, hvorledes de forskydes ved ændring af tryk, temperatur

og koncentration.

Målet er på eksperimentelt grundlag at give kendskab til

reaktionshastighed og dens afhængighed af koncentration og temperatur til

anvendelse i forbindelse med eksperimentelt arbejde.

Målet er at give kendskab til følgende organiske forbindelsers inddeling i

stofklasser og deres systematiske nomenklatur: ethere, estere, aminer og

amider, og til reaktionstyperne kondensation, hydrolyse og polymerisation, så

eleven kan:

Målet er at uddybe kendskabet til omgang med kemikalier og

laboratorieudstyr, så eleven kan udføre mere omfattende synteser og

kvantitative og kvalitative analyser efter forskrift.

Undervisningen skal i fortsættelse af undervisningen på niveau C give en

sådan forståelse af centrale begreber og metoder i den almene kemi, at det

kan danne baggrund for at gennemføre studier inden for naturvidenskabelige

uddannelser. Eleven undersøger og bearbejder mere sammensatte kemiske

problemstillinger med eksperimentelle og teoretiske metoder under inddragelse

af viden fra fysik og matematik og styrker sine færdigheder i at anvende

laboratorieudstyr og udføre nøjagtige og reproducerbare målinger.

Undervisningen skal også bidrage til at styrke den mundtlige og skriftlige

kommunikation om kemiske problemstillinger ved rapportering og evaluering.

Læreren inddrager eleverne i planlægningen af valgfri emner. Planlægningen

skal tilgodese elevernes interesseområder inden for undervisningens mål.

Eksperimenter skal indgå i undervisningen med stor vægt, så eleven trænes

i selvstændigt at udlede lovmæssigheder og metoder inden for den almene kemi.

I forbindelse med laboratoriearbejde skal eleven kunne vælge og sammensætte

udstyr, gennemføre syntese- og analysearbejde og rapportere eksperimenter.

Undervisningen bør omfatte ekskursioner til virksomheder, institutioner

m.v. for at give eleverne en kemisk vinkel til teknologiske og

samfundsmæssige forhold. Eleven løser teoretiske problemer og opgaver. Der

inddrages elementer fra andre fag især matematik, fysik, biologi og

procesteknik. I kraft af det udvidede emneområde og den større kemiske

indsigt i de enkelte emner kan der gennemføres arbejder, der omfatter emner

som tungmetallers indvirkning på økosystemer, kinetiske undersøgelser og

elektrokemiske analysemetoder.

ning og osmotisk tryk.

Eleven orienteres om sp1-, sp2- og sp3-hybridisering.

Målet er at give kendskab til termodynamiske begreber, herunder

stabilitetsbegrebet, standardentalpi og Gibbs energi, så eleven kan beregne

tilvækst af entalpi og Gibbs energi på basis af tabelværdier og vurdere

kemiske reaktioners forløb.

Eleven orienteres om entropi, reversibilitet, irreversibilitet, kemisk

potentiale, standardtilstand og aktivitet.

Målet er at give kendskab til reaktionshastighed og dens afhængighed af

temperatur og koncentration, aktiveringsenergi, simple reaktionsmekanismer,

nulte-, første-, pseudoførste- og simpel andenordens kinetik, så eleven kan

anvende sin viden i forbindelse med syntesearbejde, slutte sig til

reaktionsorden ud fra grafer og beregninger og opstille forslag til

reaktionsmekanismen.

Målet er, at eleven får kendskab til et udvalg af grundstofferne N, P, S,

Hg, Pb, Cd, Ni, Cr, Co og Cu og deres kemiske forbindelser, grænseværdier,

koncentrationsenhederne ppm og ppb, så eleven teoretisk og praktisk kan

bearbejde miljømæssige problemstillinger i forbindelse med disse grundstoffer

og navngive metalkomplekser.

Målet er at give kendskab til organiske forbindelsers systematiske

inddeling i stofklasserne ethere, estere, aminer og amider, deres

systematiske nomenklatur, samt reaktionstyperne, kondensation, hydrolyse,

polymerisation og elektrofile og nucleofile reaktionsmekanismer, så eleven

kan:

Målet er, at eleven udvælger og fordyber sig i særlige emner inden for

fagmålet og selvstændigt løser et kemisk problem og dokumenterer og

rapporterer forløbet.

Den grundlæggende biologiske viden opnås gennem en indføring i biologiske

emner inden for de biologiske organisationsniveauer, celle, individ og

økosystem.

Undervisningen tilrettelægges som temaundervisning, der tager udgangspunkt

i aktuelle biologiske problemstillinger, som vedrører menneske, samfund og

teknik. Ved udvælgelsen af temaer skal det sikres, at de nævnte biologiske

organisationsniveauer dækkes, så elevens forståelse af sammenhængen mellem

livsytringer i den biologiske verden støttes.

Eleven får indblik i fagets principper og forståelse af udviklingen i

praktisk og teknisk anvendt biologi og udviklingen i biologisk forskning.

Eleven skal udføre praktiske eksperimenter og undersøgelser som en integreret

del af temaundervisningen igennem hele undervisningsforløbet, ligesom

ekskursioner til virksomheder, institutioner m.v. bør indgå. Eleven skal

dokumentere sit arbejde i rapporter eller beskrivelser.

Fagets centrale område er sprog og litteratur. Undervisningen skal bidrage

til, at eleven udvikler den sproglige bevidsthed og øger interessen for at

opleve, analysere, fortolke, perspektivere og vurdere tekster. Eleven skal

tilegne sig viden om historiske og kulturelle problemstillinger gennem

alsidig og kritisk læsning af nyere og ældre tekster.

Eleven skal stifte bekendtskab med mediekulturen gennem et bredt udvalg af

massekommunikative medier og tekster og i den forbindelse præsenteres for

relevante analysemetoder. Eleven konfronteres med en række af de problemer og

processer, som mennesker generelt gennemgår i socialisationen, men hvis

konkrete udformning afhænger af de enkelte individers sociale, historiske og

kulturelle baggrund.

En række af de forhold, der vedrører fortid, nutid og fremtid,

tematiseres. Der arbejdes med forholdet til forskellige tiders

bevidsthedsmæssige udtryk med henblik på at debattere, og perspektivere

erfaringer.

Undervisningen skal skærpe bevidstheden om den teknologiske forandrings

bevidsthedsmæssige og kulturelle konsekvenser. Samarbejde med andre fag i

form af fælles tema eller andre former for fagintegration indgår med henblik

herpå.

Undervisningen tager højde for elevernes forskellige forudsætninger og

tager udgangspunkt i elevens faktiske formåen. Eleven inddrages i

planlægningen af undervisningens indhold og form.

Fagets formål kan sammenfattes i to hovedarbejdsområder, tekstlæsning og

sproglige udtryksfærdigheder. I den indledende del indeholder faget desuden

informationsteknologi med udgangspunkt i en redskabsmæssig anvendelse af

skolens edb-system til løsning af opgaver fra dansk og andre fag.

Undervisningen omfatter:

Historisk læsning og periode samt værker skal udgøre mindst 50% af

undervisningen.

Enhver form for menneskelig kommunikation kan betragtes som en tekst. I

dansk arbejdes med fiktion og ikke-fiktion i skriftlig, elektronisk og

billedmæssig form.

Fagets metodik er et middel til at opleve, forstå og forholde sig kritisk

til en teksts emne, tema og budskab. Eleven skal oparbejde færdigheder i

analyse, fortolkning og vurdering af alle former for tekster. Eleven skal

opnå kendskab til fiktionsteksters hovedgenrer. Der skelnes mellem

hovedtyperne af ikke-fiktion og mellem forskellige teksters sprog, stil og

fortællemåde. Eleven præsenteres for tekstlæsningsmetoder, der er egnede til

at belyse forskellige aspekter ved teksterne, f. eks. æstetiske, psykologiske

og samfundsmæssige.

Læsningen tilrettelægges, så centrale knudepunkter af bevidsthedshistorisk

eller kulturhistorisk art giver indtryk af den kulturelle og litterære

forandring i vekselvirkning med de historiske og samfundsmæssige forhold. I

forbindelse hermed kan filosofiske, naturvidenskabelige og teknologiske

aspekter inddrages. Den historiske læsning kan tilrettelægges som temalæsning

og skal indeholde tekster fra før 1800 til og med nyeste tid.

I forbindelse med den historiske læsning vælges et afgrænset tidsrum, som

eleverne kan fordybe sig i. Periodelæsningen skal give eleverne en indsigt i

kulturens, litteraturens og de teknologiske og videnskabelige ideers

vekselvirkning med samfundet i den afgrænsede periode.

Som en integreret del af tekstlæsningen skal der læses mindst fire værker,

der vælges inden for hovedgenrerne roman, drama, novelle- eller digtsamling.

Et af disse værker kan dog vælges blandt andre genrer.

Målet er at udvikle evnen til at analysere og vurdere og til at opleve og

benytte forskellige kommunikationsformer, herunder trykte medier,

lyd-billedmedier og computerkommunikation.

Eleven skal på forskellige medier kunne anvende analysemetoder, herunder

kommunikationsmodeller og billed- og argumentationsanalyse. Undervisningen

kan inddrage analyse af de kulturelle og bevidsthedsmæssige konsekvenser af

robotsystemer, ekspertsystemer, databaser m.v. og fortælleformer og æstetiske

former i computerspil og -kunst.

Eleven skal stifte bekendtskab med så mange sproglige udtryksformer som

muligt som læser og som aktiv sprogbruger. Det sikres ved tekstvalg af

varieret form og sværhedsgrad.

Den mundtlige sprogtræning sikres gennem klassesamtaler, elevforedrag,

rollespil og evt. selvproducerede skuespil og videoproduktioner. Opgaverne

skal forbinde den mundtlige og skriftlige sprogtræning og bidrage til et

nuanceret og klart skriftsprog.

Elevens skriftlige formuleringsevne og sprogfærdighed styrkes i arbejde

med varierede fremstillingsformer i bundne og friere opgaver med forskellige

udtryksformer. Arbejde med retstavning, syntaks, tegnsætning m.v. bør

integreres i det skriftlige arbejde.

I både skriftlig og mundtlig sprogtræning anvendes udtryksformerne

redegørelse, analyse og fortolkning. I problemanalyse og dokumentation tages

udgangspunkt i uddannelsens rapporteringsformer.

Prøven varer 5 timer. Eleven skal vælge en af flere opgaver. Blandt

opgaverne findes opgavetyperne behandling af fiktion, behandling af sagprosa

og en fri »essay-opgave« ud fra et givet emne. Under prøven må

anvendes retskrivningsordbog og nudansk ordbog.

Der lægges vægt på skriftlig sprogbeherskelse og evne til at udtrykke

komplekse sammenhænge klart og forståeligt, til at disponere et stof, til at

argumentere og til at formidle viden, erfaring og oplevelse.

Prøven varer ca. 30 minutter og har udgangspunkt i en eller flere for

eleven ukendte tekster inden for opgivelsernes emnekreds med et omfang

svarende til ca. 8 ns. Eleven får en opgave ved lodtrækning. Der kan

skriftligt stilles enkelte vejledende spørgsmål til brug under forberedelsen.

Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid, hvor alle hjælpemidler må

benyttes. Under prøven må benyttes notater fra forberedelsestiden.

På baggrund af et oplæg fra eleven gennemføres en samtale om teksten. Der

lægges vægt på evnen til at fremdrage de væsentlige sider af tekstens indhold

og form og sætte teksten ind i et større perspektiv og på forståelsen af

teksten og dens perspektiver.

Sammen med opgaverne sender skolen censor en fortegnelse over det

materiale, der har været anvendt i undervisningen, og det stof, der skal

anvendes ved den mundtlige prøve. I fortegnelsen anføres normalsidetal og

placering i emne. Der opgives fire større værker og som intensivt materiale

tekster i et omfang svarende til mindst 200 ns.

Undervisningen tilrettelægges anvendelsesorienteret og kommunikativt. Der

arbejdes skriftligt og mundtligt med tekster og materialer af almen og

teknisk, teknologisk eller naturvidenskabelig karakter. Ved valget af

materialer sikres bredde og dybde i indhold og genre og tilstrækkelig og

varieret sproglig sværhedsgrad.

En del stof falder ind under flere af fagets emner, som da overlapper

eller supplerer hinanden. Emnerne kan vægtes efter lokale forudsætninger og

behov, dog skal hvert emne omfatte mindst 40 ns. Der læses i alt ca. 500 ns.

Heraf kan indtil ca. 50 ns. omregnes til lektioner, idet en lektion anvendt

til lyd- eller billedmateriale svarer til ca. 2 ns.

Emnet omfatter trykte tekster, film og lydbånd. Materialerne skal

fortrinsvis være autentiske og ubearbejdede. Elevens lyst til at læse fiktion

på fremmedsproget skal udvikles, og der skal være både intensiv og ekstensiv

læsning. De mest almindeligt forekommende genrer skal være repræsenteret.

Arbejdet med fiktion skal sikre evnen til at analysere de fiktive tekster og

materialer for bl.a. derigennem at forstå både almene værdier, normer og

problemstillinger og teknologiske problemstillinger.

Elevens forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur skal skærpes og

de andre emner støttes. Kendskab til en bestemt periode, historiske

begivenheder, kulturelle strømninger og den industrielle udvikling har

betydning for forståelsen af fiktion og de engelsksprogede landes udvikling

og tradition.

Eleven arbejder med teknisk sprog og karakteristiske sider ved teknisk

sprogbrug, herunder forståelse af de sammenhænge, hvor det er nødvendigt at

beherske teknisk terminologi og sprogbrug. Emnet skal indeholde et bredt

spektrum af teknisk, teknologisk og naturvidenskabeligt materiale.

Emnet indeholder både grammatikundervisning og øvelser i at strukturere

sproglige iagttagelser. Undervisningen skal støtte og forbedre den sproglige

viden og bevidsthed, herunder hjælpe til at strukturere det allerede lærte og

være supplement til undervisningen i de øvrige emner. Der inddrages

skriftlige aktiviteter til at støtte indlæringen.

Evnen til at formulere sig skriftligt og bevidstheden om og forståelsen af

skriftlige udtryksformer udvikles ved arbejde med tekniske og almene emner.

Eleven beskæftiger sig med afsender- og modtagerforhold i skriftlig

kommunikation og får fortrolighed med sprogets formelle regler. Der afleveres

regelmæssigt skriftlige opgaver af varierende art og omfang.

Prøven varer 4 timer. Tilladte hjælpemidler er følgende ordbøger:

engelsk-dansk, dansk-engelsk, engelsk-engelsk og teknisk engelsk ordbog.

Prøven består af bundne opgaver, hvor der prøves i læseforståelse, ordforråd

og grammatik, og en fri opgave, hvor eleven udtrykker sig frit på engelsk om

et eller flere temaer.

Læseforståelse prøves med udgangspunkt i en engelsk tekst med teknisk,

teknologisk eller naturvidenskabeligt indhold af generel karakter. Med

udgangspunkt i teksten besvarer eleven på engelsk spørgsmål om forståelse af

de enkelte elementer og af sammenhængen. Ordforråd og grammatik prøves ved

oversættelse fra dansk til engelsk af en tekst med teknisk, teknologisk eller

naturvidenskabeligt indhold af generel karakter.

Den frie opgave er en kommenteringsopgave, der kan tage udgangspunkt i den

tekst, der blev anvendt under prøven i læseforståelse.

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får sin opgave ved lodtrækning og har

ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alle skriftlige hjælpmidler må

anvendes, dog ikke ordbøger. Under prøven må benyttes notater fra

forberedelsestiden. Hver opgave indeholder en tekst til afprøvning af

læseforståelse og en til afprøvning af tekstforståelse og talefærdighed.

Læseforståelsen prøves i en ikke kendt tekst med teknisk,

teknologisk eller naturvidenskabeligt indhold af generel karakter. Teksterne

skal have et afsluttet præg og fylde ca. 3/4 ns. Hvis tekststykket kræver

introduktion, gives den skriftligt på dansk. Der gives nødvendige

gloseoplysninger. Forståelsen prøves ved, at eleven giver et resume af

hovedpunkterne på dansk. Dernæst oversættes ca. halvdelen af den forelagte

tekst til dansk. Det skal fremgå af den udleverede tekst, hvilken del der

skal oversættes.

Tekstforståelse og talefærdighed prøves i ca. 1/3 ns. tekst kendt

fra undervisningen ledsaget af nogle få spørgsmål på engelsk. Under prøven

læser eleven tekststykket op på engelsk, og eksaminator og elev taler sammen

på engelsk med udgangspunkt i teksten. Ved bedømmelsen lægges vægt på elevens

forståelse af tekststykkets indhold og inddragelse i relevante sammenhænge,

herunder elevens tolkning og perspektivering af teksten. Desuden lægges

vægtpå, hvor sammenhængende og naturligt eleven udtrykker sig, og i mindre

grad på, om enkeltheder er korrekte.

Til prøven i tekstforståelse og talefærdighed opgives et repræsentativt

udsnit på 125 ns. af det læste. Et værk kan højst udgøre ca. 20 ns.

En del stof falder ind under flere af fagets emner, som da overlapper

eller supplerer hinanden. Emnerne kan vægtes efter lokale forudsætninger og

behov, dog skal hvert emne omfatte mindst 20 ns. Der læses i alt ca. 270 ns.

incl. ca. 120 ns. fra undervisningen på fransk forsætterniveau C. Heraf kan

indtil 48 ns. omregnes til lektioner, idet en lektion anvendt til lyd- eller

billedmateriale svarer til ca. 11/4 ns.

Evnen til at formulere sig skriftligt og bevidstheden om og forståelsen af

forskellige skriftlige udtryksformer skal støttes og videreudvikles. Der

arbejdes med teknisk/teknologiske og almene emner. Eleven skal beskæftige sig

med afsender- og modtagerforhold og opnå fortrolighed med sprogets formelle

regler. Der afleveres skriftlige opgaver.

Den frie opgave er et brev, en kommentar et oplæg el. lign., der skal

skrives med udgangspunkt i et mindre antal indholdspunkter.

Emnet omfatter trykte tekster, film og lydbånd. Materialerne skal

fortrinsvis være autentiske og ubearbejdede. Lysten til at læse fiktion på

fransk skal udvikles, og der skal arbejdes intensivt og ekstensivt med

materialerne. De mest almindeligt forekommende genrer skal være

repræsenteret. Arbejdet med fiktion skal sikre evne til at analysere tekster

og materiale for bl.a. derigennem at forstå både almene værdier, normer og

problemstillinger og teknologiske problemstillinger.

En del stof falder ind under flere af fagets emner, som da overlapper

eller supplerer hinanden. Emnerne kan vægtes efter lokale forudsætninger og

behov, dog skal hvert emne omfatte mindst 20 ns. Der læses i alt ca. 450 ns.

incl. ca. 200 ns. fra undervisningen på tysk forsættersprog niveau C. Heraf

kan indtil 80 ns. omregnes til lektioner, idet en lektion anvendt til lyd-

eller billedmateriale svarer til ca. 11/4 ns.

Emnet indeholder intonation, udtale, grammatik og øvelser i at strukturere

sproglige iagttagelser. Undervisningen skal forbedre den sproglige viden og

bevidsthed og være et supplement til undervisningen i de øvrige emner, især

teknik, teknologi og naturvidenskab. Der inddrages skriftlige aktiviteter.

Samfundsfaglige teorier og metoder inddrages, når de kan anvendes til at

påvise og forklare samfundsfaglige forhold, problemer og sammenhænge.

Modstående teoriopfattelser sammenlignes. Læreren tilrettelægger forløbene i

samarbejde med eleverne og med udgangspunkt i situationer, der er aktuelle

for eleverne. Der indgår tværfaglige forløb i undervisningen, bl.a. med

teknikfagene. Der skabes sammenhæng mellem skole og samfund f.eks. ved

virksomheds-, organisations- og institutionsbesøg og inddragelse af

gæstelærere.

Der arbejdes med tekst- og taldokumentation, diagram- og tabelmateriale,

edb, film, bånd m.v. med henblik på, at eleven på egen hånd kan skaffe

informationer. Eleven udfører et eller flere skriftlige arbejder med de

samfundsmæssige forudsætninger for og konsekvenser af den teknologiske

udvikling som emne. Eleven afgrænser sit emne og formulerer problemstilling i

samarbejde med læreren. Arbejdet kan tage udgangspunkt i:

I forlængelse af emnevalg og formulering af problemstilling udfærdiger

eleven en arbejdsplan med foreløbig disposition for arbejdet og tids- og

ressourceplan. Opsøgning, bearbejdning og formidling af materiale til

elevarbejdet foretages selvstændigt af eleven med læreren som vejleder.

Arbejdet kan udføres individuelt eller i grupper på op til tre elever.

Analyser af beslutninger i en virksomhed specielt om teknologiske og

økonomiske forhold er udgangspunkt for undervisningen, der tilrettelægges med

kontakt til erhvervslivet f.eks. ved virksomhedsbesøg, besøg af gæstelærere

eller kontakt med arbejdsmarkedets organisationer. Eleven udfører et eller

flere skriftlige arbejder i projektform f.eks. i forbindelse med en

virksomhedskontakt eller som mindre opgaver, der bidrager til overblik over

fagets delområder.

Analyser af beslutninger om nationale og internationale økonomiske forhold

er udgangspunkt for undervisningen, der tilrettelægges i samarbejde med

eleverne ud fra situationer, der er aktuelle for dem. Eleven udfører arbejder

i projektform vedrørende en aktuel samfundsøkonomisk problemstilling eller

mindre opgaver, der bidrager til overblik over fagets delområder.

Beregninger, analyser og vurderinger er centrale.

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får en opgave ved lodtrækning og har

ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alle skriftlige hjælpemidler og

lommeregner må anvendes. Notater fra forberedelsestiden må anvendes ved

prøven. Prøven tager udgangspunkt i opgaven og slutter med en samtale ud fra

elevens arbejder.

Undervisningen har til formål at give eleven grundlæggende kendskab til

arbejdsmiljøet og dets betydning for individ, virksomhed og samfund. Eleven

opnår forståelse af, at arbejdsmiljøet skabes i et komplekst samspil mellem

eksisterende materielle og teknologiske strukturer og forskellige grupper af

aktører, og indsigt i samspillet mellem offentlig regulering og decentrale

virksomhedsbeslutninger og i forskellige strategier til udvikling af et godt

arbejdsmiljø, herunder især strategier til inddragelse af arbejdsmiljøet i

virksomhedernes planlægning af tekniske og organisatoriske forandringer.

Målet er at give indsigt i den offentlige og den private regulering af

arbejdsmiljøområdet og i samspillet mellem de forskellige instanser, der

deltager i reguleringen:

Med udgangspunkt i en konkret arbejdsmiljøproblematik udarbejdes en eller

flere skriftlige rapporter, individuelt eller i mindre grupper. Eleven kan

vælge at tage udgangspunkt i en konkret arbejdsmiljøproblematik på en

virksomhed vedrørende arbejdspladsens indretning, tunge løft, ensidigt

gentaget arbejde, støj, stress eller en kombination af flere faktorer.

Arbejdsprocessen, herunder de materialer, teknikker og

organisationsprincipper, den baserer sig på, analyseres ved hjælp af data

opnået gennem observationer, målinger, spørgeskemaer og interview. Analysen

klarlægger positive og negative forhold ved arbejdsmiljøet, og løsningen

skitserer forskellige ændringer til forbedring af arbejdsmiljøet. Løsningen

kan ledsages af en kortfattet vurdering af ændringernes virksomheds- og

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Formålet er at give eleven et overblik over den historiske udvikling af

den vestlige verdens teknologi og grundlæggende viden om forskellige

karakteristiske træk ved teknologien gennem historiske eksempler. Eleven

opnår bevidsthed om de problemer af etisk, kulturel, samfundsmæssig og

miljømæssig art, som den teknologiske udvikling giver anledning til, og

mulighed for selvstændigt at sætte sig ind i, analysere og tage stilling til

problemer, der følger af teknologisk udvikling.

Den grundlæggende viden opnås dels gennem behandlingen af

teknologihistoriske eksempler fra forskellige perioder og kulturer dels

gennem indføring i et begrebsapparat, der er egnet til at give forståelse af

teknologiens udvikling i sammenhæng med den øvrige økonomiske, sociale og

kulturelle udvikling. Eksemplerne er historiske, og undervisningen trækker

paralleller til moderne teknologiske problemstillinger.

Undervisningen består af en række kronologisk ordnede, overbliksskabende

forløb og en række tematiske forløb, hvor der fokuseres på nogle konkrete

teknologiers opståen og udvikling i vekselvirkning med de samfundsmæssige og

kulturelle omgivelser og på teknologiernes eventuelle overførsel til lande

med en anden økonomi, geografi og kultur. Ved udvælgelsen af genstandsområder

for de tematiske forløb tilstræbes balance mellem ældre og nyere eksempler på

teknologi og mellem forskellige former for teknologi. Eleven dokumenterer

arbejdet med temaerne i korte rapporter.

Eleven studerer, analyserer og rapporterer skriftligt en konkret

teknologihistorisk opgave med den historiske baggrund og fagets terminologi.

Målet er at give overblik over de vigtigste teknologier fra forskellige

historiske perioder og kulturer i tematiske forløb, der med udgangspunkt i de

nævnte emneangivelser behandler udviklingen af mindst en betydningsfuld

teknologi i hver af følgende hovedperioder:

De første agerbrugerkulturer (ca. 10.000 til ca. 4000 f. Kr.), de store

flodkulturer (ca. 4000 til ca. 500 f. Kr.), den græsk-romerske kultur (ca.

500 f. Kr. til ca. 500 e. Kr.), europæisk middelalder (ca. 500 til ca. 1460),

renæssancen og den naturvidenskabelige gennembrudsperiode (ca. 1450 til ca.

1750).

Udviklingen i Storbritannien og bomuldsindustriens rolle som teknologisk

fornyelsesområde. Betydningen af nye metoder i landbruget, forøgelse af

befolkningstallet, kolonierne som råstofproducenter og markeder. Skiftet fra

træ til jern som basismateriale. Dampmaskinens videreudvikling.

Transportrevolutionen.

De første videnbaserede industrier. Masseproduktion. Store teknologiske

systemer.

Fremkomsten af nye teknologier, atomteknologi, bioteknologi og

informationsteknologi, og teknologianvendelse i landbruget. Alternative

teknologier.

Teknologi er både maskiner, produkter og processer og akkumuleret viden om

dem og om organisation af produktion og arbejdskraft. Det eksemplificeres for

primitive kulturers teknologi og for masseproduktion.

Empirisk og videnbaseret teknologi karakteriseres med udgangspunkt i den

moderne opfattelse af forholdet mellem teknologi og naturvidenskab. Der

inddrages fri og målrettet forskning og udnyttelse af grundvidenskabelig

viden herunder virksomhedslaboratorier.

En konkret, tidligere studeret teknologihistorisk udviklingsproces

analyseres med henblik på identifikation af opfindelses-, udviklings- og

innovationsfase.

Overførsel af teknologi fra oprindelsessted til andre lande og de

problemer, der kan opstå ved indlejring i et samfund, der er

væsensforskelligt fra oprindelsesstedet. Teknologiens og samfundets gensidige

påvirkning.

Diskussion af de etiske spørgsmål i forbindelse med anvendelse af

teknologi, miljøproblemer, »grænser for vækst«, forholdet mellem

menneske og maskine, livskvalitet, magtstrukturer i informationssamfundet og

forholdet mellem I-lande og U-lande. De vigtigste styringsmekanismer,

herunder love, afgifter, forbrugeroplysning, reklame, målrettet forskning og

udvikling.

Formålet er at give forståelse af fremmede kulturer og bidrage til at

kvalificere til arbejde i udlandet.

Faget beskæftiger sig med produktionsmæssige, samfundsmæssige, kulturelle

og sproglige problemstillinger i udlandet med særlig vægt på europæiske

forhold og forhold i udviklingslande. Eleven bringes i situationer, der

synliggør relevante problemstillinger i relation til produktionsmæssige,

teknologiske og organisatoriske forhold og oplever sammenhængen mellem dem og

betydningen af dem. Der arbejdes også med relevante politiske, kulturelle,

religiøse, geografiske og økonomiske forhold.

Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i geografiske områder.

Læreren vælger i samarbejde med eleverne mindst to geografisk afgrænsede

områder med henblik på uddybende områdestudier. Områderne kan vælges i

relation til planlagte studieophold og bør foretages, så det relaterer til

teknologi og teknikfagene. Der bør indgå undervisningsmateriale på et

relevant fremmedsprog.

Målet er at give forståelse af et kulturområdes sprogforhold, herunder

særligt sprogbarrierer og kulturelle modsætninger, der har udgangspunkt i

sproglige modsætninger.

Der tages udgangspunkt i redskabsmæssig anvendelse af et

informationsteknologisk system (hardware, programmel og periferiudstyr).

Eleven arbejder analytisk med informationstekologiske problemstillinger og

udfører enkle former for tilpasning af programmel.

Undervisningen er overvejende projektorganiseret og perspektiverer

anvendelsen af informationsteknologi, giver teknologiforståelse og teknisk

indsigt i området. Eleven reflekterer over brug af informationsteknologi

f.eks. formidlet ved virksomhedsbesøg, film og debat. Undervisningen

afsluttes med et perspektiverende projektorganiseret forløb, som danner

grundlag for prøven og omfatter ca. 25 % af undervisningen. I forløbet

arbejdes med et informationsteknologisk system, og eleven udarbejder en

rapport. Forud for afviklingen udarbejder eleven en plan, som skal indeholde

formål, problemformulering og tidsplan. Skolen skal godkende planen.

Målet er at give kendskab til og færdigheder i brug af

informationsteknologiske metoder som sikkerhedsmetoder og genbrug af data og

brug af informationsteknologiske funktionsmetoder og begreber som

styresystemer, interface, brugerflade og systemkonfiguration.

Målet er at give indblik i de konsekvenser, indførelse og anvendelse af

informationsteknologiske systemer har på virksomheds- og brancheniveau f.eks.

for organisation, arbejdskraft, maskiner, produkt, økonomi og know-how.

Eleven får indblik i de generelle træk i den teknologiske og samfundsmæssige

udvikling, som følger af anvendelse af informationsteknologi.

Undervisningen er både teoretisk og praktisk. Den tager udgangspunkt i den

redskabsmæssige anvendelse af et informationsteknologisk system bestående af

hardware, programmel og periferiudstyr til håndtering og behandling af

udvalgte data.

Eleven arbejder analytisk ud fra informationsteknologiske

problemstillinger og tilpasser systemer, herunder brugerfladen.

Målet er at give videregående kendskab til og færdighed i brugen af

metoder som beskyttelsesmetoder, systemadministration og vedligeholdelse af

faste diske el. lign. og kendskab til og færdigheder i brug af

informationsteknologiske begreber og metoder som bootning, brug af interface

og opbygning af brugerflade.

Målet er at give videregående forståelse af og praktisk erfaring i

anvendelse af teknisk relaterede systemer og tilknyttet programmel f.eks. i

forbindelse med tekniske beregninger, grafisk fremstilling, styring,

udarbejdelse af dokumentation og informationssøgning. Endvidere er målet, at

eleven kan analysere, løse og dokumentere en problemstilling og vælge

informationsteknologisk system.

Målet er, at eleven kan installere og tilpasse programmel og tilpasse

informationsteknologiske systemer med hensyn til styresystem, brugerflade og

funktion i forhold til ydre enhed.

Formålet er, at eleven kan vælge materialer til simple konstruktioner og

produkter, der udnytter materialeteknologien med hensyn til kvalitet,

økonomi, miljø og ressourceforhold.

Undervisningen tager udgangspunkt i praktiske øvelser og eksperimenter,

der kan gennemføres i mindre grupper med inddragelse af forskellige emner,

materialer og metoder. Der udarbejdes mindre rapporter, der danner

udgangspunkt for diskussioner. Tidsskriftartikler om nye materialer og

teknologier kan inddrages som emner i undervisningen.

Målet er at give overblik over metaller, pulvermetaller, keramik, plast,

kompositmaterialer m.v. og deres typiske egenskaber. For udvalgte materialer

uddybes betydningen af atomers og molekylers egenskaber, covalent binding,

ionbinding og metalbinding, krystallinsk og amorf struktur, faseforhold,

blandinger (legeringer, komposit- og fyldstofmaterialer) og deres indflydelse

på materialers egenskaber.

Målet er at give kendskab til og overblik over egenskaber af betydning for

valg af materiale til en given opgave. Undervisningen kan omfatte fysiske

egenskaber som smelte- og kogepunkt, massefylde, udvidelseskoefficienter,

trækstyrke, elasticitet, formbarhed, hårdhed og elektrisk og termisk

ledningsevne. De kemiske egenskaber kan omfatte galvanisk og kemisk

korrosion, modstandsdygtighed over for syrer, baser og opløsningsmidler,

brandfare, sundhedsrisici og miljømæssige aspekter.

Målet er at give kendskab til materialers bearbejdelighed, f.eks. i

forbindelse med støbning, spåntagning, smedning, ekstrudering og sintring.

Undervisningen omfatter metoder til overfladebehandling af materialer f.eks.

af hensyn til korrosionsbeskyttelse, med dekorative formål, til

slidbeskyttelse og til ændring af friktionsegenskaber.

Målet er at give kendskab til hensigtsmæssige sammenføjningsmetoder, som

lodning, svejsning og limning i relation til et valgt materiale.

STATIK OG STYRKELÆRE NIVEAU C

I slutningen af undervisningsforløbet løses en konstruktionsopgave med

udgangspunkt i en praktisk konstruktion. Eleven fastlægger belastninger,

vælger statisk model, foretager snitkraftberegninger for de enkelte

konstruktionselementer og foretager dimensioneringer og

deformationsberegninger f.eks. i form af et konstruktionselement fra maskin-

eller byggeteknik.

I forbindelse med bygningskonstruktioner belyses belastningstyper som

egenvægt, snelast, vindlast, nyttelast, permanent last, korttidslast og

langtidslast, og i forbindelse med maskinkonstruktioner belyses bl.a. kraft-,

arbejds- og effektoverførsel. Undervisningen giver indblik i, hvilke regler

herunder sikkerhedsbestemmelser der giver retningslinierne for fastlæggelse

af belastningen på en konstruktion.

Undervisningen skal omfatte simpelt understøttede og indspændte

konstruktionselementer som bjælker, aksler m.v. belastet med enkeltkræfter

eller linielast og trykstænger og søjle- og gitterkonstruktioner belastet med

enkeltkræfter. Undervisningen skal ud fra praktiske konstruktioner belyse

forbindelsen til den beregningsmæssige model.

Målet er at give kendskab til bestemmelse af reaktioner, normalkraft,

tværkraft og moment for konstruktionselementer påvirket til bøjning, og

kendskab til grafisk og analytisk bestemmelse af stangkræfter i en

gitterkonstruktion. Eleven skal ud fra normal- og tværkraft og

momentberegning kunne foretage tegning af normalkraft-, tværkraft- og

momentkurve til vurdering af påvirkningens farlighed.

Målet er at belyse materialevalgets og tværsnitformens betydning for et

konstruktionselements bærevne, herunder spændingsbegrebet og de forskellige

undersøgelser til bestemmelse af træk-, tryk-, forskydnings-, bøjnings- og

torsions- og deformationspåvirkning. Der indgår beregning af

tværsnitkonstanter og bestemmelse af styrketal, herunder sikkerhedsvurdering

med inddragelse af relevante regler og standarder.

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får en opgave ved lodtrækning og har

ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alle skriftlige hjælpemidler og

lommeregner må anvendes. Notater fra forberedelsestiden må anvendes ved

prøven. Under prøven redegør eleven for opgavens løsning og for

løsningsprincippet for en problemstilling, eleven selv har valgt i relation

til konstruktionsopgaven.

Undervisningen inddrager emner fra især teknikfag, teknologi, fysik og

samfundsfag. Undervisningen bygger på kundskaber i matematik svarende til 1.

års undervisning eller niveau C. Indholdet vælges, så statistikkens praktiske

anvendelse prioriteres højt. Datamater bør inddrages ved behandling af

talmateriale. Undervisningen er projekt- og emneorienteret. Eleven afleverer

skriftlige opgaver.

Målet er at give indsigt i ikke grupperede og grupperede observationer, så

eleven med udgangspunkt i en praktisk problemstilling kan analysere og

vurdere statistisk materiale.

Indhold: Middeltal, fraktil, median, varians, spredning og grafiske

afbildninger (stolpediagram, histogram, trappediagram og sumkurve).

Stokastisk variabel, ca. 50 %

Målet er at give indsigt i begreberne stokastisk eksperiment og

sandsynlighed og i de sandsynlighedsteoretiske modeller binomialfordeling og

normalfordeling, så eleven med udgangspunkt i praktiske problemstillinger kan

analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere

løsninger.

Indhold: Kombinatorik til forståelse af emnerne stokastisk eksperiment

(enkelt), stokastisk variabel, binomialfordeling og normalfordeling,

middelværdi, varians, spredning, normalfordelingspapir, binomial- og

normalfordelingstabeller.

Målet er at give indsigt i stikprøveudtagning, hypotesetest og kendskab

til konfidensintervaller, så eleven kan vurdere stikprøveudtagning, herunder

resultater fra opinionsundersøgelser og kvalitetskontrol.

Indhold: Stikprøveudtagning med tilbagelægning (binomialfordeling),

stikprøveudtagning uden tilbagelægning (hypergeometisk fordeling), sammenhæng

mellem fordelinger, hypotesetest (binomialtest), højre- og venstresidet test

og dobbeltsidet test, konfidensintervaller for en sandsynlighedsparameter i

en binomialfordeling og middelværdiparameter i en normalfordeling.

Undervisningen tager udgangspunkt i elevens egen situation. I diskussioner

og gruppearbejde behandles temaet personlig kvalitet med elementer som

udstråling, at ville noget og gøre det, at sætte sig et mål og nå det,

kvalitetsopfattelse i bred forstand m.v. Der fokuseres på, at personlig

kvalitet er afgørende for selvrespekt, trivsel, effektivitet, indstilling og

adfærd. Elevens egen indsats og oplevelser fremmer bevistheden om kvalitet.

Undervisningen behandler kvalitet i virksomheden. Med udgangspunkt i

frembringelsen af et produkt fra produktudvikling over fremstilling til salg

og service, ved film m.v. belyses kundens og virksomhedens

kvalitetsopfattelse og kvalitetsbegrebets rolle i en virksomheds funktioner.

Der gøres rede for kvalitetsdefinitioner og for kvalitetsstyringen og dens

terminologi.

Kvalitetsstyringens funktion for virksomheden i relation til bedre

produkter, tilfredse kunder, tilfredse medarbejdere, forbedret økonomi og

fremtidssikring belyses.

I emneundervisning, diskussioner og evt. rollespil, virksomhedsspil, film

og virksomhedsbesøg gennemgås elementerne i kvalitetsstyringssystemet bl.a.

på baggrund af standarder for kvalitetsstyring og kvalitetsstyringssystemer.

De grundlæggende principper og de mest almindelige kvalitetstekniske metoder

og teknikker for de enkelte opgaver i kvalitetsarbejdet behandles.

Formålet er at styrke elevens viden og bevidsthed om design,

designfunktioner og kvalitetsspørgsmål og udvikle elevens forståelse af

design i samspillet mellem form og funktion. Eleven skal have mulighed for at

opleve og eksperimentere med designprocessen, og forudsætningerne for at

forstå og vurdere design under en historisk, kulturel, kunstnerisk og

teknologisk synsvinkel skal styrkes.

Undervisningen kombinerer fagets praktiske og teoretiske aspekter. Fagets

områder sammenkædes og belyser hinanden. I valget af emner skal forholdet

mellem form og funktion udgøre et grundlæggende tema, og der arbejdes med den

teknologiske, den kulturelle og den samfundsmæssige synsvinkel.

Som led i den praktiske del af undervisningen skal eleven løse mindre

designopgaver, hvoraf mindst en skal repræsentere en individuel

opgaveløsning.

Hovedvægten lægges på industriel produktdesign og håndværksbaserede

produkter. Grafisk design, arkitektur og by- og landskabsplanlægning kan

inddrages.

Der arbejdes med analyse og formulering af konkrete og overskuelige

designspørgsmål, med ideudvikling og med praktisk og eksperimenterende

opgaveløsning.

I arbejdet med den praktiske dimension inddrages elementære medier som

skitser, tegninger, modeller o.l. Der lægges herunder særlig vægt på den

problembevidste og idebaserede løsning af et givet designproblem og mindre på

perfektionen af den tekniske udførelse.

Designbegrebet præsenteres og diskuteres ud fra forskellige definitioner

og konkrete eksempler. Forskellige designopfattelser og teorier om design

introduceres, og der arbejdes konkret med elementære metoder til beskrivelse,

analyse og vurdering af designobjekter. Design anskues under en dobbelt

synsvinkel som praktisk problemløsning og som medium for kommunikation af

normer og holdninger.

Der arbejdes med konkrete eksempler på designprodukters vej fra ide til

færdigt produkt. Der lægges vægt på belysning af de faktorer, der øver

indflydelse på valg og beslutninger i processen, og på de teknikker,

redskaber og arbejdsmetoder, der tages i anvendelse.

Den industrielle produktkulturs historie fra ca. 1850 og til nutiden

belyses med sigte på væsentlige perioder og træk. Der lægges vægt på de

historiske betingelser for design, herunder teknologiske, kulturelle og

æstetiske forholds indflydelse på den industrielle formgivning.

Samspillet mellem design, teknologi og samfundsmæssige faktorer som

produktionsbetingelser, økonomi, markedsvilkår og miljøforhold illustreres og

belyses. Ved inddragelse af konkrete og aktuelle problemstillinger anskues et

givet designspørgsmål under en bredere teknologisk og samfundsmæssig

synsvinkel.

Prøven varer ca. 20 minutter med ca. 20 minutters forberedelse. Eleven får

en opgave ved lodtrækning. Opgaverne baseres på ekstemporalt materiale, der

omfatter et eller flere designprodukter. Prøven omfatter et selvvalgt

elevarbejde.

Eleven skal beskrive, analysere og vurdere opgavens materiale ud fra en

designmæssig synsvinkel. Vedrørende det selvvalgte arbejde redegør eleven for

de overvejelser, der ligger til grund for den praktiske problemløsning og

formgivningen. Der lægges særlig vægt på redegørelsen for det designmæssige

problem og for resultatet. Alle skriftlige hjælpemidler må anvendes ved

forberedelsen. Ved prøven må opgaven og notater fra forberedelsen anvendes.

Undervisningen omfatter eksempler på den tekniske anvendelse af biologiske

processer i produktion og anvendelse af biologisk viden og biologiske

processer inden for miljøbeskyttelse og forebyggelse og behandling af

sygdomme. Undervisningen tager udgangspunkt i aktuelle biologiske

problemstillinger og er anvendelsesorienteret. Undervisningens temaer skal

sikre, at de udvalgte anvendelsesområder er dækket, og at

organisationsniveauerne celle, individ og økosystem er dækket. Temaernes

antal begrænses for at sikre, at den biologiske teori behandles uddybende.

Undervisningen planlægges i sammenhæng med undervisningen i andre fag.

Undervisningen skal behandle de forhold, der har betydning for vækst af

organismer. Sammen med en behandling af udvalgte biokemiske

omsætningsprocesser skal det danne grundlag for forståelse, analyse og

vurdering af anvendelsen af levende organismer inden for aktuelle

anvendelsesområder. På celleniveau behandles biokemiske styringsmekanismer

herunder nucleinsyrer og proteinsyntese uddybende og de mulige arvemæssige

ændringer på individniveau, så emnerne sammen danner grundlag for analyse og

vurdering af anvendelsen af genmanipulation inden for udvalgte

anvendelsesområder.

Undervisningen skal omfatte eksempler på organismers påvirkning af

hinanden, f. eks. konkurrence eller symbiose, og det fysiske og kemiske

miljøs påvirkning af organismerne, så emnerne sammen danner grundlag for

analyse og vurdering af betydningen af at tage hensyn til samspillene ved

planlægning af produktion og miljøbeskyttelse.

Formålet er, at eleven styrker og videreudvikler sin evne til at forstå,

skrive og tale det engelske sprog nuanceret og varieret. Desuden

videreudvikler eleven evnen til at beskrive principielle forhold af teoretisk

og praktisk art og styrker og videreudvikler evnen til at læse, analysere og

udtrykke sig på engelsk om tekster med alment og teknologisk indhold.

Faget tilrettelægges som overbygningsfag til og koordineret med

undervisningen i engelsk niveau B og skal fastholde og udbygge målene for

dette fag ved hjælp af nye faglige emner.

Der arbejdes med et udvalgt emne af teknologisk og naturvidenskabelig

karakter med relation til det engelsksprogede område. Der indgår sproglige og

indholdsmæssige elementer i emnet, og eleven løser en skriftlig opgave i form

af et essay, der tematiserer væsentlige problemstillinger inden for emnet.

Kulturelt, samfundsvidenskabeligt og historisk emne

Analyse og fortolkning af engelsksprogede, litterære tekster, der

repræsenterer de vigtigste teksttyper og genrer. Der indgår materialer, hvor

der kan anlægges en væsentlig historisk synsvinkel. Arbejdet kombineres med

de øvrige emner.

Den skriftlige udtryksform forbedres sprogligt og indholdsmæssigt i

sammenhæng med fagets øvrige emner.

Ved siden af de almindelige skriftlige aktiviteter udarbejdes de to

skriftlige opgaver, der er nævnt under beskrivelsen af teknologisk og

naturvidenskabeligt emne og kulturelt, samfundsvidenskabeligt og historisk

emne. I samarbejde med eleverne fastsættes en eller flere hovedtitler for

opgaverne, der kan udarbejes individuelt eller i grupper.

Der læses i alt ca. 400 ns. Lektioner, hvori det faglige indhold er et

andet end læsning af tekst, kan indgå i beregningen i stedet for indtil 20

ns., idet en lektion svarer til 2 ns. Tekster, der har været anvendt i

forbindelse med teknologisk og naturvidenskabeligt emne eller kulturelt,

samfundsvidenskabeligt og historisk emne skal indgå med ca. 50 ns. fra hvert

emne.

Prøven varer 4 timer. Følgende ordbøger må anvendes: engelsk-dansk,

dansk-engelsk, engelsk-engelsk og teknisk engelsk ordbog. Opgaven er et

tekstforlæg, hvortil der stilles spørgsmål, som prøver læseforståelse,

ordforråd, grammatik og evnen til at udtrykke sig sammenhængende skriftligt

på engelsk. Teksten kan være af almen eller teknologisk og naturvidenskabelig

karakter. Desuden oversættes en dansk tekst til engelsk.

Matematik C kan udbydes bl.a. som valgfag i erhvervsuddannelserne. Faget

bygger på matematikkundskaber svarende til tx-niveau og indeholder dele af

matematik B. Formålet er, at eleven opnår indsigt i og forståelse af

matematiske begreber og tankegange og opnår færdighed i at anvende

fundamentale matematiske begreber og metoder i forbindelse med analyse,

formulering og løsning af problemer.

Eleven tilegner sig de grundlæggende matematiske begreber, definitioner og

beviser, som indgår i de forskellige emner, og lærer at bruge matematikken

til at løse praktiske problemer. Eleven arbejder teoretisk med matematikken

og styrker evnen til at analysere og matematisere.

I undervisningen inddrages teoretiske opgaver og færdighedsopgaver, og

eleven arbejder med større anvendelsesorienterede opgaver som en forberedelse

til det afsluttende projektforløb. Opgaverne har forskelligt omfang, og

eleven vælger selvstændigt løsningsmetode og vurderer resultater og

konklusioner.

Indhold: Koordinatsystemet, funktionsbegrebet, definitions- og

værdimængde. Forskrift. Maksimum og minimum. Lineære funktioner,

andensgradsfunktioner. Ligefrem og omvendt proportionalitet.

Førstegradsligninger med en og to ubekendte, andengradsligninger.

Eksponentielle vækstfunktioner og logaritmefunktionen (log 10x). Logaritmisk

skala og enkeltlogaritmisk koordinatsystem. Eksponentielle og logaritmiske

grundligninger.

Indhold: Enhedscirklen. Radianbegrebet. Definition på sinus,

cosinus og tangens og deres respektive grafer. Trigonometriske

grundligninger. Anvendelse af trigonometriske formler. Retvinklet og

vilkårlig trekant.

Ved indledningen til projektperioden vælger eleven et tema fra et

temakatalog, der udarbejdes af skolen. Hvert tema har et matematisk indhold

af alment, teknisk eller teknologisk karakter. Eleven udarbejder en rapport

om det valgte tema på grundlag af egne studier og undervisningen.

Rapporteringen skal styrke evnen til at analysere, opstille løsningsmodeller,

løse problemer og dokumentere og vurdere en løsning. Rapporten er en del af

grundlaget for den mundtlige prøve.

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får en opgave ved lodtrækning og har

ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alle sædvanlige hjælpemidler må

anvendes. Under prøven redegør eleven kort for en matematisk problemstilling

fra sin projektrapport og behandler opgaven.

Undervisningsministeriet, den 17. juni 1994, den 17. juni 1994

/Ole Vig Jensen Merete Friberg/

Metadata

Type: Bekendtgørelse
År: 1994
Ikrafttrædelsesdato: 1. januar 1994